EP-valg: Sådan fordeler mandaterne sig

24.05.2019

De 14 mandater er fordelt. Venstre, Socialdemokratiet og SF er de største stemmeslugere. Enhedslisten får for første gang en plads i Europa-Parlamentet. DF mister mandater og Folkebevægelsen mod EU fik ikke en plads.

Europaparlamentsvalget er ovre, og stemmerne er talt op. For første gang i mange år er stemmeprocenten steget – hele 66,02 % af danskerne stemte i går på deres fortrukne kandidat eller parti. Ved sidste valg i 2014 var stemmeprocenten 56,3 %.

Venstre og Socialdemokratiet får flest mandater

Europaparlamentsvalgets topscorer er Venstre, der kan glæde sig over 4 mandater. Venstre fik 23,5 % af stemmerne, hvilket betyder, at partiet får to ekstra pladser i Europa-Parlamentet siden sidste valg.

Lige i hælene kommer Socialdemokratiet, der med 21,5 % bliver det andet største parti. Partiet får 3 af de danske sæder i Europa-Parlamentet.

SF har også haft et godt valg. Med 13,5 % af stemmerne sikrer SF sig to mandater. Det er en plads mere end de havde før.

Radikale Venstre får også en fremgang med 10,1%, og partiet går dermed fra 1 til 2 mandater.

Dansk Folkeparti mister 3 mandater

Dansk Folkeparti har haft et mindre godt valg. Ved valget i 2014 fik Dansk Folkeparti flest stemmer og endte med fire mandater. Nu skal partiet afgive 3 af deres mandater og er dermed nede på én plads i Europa-Parlamentet. Dansk Folkeparti fik i alt 10,7 % stemmer. 

Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti får hver et mandat
De sidste pladser går til Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.

Enhedslisten opstillede for første gang i år til Europa-Parlamentet og har med 5,5 % fået en plads.

Det Konservative Folkeparti beholder deres ene mandat med 6,2 % af stemmerne.

På grund af Brexit får Danmark et ekstra mandat. Som det ser ud lige nu, så betyder det for det 14. mandat, at han/hun først får sin plads i Europa-Parlamentet, når Storbritannien forlader EU.

Liberal Alliance, Alternativet og Folkebevægelsen mod EU får ikke mandat

Liberal Alliance og førstegangsopstillede Alternativet får ikke nok stemmer til en plads i Europa-Parlamentet. 
Folkebevægelsen mod EU får med 3,7 % heller ikke nok stemmer, og de mister dermed deres ene mandat.

VALGRESULTAT MANDATFORDELING: 
Socialdemokratiet: 21,5 %
Radikale Venstre: 10,1 %
Konservativ Folkeparti: 6,2 %
Socialistisk Folkeparti: 13,2 %
Liberal Alliance: 2,2 %
Folkebevægelsen mod EU: 3,7 %
Dansk Folkeparti: 10,7 %
Venstre: 23,5 %
Enhedslisten: 5,5 %
Alternativet: 3,4 %

Kilde: Danmarks Statistik 

Fintællingsresultatet foreligger endnu ikke, men denne artikel opdateres, når det bliver offentliggjort.

Større

Se billederne fra valgaftenen på Christiansborg

Større

Se billederne fra valgaftenen på Christiansborg

Større

Se billederne fra valgaftenen på Christiansborg

Større

Se billederne fra valgaftenen på Christiansborg

Større

Se billederne fra valgaftenen på Christiansborg