Hvor finder jeg tv-optagelserne fra Folketinget?

På Folketingets web-tv kan du finde alle optagelser af møder i Folketingssalen og i udvalgene.

Folketingets tv-kanal optager alle Folketingets møder i Folketingssalen. De fleste åbne udvalgsmøder bliver også optaget.

Tv-kanalen

Folketingets tv-kanal kan du se i dit tv. Du kan se programoversigten på tekst-tv eller på Folketingets hjemmeside.

Web-tv

Du kan streame både direkte tv fra Folketinget og tidligere optagelser. Alle optagelser gemmes i tv-arkivet på Folketingets hjemmeside under Tv fra Folketinget. Der ligger onlineoptagelser tilbage fra oktober 2010.

Tidligere møder finder du sådan:

  • Gå til siden »Tv fra Folketinget«.
  • Klik i venstremenuen på punktet Tidligere møder.
  • Vælg datointerval og evt. mødetype i højre side. Ved åbne udvalgsmøder kan du også vælge, hvilket udvalg du vil se optagelser fra.
  • Klik på knappen »Vis« for at se søgeresultatet.

Alle optagelserne har et link, der kan deles eller kopieres.