Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget (KEF) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 277

Vil ministeren udarbejde et notat om, hvorvidt og hvordan gældende ret vedrørende kommunernes opstilling af solceller på egne tage kan ændres, så kommunerne fortsat betaler elafgift af el fra disse solceller, men uden at der stilles krav om udskillelse i et særligt selskab? Hvis ministeren mener, at det ikke er muligt, bedes det beskrevet med henvisning til relevant lovgivning, domme og lign. med henblik på, hvad det er, der gør en sådan ændring af retstilstanden umulig – om det f.eks. er EU-regler, der er tale om? Det bemærkes, at spørgsmålet er en opfølgning på svar på KEF alm. del – spørgsmål 137, hvor ministeren undlader at svare på spørgsmålet, som netop gik på, om det er muligt at ændre reglerne. I stedet fremgår der i svaret fra ministeren blot en beskrivelse af gældende regler (retstilstand) på området.
Dato: 21-05-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: alternative og vedvarende energikilder

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 21-05-2025
Modtaget: 21-05-2025
Omdelt: 21-05-2025

Spm. om, hvorvidt og hvordan gældende ret vedrørende kommunernes opstilling af solceller på egne tage kan ændres, så kommunerne fortsat betaler elafgift af el fra disse solceller

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version