Med L 183 (2023-24) blev der indført en CO2-afgift på fiskeri. Af Skatteministeriets publikation ”Afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet Delanalyse 3” fra 2018 fremgår det, at en CO2-afgift på fiskeri: ”…vil også føre til landing af færre fisk i Danmark, da der er stor sammenhæng mellem, hvor fiskere tanker, og hvor de lander deres fangst. Dette må forventes at få erhvervsøkonomiske konsekvenser, også for andre end de, som påvirkes direkte. Færre landinger af fisk i Danmark vil fx alt andet lige have negative konsekvenser for de danske havne og de tilknyttede industrier mv.” Vil ministeren redegøre for, hvorledes dette forhold påvirker provenuet efter adfærd og tilbageløb fra en CO2-afgift på fiskeri, samt hvorledes forholdet indgår i beregningen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser af en CO2-afgift på fiskeri?
                
              
          
      
    
      
        
        
      
    
      
    
      
    
      
        
        
            
            
                
                  Dato: 18-12-2024
                
              
          
      
    
      
        
        
            
            
                
                  Status: Endeligt besvaret
                
              
          
      
    
      
        
        
      
    
      
        
        
            
            
                
                  Emne: 
                
              
          
            
            
                
                  miljøafgifter