Fremsat den 23. april 2025 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af barselsloven

(Bedre barselsvilkår til forældre med indlagte nyfødte børn og udvidet ret til dagpenge under sorgorlov)

§ 1

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 29. januar 2025, som ændret ved § 8 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 og § 11 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Behandling i hjemmet ved tidligt hjemmeophold sidestilles med indlæggelse på sygehus.«

2. I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »3 måneder« til: »12 måneder for hver forælder«.

3. I § 15, stk. 7, 2. pkt., indsættes efter »indlæggelsen«: »eller tidspunktet for ophør af tidligt hjemmeophold«.

4. I § 21 d ændres »§§ 9, 13 og 14« til: »§ 9«.

5. I § 27, stk. 3, 1. pkt., ændres »lov om social service eller barnets lov er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller« til: »§ 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, efter § 24 i ældreloven«.

6. I § 27, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Ved overgang til sorgorlov efter denne lovs § 13 ses der endvidere bort fra alle perioder, hvor der efter § 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.«

7. I § 28, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om social service eller barnets lov er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller er ydet vederlag ved pasning af døende eller« til: »§ 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, efter § 24 i ældreloven er ydet vederlag ved pasning af døende,«.

8. I § 28, stk. 2, indsættes som 5. pkt.:

»Ved overgang til sorgorlov efter denne lovs § 13 ses der endvidere bort fra alle perioder, hvor der efter § 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.«

§ 2

I lov nr. 1703 af 30. december 2024 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem og udskillelse af reglerne om madservice fra bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp i lov om social service) foretages følgende ændringer:

1. § 11 ophæves.

2. I § 21, stk. 3, ændres »§§ 4 og 7-20« til: »§§ 4, 7-10 og 12-20«.

3. I § 21, stk. 7, udgår »og §§ 27 og 28 i barselsloven«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1-3, træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 3. § 1, nr. 1-3, finder ikke anvendelse for forældre til børn, der er født eller modtaget før den 1. januar 2026. For sådanne forældre finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter barselslovens § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, er opfyldt, jf. § 27, stk. 3, og § 28, stk. 2, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 5-8, indgår tillige perioder med plejevederlag for pasning af en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter den dagældende § 120 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af 11. februar 2025, og efter den dagældende § 90, nr. 12, i barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024, samt perioder med godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet efter den dagældende § 42 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har den 22. november 2024 indgået aftale om finansloven for 2025.

Som led i aftalen er regeringen og aftalepartierne enige om at forbedre barselsvilkårene for forældre med indlagte nyfødte børn. Initiativet indebærer, at forældrenes ret til fravær og barselsdagpenge forlænges fra i alt tre måneder til 12 måneder for hver forælder i forbindelse med barnets hospitalsindlæggelse. Derudover sidestilles såkaldt "tidligt hjemmeophold" med behandling i hjemmet med hospitalsindlæggelser. Det skal understøtte, at indlagte nyfødte børn får bedre muligheder for en god start på livet sammen med deres forældre.

Regeringen og aftalepartierne er endvidere enige om at udvide retten til dagpenge under sorgorlov, når forældre mister et barn. Initiativet skal skabe øget økonomisk tryghed for familier, der mister et barn, men som har modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste i mere end to år på grund af hjemmepasning af et sygt barn. Ændringen vil sidestille disse forældre med forældre, der har modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste i mindre end to år, når de mister deres barn.

Dette lovforslag udmønter ovennævnte punkter i finanslovsaftalen for 2025.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Bedre barselsvilkår til forældre med indlagte nyfødte børn

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 14, stk. 1, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 29. januar 2025, at hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes den periode, hvor der er ret til fravær.

Det fremgår af lovens § 14, stk. 2, at hvis forælderen ikke genoptager arbejdet under indlæggelsen af barnet, forlænges den periode, hvor forælderen har ret til fravær med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Fraværsretten kan dog højst forlænges i 3 måneder.

Der er ret til barselsdagpenge i den forlængede fraværsperiode efter barselslovens § 20.

Forlængelsen af fraværet med ret til barselsdagpenge betyder, at forælderen ikke forbruger af den almindelige fraværsret med barselsdagpenge, der er tildelt forælderen efter barselsloven, i den periode, hvor barnet er indlagt. Den fraværsret med barselsdagpenge, som forælderen har ret til efter barselsloven, sættes således "på pause", mens barnet er indlagt, og forælderen forbruger først af sin fraværsret med barselsdagpenge fra og med kalenderdagen efter den dag, hvor barnet udskrives.

Barnets indlæggelse på hospital kan ske enten i direkte forlængelse af fødslen, f.eks. på grund af for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt, eller på et senere tidspunkt inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Behandling af barnet i hjemmet f.eks. ved udskrivelse af barnet til fortsat behandling i hjemmet på "tidligt hjemmeophold" (THO) betragtes ikke som hospitalsindlæggelse, og medfører ikke mulighed for forlængelse af fraværsretten.

Loftet på de 3 måneders forlængelse af fraværet gælder for forældrene tilsammen, og fordeles efter aftale mellem forældrene. Begge forældre har således mulighed for at få forlænget deres individuelle fraværsret, hvis de begge er fraværende med barnet under indlæggelsen. Forældrene kan f.eks. skiftes til at holde fravær under barnets hospitalsindlæggelse og forlænge deres samlede fraværsret med op til 3 måneder.

Fravær, der kan forlænges som følge af barnets hospitalsindlæggelse, er alt fravær, der tildeles forældrene efter barselsloven i forbindelse med barnets fødsel eller adoption, bortset fra en surrogatmors fravær efter barselslovens § 8 a, stk. 4.

Endelig fremgår det af barselslovens § 14, stk. 3, at hvis arbejdet fortsættes eller genoptages ved indlæggelsen, udsættes retten til fravær for den resterende periode til efter udskrivelsen. Det er en betingelse, at udskrivelsen finder sted inden 60 uger fra fødslen eller modtagelsen.

En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er indlagt på sygehus inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af adoptivbarnet, jf. § 14, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om indlæggelsen, ligesom forældrene uden ugrundet ophold skal underrette deres arbejdsgivere om, hvornår barnet er modtaget i hjemmet efter indlæggelsen, jf. barselslovens § 15, stk. 7, 1. og 2. pkt.

Det fremgår af barselslovens § 21 d, at en forælder, der har ret til barselsdagpenge efter § 20, § 21, stk. 1, og §§ 21 b og 21 c for fravær efter § 7, § 8, stk. 6, § 8 a, stk. 1, §§ 9, 13 og 14 og § 14 a, stk. 1, i mere end 52 uger efter børnenes fødsel eller modtagelse, kan få udbetalt barselsdagpenge under fravær efter § 9 for det antal uger, forælderen har ret til ud over 52 uger, der holdes senest 16 måneder efter barnets fødsel eller modtagelse, jf. dog § 21, stk. 3.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftalen om finansloven for 2025, at aftalepartierne er enige om at forbedre barselsvilkårene for forældre med indlagte nyfødte børn.

For at understøtte, at indlagte nyfødte børn får bedre muligheder for en god start på livet sammen med deres forældre foreslås, at forældrenes ret til fravær og barselsdagpenge forlænges fra i alt 3 måneder til 12 måneder for hver forælder i forbindelse med barnets hospitalsindlæggelse. Forslaget vil betyde, at perioden, hvor der kan ske forlængelse af fraværs- og barselsdagpengeretten bliver en individuel ret for hver forælder, og perioden, hvor forældrene ikke forbruger af deres ret til fravær og barselsdagpenge på grund af barnets hospitalsindlæggelse, forlænges fra 3 måneder for forældrene tilsammen til 12 måneder for hver forælder.

Som efter gældende regler vil begge forældre kunne forlænge deres individuelle fraværsret og ret til barselsdagpenge samtidig. En udvidelse af loftet fra i alt 3 måneders forlængelse for forældrene tilsammen til 12 måneders forlængelse til hver forælder vil i langt de fleste tilfælde medføre, at retten til fravær og barselsdagpenge vil kunne forlænges i takt med barnets indlæggelsesperiode.

Det vil eksempelvis betyde, at hvis barnet er indlagt på hospitalet i 5 måneder, og begge forældre holder fravær samtidig, forlænges hver forælders almindelige fraværsret og ret til barselsdagpenge i 5 måneder, hvor denne ret efter gældende regler kun kan forlænges med op til 3 måneder for forældrene tilsammen.

Derudover foreslås det at ligestille "tidligt hjemmeophold" (THO) med hospitalsindlæggelse, således at perioden, hvor det nyfødte barn er udskrevet til behandling i hjemmet, også vil kunne medregnes i forlængelsen af fraværs- og barselsdagpengeretten.

Det vil være en betingelse, at indlæggelsen sker inden for de første 46 uger efter barnets fødsel eller modtagelse. Det vil derimod ikke være en betingelse for at kunne forlænge fraværsretten med perioden på THO, at THO påbegyndes inden for de første 46 uger efter barnets fødsel eller modtagelse, da indlæggelsen og perioden med THO ses som et forløb. Gentagne hospitalsindlæggelser vil være omfattet af reglen, såfremt indlæggelserne er påbegyndt inden for 46 ugers perioden.

Forslaget vil omfatte forældre til alle nyfødte børn, der indlægges på hospital i de første 46 uger efter barnets fødsel, uanset årsag til indlæggelsen på hospital.

Samtidig foreslås det at rette op på en utilsigtet begrænsning i den gældende § 21 d i barselsloven, som betyder, at fravær, der er forlænget eller udsat som følge af sorgorlov efter § 13 eller hospitalsindlæggelse efter § 14 med barselsdagpenge efter § 20, også skal være afholdt inden 16 måneder efter barnets fødsel. Konkret foreslås det, at §§ 13 og 14 udgår af lovens § 21 d.

Forslaget vil betyde, at udsat eller forlænget fravær som følge af en periode med sorgorlov, jf. § 13, eller hospitalsindlæggelse m.v., jf. § 14, med barselsdagpenge efter § 20, ikke skal være afholdt inden 16 måneder efter barnets fødsel eller modtagelse, selvom forælderens samlede fravær med barselsdagpenge er mere end 52 uger.

Det foreslåede kan illustreres med følgende eksempel. En soloforælder til tvillinger, der har ret til 46 uger med barselsdagpenge efter lovens §§ 20 og 21 c for fravær efter lovens §§ 7 og 9, og 13 uger med barselsdagpenge efter lovens § 20 for fravær efter lovens § 14 a. Soloforælderen har ret til i alt 59 uger med barselsdagpenge, der som udgangspunkt skal holdes inden 16 måneder efter børnenes fødsel, jf. barselslovens § 21 d.

Hvis børnene er indlagt i 4 måneder, vil perioden, hvor forælderen kan afholde det samlede fravær kunne forlænges med perioden for barnets indlæggelse på 4 måneder. Med den foreslåede ændring, hvor det forlængede fravær efter § 14 ikke er omfattet af § 21 d, og derfor ikke skal holdes inden for 16 måneder, vil forælderens forlængede fraværsret efter § 14 med barselsdagpenge efter § 20 kunne holdes indtil 20 måneder efter fødslen. De 59 uger, som en soloforælder til tvillinger har ret til, skal som udgangspunkt holdes inden for 16 måneder, jf. § 21 d. Da forælderens fraværsret med barselsdagpenge er forlænget med 4 måneder på grund af barnets hospitalsindlæggelse, kan forælderen afholde sin fraværsret med barselsdagpenge inden for i alt 20 måneder efter barnets fødsel eller modtagelse, da den forlængede fraværsperiode på 4 måneder lægges til de 16 måneder.

2.2. Udvidet ret til dagpenge under sorgorlov

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af barselslovens § 13, stk. 1, at hver af forældrene har ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18. år.

For at opnå ret til barselsdagpenge under sorgorlov skal forælderen opfylde et beskæftigelseskrav.

Barselslovens § 27 vedrører lønmodtageres opfyldelse af et beskæftigelseskrav for ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Beskæftigelseskravet fremgår af bestemmelsens stk. 1.

Det fremgår af lovens § 27, stk. 3, 1. pkt., at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service eller barnets lov er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller er ydet vederlag ved pasning af døende eller efter barselslovens § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.

Barselslovens § 28 vedrører selvstændige erhvervsdrivendes opfyldelse af et beskæftigelseskrav for ret til barselsdagpenge. Beskæftigelseskravet fremgår af bestemmelsens stk. 1.

Det fremgår af lovens § 28, stk. 2, 1. pkt., at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service eller barnets lov er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller er ydet vederlag ved pasning af døende eller efter barselsloven er ydet barselsdagpenge til forældre under fravær efter § 13 eller efter § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.

Ved § 11, nr. 1 og 2, i lov nr. 1703 af 30. december 2024 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem og udskillelse af reglerne om madservice fra bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp i lov om social service), er der foretaget konsekvensændringer i barselslovens § 27, stk. 3, 1. pkt., og § 28, stk. 2, 1. pkt. Disse ændringer har virkning fra 1. juli 2025.

Konsekvensændringerne er for det første en følge af, at udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, jf. den dagældende § 42 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023, med lov nr. 721 af 13. juni 2023, er overflyttet til § 87 i barnets lov.

Der er endvidere indarbejdet konsekvensændringer som følge af, at plejevederlag for pasning af en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, jf. den dagældende § 120 i lov om social service og § 90, nr. 12, i barnets lov, med virkning fra den 1. juli 2025 overflyttes til ældreloven, jf. lov nr. 1651 af 30. december 2024.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftalen om finansloven for 2025, at aftalepartierne er enige om at udvide retten til dagpenge under sorgorlov, når forældre mister et barn. Initiativet skal skabe øget økonomisk tryghed for familier, der mister et barn, men som har modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste i mere end to år på grund af hjemmepasning af et sygt barn. Ændringen vil sidestille disse forældre med forældre, der har modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste i mindre end to år, når de mister deres barn.

Det foreslås, at der ved opgørelse af beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge under sorgorlov efter barselslovens § 13, vil kunne ses bort fra alle perioder, hvor der efter § 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ændringen foreslås at gælde for både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Det foreslås, at ændringen vil træde i kraft fra 1. juli 2025, og at den vil få virkning for perioder med sorgorlov, som påbegyndes den 1. juli 2025 eller senere.

For at opnå en bedre sproglig sammenhæng i barselslovens § 27, stk. 3, 1. pkt., og § 28, stk. 2, 1. pkt., foreslås at ophæve de ændringer, som er gennemført ved lov nr. 1703 af 30. december 2024, og som har virkning fra 1. juli 2025, og i stedet affatte disse på ny. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 7 samt lovforslagets § 2.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Bedre barselsvilkår til forældre med indlagte nyfødte børn

Forslaget forventes at medføre offentlige merudgifter. De økonomiske konsekvenser skyldes, at perioden med ret til fravær med barselsdagpenge udvides fra op til 3 måneder i alt til op til 12 måneder pr. forælder.

Derudover vil ligestillingen af THO med hospitalsindlæggelse øge antallet af uger, som forældrene kan udnytte den forlængede barselsperiode.

De offentlige merudgifter til barselsdagpenge skønnes at udgøre 17,3 mio. kr. før skat og tilbageløb fra 2026 og frem, jf. tabel 1.

Administration af de udvidede barselsvilkår skal varetages af Udbetaling Danmark, der forventer udgifter til implementering, herunder til it-udvikling og løbende drift. Det skønnes, at Udbetaling Danmark vil have etableringsomkostninger til it-udvikling på 5,0 mio. kr. i 2025, mens der fra 2026 vil være udgifter på 3,0 mio. kr. årligt til drift af it og sagsbehandling m.v., jf. tabel 1.

Skønnene over de økonomiske konsekvenser er behæftet med usikkerhed, som blandt andet knytter sig til forventningerne til, hvor mange forældre der vil udnytte de nye muligheder for forlænget orlov, samt omfanget af nødvendige it-tilpasninger og den løbende administration. Udbetaling Danmark vil i dialog med relevante myndigheder løbende konsolidere skøn over implementerings- og driftsudgifter i takt med, at den konkrete model for administration af reglerne fastlægges.

3.2. Udvidet ret til dagpenge under sorgorlov

Lovforslaget skønnes for så vidt angår udvidet ret til dagpenge under sorgorlov for forældre, der har været på tabt arbejdsfortjeneste i mere end to år, at medføre offentlige merudgifter til barselsdagpenge.

Forslaget skønnes isoleret set at medføre merudgifter for det offentlige til barselsdagpenge (før skat og tilbageløb) på 0,6 mio. kr. i 2025 og på 1,3 mio. kr. årligt fra 2026 og frem.

Udbetalingen af dagpenge under sorgorlov administreres af Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark har oplyst, at der i 2025 er udgifter til tilpasning af deres systemer på 0,1 mio. kr.

Skønnet over de økonomiske konsekvenser af den udvidede ret til dagpenge under sorgorlov er behæftet med usikkerhed, som knytter sig til forventningerne til den fremadrettede anvendelse af ordningen.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med kommunerne efter de gængse DUT-principper. Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

Forslaget er udarbejdet efter de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 1 om klare og enkle regler, da der er tale om en udvidelse af eksisterende regler i barselsloven.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med princip 2 om digital kommunikation, idet kommunikationen mellem borgere, arbejdsgivere og Udbetaling Danmark, forudsættes at ske inden for eksisterende sagsbehandlingssystemer og selvbetjeningsløsninger.

Lovforslaget vurderes at være delvist i overensstemmelse med princip 3 om automatisk sagsbehandling. Udbetaling Danmarks administration af den foreslåede regel om, at der kan ses bort fra alle perioder med tabt arbejdsfortjeneste ved opgørelse af beskæftigelseskravet ved sorgorlov samt forslaget om at sidestille tidligt hjemmeophold med indlæggelse på hospital, forudsættes at foregå digitalt i eksisterende systemer, evt. med tilpasninger heraf.

Derudover forudsættes Udbetaling Danmarks indhentelse af f.eks. oplysninger om tabt arbejdsfortjeneste via indkomstregisteret at være automatiseret. Udbetaling Danmarks indhentelse af oplysninger fra forældrene om tidligt hjemmeophold, perioder med tabt arbejdsfortjeneste før 2017, afgørelser om opfyldelse af beskæftigelseskravet samt forlængelse eller udsættelse af forældrenes ret til fravær på grund af tidligt hjemmeophold, forventes derimod ikke at blive automatiseret.

Lovforslaget er i det væsentligste i overensstemmelse med princip 4 om ensartede begreber og genbrug af data, da sagsbehandlingen delvist vil ske på baggrund af eksisterende oplysninger, som Udbetaling Danmark enten har i forvejen eller indhenter hos f.eks. borgerne selv, arbejdsgivere, praktiserende læger, sygehuse m.v. Forældrene vil selv skulle indhente dokumentation for perioden med tidligt hjemmeophold, ligesom forældre efter gældende regler skal indhente dokumentation for perioden, hvor barnet er indlagt. De foreslåede regler indebærer i det væsentlige brug af eksisterende begreber, men introducerer "tidligt hjemmeophold" som et nyt begreb. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at dette vil kunne understøttes ved tilpasning og videreudvikling af eksisterende systemer.

Forslaget lever derudover op til princip 5 om sikker datahåndtering, idet Udbetaling Danmark i forvejen foretager sikker behandling af data på bl.a. barselsområdet og i øvrigt vil skulle overholde de databeskyttelsesretlige regler, herunder krav til it-sikkerhed.

Lovforslaget lever endvidere op til princip 6 om anvendelse af eksisterende offentlig infrastruktur, idet borgere vil kunne søge om forlængelse eller udsættelse af orlov samt dagpenge under sorgorlov via eksisterende selvbetjeningsløsninger, og arbejdsgivere vil kunne indberette medarbejderens fravær i NemRefusion.

Princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl vurderes ikke at være relevant.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes at kunne medføre ubetydelige, ikke-kvantificerbare administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i de situationer, hvor arbejdsgiveren udbetaler løn til en forælder under dennes fravær på grund af barnets indlæggelse/tidligt hjemmeophold.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne, idet dokumentationskravet svarer til, hvad der allerede gælder for forældre, der ønsker forlængelse eller udsættelse af fravær efter barselslovens § 14 svarende til den periode, hvor barnet er indlagt på sygehus.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 28. januar til og med den 25. februar 2025 (29 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Adoption og Samfund, Akademikerne, Amnesty, Ankenævnet for ATP, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Business Danmark, Børnenes bureau, Børnecancerfonden, BØRNESAGENS FÆLLESRÅD, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Teater, Det Faglige Hus, Dansk Center for familier og sorg, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artist forbund, Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Dansk Musikerforbund, Dansk Psykologforening, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske Arveretsadvokater, Danske Familieadvokater, Danske Regioner, Danske Revisorer, Dare Danmark, DELEBARN. DK ApS, Den Danske Dommerforening. Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Sorgcenter, DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt selskab for sundhedsplejersker, Familieretshuset, Familier med kræftramte børn, Familiepolitisk Netværk, Finansforbundet, F og P Arbejdsgiver, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Cancerramte Børn, Foreningen Far, Foreningen Mistet Barn, Forhandlingsfællesskabet, Forældre & Fødsel, Frie - a-kasse og fagforening, Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Hjerteforeningen, Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR), Jordemoderforeningen, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kompetencecenter for Amning, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kræftens Bekæmpelse, Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen Børn og Samvær, Lederne, LGBT komiteen, LGBT+ Danmark, Mødrehjælpen, Producentforeningen, Red Barnet, SMV Danmark, Sundhedskartellet, Tænketanken Adoption og Udbetaling Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af barselslovens § 14, stk. 1, at hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes den periode, hvor der er ret til fravær.

Det fremgår af lovens § 14, stk. 2, at såfremt arbejdet ikke genoptages ved indlæggelsen, forlænges den periode, hvor der er ret til fravær, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen.

Det fremgår af lovens § 14, stk. 3, at hvis arbejdet fortsættes eller genoptages ved indlæggelsen, udsættes retten til fravær for den resterende periode til efter udskrivelsen. Det er en betingelse, at udskrivelsen finder sted inden 60 uger fra fødslen eller modtagelsen.

Barnets indlæggelse på hospital kan ske enten i direkte forlængelse af fødslen f.eks. på grund af for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt, eller på et senere tidspunkt inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.

Behandling af barnet i hjemmet, som f.eks. udskrivelse af barnet til fortsat behandling i hjemmet på "tidligt hjemmeophold" betragtes ikke som hospitalsindlæggelse.

Det foreslås i § 14, stk. 1, at indsætte et 2. pkt., hvorefter behandling i hjemmet ved tidligt hjemmeophold sidestilles med indlæggelse på sygehus.

Forslaget vil betyde, at perioden, hvor det nyfødte barn i forlængelse af en hospitalsindlæggelse vil blive udskrevet til behandling i hjemmet på tidligt hjemmeophold (THO), også medregnes i forlængelsen af fraværsretten, hvilket vil indebære, at forældrene heller ikke vil forbruge af deres fraværsret i den periode, hvor barnet er udskrevet til THO.

Det vil betyde, at både perioden med hospitalsindlæggelse og perioden med THO vil forlænge forældrenes fraværsret, således at forældrenes fraværsret først vil begynde at løbe fra det tidspunkt, hvor THO ophører.

THO er et tilbud til forældre til et nyfødt barn om at passe deres barn i hjemmet i den sidste del af et indlæggelsesforløb. Tilbuddet gives først, når den medicinske behandling på hospitalet er afsluttet, og barnet ikke længere har brug for elektronisk overvågning. Barnet er som sådan raskt, men er endnu ikke modent til at spise hele dets behov ved bryst eller flaske og har derfor brug for at få suppleret med sondemad. Det er frivilligt at tage imod tilbuddet, men forældrene skal være i stand til at stå for den fortsatte behandling af barnet i hjemmet i tæt kontakt med personalet på hospitalet, f.eks. i form af hjemmebesøg af en THO-sygeplejerske, ugentlige kontrolbesøg på hospitalet samt mulighed for at kontakte hospitalet døgnet rundt.

THO kan være relevant både for forældre til et barn, der er født for tidligt, og for forældre til et nyfødt barn, der har en sygdom, som kræver behandling.

Barnet vil typisk blive udskrevet fra hospitalet, når det overgår til THO. Barnet afsluttes fra behandling i THO, når barnet kan spise hele sit behov ved bryst eller på flaske og tager tilfredsstillende på i vægt.

Forslaget ændrer ikke på, at det vil være en betingelse for at forlænge fraværsretten, at barnet indlægges på hospital inden for de første 46 uger efter barnets fødsel eller modtagelse. Det vil derimod ikke være en betingelse for at kunne forlænge fraværsretten med perioden på THO, at THO påbegyndes inden for de første 46 uger efter barnets fødsel eller modtagelse.

Hvis barnet er indlagt på hospital inden 46 uger efter barnets fødsel eller modtagelse, kan overgangen til THO derfor ske efter den 46. uge efter barnets fødsel eller modtagelse.

Hvis barnet udskrives til THO, vil perioden med THO skulle dokumenteres på tilsvarende måde som hospitalsindlæggelsen, f.eks. ved journaludskrift fra hospitalet, udskrift fra Sundhed.dk eller lignende, som dokumenterer, at barnet efter indlæggelsen er udskrevet til THO. Det skal af dokumentationen fremgå, at barnet er udskrevet til THO og perioden for THO.

Efter lovens § 20 vil forældrene have ret til barselsdagpenge i hele den forlængede fraværsperiode, som efter forslaget også vil omfatte THO.

Når THO efter forslaget vil blive sidestillet med indlæggelse, vil § 14, stk. 3, indebære, at hvis forældrene ikke holder orlov, men fortsætter eller genoptager arbejdet i forbindelse med barnets hospitalsindlæggelse, vil retten til fravær for den resterende periode også blive udsat til efter ophøret af THO, hvis udskrivelsen fra hospital til THO finder sted inden 60 uger fra fødslen eller modtagelsen af barnet.

I tilfælde, hvor barnet er udskrevet til THO efter hospitalsindlæggelsen, vil forælderen hermed få ret til at vente med at påbegynde sin fraværsret til efter ophør af THO. Det kan f.eks. have betydning for forældre, der ikke bor sammen, og som ikke er sammen om at passe barnet, når barnet er udskrevet til THO. I denne situation kan den forælder, der ikke bor sammen med barnet, have behov for at vente med at holde orlov, til efter barnet ophører i THO.

Det foreslåede kan illustreres med følgende eksempel. Forældrene bor ikke sammen på tidspunktet for barnets fødsel. Barnet bor hos moren, der holder orlov med barnet. Barnet indlægges på hospitalet i forbindelse med fødslen. Faren er endnu ikke påbegyndt fravær, hverken efter lovens § 7 eller § 9. Barnet er indlagt på hospitalet i 40 uger, efterfulgt af en periode på 8 uger med THO. Dvs. barnet er 40 uger gammelt, når barnet udskrives fra hospital til THO, og barnet er 48 uger gammelt, når THO ophører.

Moren kan få forlænget sit fravær efter lovens §§ 7 og 9 med i alt 48 uger (40 uger, hvor barnet er hospitalsindlagt, og 8 uger, hvor barnet er på THO), jf. den foreslåede ændring til lovens § 14, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Da barnet er under 60 uger ved udskrivelsen fra hospital til THO, kan faren, efter THO ophører, dvs. når barnet er 48 uger gammelt, påbegynde sit fravær efter lovens §§ 7 og 9, jf. lovens § 14, stk. 3, sammenholdt med den foreslåede ændring til lovens § 14, stk. 1.

Til nr. 2

Det fremgår af barselslovens § 14, stk. 1, at hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes den periode, hvor der er ret til fravær.

Det fremgår af lovens § 14, stk. 2, at hvis forælderen ikke genoptager arbejdet under indlæggelsen af barnet, forlænges den periode, hvor der er ret til fravær, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsretten kan dog højst forlænges i 3 måneder.

Forældrene har efter barselslovens § 20 ret til barselsdagpenge i den forlængede fraværsperiode.

Loftet på de 3 måneders forlængelse af fraværet gælder for forældrene tilsammen, og fordeles efter aftale mellem forældrene. Begge forældre har således mulighed for at få forlænget deres individuelle fraværsret, hvis de begge er fraværende med barnet under indlæggelsen.

Det foreslås i § 14, stk. 2, 2. pkt., at ændre »3 måneder« til »12 måneder for hver forælder«.

Forslaget vil betyde, at perioden, hvor forældrenes fraværsret kan forlænges på grund af barnets hospitalsindlæggelse og THO, hæves fra i alt 3 måneder til 12 måneder for hver forælder. Der vil med forslaget således være tale om en individuel ret for hver forælder til at kunne forlænge den fraværs- og barselsdagpengeret, som forælderen har ret til efter barselsloven, med perioden for barnets hospitalsindlæggelse og perioden for THO.

Begge forældre vil kunne forlænge deres individuelle fraværsret samtidig. Det vil f.eks. betyde, at hvis barnet er indlagt i 5 måneder, og begge forældre holder fravær samtidig, vil forældrenes fraværsret blive forlænget med 5 måneder for hver. Dette er i modsætning til i dag, hvor fraværet kun kan forlænges med op til 3 måneder i alt for forældrene tilsammen.

Forældrene vil desuden fortsat kunne holde fraværet hver for sig eller på skift, mens barnet er indlagt på hospital eller er på THO. Dvs. at begge forældre ikke behøver at være indlagt med barnet i hele indlæggelsesperioden for at kunne udnytte retten til at forlænge deres fraværsperiode.

Der vil være ret til barselsdagpenge efter lovens § 20 i hele den forlængede fraværsperiode, som højst kan forlænges op til 12 måneder for hver forælder, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Den foreslåede ændring kan illustreres med følgende eksempel. Barnet bliver hospitalsindlagt i forbindelse med fødslen i 20 uger og udskrives herefter til THO, som varer i 10 uger. Både mor og far holder fravær. Mor er indlagt med barnet i alle 20 uger, mens barnet er indlagt, og er herefter sammen med barnet under THO i 10 uger. Det betyder, at mors fravær efter lovens §§ 7 og 9 først begynder at løbe efter ophør med THO, dvs. efter de første 30 uger efter barnets fødsel.

Far er indlagt med barnet i 10 uger. Herefter genoptager far sit arbejde i 10 uger, mens mor er indlagt med barnet. Når barnet udskrives til THO, holder far igen fravær i 10 uger. Det betyder, at fars fravær - ligesom mors fravær efter lovens §§ 7 og 9 - først begynder at løbe efter ophør med THO, dvs. efter de første 30 uger efter barnets fødsel.

I dette eksempel får mor fraværsperioden forlænget med hele indlæggelsesperioden og med perioden med THO, i alt 30 uger, før hun forbruger af sin fraværsret efter lovens §§ 7 og 9.

Far får forlænget sin fraværsperiode med i alt 20 uger som er de perioder, han har holdt fravær under barnets hospitalsindlæggelse, og mens barnet var udskrevet til THO. Havde far ikke genoptaget arbejdet, mens barnet var indlagt, ville hele perioden med hospitalsindlæggelse og perioden med THO kunne forlænge fraværet efter lovens §§ 7 og 9.

Den fraværsret, der vil kunne forlænges som følge af barnets hospitalsindlæggelse eller THO er både forældrenes fraværsret i 10 ugers perioden efter barnets fødsel eller modtagelse efter lovens § 7, stk. 1 og 3, § 7 a, § 8, stk. 6, § 8 a, stk. 1, § 8 b, stk. 2, og forældrenes fraværsret efter 10 ugers perioden efter barnets fødsel eller modtagelse efter lovens §§ 9 og 10. En surrogatmors fraværsret efter barselslovens § 8 a, stk. 4, kan derimod ikke forlænges på grund af det nyfødte barns hospitalsindlæggelse.

Gentagne hospitalsindlæggelser vil være omfattet af reglen, hvis de sker inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.

Forlængelsen af fraværet med ret til barselsdagpenge vil betyde, at forælderen ikke forbruger af sin fraværsret med barselsdagpenge i den periode, hvor barnet er indlagt og i den periode, hvor barnet er udskrevet til THO. Fraværsretten med barselsdagpenge begynder først at løbe (eller genoptages) fra og med kalenderdagen efter den dag, hvor barnet udskrives fra hospitalet eller efter ophør af perioden med THO. Ved flerbarnsfødsler, hvor flere af børnene er indlagt, regnes udskrivningstidspunktet fra den dag, hvor det sidste barn bliver udskrevet.

Det er en forudsætning for at forlænge fraværsperioden med ret til barselsdagpenge, at indlæggelsesperioden og perioden med THO er dokumenteret ved journaludskrift fra hospitalet eller lignende, f.eks. udskrift fra Sundhed.dk.

Til nr. 3

Det fremgår af barselslovens § 15, stk. 7, at en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er indlagt på sygehus inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet, jf. barselslovens § 14, uden ugrundet ophold skal underrette sin arbejdsgiver om indlæggelsen. Forældrene skal uden ugrundet ophold underrette deres arbejdsgivere om, hvornår barnet er modtaget i hjemmet efter indlæggelsen. Hvis barnet er modtaget, inden der er afgivet varsel efter (lovens § 15) stk. 2-5, forlænges fristen herfor med den tid, barnet har været indlagt. Hvis barnet modtages efter, at der er afgivet varsel efter (lovens § 15) stk. 2-5, bortfalder de afgivne varsler, og der skal varsles på ny inden 2 uger efter modtagelsen.

Det foreslås, at der i § 15, stk. 7, 2. pkt., efter »indlæggelsen« indsættes »eller tidspunktet for ophør af tidligt hjemmeophold«.

Forslaget er en konsekvens af, at udskrivelse til behandling i hjemmet ved tidligt hjemmeophold sidestilles med indlæggelse på sygehus, jf. den foreslåede ændring til § 14, stk. 1, som giver forældrene ret til at forlænge deres fraværsret.

Forslaget vil betyde, at forældre til et barn, der er udskrevet til THO, uden ugrundet ophold skal varsle deres arbejdsgiver om tidspunktet for ophør af THO.

Efter barnets modtagelse i hjemmet efter indlæggelsen eller ophør af THO begynder forældrenes almindelige fraværsret med barselsdagpenge.

Til nr. 4

Det fremgår af barselslovens § 13, stk. 1, at hver af forældrene har ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18. år.

Af lovens § 13, stk. 4, fremgår, at for en forælder, der udnytter retten til fravær efter stk. 1, udsættes retten til fravær efter lovens § 9 for et andet barn. Udsat fravær skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år.

Det fremgår af lovens § 14, stk. 1, at hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes den periode, hvor der er ret til fravær.

Af lovens § 14, stk. 2, fremgår, at såfremt arbejdet ikke genoptages ved indlæggelsen, forlænges den periode, hvor der er ret til fravær, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsretten kan dog højst forlænges i 3 måneder.

Af lovens § 14, stk. 3, fremgår, at hvis arbejdet fortsættes eller genoptages ved indlæggelsen, udsættes retten til fravær for den resterende periode til efter udskrivelsen. Det er en betingelse, at udskrivelsen finder sted inden 60 uger fra fødslen eller modtagelsen.

Det fremgår af lovens § 20, at ved fravær efter lovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, 13, 14 og 14 a og § 23 b, stk. 1 og 2, udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge beregnet efter kapitel 9.

Det fremgår af lovens § 21 d, at en forælder, der har ret til barselsdagpenge efter § 20, § 21, stk. 1, og §§ 21 b og 21 c for fravær efter § 7, § 8, stk. 6, § 8 a, stk. 1, §§ 9, 13 og 14 og § 14 a, stk. 1, i mere end 52 uger efter børnenes fødsel eller modtagelse, kan få udbetalt barselsdagpenge under fravær efter § 9 for det antal uger, forælderen har ret til ud over 52 uger, der holdes senest 16 måneder efter barnets fødsel eller modtagelse.

Det foreslås i § 21 d at »§§ 9, 13 og 14« ændres til »§ 9«.

Forslaget vil betyde, at udsat eller forlænget fravær som følge af en periode med sorgorlov, jf. § 13, eller hospitalsindlæggelse m.v., jf. § 14, med barselsdagpenge efter § 20, ikke skal være afholdt inden 16 måneder efter barnets fødsel eller modtagelse, selvom forælderens samlede fravær med barselsdagpenge er mere end 52 uger.

Det foreslåede kan illustreres med følgende eksempel. En soloforælder til tvillinger har ret til 46 uger med barselsdagpenge efter lovens §§ 20 og 21 c for fravær efter lovens §§ 7 og 9, samt 13 uger med barselsdagpenge efter lovens § 20 for fravær efter lovens § 14 a. I alt 59 uger, der som udgangspunkt skal holdes inden 16 måneder efter børnenes fødsel, jf. barselslovens § 21 d.

Hvis børnene er indlagt i 4 måneder, vil forælderens fraværsret kunne forlænges med 4 måneder efter den foreslåede ændring til lovens § 14, stk. 2, fra 16 til 20 måneder. Med den foreslåede ændring, hvor det forlængede fravær efter § 14 ikke er omfattet af § 21 d, og derfor ikke skal holdes inden for 16 måneder, vil forælderens forlængede fraværsret efter § 14 med barselsdagpenge efter § 20 kunne holdes indtil 20 måneder efter fødslen. De 59 uger, som en soloforælder til tvillinger har ret til, skal som udgangspunkt holdes inden for 16 måneder, jf. § 21 d. Da forælderens fraværsret med barselsdagpenge er forlænget med 4 måneder på grund af barnets hospitalsindlæggelse, kan forælderen afholde sin fraværsret med barselsdagpenge inden for i alt 20 måneder efter barnets fødsel eller modtagelse, da den forlængede fraværsperiode på 4 måneder lægges til de 16 måneder.

Tilsvarende vil en forælder til tvillinger, hvor den ene tvilling dør kunne afholde det fravær, der udsættes efter lovens § 13, stk. 4, med barselsdagpenge efter lovens § 20 for det andet barn senere end 16 måneder efter fødslen, selvom forælderens samlede fravær med barselsdagpenge er mere end 52 uger.

Til nr. 5

Barselslovens § 27 vedrører lønmodtageres opfyldelse af et beskæftigelseskrav for ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Beskæftigelseskravet fremgår af bestemmelsens stk. 1. Det fremgår af lovens § 27, stk. 3, 1. pkt., at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service eller barnets lov er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller er ydet vederlag ved pasning af døende eller efter barselslovens § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.

Efter § 119 i serviceloven er personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter ansøgning berettiget til plejevederlag efter lovens § 120. Efter § 90, nr. 12, i barnets lov finder servicelovens §§ 119-122 om pasning af nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem, tilsvarende anvendelse for børn, unge eller familier omfattet af barnets lov, som har behov herfor.

Det foreslås, at i § 27, stk. 3, 1. pkt., ændres »lov om social service eller barnets lov er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller« til »§ 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, efter § 24 i ældreloven«.

Forslaget vil betyde, at henvisningen til serviceloven og barnets lov i § 27, stk. 3, 1. pkt., i barselsloven, for så vidt angår tabt arbejdsfortjeneste ændres til alene at være en henvisning til § 87 i barnets lov, hvor reglerne om tabt arbejdsfortjeneste aktuelt er. Forslaget vil endvidere betyde, at henvisningen til serviceloven og barnets lov for så vidt angår vederlag ved pasning af døende ændres til en henvisning til ældreloven, hvor reglerne om vederlag ved pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, vil fremgå med virkning fra 1. juli 2025, jf. lov nr. 1651 af 30. december 2024.

Forslaget vil betyde, at der ved vurderingen af om beskæftigelseskravet i § 27, stk. 1, i barselsloven er opfyldt, ud over perioder, hvor der efter § 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, også kan ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter § 24 i ældreloven er ydet vederlag ved pasning af døende efter ældreloven.

Der henvises endvidere til lovforslagets § 3, stk. 4, hvor det foreslås, at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, er opfyldt, indgår tillige perioder med plejevederlag for pasning af en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem efter tidligere gældende regler herom i lov om social service og barnets lov og perioder med hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet efter tidligere gældende regler herom i lov om social service. Der henvises desuden til bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 4.

De foreslåede ændringer er en følge af, at kapitel 23 (§§ 119-122) i serviceloven, jf. § 1, nr. 13, i lov nr. 1703 af 30. december 2024, er ophævet og overflyttet til ældreloven.

Der henvises til §§ 23-26 i ældreloven, jf. lov nr. 1651 af 30. december 2024, og bemærkningerne til forslaget til ældreloven, jf. Folketingstidende 2024-25, A, L 89 som fremsat, side 79-80, hvoraf det fremgår, at bestemmelserne, med redaktionelle ændringer, er en videreførelse af de hidtil gældende bestemmelser i servicelovens §§ 119 og 120. De her foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.1.

Til nr. 6

Det fremgår af barselslovens § 13, stk. 1, at hver af forældrene har ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18. år.

For at opnå ret til barselsdagpenge under sorgorlov skal forælderen opfylde et beskæftigelseskrav.

Barselslovens § 27 vedrører lønmodtageres opfyldelse af et beskæftigelseskrav for ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Beskæftigelseskravet fremgår af bestemmelsens stk. 1.

Efter lovens § 27, stk. 1, opfylder en lønmodtager f.eks. beskæftigelseskravet, hvis den pågældende dagen før fraværet eller på første fraværsdag er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 160 timer inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst 3 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned.

Det fremgår af lovens § 27, stk. 3, 1. pkt., at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service eller barnets lov er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller er ydet vederlag ved pasning af døende eller efter barselslovens § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.

Bestemmelsen indebærer, at der kan ses bort fra disse perioder op til 2 år ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Har lønmodtageren således f.eks. modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste i en del af en kalendermåned, og det dermed betyder, at beskæftigelseskravet på mindst 40 timer i kalendermåneden ikke kan opfyldes i forbindelse med påbegyndelse af en fraværsperiode efter barselsloven, vil der kunne ses bort fra denne kalendermåned, og måneden forud for de 4 afsluttede kalendermåneder kan indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Det foreslås, at i § 27, stk. 3, indsættes som 3. pkt., at ved overgang til sorgorlov efter denne lovs § 13 ses der endvidere bort fra alle perioder, hvor der efter § 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Forslaget vil betyde, at der ved opgørelse af beskæftigelseskravet for lønmodtageres ret til dagpenge under sorgorlov efter barselslovens § 13, vil kunne ses bort fra alle perioder, hvor der efter § 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det betyder bl.a., at beskæftigelseskravet vil kunne opfyldes ved perioder med beskæftigelse, der ligger længere tilbage end 2 år. Der henvises til lovforslagets § 3, stk. 4, i forhold til muligheden for at se bort fra perioder med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven.

Det vil være uden betydning, om forælderen på tidspunktet for overgang til sorgorlov har genoptaget beskæftigelsen efter en periode med tabt arbejdsfortjeneste, eller om forælderen overgår til sorgorlov direkte fra en periode med tabt arbejdsfortjeneste.

Det foreslåede kan illustreres med følgende eksempel. En forælder har under pasning af sit syge barn i hjemmet modtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste siden 1. januar 2021. Forud herfor har forælderen været i beskæftigelse på fuld tid i 37 timer om ugen i 1 år. Forælderen starter igen beskæftigelse den 1. juli 2025 efter en periode på 4 ½ år med tabt arbejdsfortjeneste. Barnet afgår ved døden den 1. august 2025, og forælderen har ret til sorgorlov efter barselslovens § 13.

Forælderen er i aktuel beskæftigelse ved overgangen til sorgorlov, men opfylder ikke kravet om mindst 160 timers beskæftigelse inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden og om i mindst 3 af disse måneder at have været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned.

Med den foreslåede ændring vil der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet for forælderen kunne ses bort fra hele perioden med hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Perioden med beskæftigelse i 3 afsluttede kalendermåneder forud for perioden med tabt arbejdsfortjeneste vil således kunne indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet. Dvs. at beskæftigelse forud for den 1. januar 2021 kan indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Et andet eksempel er en forælder der under pasning af sit syge barn i hjemmet har modtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid siden 1. januar 2021. Forud herfor har forælderen været i beskæftigelse på fuld tid i 37 timer om ugen i 1 år. Barnet afgår ved døden den 1. august 2025, og forælderen har ret til sorgorlov efter barselslovens § 13.

Med den foreslåede ændring vil der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet for forælderen kunne ses bort fra hele perioden med hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Kravet om aktuel beskæftigelse ved overgangen til sorgorlov er opfyldt, idet perioden med beskæftigelse umiddelbart forud for perioden på 4 ½ år med tabt arbejdsfortjeneste vil kunne indgå i opgørelsen.

Til nr. 7

Barselslovens § 28 vedrører selvstændige erhvervsdrivendes opfyldelse af et beskæftigelseskrav for ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Beskæftigelseskravet fremgår af bestemmelsens stk. 1. Det fremgår af lovens § 28, stk. 2, 1. pkt., at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service eller barnets lov er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller er ydet vederlag ved pasning af døende eller efter barselsloven er ydet barselsdagpenge til forældre under fravær efter § 13 eller efter § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.

Efter § 119 i serviceloven er personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter ansøgning berettiget til plejevederlag efter lovens § 120. Efter § 90, nr. 12, i barnets lov finder servicelovens §§ 119-122 om pasning af nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem, tilsvarende anvendelse for børn, unge eller familier omfattet af barnets lov, som har behov herfor.

Det foreslås, at i § 28, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om social service eller barnets lov er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller er ydet vederlag ved pasning af døende eller« til »§ 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, efter § 24 i ældreloven er ydet vederlag ved pasning af døende,«.

Forslaget vil betyde, at henvisningen til serviceloven og barnets lov i § 28, stk. 2, 1. pkt., i barselsloven, for så vidt angår tabt arbejdsfortjeneste ændres til alene at være en henvisning til § 87 i barnets lov, hvor reglerne om tabt arbejdsfortjeneste aktuelt er. Forslaget vil endvidere betyde, at henvisningen til serviceloven og barnets lov for så vidt angår vederlag ved pasning af døende ændres til en henvisning til ældreloven, hvor reglerne om vederlag ved pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, vil fremgå med virkning fra 1. juli 2025, jf. lov nr. 1651 af 30. december 2024.

Forslaget vil betyde, at der ved vurderingen af om beskæftigelseskravet i § 28, stk. 1, i barselsloven er opfyldt, ud over perioder, hvor der er efter § 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, også kan ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter § 24 i ældreloven er ydet vederlag ved pasning af døende efter ældreloven.

Der henvises endvidere til lovforslagets § 3, stk. 4, hvor det foreslås, at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet i barselslovens § 28, stk. 1 er opfyldt, indgår tillige perioder med plejevederlag for pasning af en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem efter tidligere gældende regler herom i lov om social service og barnets lov og perioder med hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 4.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at kapitel 23 (§§ 119-122) i serviceloven i § 1, nr. 13, i lov nr. 1703 af 30. december er ophævet og overflyttet til ældreloven.

Der henvises til §§ 23-26 i ældreloven, jf. lov nr. 1651 af 30. december 2024, og bemærkningerne til forslaget til ældreloven, jf. Folketingstidende 2024-25, A, L 89 som fremsat, side 79-80, hvoraf det fremgår, at bestemmelserne, med redaktionelle ændringer, er en videreførelse af de hidtil gældende bestemmelser i servicelovens §§ 119 og 120. De her foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.1.

Til nr. 8

Det fremgår af barselslovens § 13, stk. 1, at hver af forældrene har ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18. år.

For at opnå ret til barselsdagpenge under sorgorlov skal forælderen opfylde et beskæftigelseskrav.

Barselslovens § 28 vedrører selvstændige erhvervsdrivendes opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark.

Efter lovens § 28, stk. 1, er retten til barselsdagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende betinget af, at der inden for de sidste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Det fremgår af lovens § 28, stk. 2, 1. pkt., at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service eller barnets lov er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller er ydet vederlag ved pasning af døende eller efter barselsloven er ydet barselsdagpenge til forældre under fravær efter § 13 eller efter § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.

Bestemmelsen indebærer, at der kan ses bort fra disse perioder ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis perioderne betyder, at beskæftigelseskravet i barselslovens § 28, stk. 1, ikke kan opfyldes.

Har den selvstændige erhvervsdrivende således f.eks. modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste i en del af 12-måneders og/eller 1-månedsperioden forud for en fraværsperiode efter barselsloven, kan 12-måneders og/eller 1-månedsperioden forlænges bagud med et antal dage, svarende til antallet af dage i en periode på indtil 2 år med godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.

Det foreslås, at i § 28, stk. 2, indsættes som 5. pkt., at ved overgang til sorgorlov efter denne lovs § 13 ses der endvidere bort fra alle perioder, hvor der efter § 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Forslaget vil betyde, at der ved opgørelse af beskæftigelseskravet for selvstændigt erhvervsdrivendes ret til barselsdagpenge under sorgorlov efter barselslovens § 13 vil kunne ses bort fra alle perioder, hvor der efter § 87 i barnets lov er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Der henvises til lovforslagets § 3, stk. 4, i forhold til muligheden for at se bort fra perioder med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven.

Det vil være uden betydning, om forælderen på tidspunktet for overgang til sorgorlov har genoptaget beskæftigelsen efter en periode med tabt arbejdsfortjeneste, eller om forælderen overgår til sorgorlov direkte fra en periode med tabt arbejdsfortjeneste.

Det foreslåede kan illustreres på følgende måde. En forælder har under pasning af sit syge barn i hjemmet modtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid siden 1. januar 2021. Forud herfor har forælderen været selvstændig erhvervsdrivende i 1 år. Forælderen starter igen selvstændig virksomhed den 1. juli 2025 efter en periode på 4 ½ år med tabt arbejdsfortjeneste. Barnet afgår ved døden den 1. august 2025, og forælderen har ret til sorgorlov efter barselslovens § 13.

I forhold til dagpenge under sorgorlov, opfylder forælderen ikke kravet om inden for de sidste 12 måneder at have udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet.

Med den foreslåede ændring vil der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet for forælderen, kunne ses bort fra hele perioden med hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Perioden med selvstændig virksomhed umiddelbart forud for perioden på 4 ½ år med tabt arbejdsfortjeneste vil således kunne indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Et andet eksempel er en forælder, der under pasning af sit syge barn i hjemmet har modtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid siden 1. januar 2021. Forud herfor har forælderen været selvstændig erhvervsdrivende i 1 år. Barnet afgår ved døden den 1. august 2025, og forælderen har ret til sorgorlov efter barselslovens § 13.

I forhold til dagpenge under sorgorlov, vil der med den foreslåede ændring ved opgørelsen af beskæftigelseskravet for forælderen kunne ses bort fra hele perioden med hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Perioden med selvstændig virksomhed umiddelbart forud for perioden på 4 ½ år med tabt arbejdsfortjeneste vil kunne indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Til § 2

Til nr. 1

Ved § 11, nr. 1 og 2, i lov nr. 1703 af 30. december 2024 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem og udskillelse af reglerne om madservice fra bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp i lov om social service) blev der foretaget ændringer af barselsloven.

I barselslovens § 27, stk. 3, 1. pkt., blev »lov om social service eller barnets lov er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller« ændret til: »barnets lov er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet, efter ældreloven«.

I barselslovens § 28, stk. 2, 1. pkt., blev »efter lov om social service eller barnets lov er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller er ydet vederlag ved pasning af døende eller« ændret til: »efter barnets lov er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet.

De ændringer af barselsloven, der følger af § 11, nr. 1 og 2, i lov nr. 1703 af 30. december 2024, træder i kraft den 1. juli 2025.

Det foreslås, at § 11 ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5 og 7. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Det fremgår af § 21, stk. 3, i lov nr. 1703 af 30. december 2024, at §§ 1 og 2, § 3, nr. 2, og §§ 4 og 7-20 træder i kraft den 1. juli 2025.

Det foreslås, at i § 21, stk. 3, ændres »§§ 4 og 7-20« til »§§ 4, 7-10 og 12-20«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter lovens § 11 foreslås ophævet. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Det fremgår af § 21, stk. 7, i lov nr. 1703 af 30. december 2024, at ved afgørelser efter §§ 32 og 42 i lov om sygedagpenge og §§ 27 og 28 i barselsloven efter lovens ikrafttræden indgår perioder med plejevederlag for pasning af en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter den hidtil gældende § 120 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024, eller § 90, nr. 12, i barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024, samt perioder med godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet efter den til og med den 31. december 2023 gældende § 42 i lov om social service.

Det foreslås, at i § 21, stk. 7, udgår »og §§ 27 og 28 i barselsloven«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne hertil samt til lovforslagets § 3, stk. 4, hvor det foreslås, at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, er opfyldt, indgår tillige perioder med plejevederlag for pasning af en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter tidligere gældende regler herom i lov om social service og barnets lov, og perioder med hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet efter tidligere gældende regler herom i lov om social service. § 3, stk. 4, svarer med visse ændringer til § 21, stk. 7, i lov nr. 1703 af 30. december 2024.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.

Forslaget vil bl.a. betyde, at de foreslåede ændringer om udvidet ret til dagpenge under sorgorlov, jf. lovforslagets § 1, nr. 5-8, som ændrer i barselslovens § 27, stk. 3, og § 28, stk. 2, om opfyldelse af beskæftigelseskravet, træder i kraft den 1. juli 2025.

Lovforslagets § 1, nr. 4, som ændrer barselslovens § 21 d og lovforslagets § 2, som ændrer i lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love, vil ligeledes træde i kraft den 1. juli 2025.

For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 6 og 8, som ændrer i barselslovens § 27, stk. 3, og § 28, stk. 2, betyder den foreslåede ikrafttræden, at for forældre, der påbegynder en periode med sorgorlov efter § 13 i barselsloven den 1. juli 2025 eller senere, kan der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt, ses bort fra alle perioder, hvor der er ydet hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det bemærkes, at der også vil kunne ses bort fra perioder med hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, som er påbegyndt før den 1. juli 2025 ved opgørelsen af beskæftigelseskravet efter barselslovens § 27, stk. 1 og § 28, stk. 1.

Det foreslåede kan illustreres på følgende måde. En forælder har under pasning af sit syge barn i hjemmet modtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid siden 1. januar 2021. Forud herfor havde forælderen været i beskæftigelse på fuld tid i 37 timer om ugen i 1 år. Barnet afgår ved døden den 1. august 2025, og forælderen har ret til sorgorlov efter barselslovens § 13.

Ved vurderingen af, om forælderen opfylder beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge under sorgorloven, vil der kunne ses bort fra perioden med tabt arbejdsfortjeneste før lovens ikrafttræden, fordi forælderen overgår til sorgorlov senere end den 1. juli 2025. Det vil betyde, at perioden med beskæftigelse forud for perioden med tabt arbejdsfortjeneste, vil kunne indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Lovforslagets øvrige regler vil derimod først træde i kraft den 1. januar 2026, jf. det foreslåede stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1-3, træder i kraft den 1. januar 2026.

Forslaget vil betyde, at de foreslåede ændringer om bedre barselsvilkår for forældre til indlagte nyfødte børn, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 3, som ændrer i barselslovens § 14, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 7, træder i kraft den 1. januar 2026 og finder anvendelse for forældre til børn, der er født eller modtaget den 1. januar 2026 eller senere.

Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 1-3, ikke finder anvendelse for forældre til børn, der er født eller modtaget før den 1. januar 2026. For sådanne forældre finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Forslaget vil betyde, at muligheden for at sidestille behandling ved tidligt hjemmeophold med hospitalsindlæggelse, jf. den foreslåede ændring til § 14, stk. 1, og retten til at forlænge fraværsretten til 12 måneder for hver forælder på grund af barnets hospitalsindlæggelse, jf. den foreslåede ændring til § 14, stk. 2, ikke vil gælde for forældre til et barn, der er født eller modtaget før den 1. januar 2026.

Hvis barnet er født eller modtaget før den 1. januar 2026, vil de hidtil gældende regler i barselsloven finde anvendelse. Det vil bl.a. betyde, at forældre til et barn, der er født eller modtaget før 1. januar 2026, ikke omfattes af forslaget, selvom barnet indlægges på hospital den 1. januar 2026 eller senere. Det afgørende for at være omfattet af forslaget vil således være tidspunktet for barnets fødsel, og for et adoptivbarn vil det afgørende tidspunkt være barnets modtagelse, og ikke tidspunktet for barnets hospitalsindlæggelse.

Det foreslås i stk. 4, at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter barselslovens § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, er opfyldt, jf. § 27, stk. 3, og § 28, stk. 2, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 5-8, indgår tillige perioder med plejevederlag for pasning af en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, jf. dagældende § 120 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af 11. februar 2025, efter den dagældende § 90, nr. 12, i barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024, og perioder med godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet efter den dagældende § 42 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023.

Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til bestemmelsen i § 21, stk. 7, i lov nr. 1703 af 30. december 2024 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem og udskillelse af reglerne om madservice fra bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp i lov om social service).

Forslaget vil betyde, at perioder med tabt arbejdsfortjeneste efter den dagældende § 42 i lov om social service og perioder med plejevederlag efter den dagældende § 120 i lov om social service og § 90, nr. 12, i barnets lov fortsat vil kunne lægges til grund ved opgørelsen af, om beskæftigelseskravene efter barselslovens § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, er opfyldt.

Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, idet barselsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. barselslovens § 60, og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov