Det er på det seneste dokumenteret, at Danmark er ved at blive mere socialt opsplittet. Velstillede grupper samler sig i nogle kvarterer, skoler og børnehaver. Socialt svage danskere og indvandrere klumpes sammen andre steder. Kombinationen af øget social opdeling, flere tosprogede børn og et decentralt skolevæsen med frit valg har vist sig problematisk. Når den erklærede hensigt med lovforslaget er at fremme og sætte skub i forældrenes fra- og tilvalg af bestemte skoler på grundlag af nye supplerende oplysninger, hvilke konkrete skridt vil ministeren så tage for at afbøde uheldige følgevirkninger af denne polarisering?
Dato: 05-11-2004
Status: Endeligt besvaret