Åbent samråd om budget for Lynetteholmen
Udvalg: Transportudvalget
Mødedato: 31-03-2022
Starttidspunkt: 13.00
Sluttidspunkt: 14.00
Lokale: 1-133
Transportudvalget har kaldt transportminister Trine Bramsen (S) i samråd om forudsætningen for at anlægge Lynetteholmen i forhold til budgetoverskridelser. Samrådet er åbent og finder sted torsdag den 31. marts 2022 i værelse 1-133 på Christiansborg kl. 13.00.

Udvalget har spurgt, om ministeren mener, at forudsætningen for at anlægge Lynetteholmen fortsat er opfyldt, selvom etablering af perimeteren (fase 1) allerede ved første spadestik har overskredet budgettet med 172 mio. kr. (ca. 50 pct. budgetoverskridelse). Samrådsspørgsmålet referer til artiklen "Nu begynder byggeriet af Lynetteholm - med en markant budgetoverskridelse" fra Berlingske Tidende den 16. december 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).

Kontakt
Udvalgssekretær
Lea Lykke Andersen
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Per Movritsen
3337 5540
Send e-mail