Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Til:
Dato:
Klima-, energi- og forsyningsministeren
21. maj 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
KEF alm. del
Spørgsmål 277
Vil ministeren udarbejde et notat om, hvorvidt og hvordan gældende ret vedrørende
kommunernes opstilling af solceller på egne tage kan ændres, så kommunerne fortsat
betaler elafgift af el fra disse solceller, men uden at der stilles krav om udskillelse i et
særligt selskab? Hvis ministeren mener, at det ikke er muligt, bedes det beskrevet med
henvisning til relevant lovgivning, domme og lign. med henblik på, hvad det er, der gør
en sådan ændring af retstilstanden umulig – om det f.eks. er EU-regler, der er tale om?
Det bemærkes, at spørgsmålet er en opfølgning på svar på KEF alm. del – spørgsmål
137, hvor ministeren undlader at svare på spørgsmålet, som netop gik på, om det er
muligt at ændre reglerne. I stedet fremgår der i svaret fra ministeren blot en beskrivelse af
gældende regler (retstilstand) på området.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 6. juni 2025.
På udvalgets vegne
Malte Larsen
formand
1/1