Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2530318_0001.png
Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 193
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
14. februar 2022
2022-643
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 20. januar 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (FG).
Spørgsmål nr. 193:
Vil ministeren oplyse, hvad de samlede økonomiske omkostninger
ved hele anlæggelsen af Lynetteholmen er? Svaret bedes opgjort
bredest muligt, inkl. forberedelse, anlæg af selve øen, transport af
slam til Køge Bugt, flytning af rensningsanlæg i Øresund, opryd-
ning, sikring af naturhensyn, støjgener, kompensation etc.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for By & Havn, der oplyser følgende,
som jeg henholder mig til:
”Med vedtagelsen af lov om anlæg af Lynetteholm i Folketinget 4.
juni 2021 blev By & Havn bemyndiget til at gennemføre følgende
anlæg:
Anlæg af perimeter til Lynetteholm
Etablering af kystlandskab
Anlæg af modtageanlæg
Anlæg af adgangsvej og arbejdsareal
Uddybning af sejlrende i Kronløb og syd for Middelgrund
Klapning af materiale i Køge Bugt
Opfyld af arealet inden for perimeteren (driftsfasen)
I forbindelse med behandling af anlægsloven indgik det foreløbige
budget for Lynetteholm på 2,5 mia. kr. i maj 2021. Siden da har
vedtagelse af anlægsloven, kvalificeringen af økonomien vedr. bl.a.
ekspropriation og marinarkæologi, samt yderligere behov for råd-
givning og undersøgelser medført merudgifter. Dertil kommer, at
presset på bygge- og anlægssektoren har medført kraftige prisstig-
ninger i 2021 efter at have ligget ret stabilt siden 2018, jf. Dan-
marks Statistiks indeks for byggeri- og anlæg. Endelig vil budgettet
til fase 2 blive revurderet i lyset af licitationsresultat på fase 1.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om forudsætningen for at anlægge Lynetteholmen er, at etablering af perimeteren (nyttiggørelsesanlægget) hviler i sig selv økonomisk stadig er gældende henset til budgetoverskridelsen ved anlæggelse af perimeteren m.v., til transportministeren
2530318_0002.png
Side 2/2
Det er fortsat forventningen, at den samlede business-case kan op-
timeres, således at det fortsat vil være muligt at gennemføre anlæg
af Lynetteholm, som et projekt, hvor økonomien hviler i sig selv,
dvs. at de samlede omkostninger kan dækkes af de løbende drifts-
indtægter fra jordmodtagelse over tid.
For kystlandskabet gælder stadig det forhold, at Københavns kom-
mune har stillet garanti for denne del af anlægget på 400 mio.kr.
Det fremgår af anlægsloven, at garantien udløses i det tilfælde, at
de løbende driftsindtægter ikke kan opveje de samlede anlægsom-
kostninger over tid.
Det er ejerkredsen i BIOFOS, som træffer beslutning om eventuel
flytning af rensningsanlægget. Flytning af rensningsanlægget er
ikke en del af den opgave, som By & havn har i henhold til lov om
anlæg af Lynetteholm. By & Havn kan ikke bidrage med oplysnin-
ger om, hvad en eventuel flytning af rensningsanlægget vil koste.”
Det skal bemærkes, at en eventuel flytning af renseanlægget Lynet-
ten, der er ejet af BIOFOS, ikke er en forudsætning for den videre
udvikling af Lynetteholm lige som en eventuel flytning heller ikke
er en forudsætning for gennemførelsen af Lynetteholmsprojektet.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen