V 65 Om regeringens fremtidige energi- og forsyningspolitiske initiativer.

Samling: 2024-25
Status: Fremsat

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
20-05-2025
Forslag til vedtagelse:
Folketinget noterer, at Klimarådet har vurderet, og at klimafremskrivningen 2025 anskueliggør, at 2030-målet kan indfries. Der er fortsat en stor implementeringsopgave. Folketinget noterer også, at elproduktionskapaciteten fra sol og vind i 2024 var højere end nogensinde før, og at solceller på tage udgør ca. en tredjedel af den samlede solcellekapacitet. Folketinget anerkender, at regeringen sammen med partier i Folketinget har indgået aftale om udbud af tre nye havvindmølleparker for at understøtte, at Danmarks eget elforbrug kan dækkes af grøn, dansk strøm, og at regeringen vil drøfte yderligere tiltag for at sikre hastighed i udbygningen af elnettet. Verdensordenen er blevet mere usikker. Derfor har Folketinget bl.a. vedtaget lovgivning, der skærper beredskabskravene i energisektoren og understøtter en fortsat stærk forsyningssikkerhed. Den 1. juli overtager Danmark EU-formandsskabet. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for grøn omstilling for at understøtte energisikkerhed, en stærkere konkurrenceevne og et grønnere EU.
Fremsat under: