Den næste sag på dagsordenen var:
8) Første behandling af lovforslag nr. L 109:
Forslag til lov om forhøjelse af hædersgaver. Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 17/11 2004).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Lovforslag nr. L 109 om forhøjelse af hædersgaver er en del af aftalen om finansloven for 2005, og jeg skal fremføre følgende:
     Lovforslaget indebærer, at det beløb, som oprindelig er fastsat som hædersgaver til besættelsestidens modstandsfolk og deres efterladte m.fl., forhøjes til 14.000 kr. årligt, dog til 15.800 kr. for visse pensionister, jævnfør lovforslagets § 2. Det foreslås endvidere, at der sker en tilsvarende forhøjelse af hædersgaver til efterladte efter sårede og faldne den 29. august 1943, og at personer, der modtager hædersgaver efter lovens § 1, den 1. maj 2005 modtager et ekstra hædersgavebeløb på 6.000 kr. i anledning af 60-års-dagen for Danmarks befrielse. Dette beløb er skattefrit og kan ikke påvirke modtagelsen af andre ydelser.

     Hædersgaverne skal ses som en godtgørelse til både modstandsfolk og deres efterladte og yderligere som en anerkendelse af deres indsats under besættelsen. I Venstre håber vi derfor på en bred tilslutning til dette forslag, som
i øvrigt er på linje med tidligere reguleringer med henblik på at værdisikre beløbene.

For nylig kom det frem, at danske skoleelever har et alt for mangelfuldt kendskab til landets historie. Nogle af disse skoleelever ville måske undre sig, hvis de fandt vej til tilhørerbænkene på denne tirsdag i Folketinget, hvor vi diskuterer forhøjelse af hædersgaver. Der er jo nemlig tale om hædersgaver for en indsats, som ligger over 50 år tilbage, men vi har alle et ansvar for at fortælle historien, for ellers ville tiden langsomt bortviske erindringen om vigtige begivenheder i vort lands historie.
     Det gælder ikke mindst historien om de mænd og kvinder, som kæmpede imod den tyske besættelsesmagt under anden verdenskrig. Frihedskæmpernes indsats imod de tyske besættelsesstyrker var båret af idealisme, samfundssind, stort personligt mod, og de udsatte både sig selv og deres familier for en stor risiko i en højere sags tjeneste. I dag er der ikke mange modstandsfolk tilbage; de, som lever, er svækkede af alder og sygdom.
     Siden 1945 har de danske frihedskæmpere og deres efterladte fået udbetalt et årligt beløb som hædersgave for deres indsats for Danmark. Oprindelig blev gaven givet til de modstandsfolk, som var blevet invalideret af deres indsats, men siden hen er alle de gamle modstandsfolk blevet omfattet af denne hæder. Igennem årene er beløbene blevet justeret, således også da Socialdemokratiet sad i regering, hvor vi i 1995 som led i markeringen af 50-års-dagen for Danmarks befrielse var med til at give en ekstraordinær fordobling af hædersgaven til de danske modstandsfolk. Senere, i år 2000, var vi med til at sætte beløbene op til det nuværende høje niveau, som betyder, at hædersgaven i dag har den samme økonomiske værdi, som dengang den blev vedtaget første gang.
     Folketinget har ved flere lejligheder drøftet størrelsen af hædersgaven, og i den forbindelse har der fra politisk side været et ønske om at understrege og tydeliggøre samfundets tak til disse modstandsfolk. I Socialdemokratiet mener vi, at det er vigtigt, at hædersgaven fortsat opfattes som en sådan, en hæder og en tak, og med disse bemærkninger kan jeg meddele, at Socialdemokratiet kan støtte forslaget om at forhøje beløbet, og vi er tilfredse med, at et bredt flertal i Folketinget står sammen om at udtrykke denne tak til de danske frihedskæmpere.

Lovforslaget omhandler udbetaling af hædersgaver til danske modstandsfolk og deres efterladte, bl.a. sømænd og fiskere og deres efterladte. Det skal ses som en slags erstatning og som tak for deres indsats under krigen. Beløbet er reguleret i flere omgange, og det er et stærkt ønske fra Dansk Folkepartis side, at beløbet bliver hævet, samt at der i anledning af 60-års-dagen for Danmarks befrielse bliver udbetalt et ekstraordinært beløb på 6.000 kr.
     De personer, der modtager beløbet, har fortjent den anerkendelse for deres indsats under krigen, og det er dem, vi kan takke for, at vi i dag har noget at være stole af fra krigens tid. De gjorde Danmark ære med deres indsats under krigen, og det skal de selvfølgelig have en anerkendelse for, og det er det, vi giver dem igennem de hædersgaver, som bliver udbetalt her.
     Dansk Folkeparti kan selvfølgelig varmt støtte forslaget, da vi selv har arbejdet aktivt for, at de skal have den forhøjelse.

Der er mange rigtig gode grunde til at støtte dette forslag, og jeg kan konstatere, at det gør vi alle her i Folketinget.

     Det er på sin plads at anerkende den indsats, som blev gjort af modige mennesker under de 5 års besættelse. Vort lands frihed og selvstændighed er ikke en selvfølge, og det er vigtigt, at vi bruger en 60-års-dag, 60-års-dagen for Danmarks befrielse, til at markere, at vi husker de 5 år, hvor vi var besat. Det er trods alt ikke mere end 60 år siden, og det er vigtigt, at også de kommende generationer er opmærksomme på, at Danmarks frihed og selvstændighed ikke er en selvfølge. Det er noget, vi skal værne om, og vi skal også værne om mindet om dem, som bidrog til, at vi fik vores selvstændighed tilbage.
     Det er heller ikke en selvfølge, at vi lever som frie mennesker i et demokrati. Det gjorde vi ikke i de 5 år, hvor naziregimet i Tyskland havde besat os og store dele af Europa, så både for at markere det, at vi har vores frihed som land og vores frihed som mennesker, at vi lever i et demokrati, og for at respektere den indsats, som der blev gjort under krigen under vanskelige forhold af modige danskere, synes jeg, at der er al mulig grund til at støtte dette forslag.

Også SF kan naturligvis støtte forslaget. Vi har ofte ved tidligere lejligheder kæmpet for at sikre, at beløbet blev hævet. Det udgør ikke nogen fyrstelig gage, men det udtrykker som et minimum den hæder, den ære, den tak, som vi skylder de mange og gode modstandsfolk, som kæmpede så bravt for Danmarks befrielse. De brave folk kan man kun have gode ord tilovers for, og jeg synes, det er fint, at vi ved den her lejlighed også får mulighed for at give dem den tak, den hæder, der ligger i gaven, og så bruge det som en optakt til en markering af 60-året til næste år.

Det Radikale Venstre støtter forslaget.

Kristendemokraterne støtter naturligvis også det forslag, som vi behandler i øjeblikket. Der er sagt mange gode og rigtige ord om de kære modstandsfolk, også om dem, som endnu er i live.
     Jeg synes måske, det er specielt, at vi allerede 4 år efter skal diskutere en forhøjelse igen, og det vil vi så komme til en gang imellem, når der er partier, der tager det op. Vi synes måske, det var bedre, at man pristalsregulerede sådan et beløb, så man var fri for at have diskussionen om, hvor stort et spring der nu skal tages osv.
     Derudover er der også andre måder at hædre folk på, som har gjort en indsats for landet, og det bør vi også i langt højere grad sætte fokus på. Den historiske arv har også været nævnt, altså at vi får en ordentlig historisk information om frihedskampen til den efterkommende slægt. Auschwitzdagen er også et af de tiltag, som er kommet til i nyere tid, og som vi bør vise opmærksomhed, ligesom 60-års-dagen, som der er henvist til i forslaget her.
     Derudover kan vi også komme i den situation - og det synes jeg også er vigtigt at vi er opmærksomme på, nu da vi er i krig igen - at der kan være andre, der kæmper for landet, som skal have hædersgaver, og den debat kunne vi måske allerede starte med det samme.

Med forslaget følger vi op på den tradition, der har udviklet sig over en lang årrække, med at forhøje hædersgaverne i forbindelse med markante årsdage fra besættelsestiden. Det er en fin måde at markere Danmarks anerkendelse til de personer, der under besættelsestiden gjorde en særlig indsats for Danmark, og til de personer, for hvem besættelsestiden fik betydelige følger for deres fremtidige tilværelse.
     Jeg vil derfor takke for den brede støtte, der har været til lovforslaget.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Aage Frandsen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.