Spm. nr. S 157

13) Til social- og indenrigsministeren af:

Kirsten Normann Andersen (SF) :

Mener ministeren, at indførelse af de centralt fastsatte udmålingstakster, der efter den gældende bekendtgørelses § 5 svarer til de samlede løn- og ansættelsesvilkår i en toneangivende, landsdækkende overenskomst, der omfatter tilsvarende eller beslægtet arbejde, vil kunne sikre ens lønvilkår for alle handicaphjælpere og samtidig lette kommunerne for en administrativ byrde, sådan som det ønskes af bl.a. Aarhus Kommune?

Spm. nr. S 157

13) Til social- og indenrigsministeren af:

Kirsten Normann Andersen (SF) :

Mener ministeren, at indførelse af de centralt fastsatte udmålingstakster, der efter den gældende bekendtgørelses § 5 svarer til de samlede løn- og ansættelsesvilkår i en toneangivende, landsdækkende overenskomst, der omfatter tilsvarende eller beslægtet arbejde, vil kunne sikre ens lønvilkår for alle handicaphjælpere og samtidig lette kommunerne for en administrativ byrde, sådan som det ønskes af bl.a. Aarhus Kommune?

Det næste spørgsmål er til social- og indenrigsministeren af fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet handler om BPA-ordningen og om udmåling af takster efter BPA-ordningen. Mener ministeren, at indførelse af de centralt fastsatte udmålingstakster, der efter den gældende bekendtgørelses § 5 svarer til de samlede løn- og ansættelsesvilkår i en toneangivende, landsdækkende overenskomst, der omfatter tilsvarende eller beslægtet arbejde, vil kunne sikre ens lønvilkår for alle handicaphjælpere og samtidig lette kommunerne for en administrativ byrde, sådan som det ønskes af bl.a. Aarhus Kommune?

Ministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg forstår spørgsmålet sådan, at det bygger på den antagelse, at der kan udledes nogle faste udmålingstakster efter BPA-bekendtgørelsens regler om udmåling af tilskud til hjælperløn. Det er ikke tilfældet. Bekendtgørelsen fastslår faktisk tværtimod, at der ved beregning af løntilskuddet i hver enkelt ordning skal foretages en konkret og individuel vurdering af borgerens behov. Det skal bl.a. vurderes, om der er behov for hjælpere, som har særlige kvalifikationer, f.eks. særlig faglig baggrund. Desuden skal der som minimum tages udgangspunkt i grundlønnen for sammenlignelige faggrupper, og samme udgangspunkt skal anvendes ved beregning af alle lønelementer. Der skal ydermere være den nødvendige rummelighed i lønudmålingen, og der skal bl.a. tages højde for diverse tillæg og anciennitet. Så der kan altså ikke fastsættes centrale takster med afsæt i BPA-bekendtgørelsen.

Når det er sagt, vil jeg for det første sige, at jeg også har lyttet til, hvad bl.a. Aarhus Kommune foreslår, nemlig at man ønsker sig en national takst, som i sagens natur måske vil lette kommunernes administration på området. Det mener jeg bare ikke er den rette vej at gå, for en national takst vil ikke gøre det muligt for borgere med behov for hjælpere med særlige kvalifikationer at lønne deres hjælpere inden for rammen af et tilskud ud fra en fast takst.

For det andet vil en takst med afsæt i overenskomst kræve merudgifter.

Tak. Spørgeren. Værsgo.

Hvis man antager, at en toneangivende, landsdækkende overenskomst kunne være social- og sundhedsoverenskomsten, sådan som vejledningen jo ret beset også lægger op til, så opererer man med såvel løn til ufaglærte som til faglærte, ligesom overenskomsten også fastsætter takster for aften-, nat- og weekendarbejde, rådighedsvagter m.v. Vil ministeren bekræfte, at den samlede overenskomst for social- og sundhedspersonale er tænkt som den takstmæssige ramme for BPA-ordningen?

Ministeren. Værsgo.

Beløbets størrelse afhænger selvfølgelig af, hvilken overenskomst der tages udgangspunkt i ved sådan nogle beregninger. Tilbage i 2014 blev der regnet på en national takst med udgangspunkt i DI-overenskomst, FOA og 3F Privat Service, Hotel og Restauration. Dengang var vurderingen, at udgifterne til delelementerne sjette ferieuge og 4 pct. af aften- og nattillæg med stor usikkerhed udgjorde mellem 60 og 80 mio. kr. årligt. Hvis der i stedet for regnes efter overenskomsten for social- og sundhedspersonale, altså mellem KL og FOA, så var forventningen tilbage i 2014, at merudgifterne ville være endnu højere.

Spørgeren. Værsgo.

Nu er der som bekendt også en lønmæssig udgift forbundet med at ansætte handicaphjælpere og dermed også at løse opgaven. Statsforvaltningen har i udtalelsen af den 30. august vedrørende Aarhus Kommunes udmålingsprincipper i BPA-ordningen udtalt: ...idet det af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, fremgår, at kommunens valgte udgangspunkt for udmålingen skal anvendes ved beregning af alle krævede elementer i udmålingen til løn m.v., og at det er Statsforvaltningens opfattelse, at det også gælder for udmåling af aften-, nat- og weekendtillæg. Når Aarhus Kommune eksempelvis benytter social- og sundhedsoverenskomstens lønramme for ufaglært personale, ville det også indebære, at man skulle benytte de samme aften-, nat-, weekend- og rådighedstillæg, som gælder for den samme overenskomst.

Kan ministeren være enig i, at alle de krævede elementer også omfatter de elementer?

Ministeren. Værsgo.

Nej, det kan jeg ikke bare stå her og bekræfte. Ligesom det gælder for det øvrige arbejdsmarked, så er det jo overladt til den, der er arbejdsgiver, og i det her tilfælde i den enkelte BPA-ordning, at aftale løn- og ansættelsesvilkår med hjælperne. Igen vil jeg sige, at en national takst for kommunernes udmåling af BPA-tilskud altså ikke kan garantere ensartede løn- og ansættelsesvilkår for alle hjælpere, for der vil fortsat skulle indgås aftaler om ansættelse mellem den pågældende arbejdsgiver og den pågældende hjælper i den enkelte ordning.

Nu står formanden op. Beklager.

Det gør jeg alt for meget. Spørgeren. Værsgo.

Ikke desto mindre vil den handicappede være afhængig af, at den udmålte takst også er dækkende for den løn, der skal udbetales til hjælperen. Så når vejledningen henviser til, at man skal benytte en sammenlignelig overenskomst, kunne det så være social- og sundhedsoverenskomsten?

Ministeren. Værsgo.

Så firkantet mener jeg ikke det er opsat. Det er heller ikke meningen. I det nugældende udmålingssystem, som jeg naturligvis går ud fra at kommunerne efterlever, tages der som bekendt udgangspunkt i grundlønnen for sammenlignelige faggrupper. Dermed sikrer vi, at kommunerne tager afsæt i en sammenlignelig faggruppes overenskomst ved fastsættelsen af tilskuddet, når det handler om de hjælpere, som udfører beslægtet arbejde.

Men jeg synes også, det er vigtigt at få sagt, at der altså er et tungtvejende hensyn at tage til de mennesker, som har BPA-ordningerne, for det handler altså om den enkelte borgers individuelle behov, om hvordan det dækkes ved det udmålte tilskud. Det er altså et hensyn, som jeg mener taler væsentligt imod indførelse af en national udmålingstakst.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er til justitsministeren af hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.