Den næste sag på dagsordenen var:
4) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 15:
Forslag til folketingsbeslutning om nye specialuddannelser for sygeplejersker. Af Lene Garsdal (SF) m.fl. (Fremsat 19/10 2004).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Forslagsstillerne ønsker, at regeringen sørger for, at der etableres tre nye specialuddannelser for sygeplejersker inden for henholdsvis kræft-, ældre- og skadestueområdet.
     Jeg vil gerne starte i det positive hjørne - det er også der, jeg kommer fra i den forrige sag, vi just har behandlet
- ved at sige, at regeringen er enig med forslagsstillerne i, at medarbejderne i sundhedsvæsenet til stadighed skal besidde viden og kompetencer, der sætter dem i stand til at honorere de krav, der stilles. Og det er jo krav, som til stadighed skærpes i takt med indførelsen af ny avanceret teknologi og nye pleje- og behandlingsmetoder. Regeringen er selvsagt også enig i forslagsstillernes ønske om at sikre god kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen og nedbringelse af ventetiderne. Det har vi sådan set vist igennem en række initiativer, f.eks. lov om patientsikkerhed, udvikling af en landsdækkende kvalitetsmodel og tilførsel af økonomi til mere aktivitet i sygehusvæsenet. Og netop i dag har vi jo sat kronen på værket i en meget stærk finanslovaftale med Dansk Folkeparti, som yderligere giver dansk sundhedsvæsen noget mere at arbejde med, og som har et stærkt perspektiv, også kvalitetsmæssigt, på kræftområdet. Vi er også enige i, at efter- og videreuddannelse af sundhedspersonale er et meget vigtigt element i forhold til at sikre høj kvalitet, men der er jo et men. Og men'et skal jo gå på, at der allerede i august sidste år blev nedsat et råd for sygeplejerskers special- og videreuddannelse i regi af Sundhedsstyrelsen og efter et godt samspil med Dansk Sygeplejeråd. Formålet med et sådant råd for sygeplejerskers special- og videreuddannelse er bl.a. at afdække behovet for nye special- og videreuddannelser for sygeplejersker. Rådet er bredt sammensat med repræsentanter fra bl.a. faglige organisationer og fra sundheds- og sygeplejevidenskabelig side. Desuden er både sygehusejerne, Kommunernes Landsforening, de centrale sundheds- og uddannelsesmyndigheder og sygeplejeskoler repræsenteret i rådet. Det råd er jo ikke etableret som et udtryk for, at nu skal alle sygeplejersker have en specialuddannelse, ligesom vi kender det fra det lægelige område. Det ville hurtigt kunne bidrage til at udvikle unødige faggrænser og hæmme en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet til skade for effektiviteten og med længere ventetider til følge. Rådets opgave er tværtimod grundigt at vurdere, om der er opgaver eller problemer, som ikke løses godt nok i dag, og hvor specialuddannelse kunne være en løsning. Udgangspunktet er, at specialuddannelser fortsat kun skal etableres på de områder, hvor det er nødvendigt af hensyn til patientsikkerheden og kvaliteten i varetagelsen af de faglige opgaver. Det er min klare opfattelse, at udviklingen af specialuddannelser skal ske ud fra en vurdering af sundhedsvæsenets behov, og der skal være en vis bredde i det sundhedsfaglige område. Derved undgår vi at lægge hindringer
i vejen for en fleksibel tilrettelæggelse af hverdagen på sygehusene og i plejesektoren.

     Det må nødvendigvis også være sådan, at oprettelsen af en specialuddannelse forudsætter, at der er tale om et fagområde, hvor specifik sygeplejeviden og -færdigheder vil fremme kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser, og det er overvejelser som disse, der ligger bag oprettelsen af de fem specialuddannelser, som allerede findes inden for sygeplejen
i dag, og som jeg kan give en uddybende beskrivelse af, hvis det efterspørges. Det korte af det lange er - jeg tror, vi skifter til det korte af det lange, og derfor vil jeg sige: Med nedsættelsen af det råd har vi sådan set skabt et fagligt miljø, hvor forskellige interesser vejes op mod hinanden for at afdække, hvor det er, vi skal sætte ind. Jeg synes sådan set, at det er rigtigt at lade videre overvejelser om eventuelt nye specialuddannelser for sygeplejersker være forankret i det råd frem for i vedtagelser i Folketingssalen. Det er sådan set min meget principielle og helt overordnede begrundelse for på regeringens vegne at afvise beslutningsforslaget fra SF.

Jeg er da glad for at høre, at ministeren er positiv over for tanken, som ligger bag det her forslag. Nu vil jeg sådan set gerne høre, hvornår det råd, som er nedsat, skal komme med et forslag.
     For grunden til, at vi har fremsat det her forslag, er jo, som vi også skriver i bemærkningerne, at der både på brystkræftområdet og på ældreområdet er behov for, at nogle sygeplejersker har nogen højere specialiseret viden end alle sygeplejersker.

Jeg kan oplyse, at de tre vinkler, som SF sætter på sygeplejerskeuddannelsen med beslutningsforslaget her i dag, kræft, ældreområdet og skadestueområdet, for så vidt er tre vinkler, der også er om ikke afdækket, så dog sat på rådets dagsorden. De er sat der; nogle mere spidse end andre.
     På kræftområdet besluttede rådet allerede i juni 2004 at udarbejde et forslag til en specialuddannelse for sygeplejersker, der arbejdede med kræftpatienter. Forslaget skal tage udgangspunkt i den eksisterende længerevarende efteruddannelse for sygeplejersker, der er ansat på kræftafdelinger, men uddannelsen skal også målrettes sygeplejersker, der arbejder med kræftpatienter inden for andre områder. Det gælder f.eks. inden for kirurgi, palliative team og hjemmesygeplejersker. Arbejdsgruppens uddannelsesforslag skal medtænke patientforløbstankegangen og tage sigte på at fremme kvaliteten af den sygeplejefaglige indsats for kræftpatienter.
     Det er sådan set den samme tænkning, der ligger bag det arbejde, der nu skal sættes i gang med kræftplan II, og jeg forventer, at rådets overvejelser kan færdiggøres inden udgangen af næste år. Så meget om kræft.
     Nu lyser den røde lampe. Det forhindrer så, at jeg siger noget om ældreområdet og skadestueområdet. Men det, jeg så kort kan sige, er, at også på de to områder har man vendt nogle problemstillinger, men ikke med den samme, hvad skal man kalde det, konkrete tilgang. Der er ikke lagt an til samme tilsvarende konkrete proces på de emneområder, som der er på kræftområdet.

Netop på f.eks. skadestueområdet er der jo rigtig gode erfaringer fra England, men også allerede i Danmark, for, at man øger kvaliteten af behandlingen, og også at man får mere ud af det personale, som man har, også lægepersonalet. Derfor har vi foreslået det. Vi finder, at det er et fornuftigt forslag, som jeg kan forstå der ikke er taget endelig stilling til i det rådsarbejde, hvis ellers jeg har forstået det rigtigt.

Jeg kan slet ikke være uenig med SF's ordfører i, at der er et betydeligt potentiale på skadestueområdet ved at lave opgaveglidning og ved bl.a. at indtænke sygeplejerskerne på en langt mere offensiv måde. Det er klart, at skal det ske, skal de sygeplejersker, der konkret besidder de funktioner, selvfølgelig også have de kompetencer, der skal til, ingen tvivl om det. Det er også derfor, at der faktisk er udviklet et efteruddannelsesprogram af 4-5 ugers varighed for netop skadestuesygeplejersker.
     Det store spørgsmål er jo, om vi skal fragmentere sygeplejerskeuddannelsen i en lang række specialuddannelsesforløb, eller om der i virkeligheden nås bedre resultater ved generelt at have gode videreuddannelsesmuligheder. Det skal jeg ikke stå og kloge mig på i detaljen.
     Jeg synes, at det rigtige sted at forankre de overvejelser netop er i de råd, der kan have forskellige vinkler på den her sag. For man kan sige, at man jo f.eks. kan anlægge den meget mere snævre vinkel, hvor man for alle områder vil sige: Her har vi brug for en speciel uddannelse. Man skal bare hele tiden veje det op mod: Hvad er det for fagbarrierer, vi så etablerer, og hvad er det for nogle synergieffekter, vi mister ved at forbeholde bestemte funktioner til bestemte medarbejdere, der har et bestemt specialuddannelsesforløb? Det er den afvejning, som løbende skal foretages.

     Så det er ikke, fordi jeg afviser den tankegang, der ligger bag SF's beslutningsforslag. Det er simpelt hen, fordi jeg synes, at sådanne overvejelser må forankres et andet sted end, med al respekt, i Folketingssalen.

Jeg kunne forstå på indenrigs- og sundhedsministeren, at han havde behov for også at sige noget om nattens begivenheder, selv om jeg ikke umiddelbart kan se, at der er en sammenhæng imellem finansloven og antallet af sygeplejersker, for det er sådan set det, vi diskuterer, altså hvilke uddannelser der i det hele taget skal være inden for det område.
     Derfor vil jeg gerne høre, hvor mange flere sygeplejersker der kommer ud af nattens forhandlinger, som indenrigs- og sundhedsministeren åbenbart havde behov for lige at gøre Folketinget opmærksom på ved den her lejlighed.

Nu ved jeg ikke, om hr. Bjarne Laustsen har læst beslutningsforslaget fra SF, men det handler sådan set ikke om flere uddannelser eller flere sygeplejersker, det handler om, hvilke kvalifikationer sygeplejerskerne skal have, så at vi understøtter fagligheden i opgaveløsningen.
     Og det, SF efterlyser på kræftområdet - men det kan ordføreren for SF selv meget bedre redegøre for, end jeg kan
- er at få mere kvalitet ind i kræftbehandlingen, og det matcher fuldstændig den satsning, som regeringen har aftalt med Dansk Folkeparti, hvor vi afsætter 420 mio. kr. til at styrke dansk kræftbehandling i 2005. Det er et beløb, der i øvrigt står i skærende kontrast til de ikke engang fem flade øre, som Socialdemokratiet har med i Socialdemokratiets forslag til finanslov, der blev fremlagt i september. Men det er nu ikke, fordi jeg skal stå og trampe i det, men der bliver spurgt til det igen. Jeg vil bare sige, at der, hvor der er en sammenhæng, er, at vi skal skabe kvalitet. Det satser vi på ved en kommunalreform, der giver bedre planlægningsmuligheder, og ved at tilføre ressourcer til kræftafdelingerne. SF har et forslag, om vi så også skulle lave en skærpet uddannelsesprofil for sygeplejerskerne. Jeg siger så, at det på mange måder er i fin overensstemmelse med det, regeringen allerede gør, og derfor vil vi gerne diskutere det, når vi får et udspil fra det råd, vi nedsatte sidste år, og det regner jeg med at vi får i løbet af 2005. Derfor kan det tænkes sammen med den kræfthandlingsplan II, som der bliver taget hul på i morgenens aftale om finanslov 2005.

Så går vi i gang med ordførerne.

Venstre mener, at der bestemt er god grund til at sikre, at medarbejderne i sundhedssystemet har en tilstrækkelig viden og har tilstrækkelige kompetencer. Det er selvfølgelig nødvendigt for at sikre en god og kvalificeret patientbehandling, og selvfølgelig skal medarbejderne også kunne honorere de krav, som nye behandlingsmetoder og teknologi stiller til dem, og de er uden tvivl konstant stigende. Så langt er vi enige med forslagsstillerne.
     Men Venstre er enig med sundhedsministeren i, at udgangspunktet for oprettelsen af nye specialuddannelser skal ske ud fra en nøje vurdering af sundhedsvæsenets behov; det skal ske med udgangspunkt i arbejdet i rådet for sygeplejerskers special- og videreuddannelse. Det er her, den løbende vurdering af behovet for yderligere uddannelsestiltag bør ske.
     Det er tre væsentlige områder, som forslagsstillerne har
i tankerne. Kræft-, ældre- og skadestueområdet er naturligvis meget vigtige, men jeg mener faktisk ikke, at der i beslutningsforslaget er en argumentation for, at Folketinget skal gå ind og overtage det arbejde, som vi nu har sat rådet for sygeplejerskers special- og videreuddannelse til. Områderne er i øvrigt også meget forskellige. Jeg tror, at man skal være forsigtig med at skabe for mange nye faggrænser for sygeplejersker; der vil også fremover være behov for sygeplejersker med brede kompetencer og stor fleksibilitet. Men jeg vil bestemt ikke sige, at der ikke er behov for efteruddannelse, bl.a. på de nævnte områder, det er jeg ikke
i tvivl om der er. Men det er på meget forskellige områder, og jeg har forstået på sundhedsministeren, at rådet allerede arbejder med dem.
     I den forbindelse kan man bemærke, at der er afgørende forskel på, om det er en specialuddannelse, der er nødvendig, eller om man skal have en videre- og efteruddannelse, der løfter det faglige niveau på området. Kort sagt: Venstre kan ikke støtte forslaget, men vi anerkender bestemt de gode intentioner, som forslagsstillerne uden tvivl har.

Vi synes, det er et meget positivt forslag, som SF kommer med her. Vi har fem områder i dag, men SF ønsker dem udvidet med yderligere tre områder, nemlig kræft-, ældre- og skadestueområdet. Det vil vi gerne tage en diskussion om også
i forbindelse med udvalgsarbejdet, men vi har også en række spørgsmål at stille i den forbindelse. Men jeg vil godt starte med at konstatere, at vi i Socialdemokratiet også er meget optaget af, at vi har nogle gode uddannelser, og at vi har personale nok, og at der er ordentlige midler og tilstrækkelige ressourcer til at løse de her opgaver i både primærkommunerne og i amtskommunerne. Det skal der ikke herske tvivl om, for det er et område, der er i vækst, kan man sige. Der kommer nye behandlingsformer, der kommer nyt materiel også på sygehusene, og derfor er der selvfølgelig behov for, at vi på alle de her områder sørger for, at fagligheden er i højsædet. Så den del af det er vi helt enige i. Vi vil gerne under udvalgsarbejdet prøve at se på, hvordan økonomien i det hele taget kan være, og vi synes, at sygehusejerne skal inddrages her. Vi vil også gerne tænke uddannelserne sammen i en helhed, for vi har her, som andre har været inde på, en opgaveglidning, der gør, at vi har lægerne på den ene side, og på den anden side har vi social- og sundhedsassistentuddannelserne, som vi også skal kigge på. Det kan være meget fornuftigt at kigge på, hvem der varetager opgaverne bedst, fordi man får nye områder ind over det hele. Vi synes, at der kan være gode grunde til at kigge på uddannelserne i øvrigt i forbindelse med, at der kommer en ny struktur og de andre ting, der ligger på området. Det er nogle af de ting, som vi gerne vil kigge på under udvalgsarbejdet. Vi synes også, der er behov for at kigge på hele det område, som vi har i dag, med de mange dygtige sygeplejersker, vi har, med hensyn til efteruddannelse, for de har jo mindst lige så meget behov for at blive opkvalificeret, som mange af de nye, der skal ind i uddannelserne, har. Hvis vi kigger på det her i sin helhed, så håber vi, at der kan komme noget godt ud af det. Der kommer sikkert, hvilket ministeren var inde på, nogle bemærkninger fra rådet. Vi vil gerne se på det under udvalgsarbejdet og støtte op omkring nogle af de tanker her, og så må vi se, hvor langt det bærer. Jeg tror ikke, at det her beslutningsforslag løser det hele, men det er godt med tankerne og ideerne om at dyrke sundhedsområdet og fagligheden og uddannelserne på det her område, ikke bare lige for sygeplejerskerne, men også for lægerne og SOSU-uddannelserne osv.

Så er det fru Birthe Skaarup som ordfører.

SF begrunder forslaget om at etablere nye specialuddannelser for sygeplejersker inden for kræft-, ældre- og skadestueområdet med, at ny teknologi i sundhedsvæsenet stiller øgede krav til sundhedspersonalets viden på netop disse områder, således at der kan leves fagligt op til den kvalitet i behandlingen, som efterspørges af patienterne.
     Det er efter Dansk Folkepartis mening vigtigt at debattere sygeplejerskernes uddannelsesniveau, idet der hele tiden sker ryk. Sygeplejerskerne får nye opgaver, og de faglige grænser rykkes. Det er klart, at når der indføres nye opgaver, er det også nødvendigt, at efteruddannelsen følger med. Det er der taget højde for via de bekendtgørelser, som allerede nu foreligger. Det er bekendtgørelser om videre- og specialuddannelse for sygeplejersker, ligesom der i lov om sundhedspersonalets videreuddannelse ligger helt klare regler for, hvorledes sundheds- og undervisningsministrene kan fastsætte regler for videreuddannelse af sundhedspersonalet.
     Der er ikke nogen tvivl om, at der på sundhedsområdet bliver væsentlige udfordringer i de kommende år, også fordi kommunernes indsats giver et større ansvar med udvidede myndighedskrav og den kommunale medfinansiering af de regionale sundhedsudgifter. Netop her får sygeplejerskerne væsentlige opgaver. Her tænker jeg naturligvis på de sundhedscentre, som vil skyde op på danmarkskortet, og hvor også den ældre del af befolkningen, som SF nævner i beslutningsforslaget, bliver en væsentlig del af de plejeopgaver, som sygeplejerskerne skal løfte.

     Men også de demente bliver i fremtiden mange. Vi ved, at der bliver flere ældre, og vi ved også, at demens så breder sig. Men det er klart: Sygeplejerskerne får som sagt her en opgave, de skal løfte.
     Jeg ved også, at sygeplejerskernes opgaver på skadestuerne allerede har rykket faggrænser og det med stor succes mange steder. På kræftområdet vil der inden udgangen af 2005 foreligge forslag til en specialuddannelse af sygeplejersker. Så vi mener i Dansk Folkeparti, at der på nuværende tidspunkt er igangsat en proces omkring uddannelsesniveauet, hvilket SF ønsker med beslutningsforslaget.
     Jeg vil godt medgive, at det er udmærket, at vi får den debat i dag, også fordi vi mener, at sygeplejerskernes fremtidige arbejdsopgaver bliver vigtige brikker i plejen af de særlige grupper af patienter, som vil udgøre en stor del af befolkningen. Som sagt er vi helt enige i, at vi skal have opkvalificeret sygeplejerskerne. De skal opdateres jævnligt.
     Vi synes som sagt, det er positivt, at vi får debatten
i dag, også fordi vi bør holde os for øje, at det er en vigtig opgave, som sygeplejerskerne løfter i det danske samfund, nemlig plejeopgaver og andre opgaver, som er så nødvendige for den svage del af befolkningen. Vi kan ikke støtte forslaget, men vi synes som sagt, at processen med de ting, som sundhedsministeren har redegjort for her, er sat i gang. Og blot vil jeg komplimentere SF for, at de sætter det her forslag til debat.

Fru Birthe Skaarup siger, at der kommer en hel masse nye opgaver, og at der kommer flere ældre osv. Hvordan vil Dansk Folkeparti så sikre sig, at der er personale nok? Der er ingen tvivl om, Dansk Folkeparti selv mener, at de spiller en betydelig rolle i det parlamentariske arbejde osv. Vi har da også set noget om, at der er nogle ældre, der skal have en større ældrecheck osv., dog ikke lige de folk, der har arbejde osv. Der er der ikke noget, for det skal modregnes alt sammen.
     Hvis man tager den anden vinkel i det her, hvor man siger, at der skal være personale nok, og at de skal være fagligt uddannet osv., hvad er det så for nogle krav, Dansk Folkeparti stiller? Har man presset regeringen til at sige, at der skal flere midler til også på uddannelsesområdet for at få flere sygeplejersker og flere læger osv.?

Det er der jo ikke taget stilling til endnu. Vi har opkvalificeret hele kræftområdet med et vist antal millioner kroner, både på den måde, at vi skal behandle flere patienter, og at vi skal have mere udstyr - scannere og strålekanoner - ind i behandlingen af patienterne. Jeg har ikke sagt noget om, at Dansk Folkeparti har stor indflydelse, men jeg må indrømme, at vi da har nogen indflydelse, og vi har haft det på den finanslov, som blev vedtaget her til morgen.

Det drejer sig om den måde, som Dansk Folkeparti har forvaltet sin indflydelse på indtil nu: Der sker jo en fortrængning. Vi kan jo se det på ventelisterne. Der sker der jo ofte det, at det bare er nogle andre, de medicinske patienter, der bliver ladt i stikken. Dansk Folkeparti bryster sig af at have så stor indflydelse, men hvorfor går de så ikke ind og sætter trumf på og siger, at vi skal sørge for at få uddannet personale, så vi er sikre på, at der er nok? Der er jo ikke for mange i dag, kan vi ikke blive enige om det? Ledigheden blandt sygeplejersker er stort set nul.
     I forhold til en lang række andre grupper ser vi her, at der jo ikke er særlig meget plads til, at der kan være noget fravær i sygeplejen, for så kommer det til at koste andre steder. Så hvis Dansk Folkeparti nu ville bruge sin indflydelse, var det da her, man skulle gå ind og sige: Vi skal have nogle flere uddannede og afsætte nogle flere midler på det her område. Eller er det noget, der ikke eksisterer i Dansk Folkepartis politik?

Det var da frygteligt med sådan nogle sure argumentationer, hr. Bjarne Laustsen kommer med, det var jo frygteligt. Dansk Folkeparti har indflydelse, det har vi selvfølgelig, og vi vil bruge den optimalt - det har hr. Bjarne Laustsen også set
- og det vil vi også gøre i forhold til sygeplejerskerne, helt klart. Selvfølgelig skal personaleantallet følge med de patienter, der kommer ind. Lad os nu se på det. Lad nu være med at være så sur. Vær dog glad for, at der sker noget på hele sundhedsområdet: kræft, medicinske patienter, hospice og alle de områder, som Socialdemokratiet ikke har formået at løfte. Helt ærligt, lad være med at være så sur.

Jeg er da glad for, at Dansk Folkeparti støtter forslaget i princippet. Sådan opfatter jeg den ordførertale, som lige er holdt.
     Jeg har også forstået, at der nu sidder et råd, som kommer med nogle forslag ved udgangen af næste år. Men allerede nu ved vi jo, at der er rigtig gode erfaringer på
f.eks. skadestueområdet, som vi kunne udnytte og starte fra. Hvorfor kunne man ikke starte der? Jeg tror, at alle de, jeg har hørt, erkender, at det område er et relevant område. Kunne Dansk Folkeparti ikke være med til at støtte nogle forslag, hvis vi præciserede lidt på det område?

Det er helt rigtigt, at vi synes, at det er godt at få det her debatteret, for det kan jo ikke nytte noget, at vi bare afsætter penge til et område uden at tænke på personalet. Det er der jo også gjort med den proces, som faktisk allerede er sat i gang, hvilket bl.a. sundhedsministeren redegjorde for tidligere.
     Men det er da klart, at der er sket en forrykkelse af faggrænserne. Det, skadestuelæger før har påtaget sig, er sygeplejerskerne nogle steder gået ind i. Det er helt klart, at her har man fået noget undervisning, man har fået noget introduktion og noget oplæring, og jeg er helt sikker på, at også det her område uddannelsesmæssigt vil følge med ligesom de andre områder, som fru Lene Garsdal har med i forslaget.

Det andet område, som vi peger på, nemlig ældreområdet, er jo et område, som Dansk Folkeparti normalt har stor veneration for. Som fru Birthe Skaarup nævner i sin ordførertale, bliver der også fremover hele området med de demente. Så fru Birthe Skaarup er formentlig enig i, at en opkvalificering af sygeplejerskerne på ældreområdet er en god idé, men hun er åbenbart ikke enig i, at det skal være nu.

Som der også blev redegjort for tidligere, er det jo sådan, at man senere på året forventer at gå ind og se, hvor langt man er nået. Dansk Folkeparti fik afsat 80 mio. kr. til demensområdet, og her blev der faktisk også sat nogle penge af til uddannelsesområdet.
     Jeg indrømmer, at her var det mest læger, vi tænkte på. Men det er da klart, at der også inden for det her område skal ske en opkvalificering. Jeg synes bare, at man bør tage rådet med i det, hvilket der blev redegjort for. Det kan ikke nytte noget, at vi sætter flere processer i gang.
     Lad os nu få det her i gang. Når jeg siger, at jeg er positiv over for, at vi får rejst den her debat, så tror jeg, at der måske er kommet nogle input i denne debat, som senere kan bruges, når rådet skal tage stilling til, hvad der skal ske på ældreområdet med hensyn til sygeplejerskernes uddannelse.

Fru Helle Sjelle er næste ordfører.

I Det Konservative Folkeparti stiller vi høje krav til vores sundhedsvæsen. Vi ønsker et sundhedsvæsen, der sikrer en god og kompetent behandling af syge mennesker, og som sikrer en kvalificeret forebyggelse af sygdomme. Det giver den enkelte en følelse af sikkerhed, når vedkommende selv eller en pårørende er syg. For os er det derfor vigtigt, at sundhedsvæsenet også fremover vil være kvalificeret og kompetent til at varetage pleje og behandling af syge mennesker. Derfor mener vi selvfølgelig også, at vores sundhedsvæsen bør være bedst muligt rustet til at varetage de nye udfordringer, der hele tiden rejser sig på baggrund af den nye teknologi og nye pleje- og behandlingsmetoder. Det er naturligvis vigtigt at sikre, at de personer, der beskæftiger sig med sundhed, også har den nødvendige viden og er fagligt kompetente, det er klart. Derfor er det vigtigt hele tiden at efter- og videreuddanne de personer, der arbejder inden for vores sundhedsvæsen. Deres viden og deres kompetencer bør naturligvis følge den teknologiske udvikling, der foregår inden for pleje- og behandlingsmetoder.
     I Det Konservative Folkeparti er vi derfor ligeledes enige i forslagsstillerens ønske om at sikre kvaliteten, sikkerheden, behandlingen og nedbringelsen af ventetiderne. Det mener vi er af højeste prioritet. Når man taler om sygepleje, mener vi selvfølgelig også, at områder som kræft, ældre og skadestueområdet er vigtige områder at rette fokus mod på baggrund af de argumenter, der nævnes i forslaget. På trods af det har vi imidlertid den holdning, at det er nødvendigt at besinde sig. Vi mener, at vi bør afvente de konklusioner, der vil komme fra rådet for sygeplejerskers special- og videreuddannelser, der har til opgave at afdække behovet for etablering af nye special- og videreuddannelser for sygeplejersker.

     Man bør naturligvis afvente disse konklusioner, før man tager stilling til, på hvilke områder der bør sættes ind. På den måde sikrer vi, at vi bruger ressourcerne der, hvor der er behov for det. Der skal således ikke herske nogen tvivl om, at vi prioriterer vores sundhedsvæsen højt, og at vi stærkt går ind for de bedst mulige uddannelser for de sygeplejersker, der skal varetage pleje og behandling af såvel kræftpatienter som ældre og inden for skadestueområdet.
     Vi mener blot, at man bør afvente konklusionerne fra det arbejde, der er i gang, for at sikre, at eventuelle specialuddannelser bliver udformet bedst muligt, så de kan imødekomme de faglige og teknologiske krav og udfordringer, sundhedsvæsenet står over for.
     Vi støtter derfor ikke beslutningsforslaget.

Jeg har først et par bemærkninger om formalia, efter at jeg som uddannelsesordfører dykkede ned i forslaget og til min store overraskelse så, at det var et sundhedsforslag. Jeg kan også høre på ordførerne, at det, man ønsker sig, når det kommer til stykket, er en sundhedsdiskussion og ikke en uddannelsessituation.
     Derfor skal jeg beklage, hvis jeg ikke går i detaljen med behovet for forskellige specialistsygeplejerskeuddannelser inden for sundhedsvæsenet. Det er ikke af mangel på vilje, men mere i forhold til en vurdering af - og det er et andet formaliaproblem - om et beslutningsforslag er den rigtige vej til at fremme det, som jeg tror er en delt dagsorden for Folketingets partier, nemlig at vores medarbejdere inden for sundhedssektoren har den bedst mulige uddannelsesbaggrund.
     Jeg tror, det er meget vigtigt, at man udvikler vores uddannelsesområde i en dialog med uddannelsesinstitutionerne, hospitalerne og også de forskellige faggrupper, og der derfor er en dynamik på området, som jeg i hvert fald som uddannelsesordfører vil være meget ydmyg i forhold til at diktere her fra Folketingets talerstol.
     Det andet er, at beslutningsforslaget heller ikke gør sig bare en skønsmæssig forestilling om, hvad det vil koste at formalisere de ting, man har kørende i øjeblikket, eller om det skal organiseres på andre måder, end man organiserer uddannelserne i dag.
     Derfor er Det Radikale Venstre lidt betænkelig over forslaget, ikke så meget for dets intention, og som jeg også har hørt på ministeren og de andre ordførere, så er intentionen sådan set en fælles intention, nemlig at få den bedst mulige uddannelsesbaggrund. Men timingen og organiseringen af det var nok noget, der kunne være løst i en spørgsmålsrække til ministeren eller eventuelt et samråd.
     På den baggrund forbeholder vi os vores stillingtagen til forslaget.

I Enhedslisten har vi også opfattet det som et uddannelsesforslag, og jeg skal derfor, da vores uddannelsesordfører, fru Pernille Rosenkrantz-Theil, ikke kan være til stede, på hendes vegne fremføre følgende: Forslaget handler om at etablere nye specialuddannelser for sygeplejersker inden for kræft-, ældre- og skadestueområdet. I Enhedslisten er vi enige i, at der sker en løbende udvikling på sundhedsområdet, der også stiller krav til udvikling af uddannelserne, herunder også udvikling af specialuddannelserne for sygeplejersker. Vi synes, det lyder som nogle fornuftige områder, SF har peget på, hvor udviklingen gør, at der skal udvikles specialuddannelser, og vi synes derfor, det er fornuftigt at se på at udvikle specialuddannelserne. Vi vil under udvalgsarbejdet se nærmere på, hvordan det kan gøres.

Forslaget tager udgangspunkt i nogle af de udfordringer, der er i dag på sundhedsområdet, og som selvfølgelig også vil være der i fremtiden. Det er nye krav til medarbejdernes viden og specialisering, evne til omstilling, men også evnen til at imødekomme de krav til behandling og omsorg, der kræves.
     At der kan være behov for nye former for specialisering, ja, at der også kan være behov for, at vi skal se på hele uddannelsestilbuddet inden for visse arbejdsområder, også i sammenhæng med efter- og videreuddannelse generelt, tror jeg er muligt, men jeg tror også, det er vigtigt, at vi ser på det i en helhed og er i dialog med de parter, det her forslag berører, og dermed også ser på en vurdering af sundhedsvæsenets samlede behov.

     Så vi har visse forbehold, om end vi synes, at det er godt at fremsætte forslaget, så vi dermed kan få en debat om det. Derudover må jeg også sige, at der jo ikke er nogen økonomisk vurdering af forslaget. Det er jo noget af det, Kristendemokraterne lægger meget vægt på; der skal selvfølgelig være en sammenhæng i tingene.

Så er det ordføreren for forslagsstilleren, fru Lene Garsdal.

Først skal jeg selvfølgelig beklage, at der har været lidt usikkerhed om, hvorvidt det er et sundhedsforslag eller et uddannelsesforslag. Det ved jeg ikke om vi kunne have præciseret nærmere, men det er i hvert fald fremsat med henblik på at kvalificere behandlingen i sundhedssektoren. Det er det formål, vi har haft med det.
     Så vil jeg takke de ordførere, og det er i virkeligheden de fleste, der har sagt god for, at det på de her områder er vigtigt med kvalificerede personer. Jeg har også forstået, at der er bred opbakning fra Socialdemokraterne, men at man i udvalgsarbejdet gerne vil se lidt nærmere på nogle af forslagene. Det er vi naturligvis villige til.
     Jeg forstår, at alle er enige i, at der må gøres noget, og så er det så spørgsmålet, om det skal gøres på denne her måde, eller om det skal gøres ved at afvente rådets arbejde, som er færdigt ved udgangen af næste år.
     Vi har selvfølgelig fremsat forslaget, fordi vi synes, at der allerede nu er god dokumentation for de tre områder. Jeg har nævnt, at man kunne starte med at kigge på de områder først, fordi jeg vil forvente, at sådan et råd kommer frem til et nogenlunde tilsvarende forslag, men det kan vi selvfølgelig ikke vide.
     Men jeg skal ikke forlænge debatten yderligere. Jeg takker for en god debat og ser frem til det videre udvalgsarbejde.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.