L 29 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love.

(Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Spørgsmål 9

Med lovforslaget sker der ændringer i fondsbeskatningslovens § 3 A. Indtil nu har der stået; ”§ 3 A. Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1, dødsboskattelovens § 1, stk. 2, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 indskyder midler i en udenlandsk fond eller trust, som er stiftet eller oprettet i et land, hvor fonde eller truster beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, svarer indskyderen en afgift på 20 pct. af indskuddet. Dette gælder dog kun den del af de årlige indskud, der overstiger 10.000 kr.” Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt indskyderen godtgør, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis indskyderen som følge af indskuddet er skattepligtig af afkastet i den udenlandske fond eller trust, jf. ligningslovens § 16 K.” Med lovforslaget ændres der i § 3 A. til følgende: 2. I § 3 A, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: »Stk. 1 finder ikke anvendelse ved indskud af aktier i en udenlandsk fond, når overdragelsen er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F.« Vil ministeren redegøre for, om ovenstående betyder, at alt der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-F ikke skal betale en afgift på 20 pct., hvis de flytter til et land, hvor skatten er ”væsentlig lavere end efter danske regler”? I forlængelse af dette bedes ministeren redegøre for, hvilken betydning det har for danske værnsregler, og hvor mange erhvervsdrivende fonde man forventer vil placere sig i lavskattelande.
Dato: 23-11-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne: fonds- og foreningsbeskatning
Dokumentdato: 24-11-2020
Modtaget: 24-11-2020
Omdelt: 24-11-2020

L 29 - svar på spm. 9, om alt, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-F, ikke skal betale en afgift på 20 pct., hvis de flytter til et land, hvor skatten er ”væsentlig lavere end efter danske regler, fra skatteministeren

SAU L 29 - svar på spm. 9 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 23-11-2020
Modtaget: 23-11-2020
Omdelt: 23-11-2020

Spm., om alt, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-F, ikke skal betale en afgift på 20 pct., hvis de flytter til et land, hvor skatten er ”væsentlig lavere end efter danske regler, til skatteministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version