Den sidste sag på dagsordenen var:
4) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 81:
Forslag til folketingsbeslutning om fordobling af perioden med fuld uddannelsesstøtte (SU) for studerende på videregående uddannelser ved barsel. Af Pernille Vigsø Bagge (SF) m.fl. (Fremsat 20/4 2005).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Med ændringerne sidste år fik forsørgerne, herunder ikke mindst de enlige forsørgere, et økonomisk løft.
     Den anden side af medaljen er imidlertid, at vi bruger ganske betydelige midler på det, som er verdens bedste SU-system. I år anvender vi 12,6 mia. kr. på SU, hvoraf stipendierne udgør 10,1 mia. kr. Det er verdensrekord. Der er meget langt ned til nummer to, og derfor vil jeg sige til indledning, at hvis der er noget, vi ikke har brug for, så er det større udgifter til SU. Derimod kan jeg godt se nogle steder, hvor vi har brug for større udgifter til bedre undervisning. Så det skulle vi måske overveje ved lejlighed.
     Socialistisk Folkeparti har nu fremsat et beslutningsforslag, som udvider antallet af de studerendes fødselsklip og dermed øger udgifterne. Der er ikke noget bud på, hvordan forslaget skal finansieres, og alene derfor må regeringen afvise det.
     Forslaget indebærer bl.a., at støtten til barsel for enten moren eller faren kan udgøre op til 24 SU-klip. Jeg går ud fra, at forslaget som konsekvens indebærer, at disse klip ikke længere kan tages som enkeltklip, idet en sådan forlængelse af støtteperioden på op til 2 år efter min mening vil være uddannelsespolitisk uforsvarligt. Vi gør ikke de unge en tjeneste ved at tilskynde dem til at forlænge studietiderne.
     Sådanne ønsker om forbedringer, altså 1 års dobbelte studieklip, i alt 24, må i givet fald finansieres gennem en bedre prioritering af de mange penge, vi i dag bruger på støtte til studerende, og hvis forslagsstillerne har forslag til finansiering, vil regeringen gerne drøfte det.
     De henviser til, at der i 2002 blev indført 1 års barselorlov på arbejdsmarkedet, men efter min mening er det svært at drage en parallel til arbejdsmarkedet, for SU er jo ikke løn, og formålet med SU-systemet er at gennemføre studier. Det er noget helt andet.
     De nuværende regler giver som udgangspunkt 12 ekstra SU-klip til moren og 6 klip ekstra til faren. Moren kan vælge at give op til 6 klip til faren, hvis hun ønsker det. I 2004 valgte hele 6.700 studerende at blive forældre på disse vilkår.
     Spørgsmålet er derfor, hvor stort det reelle behov er for øget barselstøtte, selv om jeg godt er klar over, at det
i praksis ikke er muligt for begge forældre at have erhvervsarbejde under barsel. Jeg har bemærket, at forslaget er afgrænset til kun at gælde for studerende på videregående uddannelser. Det indebærer, at barselperioden på dobbelt støtte kan være 12 måneder, hvis man går på en videregående uddannelse, mens perioden på dobbelt støtte kun kan være 6 måneder, når man går på en ungdomsuddannelse. Det er jo også et forhold, som der i givet fald må ses nærmere på. De, der føder børn, mens de går på en ungdomsuddannelse, har det vel i virkeligheden sværere end de andre. Og hvis jeg må tilføje noget, så skulle det være, at der jo også er den løsning, at man gør studierne færdig lidt før, men det tør jeg næsten kun hviske. Sådan som Socialistisk Folkepartis forslag er fremsat, rummer det som nævnt en række forhold, som må afklares nærmere, og som ikke må betyde, at systemet bliver for uigennemskueligt og for kompliceret og for dyrt. Vi må have finansieringen i orden. Derfor kan regeringen selvfølgelig ikke på stående fod tilslutte sig det konkrete indhold i forslaget og den manglende finansiering. Hvis det skal gennemføres, skal forslagsstillerne vise vilje til at finde de fornødne midler inden for SU-systemet. Så indtil videre kan regeringen ikke støtte forslaget.

Ministeren siger selv, at formålet med SU-systemet er, at de studerende gennemfører studierne, det siger sig selv. Bekymrer det ikke ministeren, at så mange studerende får børn under studierne, hvilket netop har tendens til at forlænge studierne og oven i købet gør, at de studerende også i stor stil hopper fra studierne?

Jo, det bekymrer mig altid, når studietiderne bliver forlænget, så det vil jeg gerne bekræfte. Og når man får børn, vil man også ofte gerne bo lidt bedre. Så sætter man sig i større udgifter, og så vil man gerne have lidt større indtægter, og så tager man erhvervsarbejde. Jeg kan se alle argumenterne, og jeg kan også godt se argumentet for, at nogle flere unge får deres børn lidt tidligere, så jeg har slet ikke betvivlet de gode hensigter.
     Men der er altså for det første det problem, at man her diskriminerer mod unge i ungdomsuddannelser, og for det andet er der et finansieringsproblem, som jeg synes, forslagsstillerne skulle tage alvorligt.

Nu nævner ministeren selv diskrimination. Når regeringen har brystet sig af en vedtagelse, der handler om fleksibel barsel for alle, er det så ikke i sig selv en diskrimination, at studerende ikke har mulighed for den fleksible barsel? Og ville det ikke være hensigtsmæssigt trods alt at starte et sted og dermed med de studerende på videregående uddannelser?

Jeg har jo sådan set ikke afvist forslaget. Jeg har bare påpeget nogle problemer, herunder finansieringen. Især mit svar på det første korte spørgsmål synes jeg var ret så åbent.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren. Så går vi over til ordførerrækken. Den første er fru Tina Nedergaard.

Venstre har jo i flere år haft den opfattelse, at der skulle være gode og ordentlige forhold for forsørgere under uddannelse, og derfor var det også glædeligt for os i Venstre, at VK-regeringen allerede i 2003 tog initiativ til væsentlige forbedringer for forsørgere under uddannelse.
     Det var vores klare målsætning, at SU-systemet skal medvirke til, at flere mødre og fædre har mod på at starte på at gennemføre en uddannelse. Tiltagene ser også ud til at have god effekt, så således er vi enige med forslagsstillerne i, at det er vigtigt, at mødre og fædre får sig en uddannelse.
     Som flere vil kunne huske, var det imidlertid ikke helt let at blive enige i forligskredsen om disse forbedrede vilkår. I første omgang lykkedes til ikke helt at få SF med på at finde pengene til disse forbedringer, men efter nogen presseomtale i forlængelse af de første forhandlinger blev der imidlertid udvist større smidighed, og vilkårene blev væsentligt forbedret for uddannelsessøgende forsørgere, herunder i særlig grad for de enlige forsørgere.
     Vi er i Venstre tilfredse med dette resultat og glæder os over, at alene i 2004 har næsten 7.000 benyttet sig af de gode ordninger, regeringen fik gennemført. Ændringerne er jo ikke fuldt indfaset før nu her i 2005, så vi forventer os yderligere gode resultater heraf.
     På baggrund af de allerede gennemførte forbedringer og den gode modtagelse heraf blandt forældrene ser vi i Venstre ikke umiddelbart nogen anledning til at støtte SF's beslutningsforslag.
     Af forslaget fremgår, at uddannelsessøgende skal have samme vilkår som folk på arbejdsmarkedet. Men det er jo en lidt mærkelig begrundelse, for SU er jo ikke løn, det er en støtte til det at gennemføre sin uddannelse, og uddannelse er jo en investering i sig selv, hvorfor SU-niveauet da jo også er lavere end lønnen for et almindeligt arbejde.
     SF's forslag svækkes af, at man fra forslagsstillernes side ikke har gjort sig overvejelser om, hvor finansieringen skal komme fra, og heller ikke har gjort sig overvejelser om, hvilken samlet udgift der vil være følgen af forslaget. Man begrunder forslaget med, at mange forsørgere ophober gæld under deres uddannelse, og det er jo korrekt. Faktisk har mennesker jo en tendens til at ophobe gæld i mange forskellige situationer. Og gæld alene mener jeg ikke kan begrunde, at man øger støtteniveauet.

     Men det, der bliver væsentligt for os, er i hvert fald, at hvis vi skal indgå i de her drøftelser, så bliver det i den forligskreds, hvor også SF indgår. Og for os i Venstre er det vigtigt, at når VK-regeringen finder midler til uddannelsesområdet, så går det primært til kvalitet i undervisningen, for man skal huske på, at de, der er under uddannelse og er forsørgere, jo også er det bagefter, og den bedste hjælp, vi kan give børnefamilierne, mener jeg er, at de har gode, solide uddannelser med sig, når de skal ud på arbejdsmarkedet, så de får sig en stabil tilknytning der. Alle analyser viser, at det også hjælper børnene godt på vej.
     Venstre kan altså ikke støtte forslaget, som det står her helt isoleret, og vi mener, at det måske beror på en lille fejl, at man ikke har nævnt forligskredsen i sit forslag. Men som nævnt vil vi gerne indgå i positive drøftelser med SF og andre partier inden for forliget om de samlede ændringer af SU-systemet. Jeg tror på, at det er et system, der løbende skal ændres og justeres i forhold til behovene blandt de unge og voksne, som uddanner sig. Og det vil vi naturligvis gerne bidrage til.
     Da den konservative ordfører ikke kan være til stede, skal jeg sige, at de desværre heller ikke kan støtte forslaget.

Jeg vil meget gerne kvittere for, at fru Tina Nedergaard gør opmærksom på, hvor godt SU-forliget med SF's deltagelse er, og jeg skal påpege, at ja, det er sandelig en fejl, at man ikke har gjort opmærksom på, at man selvfølgelig ønsker, at det her skal forhandles på plads inden for forligskredsen.
     Jeg kunne godt tænke mig at spørge fru Tina Nedergaard:
Kunne man ikke tænke sig fra regeringens side at animere folk til i højere grad at få børn, mens de studerer, for netop at spare samfundet og arbejdsmarkedet for høje udgifter i forbindelse med barsel, når folk først er færdige med at studere og er kommet ud på arbejdsmarkedet?

Jeg vil nok til det sige, at meget kan VK udrette, det er jo en dygtig regering, men direkte at blande sig i, hvornår voksne danskere vælger at få børn, er måske at stille lidt vidtgående krav til regeringens medlemmer. Så det er mit svar dertil.
     Men jeg ved jo godt, at SF's ordfører her i alvor spørger til, om det ikke er sundt, at vi i et samfund også understøtter, at man får børn, når man er yngre, end jeg
f.eks. er, og til det vil jeg sige, at det da er sundt og godt. Og det er jo også derfor, at vi i høj grad var glade for, at vi kunne gennemføre de forbedringer, vi kunne, i 2003. Så jo, vi synes også, det er godt, at der er nogle ordentlige vilkår, men jeg synes ikke, vi skal overlade det store ansvar at fremskaffe dem til regeringens medlemmer.

Jeg hørte Venstres ordfører gentage ministerens afvisning af sammenligningen med den fleksible barselorlov på arbejdsmarkedet, angiveligt fordi SU jo ikke er løn. Og det kan man jo godt sige er rigtigt.
     Men sagen er jo også, at det offentliges betaling, når folk er på barselorlov, heller ikke er løn fra arbejdsmarkedet. Det er overhovedet ikke løn. Det er barseldagpenge, og det er jo, fordi folk skal kunne overleve, når de er på barselorlov. Tilsvarende for de studerende. De skal vel også kunne overleve, når de er på barselorlov. Så jeg mener faktisk ikke, at det argument holder.
     Jeg kunne egentlig godt tænke mig på den baggrund at vide, om Venstres ordfører rent faktisk går ind for 52 ugers fleksibel barselorlov for alle, eller om det kun er for nogle?

Nu er det jo sådan, at dagpengesystemet i princippet er et forsikringssystem, hvor man indbetaler til systemet og så derefter henter nogle penge ud af systemet i forbindelse med
f.eks. barsel eller ledighed. SU-modtagere indbetaler jo ikke til dette system, og SU-modtagere står heller ikke til rådighed for arbejdsmarkedet uden for deres barselorlov. Dagpengesystemet er jo bygget op med henblik på det fleksible arbejdsmarked, hvor man, hvis man mister sit arbejde, så kan få et forsørgelsesniveau, der gør, at man ikke behøver at ændre livsstil i den periode. Ligeledes hvis man får barn, er dagpengesystemet indrettet efter, at ja, man behøver ikke at sælge hus, hjem og bil, fordi man i en kort periode har et andet forsørgelsesgrundlag end sin løn. Det er jo ganske anderledes i SU-systemet. Der har vi jo bygget det således op, at når man kommer i situationen, hvor man får barn, så løfter vi faktisk den støtte, som modtageren får. Det er altså det modsatte billede, at vi ikke alene bare fastholder det niveau, vedkommende havde, mens vedkommende ikke var på barsel, men faktisk højner niveauet.

     Så jeg mener faktisk, at det hænger utrolig fint sammen. Og vi skal også erindre os, at man jo ikke har et privat forbrug, der er indrettet efter fuld løn, når man er vant til at være på SU. Så derfor er der jo også en mekanisme her. Man har jo ikke udgifter som den, der er på arbejdsmarkedet og midlertidigt er borte fra det som følge af, at vedkommende har fået barn.

Jeg fik bare ikke svar på mit spørgsmål, når nu det ikke er noget argument, at der er forskel på arbejdsmarkedet i forhold til, om man får løn eller ej. I øvrigt skal jeg også lige rette, at der altså er væsentlig forskel på lovgivningen omkring barseldagpenge eller sygedagpenge og så den lovgivning, der er omkring arbejdsløshedsdagpenge. Det er to forskellige lovgivninger.
     Jeg fik ikke svar på spørgsmålet, om man på den baggrund ikke skulle sige, at hvis man går ind for 52 ugers fleksibel barselorlov til alle, som jeg har hørt Venstre sige mange gange, hvorfor det så ikke omfatter studerende.

Jeg blev erindret om, at der er forskellig lovgivning på sygedagpengeområdet og dagpenge, der udløses i forbindelse med ledighed, og dagpenge, der udløses i forbindelse med barsel. Jeg vil blot gøre ordføreren opmærksom på, at det ved jeg godt. Det er sådan set ikke så relevant her.
     Det, der er relevant, er, at når vi bruger dagpengesystemet, som giver et bedre forsørgelsesgrundlag, end SU gør, er det jo, fordi man ser på en sammenhæng, hvor den, der er dagpengemodtager, er i en situation, hvor vedkommende sædvanligvis er oppe at tjene en løn, men i kortere perioder på grund af sygdom, på grund af ledighed eller på grund af barsel er væk fra denne højere indkomst. Og det er med baggrund i det, at man har indrettet et fleksibelt arbejdsmarked, der siger, at forsørgelsesniveauet så skal fastholdes på et forholdsvis pænt, ordentligt niveau, så man ikke skal gå fra hus, hjem osv. Det vil sige, at der går man ind med egentlig forsørgelse for at kompensere for, at man er bragt i en anden situation end den, man normalt er i.
     Det er jo ikke det, der er situationen for vedkommende, der er på SU. Der er man vant til et forholdsvis lavt støtteniveau, og så går man på barsel, hvor man så får et betragtelig højere støtteniveau eller har mulighed herfor. Så det kan simpelt hen ikke sammenlignes.
     Når vi siger, at der er barsel til alle, og man kan holde 1 års barsel, så er det jo fuldstændig korrekt. Det kan man jo også inden for uddannelsessystemet. Og det er sådan set det, vi også har gennemført i 2003. Det er blot ikke med dagpenge. Dagpenge tilhører arbejdsmarkedet og det fleksible arbejdsmarked. SU henhører til den gruppe af unge og voksne, som modtager undervisning og uddannelse i det danske samfund, hvilket jo også er en meget, meget væsentlig investering i egen og børns fremtid.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Troels Ravn.

Den borgerlige regering indførte i 2002 lovgivningen om 12 måneders barsel på arbejdsmarkedet. Desværre forsømte regeringen ved den lejlighed at medtænke de studerende, som på de videregående uddannelser vælger at få børn under uddannelsen. De kom ikke med i den nye ordning. Det betyder, at studerende på barsel har en meget stram økonomi, som resulterer i, at de for at få tingene til at hænge sammen bliver nødt til at bruge dobbelt SU-klip og derfor kun reelt har råd til at holde barsel i 6 måneder.
     Men da der i flere kommuner ikke er pasningsgaranti, men derimod ventelister for at få passet sit barn i institution, er mange studerende tvunget til at udvide barslen til 12 måneder, og de sidste 6 måneder må så finansieres med lån, hvorfor studerende, som får børn under studiet, ofte ender med en langt større studiegæld end andre studerende.
     Det er efter Socialdemokraternes mening ikke rimeligt, at forældre, der studerer, ikke har de samme rettigheder vedrørende barsel som det øvrige arbejdsmarked. Det er ikke rimeligt, at nogen skal straffes økonomisk for at få børn under studiet, og vi vil derfor gerne være med til at se konstruktivt på forslaget om ved barsel at fordoble fuld uddannelsesstøtte fra 6 til 12 måneder.
     Socialdemokraterne var sidste år med i SU-forliget. SF var også med i forligskredsen, og det må være sådan, at partierne bag SU-forliget må drøfte det her forslag. Socialdemokraternes endelige stillingtagen vil således afhænge af, om der kan findes en fornuftig finansiering. SF kommer ikke med bud på, hvor pengene skal hentes, og selv om der nok kan være god, sund samfundsøkonomi i, at studerende får børn under studierne, så vil forslaget medføre udgifter. Så vi er spændte på at høre, hvilken finansiering SF har i tankerne.

     Socialdemokraterne kan dog på forhånd sige, at vi ikke vil acceptere, at pengene skal tages fra de øvrige grupper studerende. I øvrigt bør det overvejes, om det overhovedet giver mening, at barselorloven skal finansieres inden for SU-systemet. Udgiften er vel strengt taget ikke en uddannelsesudgift, men en social udgift. Men det er en større debat, som Socialdemokraterne er parate til at tage fat på sammen med de øvrige forligspartier.
     Vi vil således gå konstruktivt ind i en drøftelse af forslaget her.

Nu ved jeg godt, at vi er i en fase i Folketinget i øjeblikket, hvor det er lidt svært at indgå aftaler med Socialdemokraterne, men lad det nu ligge.
     Jeg vil nu godt, når hr. Troels Ravn er så begejstret for dette forslag, bore en lille smule i, hvor man vil finde finansieringen. Det er ikke helt tilstrækkeligt for mig, som forligspartner, at man fra talerstolen siger, at det her er et rigtig godt forslag, som man gerne vil støtte, men finansieringen vil man ikke kigge på, og den skal ikke tages fra andre grupper.
     Skal jeg forstå det således, at hr. Troels Ravn er villig til at finde pengene inden for SU-forliget og dermed inden for de rammer, som vi har været enige om i 2003, eller er Socialdemokraterne inde i en overvejelse om at udtræde af SU-forliget? Det kunne næsten lyde sådan.

Nu skal jeg lade være med at indgå i en længere polemik, som fru Tina Nedergaard lægger op til, om forhandlingsvilje. Det vil vist føre for vidt. Men jeg kan sige, som jeg også gav udtryk for i mit indlæg, at SF netop ikke kommer med et bud på, hvor pengene skal hentes henne, og at forligsparterne i SU-forliget så må sætte sig ned og drøfte det og høre SF, hvor pengene skal hentes.
     Vi siger, at vi kan se en lang række fornuftige tiltag i forslaget her, men at vi selvfølgelig skal have udgifterne på plads. Det må vi sammen sætte os ned og drøfte. Det vil være dumt på forhånd at afvise forslaget på grund af manglende finansiering. Vi må jo høre fra forslagsstillerne, hvad de har tænkt sig.

Jeg er noget interesseret i at høre, hvad Socialdemokraterne egentlig har tænkt sig at stemme i forbindelse med det her forslag, for det er nok så relevant, når man er med i en forligskreds.
     Er det ordførerens umiddelbare vurdering her ved den principielle drøftelse, at Socialdemokraterne stemmer for forslaget og dermed imod i hvert fald to af forligsparterne, nemlig V og K, eller har man til hensigt at beskytte forliget og dermed sikre, at vi ikke i Folketingssalen arbejder til fordel for nogle forslag, som vi ikke har været enige om i forligskredsen?
     Det er sådan set det samme som at spørge, om man er med
i forliget og dermed stemmer med forligsparterne, eller om man bryder forliget i den her forbindelse.

Socialdemokraterne udviser altid fornuftig og ansvarlig adfærd under forhandlinger, og jeg kan sige, at som forslaget ligger her, kan vi ikke stemme for det. Det er i øvrigt også det, som jeg måske mellem linjerne har lagt op til. Finansieringen skal selvfølgelig være på plads, og den vil vi gå konstruktivt ind og se på.

Den fg. formand (Elisebeth Arnold):
Tak til ordføreren.
     Den næste ordfører er fru Louise Frevert.

Det er da en spændende eftermiddag. Det må jeg sige. Først det her forslag, som jo har en sådan lidt spektakulær karakter, da SF jo er en del af SU-forliget, og så meldingerne fra Socialdemokraterne, som er meget positive, og som åbenbart regner med, at man kan finde penge til det. Det synes jeg da er helt fantastisk.
     Men jeg kan lige så godt med det samme melde ud til SF, at vi desværre ikke ser os i stand til at stemme for forslaget. Alene det, at der ikke er anbefalet nogen form for finansiering i forslaget, gør jo, at vi må sige, at det er for vidtløftigt, og det er for luftigt. Det er skønt og godt at have ambitioner og visioner i det hele taget, men vi mener nok, at hvis man vil fremføre et forslag, som skal udvise ansvarlighed, bliver man også nødt til at være ansvarlig økonomisk, for at der er nogen substans i selve forslaget.
     Jeg kan da godt se, at det er et godt forslag som sådan, hvis der er penge nok i det hele taget. Men som det også er blevet påpeget her fra talerstolen, har vi altså verdens dyreste ordning for studerende i vores SU-ordning, og jeg mener nok, at der med disse små 13 mia. kr., som vi bruger pr. år, er nok at rutte med inden for rammerne.
     Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har været meget, meget begejstret for at være med i forliget, netop fordi vi gjorde vilkårene mere favorable for de enlige forsørgere, da vi indgik et forlig også med SF i 2003. Her synes jeg da, at vi sammen rykkede et langt stykke, og det synes jeg var et godt stykke på vejen.

     Hvis man skal gå ind og lave om på det her, så mener jeg virkelig, at det skal gøres inden for rammen, for der er så stort behov for at bruge ressourcer på andre områder, eksempelvis på integrationen, eleverne i folkeskolen, ungdomsuddannelserne, handelsskolerne osv. Jeg kunne nævne utallige ting, hvor jeg da godt vil anbefale, at vi brugte ressourcer i stedet for lige nøjagtig til det her, som i forvejen er optimeret og på et højt niveau i forhold til alle mulige andre lande.
     Som sagt, det er et spektakulært og godt forslag, men vi mener nok, det er for vidtløftigt, specielt fordi der ikke er en funderet finansiering.

Det glæder mig meget, at fru Louise Frevert er så begejstret for forslaget, og jeg er også meget glad for at høre, at fru Louise Frevert er villig til at bruge flere penge på folkeskolen, flere penge på integrationen osv.
     Hvis nu SF skulle komme med et bud på finansiering, kunne man så forestille sig, at de 2 mia. kr., regeringen har sat af til børnefamilier over de næste år, måske kunne gå til disse børnefamilier, som jo i høj grad må forgælde sig og har problemer med at færdiggøre studierne?

Altså den forrige taler, hr. Troels Ravn, viste jo rettidig omhu og trak følehornene til sig og var godt klar over, at Socialdemokraterne var med i et forlig. Det samme vil jeg sige. SF er jo også med, det er vi også, så jeg mener ikke, at det er i det her forum, vi skal tage diskussionen. Det skal være forligspartierne, der skal finde ud af, om der overhovedet skal flere ressourcer til det her område.
     Her har jeg klart meldt ud én gang, at det mener jeg altså ikke at der skal, for vi bruger så mange penge i forvejen. Jeg synes, det er en strålende ordning, vi har på det her område. Det er jo ikke nogen, der er ladt i stikken, tværtimod, og der er jo mulighed for at flytte rundt med det inden for rammen.

Nu vender jeg debatten lidt for at komme ind på ligestillingsvinklen - nu ved jeg, at fru Louise Frevert også er ligestillingsordfører for sit parti - synes fru Louise Frevert slet ikke, at det er problematisk, at mandlige studerende ikke har de samme muligheder som kvindelige studerende for at tage barsel, som tingene ser ud nu?

Jamen det har de jo. De kan jo dele deres klip, som de vil. Det ved ordføreren da også udmærket. Der er slet ikke nogen forskelsbehandling på nogen som helst måde, tværtimod er der lige mulighed for både mænd og kvinder for at kunne dele den barsel og de fødselsklip, der er på området, så der er ikke nogen forskelsbehandling her. Det er jo lige netop det, vi også sørger for at der ikke vil være på nogen som helst områder. Så alt i alt har vi et udmærket forlig, har vi ikke?

Jeg tror ikke, at ordføreren kan få noget svar, for fru Pernille Vigsø Bagge har opbrugt sine korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren.
     Næste ordfører er hr. Morten Østergaard.

Det Radikale Venstre er jo også en del af SU-forliget. Nu sagde fru Tina Nedergaard, at det for tiden kan være svært at blive klog på Socialdemokratiet, men jeg vil sige, at med den forligsforståelse, som regeringen har udvist, ikke i forbindelse med de igangværende forhandlinger, men sådan helt generelt, kan det måske også nogle gange være lidt svært at blive klog på, hvad regeringen mener med forlig og forlig, der er indgået, hvordan man overholder forlig og den slags ting. Vi har nu indtil videre valgt fortsat at have den parlamentariske opfattelse, at når man har et forlig, må man stå inde for det.
     Det kan være sympatisk at se på forholdene for studerende, der får børn, men vi synes i virkeligheden, at
i det forlig, som blev lavet om SU, blev den mængde penge, som det nu kunne lade sig gøre at tilvejebringe til SU, anvendt fornuftigt - særlig når vi tænker på de enlige forsørgere, som vi sådan set betragter som nogle, der har større behov end par, der får børn, og når vi tænker på de handicappede, som blev tilgodeset med forliget. Vi er i hvert fald heller ikke overbeviste om, at den halve milliard, som vi har regnet os frem til, at det vil koste, da SF ikke har villet gøre os den tjeneste, ikke kan anvendes på bedre vis end det, der er foreslået her. Vi henholder os til forliget og kan derfor desværre ikke støtte forslaget trods de gode intentioner.

Tak til ordføreren.
     Den næstsidste ordfører i rækken er hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jeg skal ikke forlænge denne debat unødigt, men blot konstatere, at jeg med sindsro på Enhedslistens vegne kan sige, at vi synes, det er et rigtig godt forslag, som SF har fremsat. Vi vil selvfølgelig støtte forslaget.
     For os er det åbenlyst, at de grupper, der har det svært
i dag, er studerende med børn og studerende, der skal have børn. Forslaget her, hvor SF vil fordoble støtten til studerende på barsel og give forældrene reel mulighed for at tage barsel, vil betyde nogle klare forbedringer på det her område. Da vi jo ikke er bundet af at være med i et forlig på det her område, kan jeg bare sige, at vi kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren.
     Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Pernille Vigsø Bagge.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg selvfølgelig er utrolig glad for det forlig, som SF er med i, men det betyder ikke, at man ikke må have lov til at se på forbedringer på et område.
     Til hr. Morten Østergaard kan jeg sige, at prisen, som SF har regnet sig frem til, er 375 mio. kr. SF vil meget gerne være med til at drøfte med Folketingets partier og forligspartierne i SU-kredsen, hvordan vi kan finde de her penge, for det er vores helt klare overbevisning, at det her er et område, vi er nødt til at kigge på af hensyn til de studerende og ikke mindst af hensyn til de studerendes børn.
     Fordelene ved det her forslag er helt klart til at få øje på. Samfundet vil spare penge ved en vedtagelse, og de studerende vil få bedre forhold. Hvem kan ønske sig mere?
     Men jeg ser frem til, at vi kan mødes og forhandle om det, der er lagt op til, og jeg vil sige tak for den velvillige behandling af forslaget.

Jeg skal høre SF's ordfører, om man sådan umiddelbart har en idé til finansiering, og i forlængelse heraf høre, om man agter at være behjælpelig med at finde dem inden for SU-rammen, for det er sådan set det, der er rimelig relevant.
     Det er jo forholdsvis nemt for SF at komme og sige: Lad os bruge flere penge. Det er jo altid populært, kan man sige. Der er ikke mange SU-modtagere, der vil have noget imod at få flere penge. Det kan man ikke påstå. Der vil være mange, som vil være glade for at få flere penge. Men det, der jo ofte er kernen i politik, er en indbyrdes prioritering af opgaver.
     Derfor er jeg nødt til at spørge fru Pernille Vigsø Bagge, om SF er villig til at kigge på at finde pengene inden for rammen.

Nu skal det jo ikke være nogen hemmelighed, at vi gerne bruger penge, når vi føler, det er til gavn for borgerne. I det her tilfælde synes vi klart, at det vil være til gavn for borgerne.
     Hvorvidt vi kan finde pengene inden for SU-forliget, kan jeg ikke sige på stående fod. Men jeg kan sige så meget, at når regeringen nu selv har været ude og melde ud, at man til hver en tid vil støtte børnefamilierne i det her land, synes vi klart, at den her gruppe skal tilgodeses, altså de studerende, som får børn.
     Regeringen har selv skrevet i regeringsgrundlaget, at man vil ofre 2 mia. kr. mere på børnefamilierne over de kommende år, bl.a. ved en forhøjelse af børnechecken. Der ser SF gerne, at man i stedet for at give flere penge til børnefamilier, som måske oven i købet ikke føler at de har stort behov for den børnecheck, kunne bruge dem til den her gruppe mennesker, som økonomisk har det ret svært. Det er jo bare et forslag, som jeg sådan skyder fra hoften her fra talerstolen, uden det er noget, jeg har vurderet til bunds.
     Vi kan sagtens fra SF's side finde penge til det her, hvis blot forligspartierne vil være med.

Det er jo interessant at notere sig, at SF mener, at børnechecken skulle være for høj til nogle familier. Det er en interessant betragtning. Der kan man blive enig med Socialdemokraterne i hvert fald, men ikke med os. Vi har ikke til hensigt at røre ved børnechecken i negativ retning, da det i princippet er et udtryk for et regulært skattefradrag. Det, at der er flere, der skal forsørges i en familie, gælder altså også, selv om man arbejder, så er et ekstra barn også en ekstra mund, der skal mættes.

      Men jeg hører fru Pernille Vigsø Bagge sige, at når man kan gøre noget godt, noget, der er til gavn for borgerne, skal man gøre det. Ja, det er vi sådan set enige i i Venstre. Jeg vil bare lige høre, om man fra SF's side sætter et vist lighedstegn mellem det at være borger og det at være skatteyder. Det, der sådan set er vores hæmsko, når vi gør noget for borgerne, er, at vi ved, at borgerne også er dem, der betaler showet. Det er derfor, vi er lidt mere påpasselige, end SF's forslag umiddelbart giver udtryk for, nemlig 375 mio. kr. ekstraudgifter, hvor man ikke har anvist finansiering.

Jeg hørte det sådan, at spørgsmålet var, om der er lighedstegn mellem en borger og en skatteyder, og som udgangspunkt vil jeg sige, at det da er fuldstændig rigtigt, at borgerne er de mennesker, der bor i det her land, og som på forskellig vis bidrager til finansieringen af de fælles goder, vi nu har.
     Med hensyn til børnechecken har det aldrig været nogen hemmelighed, at SF gerne så en mere progressiv fordeling af de penge, der går til børnechecken i det her land. Så det er ikke nogen stor overraskelse, heller ikke for fru Tina Nedergaard, tror jeg.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Den fg. formand (Elisabeth Arnold):
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.