Spm. nr. S 491

18) Til kulturministeren af:

Mogens Jensen (S) :

Anerkender ministeren e-sport som en sport, og er ministeren enig i, at det er vigtigt, at e-sporten kan udfolde og udvikle sig under samme gode foreningstradition som andre sportsgrene i Danmark?

Spm. nr. S 491

18) Til kulturministeren af:

Mogens Jensen (S) :

Anerkender ministeren e-sport som en sport, og er ministeren enig i, at det er vigtigt, at e-sporten kan udfolde og udvikle sig under samme gode foreningstradition som andre sportsgrene i Danmark?

Jeg giver ordet til hr. Mogens Jensen.

Tak for det. Jeg skal læse spørgsmålet op: Anerkender ministeren e-sport som en sport, og er ministeren enig i, at det er vigtigt, at e-sporten kan udfolde og udvikle sig under samme gode foreningstradition som andre sportsgrene i Danmark?

Ministeren.

Det gør jeg. Nu skal jeg lige have det rigtige svar foldet ud – det er en meget stor fordel, at spørgeren stiller mig spørgsmålet på forhånd.

For mig at se er det sådan set underordnet, hvorvidt e-sporten defineres som en sportsgren eller som et spil – eller noget helt tredje for den sags skyld. Det vigtigste må jo være, at det er en aktivitet, som faktisk samler mennesker på tværs og skaber nogle nye fællesskaber, som har en anden form, end hvad vi har set tidligere. Sådan er det jo. Når noget nyt opstår, kan der samles nye fællesskaber. E-sporten i Danmark har sin egen organisation, som hedder eSport Danmark, som bl.a. arbejder for at udfolde e-sport som en folkeoplysende foreningsaktivitet. De selvstændige e-sportsforeninger kan faktisk allerede i dag modtage kommunale midler i henhold til folkeoplysningsloven præcis som andre foreninger. Så vidt jeg ved, er der faktisk allerede i dag e-sportsforeninger, som lokalt er medlemmer af DGI og Dansk Firmaidrætsforbund. Så e-sporten er på den måde allerede en del af foreningstraditionen i Danmark og har de samme gode vilkår som øvrige folkeoplysende foreninger.

Jeg lægger faktisk stor vægt på, at vi fra politisk hold ikke skal diktere, hvilke aktiviteter de frivillige organisationer inkluderer. Der er altså en form for armslængde. Men jeg synes, det er positivt, at DGI og Dansk Firmaidrætsforbund allerede nu arbejder med, hvordan e-sporten kan rummes i organisationerne, og at Dansk Atletik Forbund, som jo er et specialforbund under DIF's organisatoriske hat, faktisk har taget e-sporten med på skole-OL-programmet. Dermed får endnu flere børn og unge altså mulighed for at opleve succes i nogle gode fællesskaber som dem, e-sporten også kan være med til at formidle.

Spørgeren.

Jeg er glad for, at ministeren anerkender, at en lang række sports- og idrætsorganisationer er gået ind i et samarbejde med eSport Danmark, for det kan jo kun understøtte det, som eSport Danmark selv ønsker, nemlig at man også bliver anerkendt som en sport. Og det er jo derfor, jeg spørger ministeren, om ministeren er enig i og vil imødekomme det ønske fra eSport Danmark om at blive anerkendt som en sport, for det har betydning for dem og også for deres økonomiske muligheder ud over det, man naturligvis kan få ved at få kommunalt tilskud. Så det ville jo have betydning, hvis ministeren anerkendte e-sport – og dermed anerkender de mange, der spiller e-sport, og også de foreninger, der arbejder med e-sport – som en sport. Det er derfor, jeg har stillet spørgsmålet i dag.

Ministeren.

Tak for uddybningen af spørgsmålet. Altså, det er jo en diskussion om, hvor grænsefladerne er mellem, hvad staten, herunder ministre, skal blande sig i, hvad det er, civilsamfundets egne organisationer skal forholde sig til, og hvordan borgerne vælger at organisere sig. Der har jeg den klare opfattelse, at det er et sundhedstegn, at vi har en arbejdsdeling. Altså, vi har anerkendte organisationer i Danmark, og hvordan disse organisationer så vælger, hvad de tager under deres hat, og hvad de ikke tager under deres hat, mener jeg simpelthen ikke er en politisk opgave at afgøre. Det skal vi afholde os fra. Vi skal give gode rammer, men det er organisationerne og organisationernes egne medlemmer, som selv må tage drøftelsen af, om det her er noget, som er ved at udvikle sig på en måde, som berettiger til, at de skal have det ind under deres hat, eller om det ikke er.

Jeg synes faktisk, at de første takter, hvor det netop starter nedefra, ude i kommunerne, hvor man finder ud af at organisere sig på en måde, så det kan komme ind under de almindelige aktiviteter derude, er den rigtige måde at gøre det på. Jeg ville synes, det var meget mærkeligt, hvis enten vi her i Folketingssalen eller man som minister skulle sige: Dén sportsgren anerkender vi – dén sportsgren anerkender vi ikke.

Det er jo altid en interessant diskussion, og den tager jeg også gerne, men jeg synes, arbejdsdelingen er rigtig, som den er i dag.

Spørgeren.

Nå jo, men der er jo ikke nogen, der pålægger nogen at have en holdning til, om noget er sport eller ej, bare fordi ministeren har en holdning til, om det er sport eller ej. Jeg spørger jo ind til, hvad ministerens holdning til det her er.

Som sagt er der rigtig, rigtig mange, der nu er organiseret på det her område. Der er ni klubber ud over hele landet. Vi ser, at nogle af de etablerede fodboldklubber nu går ind og laver investeringer – senest F.C. København sammen med Nordisk Film – i at udvikle det her område, men det er jo vigtigt, at man også har muligheder for at lave foreningsarbejde og udbrede det her og lave talentarbejde udeomkring i landet. Der beder eSport Danmark om, at man også bliver anerkendt for det, man er, og spørger til, om man kan blive anerkendt som sport. Derfor synes jeg, ministeren burde svare på, om hun synes, at det er en sport på lige fod med alle andre sportsgrene, som udøves i Danmark.

Det er en god idé at have øjenkontakt til ministeren, men det er også en god idé lige at kigge ned på klokken indimellem.

Ministeren.

Det er godt, at vi har sådan nogle begrænsninger.

Det, jeg er optaget af, er, at der opstår nye fællesskaber, at der opstår nye måder at lave noget spændende sammen på. Jeg vil sige, at jeg selv hører til dem, som synes, at det da godt nok er mærkeligt, at det, at der er folk, der sidder og kigger ind i en skærm, kan være noget, som enten har noget med sport gøre, eller som har med foreninger og folkeoplysning at gøre, men jeg har jo erfaret, at det har det, og det synes jeg er spændende, og jeg synes, at man skal kigge på det med åbent sind, og det håber jeg også at de store organisationer gør.

Men det, vi skal politisk, er jo at skabe nogle ordentlige rammer, og så er der nogle andre, der skal folde det ud. Jeg tror faktisk også, at de store organisationer ville bede sig fritaget for, at vi inde ved en ministers bord eller her i Folketinget skulle sidde og give udtryk for, hvad vi syntes var sport eller ikke var sport osv. Det skal vi afholde os fra – vi skal skabe gode rammer, og de gode rammer er der, og derfor vil jeg selvfølgelig følge udviklingen. Men jeg mener, det vil forplumre det, hvis jeg begynder at udtale mig om, hvad jeg mener er sport eller ikke er sport, og hvad der skal anerkendes eller ikke anerkendes.

Spørgeren.

Jeg synes jo, det er mærkeligt, at idrættens eller sportens minister ikke har en holdning til, hvad der er sport, og hvad der ikke er sport, men jeg er selvfølgelig glad for, at ministeren er optaget af, at også det her område, altså e-sport, skal have en mulighed for at udvikle sig på ordentlige foreningsmæssige, demokratiske vilkår som alle andre sportsgrene. Og det er sådan set baggrunden for mit spørgsmål.

En anerkendelse af e-sport som sport giver altså også nogle muligheder for at gøre det, som man ikke kan i dag. Det er blot det, jeg ønsker at ministeren måske skulle være positiv over for.

Ministeren.

Det har jeg forstået, og det har jeg noteret mig, men i dette særlige tilfælde kan hr. Mogens Jensens argumenter altså ikke overbevise mig. Jeg synes, at parterne gør det så glimrende selv, og jeg noterer med tilfredshed, at der allerede er dialog i gang, og at man allerede ude i kommunerne faktisk er kommet ret langt. Jeg er helt sikker på, at det her nok skal udvikle sig på bedste vis, også uden statslig, ministeriel eller Folketingets indblanding.

Vi afslutter hermed spørgsmål 18.

Vi går til spørgsmål nr. 19, der er med samme holdopstilling, nemlig kulturministeren og hr. Mogens Jensen.