På landets almene gymnasier findes der særlige tilrettelagte stx-forløb målrettet unge med autisme og lignende behov (ASF/SAFE-klasser). Uddannelsesforløb, der har stor søgning og gode resultater. Flere af de unge får en diagnose i de sidste klassetrin i grundskolen, og har derfor ikke fået den nødvendige hjælp igennem deres skoletid. Elever i denne gruppe har ikke nødvendigvis modtaget undervisning i ASF-venlige rammer, og eleverne har derfor ikke haft mulighed for at præstere deres bedste i undervisningen og til eksamen. Det betyder, at deres karaktergennemsnit ikke altid står mål med deres faktiske niveau. Der er en andel af disse elever, der vil blive ramt af de nye skærpede karakterkrav til stx. Vil ministeren oplyse, om det overvejes at indføre undtagelser for disse elever?
Dato: 09-04-2025
Status: Endeligt besvaret
Emne:
gymnasiale uddannelser