Folketinget peger på, at kommende forhandlinger på det højt specialiserede socialområde skal sikre et samfund, hvor værdighed, borger- og pårørendeinddragelse og kvalitet for borgere med handicap er i centrum. Det understreges samtidig, at der er behov for at se på struktur og økonomiske incitamenter, der kan sikre underlaget for og brugen af de rigtige specialtilbud, så den kommunale udgiftsramme ikke spænder ben for, at borgeren får det rette tilbud. Samtidig ønsker Folketinget, at der sikres en større grad af sammenhæng og ensartethed i indsatserne på socialområdet, således at de forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser samtænkes og kvaliteten af hjælpen ikke afhænger af, hvor man bor. Folketinget peger på, at en specialeplan skal gøre op med siloer og bureaukrati og sikre, at mennesker med handicap mødes med tillid og det rigtige tilbud, som sikrer, at de kan indgå i fællesskaber og deltage i samfundet på lige fod med alle andre.

2023-24

Folketinget konstaterer, at det er centralt at sikre et tilstrækkeligt udbud af botilbudspladser i hele landet, som matcher borgernes behov, og hvor medarbejderne har de rette kompetencer, så borgerne får den hjælp, de har behov for. Folketinget konstaterer, at kommunerne har forsyningsforpligtelsen og dermed forpligtelsen til at sikre, at der er de nødvendige tilbud efter serviceloven. Folketinget konstaterer, at Social- og Boligstyrelsen følger udviklingen i målgrupper og tilbud for at understøtte kommunerne i at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud. Folketinget konstaterer ligeledes, at regeringen og KL med den seneste kommuneøkonomiaftale er enige om at løfte niveauet for kommunernes anlægsinvesteringer med 1,5 mia. kr. og etablere en lånepulje på 1,5 mia. kr. til udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet i 2024-2026. Folketinget tilslutter sig regeringens ambitioner om at styrke den samlede psykiatri og sikre den nødvendige kapacitet og kvalitet. Folketingets partier ser frem til forhandlingerne om 10-årsplanen for psykiatrien.

2023-24

Folketinget bemærker, at Rigsrevisionen retter skarp kritik af indsatsen for at sikre sammenhængende forløb for borgere ved indlæggelser i psykiatrien og efterfølgende ophold på sociale botilbud. I mange tilfælde får borgere ikke den lovpligtige koordinerede indsats mellem region og kommune, som ellers var et centralt formål med ændringen af psykiatriloven i 2019. Folketinget ønsker, at borgerne visiteres til tilbud, der modsvarer deres behov, og at kommuner og regioner forpligtes på at samarbejde om den bedste behandling, hjælp og støtte for borgere, der har tværsektorielle forløb. I den forbindelse er det en forudsætning, at udskrivningsaftaler, der klart definerer ansvaret for behandling, hjælp og støtte, udarbejdes og følges. Folketinget noterer sig, at de kommende forhandlinger om en ny struktur i sundhedsvæsenet også bør adressere, hvordan der kan sikres en bedre sammenhæng mellem sundheds- og socialfaglige indsatser i hele landet.

2023-24

Folketinget tager statsministerens redegørelse om rigsfællesskabet 2024 til efterretning og konstaterer, at Danmark, Færøerne og Grønland samarbejder på en lang række områder, som er vigtige for borgere og samfund. Folketinget opfordrer til, at samarbejdet styrkes yderligere i gensidig respekt for de tre landes interesser. Folketinget konstaterer, at Danmark, Færøerne og Grønland deler fælles værdier om frihed og demokrati og opfordrer i lyset af den alvorlige internationale sikkerhedspolitiske situation til at samarbejde tæt om relevante udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål. Folketinget konstaterer, at indsatsen for at styrke samarbejdet med EU har medvirket til, at der i marts 2024 er indgået samarbejdsaftale for Færøerne og åbnet EU-kontor i Grønland, og opfordrer regeringen til fortsat at arbejde for at styrke relationerne med henblik på at opnå konkrete resultater.

2023-24

Folketinget konstaterer, at det store flertal af nye danskere er velintegrerede medborgere i Danmark og skal anerkendes som sådan. Der skal føres en udlændingepolitik, som fortsat støtter den positive udvikling af integrationen og modvirker, at der opstår parallelsamfund. Alle borgere i Danmark skal respektere frihedsrettigheder, ligestilling mellem kønnene og demokratiske principper. Folketinget konstaterer endvidere, at regeringen og Folketinget skal arbejde for at oprette og understøtte fællesskaber, der underbygger demokratiske værdier som alternativ til de antidemokratiske og ekstremistiske religiøse såvel som højreekstreme miljøer, der forsøger at undergrave demokratiet.

2023-24

Folketinget konstaterer, at indvandringen fra især ikkevestlige lande har medført store udfordringer. Disse udfordringer er blevet endnu tydeligere efter Hamas' terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023, hvor udlændinge på gader og stræder i Danmark har støttet antisemitiske demonstrationer samt givet udtryk for foragt for vestlige værdier som f.eks. ytringsfriheden, ligestilling mellem kønnene og seksuelle minoriteters rettigheder. Samtidig konstaterer Folketinget, at fænomener som parallelle retssystemer, barnebrude og negativ social kontrol er et stort problem i ikkevestlige miljøer. Derfor ser Folketinget med alvor på regeringens udlændingepolitik, der på ingen måde tager et konsekvent opgør med disse udfordringer. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at føre en stram udlændingepolitik. Det er vigtigere end nogensinde før, at tilstrømningen er lav og integrationen styrkes, så parallelsamfundene i Danmark, hvor man lever efter andre værdier, der ikke er forenelige med værdierne, som demokratiske stater som Danmark bygger på, ikke vokser.

2023-24

Folketinget konstaterer, at en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, hvor der er styr på antallet af flygtninge og indvandrere, som kommer til Danmark, er nøglen til at bevare og beskytte sammenhængskraften i Danmark. Folketinget bifalder, at der stilles krav til indvandrere og flygtninge, mens de er i Danmark, og at flere skal bidrage positivt til fællesskabet. Folketinget ønsker, at alle respekterer grundlæggende værdier, og konstaterer, at ægte integration ikke kun opnås gennem beskæftigelse, uddannelse og danskkundskaber, men gennem en fuld tilslutning til danske værdier. Folketinget deler ønsket om et større og vedholdende fokus på, hvordan vi som samfund gør op med negativ social kontrol, så både mænd og kvinder med indvandrerbaggrund nyder rettigheder og frihed som danske kvinder og mænd.

2023-24

Folketinget konstaterer, at indvandringen fra islamiske lande påvirker Danmark i negativ retning og med så uoverstigelige problemer, at landet er blevet negativt forandret grundet den islamiske indvandring, og at her bor for mange, som ikke ønsker at tage danske værdier, normer og kultur til sig, og ikke bakker fuldhjertet op om landets demokrati og ytringsfrihed. Folketinget opfordrer regeringen til at tage konkrete initiativer til, at alle ikkeintegrerbare udlændinge forlader landet, samt at regeringen tager de nødvendige initiativer til, at fremtidig indvandring fra islamiske lande stoppes. Folketinget ønsker at sikre Danmarks grænser, og at regeringen gør sig klar til at håndtere fremtidige migrantvandringer, bl.a. ved permanent grænsekontrol og mulighed for egentlig grænselukning. Folketinget opfordrer regeringen til at sætte det danske folks interesser først og internationale konventioner bagerst og udtræde af de konventioner, som ikke varetager Danmarks interesser, eller som forhindrer, at Danmark fører den politik, som er til landets bedste.

2023-24

Folkeskolen skal være et sted, hvor alle børn trygt kan lege, lære og udvikle sig. Folkeskolen er for alle, og ingen børn skal gå utrygge i skole. Børn har brug for tydelige voksne. Derfor skal skoler have tid til at skabe relationer med børnene i undervisningen og frikvartererne, flere timer med to lærere eller pædagoger samt bedre mulighed for socialpædagogisk støtte. I nogle tilfælde giver det mening at flytte en elev til en anden skole, og det giver ordensbekendtgørelsen mulighed for. Folketinget noterer sig, at det frem for alt er afgørende med et fokus på den pædagogiske indsats for at sikre en god og tryg hverdag for alle i folkeskolen.

2023-24

Folketinget ønsker en folkeskole præget af ro i klassen, tydelige pædagogiske rammer og respekt for læreren og klassefællesskabet. Der skal være plads til alle børn i folkeskolen. Men der skal ikke være plads til al opførsel. Der er brug for, at folkeskolen træder i karakter og tydeligt håndhæver skolens egne ordensregler. Derfor er Folketinget også glad for, at den eksisterende ordensbekendtgørelse allerede giver flere muligheder for at gribe ind og eventuelt sanktionere. Folketinget konstaterer i den forbindelse, at børne- og undervisningsministeren ser på, om ordensbekendtgørelsen skal moderniseres.

2023-24

Folketinget ser med dyb bekymring på de nylige beretninger om vold, trusler og overgreb i danske folkeskoler. Den tiltagende tendens til uro i klasserne, mobning, mangel på respekt for både lærere og klassekammerater samt mere alvorlige forseelser såsom trusler og fysisk vold er aldeles uacceptabel. Folketinget mener ikke, at den aktuelle ordensbekendtgørelse giver lærere og skoleledere tilstrækkelige værktøjer til at adressere disse alvorlige problemer. Det er afgørende, at lærere og ledere får selvstændige beføjelser til at sanktionere grænseoverskridende og utryghedsskabende adfærd. Derfor opfordrer Folketinget til en revision af ordensbekendtgørelsen med henblik på at fremme en atmosfære, hvor undervisning, trivsel, dannelse og respekt atter er i centrum i de danske folkeskoler.

2023-24

En del af folkeskolens formål er at danne børn og unge til aktive, demokratiske medborgere. Skolevalget er et undervisningsforløb, der skal give eleverne en indføring i, hvordan demokratiske valg fungerer, herunder give børn og unge mulighed for at afprøve egne holdninger og ytre sig, også når meningerne brydes. Materialet til skolevalget er undervisningsmidler og er derfor underlagt de retningslinjer, som kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen har fastlagt for undervisningens tilrettelæggelse. Folketinget opfordrer til, at man på den enkelte skole gør sig grundige overvejelser, hvis man overvejer at gribe ind over for ytringer, der fremsættes i undervisningsmidler, f.eks. i forbindelse med skolevalget. I den sammenhæng påhviler der skolelederne et stort ansvar i forhold til både hensynet til elevernes trivsel og skolens ordensregler, men også til at sikre god undervisning i demokrati og medborgerskab.

2023-24

Folketinget forventer, at skolevalg som en væsentlig demokratisk øvelse sikrer en bred og balanceret repræsentation af politiske standpunkter og afspejler virkeligheden i det danske demokrati, herunder de aktuelle politiske skillelinjer. Skolelederen har som altid et ansvar for, at skolevalget forløber ordentligt, men det er afgørende for udviklingen af informerede og kritisk tænkende vælgere, at eleverne møder et spektrum af politiske synspunkter – og at skolevalget som koncept afspejler den reelle politiske mangfoldighed. Skolevalget skal, ligesom skolerne, være præget af åndsfrihed, og Folketinget vil arbejde for, at skolevalget, i såvel tilrettelæggelsen af mærkesager som i selve afviklingen, sikrer en autentisk og engagerende læringsoplevelse, der forbereder eleverne på aktiv deltagelse i demokratiet, hvor alle demokratisk legitime synspunkter kan komme til orde.

2023-24

Folketinget konstaterer, at der er ufrie kræfter i Danmark, som ønsker at bekæmpe vores levevis og værdier. Folketinget anser det som meget alvorligt og dybt foruroligende, når udlændinge i Danmark på denne måde modarbejder vores værdier og opfordrer til terror i totalitære ideologiers navn. Folketinget mener, at udlændinge i Danmark, der billiger terror, ikke har noget som helst at gøre i Danmark. Folketinget opfordrer regeringen til at styrke Danmarks muligheder for at udvise udenlandske terrorsympatisører og arbejde aktivt for at ændre rammerne for de internationale konventioner samt i lyset af den aktuelle terrortrussel at styrke politiet og efterretningstjenesterne.

2023-24

Folketinget mener, at det er stærkt bekymrende og meget forkasteligt, at borgere i Danmark billiger terroraktivitet og terrororganisationer. Folketinget anser det derfor som afgørende at få gjort op med ekstrem islamisme og de udfordringer, der er forbundet hermed, med henblik på at værne om sammenhængskraften og demokratiet i Danmark. Folketinget noterer, at det allerede følger af udlændingelovens regler om udvisning, at hvis en kriminel udlænding kan udvises af Danmark inden for de nuværende regler, så skal der ske udvisning, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Folketinget noterer sig endvidere, at der allerede i dag er mulighed for at udvise udlændinge, der idømmes ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens § 136.

2023-24

Folketinget konstaterer, at der er en bekymrende og stigende terrortrussel mod Danmark, og at der særlig den senere tid er flere, der åbenlyst viser deres støtte til terrororganisationer. Folketinget er af den opfattelse, at Danmark skal gøre mest muligt for at bekæmpe terrortruslen og som en del af det, at samfundet skal sætte kraftigt og håndfast ind over for dem, der billiger terror. Folketinget opfordrer regeringen til at fremlægge lovgivning, som tilsiger, at man skal udvises, hvis man billiger terror eller udviser opbakning til personer eller organisationer, der billiger terror. Regeringen er ansvarlig for Danmarks sikkerhed, og derfor er det regeringens ansvar at fremlægge en passende lovgivning, som sikrer, at man bliver udvist for at billige terror.

2023-24

Folketinget konstaterer, at der i forbindelse med den nuværende praksis for sagsbehandling af tildeling af dansk statsborgerskab er sket helt uacceptable fejl og forsømmelser. Hele forudsætningen for, at Folketinget kan lovgive om tildeling af dansk statsborgerskab, er, at de personer, der søger om dansk indfødsret, lever op til de kriterier og regler, som Folketingets partier har vedtaget. Men i lyset af de gentagne forsømmelser i sagsbehandlingen har Folketinget ikke tillid til, at dette er tilfældet. Derfor pålægger Folketinget udlændinge- og integrationsministeren at foretage en omfattende revision af de nuværende procedurer i forbindelse med sagsbehandling af tildeling af danske statsborgerskaber, således at Folketingets partier igen kan have tillid til, at tildelingen af statsborgerskab sker efter de kriterier og regler, som Folketingets partier er blevet enige om.

2023-24

Folketinget konstaterer, at det har været fast praksis i mange år, at et flertal i Folketinget i en politisk aftale har beskrevet de betingelser, der skal opfyldes, for at ansøgere kan optages direkte på lovforslag om indfødsrets meddelelse, samt de betingelser, der skal være opfyldt, for at en sag forelægges for Indfødsretsudvalget. Udlændinge- og Integrationsministeriet behandler naturalisationsansøgninger efter den politiske aftale, der er udmøntet i cirkulæreskrivelsen om naturalisation. Folketinget anerkender, at Udlændinge- og Integrationsministeriet det seneste år har håndteret fejl i sagsbehandlingen af naturalisationsansøgningerne, og at ministeriet er ved at afdække problemstillingen med håndhævelse af vandelskravet. Folketinget har fuld tillid til den nuværende praksis for tildeling af statsborgerskab, herunder at ansøgninger om naturalisation behandles med størst mulig grundighed og omhu efter den til enhver tid gældende cirkulæreskrivelse om naturalisation. Folketinget konstaterer derfor, at den nuværende praksis for behandling af ansøgninger om dansk statsborgerskab er tilfredsstillende og i overensstemmelse med grundloven.

2023-24

Folketinget udtrykker dyb bekymring over den letsindighed, hvormed dansk statsborgerskab er blevet tildelt i de senere år. Det er Folketingets overbevisning, at statsborgerskab er en ærefuld anerkendelse, der bør forbeholdes individer, som aktivt bidrager til og integrerer sig i det danske samfund, ikke blot som borgere, men som bærere af danske værdier, traditioner og sprog. Derfor forpligter Folketinget sig til at reformere processen for tildeling af statsborgerskab, så den afspejler en grundig vurdering af ansøgerens fortjenester, loyalitet og kærlighed til Danmark.

2023-24

Folketinget noterer sig med bekymring, at indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere udgør en høj og ikke forholdsmæssig andel af befolkningstilvæksten i Danmark i perioden 1980 til 2020. Folketinget udtrykker med skarpeste tydelighed, at bevarelsen af danske værdier, kultur og identitet er afgørende og skal have den nødvendige opmærksomhed. Folketinget noterer sig samtidig med alvorlighed, at personer med dansk oprindelse udgør en lille andel af befolkningstilvæksten i Danmark. Folketinget opfordrer i den sammenhæng til at have opmærksomhed på ændringer i samfundet, hvor flere af nutidens danske børn har færre søskende end tidligere. Folketinget tilskynder derfor til, at der lyttes mere til familiers behov og ønsker. Folketinget understreger, at udviklingen i antallet af ikkevestlige indvandrere i Danmark med al tydelighed viser behovet for en fortsat stram udlændingepolitik i Danmark, så vores grundlæggende værdier og sammenhængskraft aldrig undergraves.

2023-24

Folketinget noterer sig, at årtiers lempelig asylpolitik har resulteret i et meget stort antal indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere fra ikkevestlige lande i Danmark. Dette udgør et stort problem, da indvandrere og efterkommere fra en række af de største asyllande er massivt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikker og underrepræsenteret i beskæftigelsesstatistikker. Meningsmålinger om holdninger hos udlændinge og efterkommere viser desuden, at fundamentale danske værdier er under pres. Det er f.eks. opbakningen til ytringsfriheden, et frit kvindesyn og opbakning til seksuelle minoriteters rettigheder. Folketinget ser på den udfordring med stor bekymring og opfordrer regeringen til mere konsekvent at kæmpe for danske værdier i stedet for at give efter for et ydre og indre pres fra islamiske lande, som tilfældet var det med koranloven.

2023-24

Folketinget konstaterer, at en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, hvor der er styr på antallet af flygtninge og indvandrere, som kommer til Danmark, er nøglen til at værne om sammenhængskraften i Danmark. I den forbindelse noterer Folketinget sig med tilfredshed, at regeringen tager udfordringerne alvorligt og følger udviklingen i befolkningstilvæksten tæt og generelt arbejder for at sikre, at de danske værdier og frihedsrettigheder, som det danske samfund bygger på, fortsat udgør kernen i dansk kultur. Folketinget deler ønsket om et samfund med frihed til at være den, man er, hvor man bidrager til fællesskabet, og hvor frihed, demokrati og ligestilling mellem kønnene er kerneværdier, og understreger, at de grundlæggende værdier skal respekteres af alle i Danmark.

2023-24

Folketinget ser med bekymring på de demografiske og kulturelle forskydninger, som Danmark har oplevet over de sidste 4 årtier siden udlændingelovens implementering i 1983. Folketinget erkender, at kultur er fundamentet for ethvert samfunds identitet og sammenhængskraft, og at den danske kultur med sin rigdom af traditioner, fortællinger, sprog og historiske bedrifter udgør kernen i, hvad det vil sige at være dansk. Folketinget kan ikke acceptere områder af Danmark, hvor det ikke er dansk kultur, der er den understrømmende enhedskultur, og Folketinget forpligter sig til at iværksætte tiltag, der sikrer, at Danmarks kulturelle kerne, hovedkultur og identitet også i fremtiden vil være forankret i danske værdier, danske traditioner, dansk sprog og dansk historie.

2023-24

Folketinget forventer, at det er lærerens kompetence til at undervise, der er udgangspunktet for undervisningen. Derfor er det beklageligt, at elever har for stor indflydelse på undervisningen og læringsmiljøet i grundskolen, eksempelvis gennem utilpasset og uhensigtsmæssig adfærd, som forstyrrer undervisningen. Dette resulterer i en ustruktureret undervisning og underminerer lærerens autoritet og evne til at undervise. Fokus bør være på at etablere klare rammer for undervisningen og sikre, at lærerne har de nødvendige værktøjer til rådighed til at håndhæve de rammer, som er så afgørende for et trygt læringsmiljø. Dette inkluderer også muligheden for at sanktionere elever, der bryder reglerne, for at opretholde et respektfuldt læringsmiljø. Elever i grundskolen skal kun inddrages på lærerens foranledning. Elever i grundskolen vil få rig lejlighed til på et senere tidspunkt i deres uddannelsesforløb såsom i gymnasiet, på en erhvervsskole, på universitetet eller lignende at vælge fag og specialisering efter interesse, evner og ønske.

2023-24

Alle elever i folkeskolen har ret til at danne et elevråd, hvis skolen har 5. eller højere klassetrin. Gennem elevrådet har eleverne mulighed for at få indflydelse på skoledagen og skolens generelle udvikling. Undersøgelser viser, at elevernes motivation falder i udskolingen, men at mere praktisk undervisning og indflydelse på egen undervisning kan være med til at øge motivationen. Folketinget ønsker at øge motivationen blandt eleverne. Folketinget ønsker derfor at give eleverne i de ældste klasser mere valgfrihed i forhold til deres eget skoleskema og at sikre en bedre balance mellem det teoretiske, praktiske og kreative indhold i folkeskolens fag.

2023-24