L 129 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik.

(Øget ansvar til arbejdsløshedskasser for kontaktforløbet i de første 3 måneder, et forenklet kontaktforløb m.v., permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til unge, forenkling af krav til vejledning m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 03-05-2023

Fremsat den 3. maj 2023 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

20222_l129_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 3. maj 2023 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik

(Øget ansvar til arbejdsløshedskasser for kontaktforløbet i de første 3 måneder, et forenklet kontaktforløb m.v., permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til unge, forenkling af krav til vejledning m.v.)

§ 1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, § 6 i lov nr. 879 af 21. juni 2022 og § 1 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes efter »loven«: », jf. kapitel 2 a om arbejdsløshedskassernes ansvar i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«.

2. I § 10, stk. 1, indsættes efter »herunder om«: »overgangstidspunktet fra kontaktforløbet i arbejdsløshedskassen til jobcenteret, om«.

3. § 11, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Arbejdsløshedskassen bistår egne ledige medlemmer med at finde job, jf. stk. 2 og kan pålægge egne ledige medlemmer at søge konkrete job, jf. stk. 3.«

4. I § 12 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Arbejdsløshedskassen kan tilbyde egne medlemmer information og vejledning om jobsøgning og muligheder for job.«

5. I § 13 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Arbejdsløshedskassen kan bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering, herunder jobformidling af egne ledige medlemmer, jf. stk. 2.

Stk. 4. En arbejdsløshedskasse kan i forbindelse med konkrete rekrutteringer til private eller offentlige arbejdsgivere efter aftale med andre arbejdsløshedskasser formidle relevante ledige medlemmer fra disse arbejdsløshedskasser. I disse tilfælde har den arbejdsløshedskasse, som varetager formidlingen, adgang til relevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag om de pågældende arbejdsløshedskassers medlemmer, herunder cv-oplysninger, oplysninger om medlemmets personnummer og eventuelle helbredsmæssige begrænsninger.«

6. I § 18 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om hvilke oplysninger, der kan videregives fra en arbejdsløshedskasse til en anden arbejdsløshedskasse i forbindelse med konkrete rekrutteringer, jf. § 13, stk. 4.«

7. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Arbejdsløshedskassen skal inden for de første 3 måneder i kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Efter de første 3 måneder skal jobcenteret for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Arbejdsløshedskassen og jobcenteret skal dog ikke inden for 2 uger fra tilmeldingen sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra personens seneste afmelding som jobsøgende, jf. dog stk. 6.

Stk. 5. Arbejdsløshedskassen skal for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Efter personen er overgået til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, skal jobcenteret senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Arbejdsløshedskassen og jobcenteret skal dog ikke inden for 2 uger fra tilmeldingen sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra personens seneste afmelding som jobsøgende, jf. dog stk. 7.

Stk. 6. Personer omfattet af stk. 4 skal løbende opdatere cv-oplysningerne, og arbejdsløshedskassen skal løbende inden for de første 3 måneder påse, at oplysningerne er fyldestgørende. Herefter skal jobcenteret løbende påse, at cv-oplysningerne for personer omfattet af stk. 4 er fyldestgørende.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 7-9.

8. I § 23, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1« til: »stk. 1, nr. 2-4, og stk. 5,«.

9. Overskriften før § 25 ophæves.

10. § 25 ophæves.

11. I § 26 ændres »cv-oplysningerne, om, hvordan de skal registreres, og om cv-samtaler« til: »cv-oplysningerne«.

12. I § 27 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 1, tilrettelægger og gennemfører arbejdsløshedskassen det fleksible kontaktforløb inden for de første 3 måneder, jf. § 9.

Stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal visitere personer omfattet af § 6, nr. 1, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, til et kontaktforløb i jobcenteret senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

13. I § 28, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 6, nr. 3,«: »personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i en indsats efter § 30 a, og personer omfattet af § 6, nr.«

14. I § 28, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »§ 6, nr. 4 og 5,«: »med uddannelsespålæg efter § 30,«.

15. I § 30, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 6, nr. 4 eller 5,«: »medmindre personen modtager en indsats efter § 30 a,«.

16. Efter § 30 og før § 30 a indsættes som overskrift:

»Jobrettet indsats for uddannelseshjælpsmodtagere«

17. § 30 a affattes således:

»§ 30 a. Jobcenteret kan tilbyde personer omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, en jobrettet indsats, hvis personen ønsker det, medmindre personen vurderes åbenlyst uddannelsesparat.

Stk. 2. Personer omfattet af stk. 1 undtages fra uddannelsespålægget efter § 30.

Stk. 3. Opfylder personen ikke betingelserne om cv-oplysninger i § 22, stk. 1, og § 23, stk. 3, eller følger personen ikke »Min Plan«, jf. § 41, skal jobcenteret vurdere, om personen fortsat er motiveret for en indsats efter stk. 1 eller skal have et uddannelsespålæg efter § 30.

Stk. 4. Personer omfattet af stk. 1, som ønsker at overgå til en uddannelsesrettet indsats, skal have et uddannelsespålæg efter § 30.«

18. I § 31 indsættes før stk. 1 som nye stykker:

»Inden for de første 3 måneder, jf. § 9, holder arbejdsløshedskassen mindst tre individuelle jobsamtaler for personer omfattet af § 6, nr. 1, bortset fra personer også omfattet af § 27, stk. 3. Herefter og senest inden personen har været ledig i 6 måneder, holder jobcenteret mindst tre individuelle jobsamtaler. Inden for de første 6 måneder, jf. § 9, holder jobcenteret mindst seks individuelle jobsamtaler for personer omfattet af § 6, nr. 1, som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3.

Stk. 2. Personen vælger, om arbejdsløshedskassen skal deltage i den første individuelle jobsamtale med jobcenteret.«

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 3-5.

19. I § 31, stk. 1, der bliver stk. 3, ændres »§ 6, nr. 1-5« til: »§ 6, nr. 2-5«.

20. § 31, stk. 2, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. For personer omfattet af § 6, nr. 1, bortset fra personer også omfattet af § 27, stk. 3, skal arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende holde den første jobsamtale med personen.«

21. I § 33, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Arbejdsløshedskassen har samme mulighed for at ændre samtalens form for personer omfattet af § 6, nr. 1, inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2.«

22. I § 33, stk. 4, ændres »fælles jobsamtaler« til: »jobsamtaler, hvor personen har valgt, at arbejdsløshedskassen skal deltage,«.

23. § 34, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Jobcenteret vælger, om personer omfattet af § 6, nr. 1, selv skal booke jobsamtaler digitalt, eller om jobcenteret vil indkalde til jobsamtaler, hvor personen har valgt, at arbejdsløshedskassen skal deltage, jf. § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2.«

24. I § 34, stk. 2, 1. pkt., ændres »Jobcenteret indkalder til den første jobsamtale efter § 31, stk. 3« til: »Arbejdsløshedskassen henholdsvis jobcenteret indkalder til den første jobsamtale efter § 31, stk. 4 og 5«.

25. I § 34, stk. 2, 2. pkt., ændres »Derudover kan jobcenteret indkalde til en jobsamtale,« til: »Derudover kan arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, jf. § 9, og jobcenteret efter de første 3 måneder indkalde til en jobsamtale,«.

26. § 35 affattes således:

»§ 35. Arbejdsløshedskassen og jobcenteret kan efter en konkret vurdering fratage en person retten til selvbooking, hvis arbejdsløshedskassen eller jobcenteret vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som efter arbejdsløshedskassens eller jobcenterets vurdering vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.«

27. I § 38, stk. 1, indsættes som 4. og 5. pkt.:

»For personer omfattet af § 6, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis holde jobsamtalerne inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2. Når personen overgår til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27. stk. 2, fortsætter jobcenteret forløbet indtil 3 måneder efter første jobsamtale i arbejdsløshedskassen, som led i forløbet.«

28. I § 38, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»For personer omfattet af § 6, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, bede jobcenteret sørge for, at personen inden 2 uger efter den første jobsamtale med arbejdsløshedskassen som led i forløbet får et tilbud efter kapitel 11-14.«

29. § 42 affattes således:

»§ 42. For personer omfattet af § 6, nr. 1, jf. dog stk. 3, udarbejder arbejdsløshedskassen ved den første jobsamtale »Min Plan« bl.a. på baggrund af personens aktuelle situation og arbejdsmarkedets behov. Efter den første jobsamtale opdaterer arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, løbende »Min Plan«. Efter de første 3 måneder opdaterer jobcenteret løbende »Min Plan«.

Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 1, jf. dog stk. 3, gør arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet. Efter de første 3 måneder gør jobcenteret »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet.

Stk. 3. For personer omfattet af § 6, nr. 1, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, udarbejder og opdaterer jobcenteret løbende »Min Plan« og gør »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet.«

30. I § 53, stk. 4, indsættes efter »§ 6, nr. 1-3,«: »personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i en indsats efter § 30 a, og personer omfattet af § 6, nr.«

31. I § 53, stk. 5, indsættes efter »§ 6, nr. 1,«: »4 og 5,« og »og personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5,« udgår.

32. I § 58, stk. 2, indsættes efter »§ 6, nr. 4 og 5,«: »med uddannelsespålæg efter § 30,«.

33. I § 104, 1. pkt., og § 105, stk. 1, indsættes efter »ordinær uddannelse«: »eller bliver selvforsørgende, herunder ved beskæftigelse«.

34. I § 106, stk. 1, ændres »kapitel 6 og 7« til: »kapitel 7«.

35. I § 106, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Arbejdsløshedskassen kan på tilsvarende vis beslutte det samme inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2.«

36. I § 125, stk. 1, ændres »§ 123, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 123, stk. 2, 3. pkt.«

37. Efter § 180 indsættes:

»§ 180 a. Har jobcenteret truffet afgørelse om afslag på en fælles indstilling fra arbejdsløshedskassen og personen, som jobcenteret har modtaget i den periode, hvor arbejdsløshedskassen har ansvaret for kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, om tilbud efter kapitel 11-14 og understøttende indsatser efter kapitel 26-28, begrunder jobcenteret afslaget over for arbejdsløshedskassen.«

38. I § 182 indsættes som 2. pkt.:

»Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, at personer omfattet af § 6, nr. 1, skal informeres om indholdet i underretninger sendt mellem jobcenteret og arbejdsløshedskassen.«

39. § 193 ophæves.

40. I § 207 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Arbejdsløshedskassens afgørelser efter § 106 om, at en person ikke skal være omfattet af mindre intensiv indsats, kan senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

»Stk. 3. Arbejdsløshedskassens afgørelser efter § 35 om at fratage en person retten til selvbooking i de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, kan senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

§ 2

I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 20. september 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, indsættes efter »beskæftigelsesindsatsen«: », jf. dog kapitel 2 a om arbejdsløshedskassernes ansvar«.

2. I § 3, stk. 1, indsættes efter »tilrettelægges«: », jf. dog kapitel 2 a om arbejdsløshedskassernes ansvar«.

3. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 2-7 og §§ 9-12« til: », jf. dog stk. 2-7, §§ 9-12 og kapitel 2 a«.

4. Efter kapitel 2 indsættes:

»Kapitel 2 a

Arbejdsløshedskasserne

§ 18 b. Arbejdsløshedskasserne har ansvaret for kontaktforløbet efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for egne medlemmer inden for de første 3 måneders ledighed.

Stk. 2. Arbejdsløshedskasserne varetager opgaver i forhold til beskæftigelsesindsatsen i det omfang, det fremgår af lov eller regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 3. Arbejdsløshedskasserne samarbejder indbyrdes om at bistå egne ledige medlemmer med at finde job, jf. § 11, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og om at bistå virksomhederne med rekruttering og formidling af ledige medlemmer, jf. § 13, stk. 3 og 4, i samme lov.«

5. I § 21, indsættes efter »jobcentrene«: »og arbejdsløshedskasserne«.

6. I § 28, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »myndigheder«: », jf. dog stk. 4«.

7. I § 28, stk. 3, indsættes efter »medlem«: », jf. dog stk. 4«.

8. I § 28 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udpeger på vegne af beskæftigelsesministeren et medlem af rådet eller en suppleant for et medlem, hvis et medlem eller en suppleant fratræder under rådets funktionsperiode.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

9. I § 32, stk. 5, indsættes efter »medlemmer«: »og for de relevante ledige medlemmer af andre arbejdsløshedskasser, når en arbejdsløshedskasse samarbejder med andre arbejdsløshedskasser om en konkret rekruttering til en virksomhed og aftaler med dem at formidle relevante ledige medlemmer til virksomheden, jf. § 13, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 3

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 371 af 28. marts 2022, § 7 i lov nr. 452 af 20. april 2022, § 3 i lov nr. 831 af 14. juni 2022, § 1 i lov nr. 878 af 21. juni 2022 og § 7 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 30 indsættes efter »andre ordninger«: »og beskæftigelsesrettede indsatser«.

2. I § 62, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »samtaler i«: »arbejdsløshedskassen,«.

§ 4

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1160 af 8. marts 2021, § 2 i lov nr. 1171 af 8. marts 2021, § 1 i lov nr. 371 af 28. marts 2022, § 3 i lov nr. 452 af 20. april 2022 og senest ved § 5 i lov nr. 879 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

1. § 35, stk. 1, affattes således:

»Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.«

2. § 69 a, stk. 1, affattes således:

»Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-69 e, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.«

3. § 69 l, stk. 1, affattes således:

»Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 m-69 p, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.«

4. § 75 a, stk. 1, affattes således:

»Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ledighedsydelsen efter §§ 76-77 b, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.«

5. I § 109, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 8« til: »stk. 2, nr. 8«.

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
 
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1
Ansvaret i det forenklede kontaktforløb
2.1.1
Gældende ret
2.1.1.1.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2
Et forenklet kontaktforløb
2.2.1.
Gældende ret
2.2.1.1.
Jobsamtaler, cv-samtale og rådighedssamtaler
2.2.1.1.1.
Jobsamtaler
2.2.1.1.2.
Cv-samtale og cv-oplysninger
2.2.1.1.2.1
Registrering af cv-oplysninger
2.2.1.1.3.
Rådighedssamtaler og pligten til at stå til rådighed
2.2.1.1.4.
Mindre intensiv indsats og klageadgang
2.2.1.1.5.
Jobsamtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner
2.2.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.1.
En samtaletype - jobsamtaler
2.2.2.2.
Mindre intensiv indsats og klageadgang
2.2.2.3.
Arbejdsløshedskassens brug af jobsamtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner
2.2.2.4.
Selvbooking
2.2.2.5.
Om pligten til at stå til rådighed og rådighedssamtaler
2.3.
»Min Plan« og arbejdsløshedskassens samt personens fælles indstilling om tilbud m.v. til jobcenteret
2.3.1.
Gældende ret
2.3.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.
Arbejdsløshedskassernes bistand til jobsøgende og arbejdsgivere
2.4.1.
Gældende ret
2.4.1.1.
Bistand til job- og uddannelsessøgende
2.4.1.2.
Bistand til arbejdsgivere
2.4.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.2.1.
Bistand til jobsøgende
2.4.2.2.
Bistand til arbejdsgivere
2.5.
Overvågning af beskæftigelsesindsatsen, tilsyn med arbejdsløshedskasserne og arbejdsløshedskassernes formålsbestemmelse
2.5.1.
Gældende ret
2.5.1.1
Overvågning og tilsyn med arbejdsløshedskasserne
2.5.1.2.
Arbejdsløshedskassernes formålsbestemmelse
2.5.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.2.1.
Overvågning og tilsyn med arbejdsløshedskasserne
2.5.2.2.
Arbejdsløshedskassernes formålsbestemmelse
2.6.
Øget borgerinddragelse og forenkling af kommunikationen mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser om dagpengemodtageres rådighed
2.6.1.
Gældende ret
2.6.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7.
Permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats for uddannelseshjælpsmodtagere og modtagere af overgangsydelse
2.7.1.
Gældende ret
2.7.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7.2.1.
Målgruppen for den jobrettede indsats
2.7.2.2.
Visitation til jobrettet indsats og undtagelse fra uddannelsespålægget
2.7.2.3.
Kontaktforløbet
2.7.2.4.
ing af cv-oplysninger
2.7.2.5.
»Min Plan« og jobmål
2.7.2.6.
Tilbud
2.7.2.7.
Mentorstøtte
2.7.2.8.
Overgang fra en jobrettet indsats til ordinær beskæftigelse
2.7.2.9.
Skift fra en jobrettet til en uddannelsesrettet indsats med uddannelsespålæg
2.8.
Forenkling af krav til vejledning af personer, der modtager af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen
2.8.1.
Gældende ret
2.8.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9.
Øvrigt forslag (ikke en del af "Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen")
2.9.1.
Kompetencefordeling ved udpegning af medlemmer og suppleanter til de regionale arbejdsmarkedsråd
2.9.1.1.
Gældende ret
2.9.1.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10.
Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
3.
Implementeringskonsekvenser for det offentlige og økonomiske konsekvenser
3.1.
Implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.2.
Økonomiske konsekvenser
3.2.1.
Øget ansvar til arbejdsløshedskasserne og et forenklet kontaktforløb m.v.
3.2.2.
Permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats for uddannelseshjælpsmodtagere og modtagere af overgangsydelse
3.2.3.
Lovændringer, hvor de økonomiske konsekvenser indgår i det første lovforslag om "Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen"
3.2.4.
Ændringer, som ikke er del af "Anden delaftalen om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen"
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Klimamæssige konsekvenser
7.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8.
Forholdet til EU-retten
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.
Sammenfattende skema
  


1. Indledning

Som led i 'Aftale om en ny ret til tidlig pension' (2020) blev aftalepartierne (Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten) enige om, at finansieringen af aftalen bl.a. skulle findes fra ændringer af den kommunale beskæftigelsesindsats.

På den baggrund har aftalepartierne den 19. juni 2021 indgået 'Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen'. Med lov nr. 2589 af 28. december 2021 og lov nr. 2590 af 28. december 2021 blev den første besparelse inden for jobcentrenes samlede indsatsområde tilvejebragt, der realiseres fra januar 2022.

I forlængelse heraf har regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti den 24. juni 2022 indgået "Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen". Med lov nr. 295 af 20. marts 2023 blev den anden besparelse inden for jobcentrenes samlede indsatsområde tilvejebragt, der realiseres fra den 22. marts 2023.

Med dette lovforslag tilvejebringes den tredje besparelse inden for jobcentrenes samlede indsatsområde, der skal realiseres fra januar 2024 og frem. Hensigten er derfor bl.a. at tilvejebringe besparelse inden for jobcentrenes samlede indsatsområde i perioden, indtil en ny reform af beskæftigelsesindsatsen kan træde i kraft, som vil reducere udgifterne med yderligere 3 mia. kr. i 2030.

Med aftalen nytænkes beskæftigelsesindsatsen, så det understøttes, at jobcentrene bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn.

Dette lovforslag har til formål at udmønte den del af aftalen, der handler om at forenkle kontaktforløbet for forsikrede ledige, og at arbejdsløshedskasserne får ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måneders ledighed, samt at lempelsen af uddannelsespålægget permanentgøres.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) præsenterede den 14. december 2022 regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering "Ansvar for Danmark". Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker at nedlægge jobcentrene, sætte kommunerne fri af statslige proceskrav og prioritere de indsatser, der hjælper den ledige tættere på arbejdsmarked. Det betyder, at a-kasser og private leverandører skal spille en større rolle i indsatsen for dem, der kun i korte perioder står uden arbejde, uden at det svækker tilskyndelsen til job. Endvidere fremgår det, at regeringen ønsker at sætte den enkelte ledige i centrum og give frihed til dem, der kan selv, uden at gå på kompromis med jobfokus. Målet med initiativerne skal være, at de ledige kommer hurtigere i arbejde. Den øvrige beskæftigelsesindsats skal i højere grad prioritere de borgere, der har større udfordringer med at finde et job. De skal i stedet omfattes af mere værdige indsatser med større effekt.

Det foreslås for det første, at indføre et nyt kapitel 2 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som giver ansvaret for kontaktforløbet i beskæftigelsesindsatsen til arbejdsløshedskasserne i de første 3 måneder af en dagpengemodtagers ledighed. En person kan frit melde sig ind i de arbejdsløshedskasser, som den pågældende person er optagelsesberettiget i.

Det foreslås endvidere, at arbejdsløshedskasserne skal bistå egne medlemmer med at finde job, og at arbejdsløshedskasserne kan bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering, herunder jobformidling af egne ledige medlemmer.

For at kunne bistå arbejdsgivere med rekruttering og jobformidling på tværs af virksomhedstyper og brancher foreslås, at en arbejdsløshedskasse i forbindelse med konkrete rekrutteringer til private eller offentlige arbejdsgivere kan aftale med andre arbejdsløshedskasser at formidle relevante ledige medlemmer fra disse arbejdsløshedskasser. I disse tilfælde har den arbejdsløshedskasse, som varetager formidlingen, adgang til relevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag om de pågældende arbejdsløshedskassers medlemmer, herunder cv-oplysninger, oplysninger om medlemmets personnummer og eventuelle helbredsmæssige begrænsninger.

Det foreslås herudover, at arbejdsløshedskassen tilrettelægger og gennemfører det fleksible kontaktforløb for dagpengemodtagere i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov inden for de første 3 måneder af ledighedsforløbet. Arbejdsløshedskassen holder mindst tre individuelle jobsamtaler med dagpengemodtagere inden for de første 3 måneders ledighed. Herefter og senest inden personen har været ledig i 6 måneder, holder jobcenteret mindst tre individuelle jobsamtaler med personen.

Samtidig foreslås det, at de forskellige samtaletyper for dagpengemodtagere forenkles, så der fremover kun vil være én obligatorisk samtaletype i form af jobsamtaler. Det betyder, at for dagpengemodtagere vil cv-samtalen med arbejdsløshedskassen og de fælles jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed, hvor arbejdsløshedskassen som udgangspunkt deltager, blive afskaffet med forslaget. Derudover vil de to obligatoriske rådighedssamtaler med arbejdsløshedskassen inden for de første 6 måneders ledighed blive afskaffet med forslaget.

Det foreslås tillige, at dagpengemodtageren vælger, om arbejdsløshedskassen skal deltage i den første jobsamtale med jobcenteret. Forslaget vil understøtte, at der kan ske en god overdragelse fra arbejdsløshedskassen til jobcenteret, da der ved den første jobsamtale i jobcenteret vil være fokus på at bygge videre på det forløb, som personen har haft i arbejdsløshedskassen, med henblik på at få personen hurtigst muligt i job. Det er dog personens eget valg, om arbejdsløshedskassen skal deltage.

Desuden foreslås det, at arbejdsløshedskassen skal visitere dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, til et kontaktforløb i jobcenteret senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.

Herudover foreslås det, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udvikler relevante målinger af arbejdsløshedskassernes indsats og på den baggrund følger op på, om arbejdsløshedskasserne lever op til kravene til den del af indsatsen, som de overtager.

Ydermere foreslås det, at der skal ske en øget borgerinddragelse og en forenkling af kommunikationen mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser vedrørende underretninger om den lediges rådighed, som vil øge retssikkerheden for borgeren og understøtte et mere smidigt samarbejde mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser.

Endvidere foreslås det, at uddannelsespålægget lempes, så kommunerne får mulighed for at give en jobrettet indsats til uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke er motiveret for uddannelse. Dermed permanentgøres det forsøg, der blev igangsat med Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft af oktober 2021. Muligheden for jobrettet indsats omfatter ikke uddannelseshjælpsmodtagere, der vurderes åbenlyst uddannelsesparate eller dagpengemodtagere. Ved uddannelseshjælpsmodtagere forstås uddannelses- og aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Endelig foreslås det at forenkle særreglerne om vejledning om rådighed og sanktioner, som fremgår af lov om aktiv socialpolitik. Formålet med delaftalen er at nytænke beskæftigelsesindsatsen, så jobcentrene bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn. Det er vigtigt med en stærk beskæftigelsesindsats uden unødigt bureaukrati, hvor hjælpen er målrettet den enkelte. De formelle krav til vejledningen af borgerne i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen i lov om aktiv socialpolitik, foreslås således med dette lovforslag forenklet således, at vejledningen skal ske skriftligt, men at der ikke stilles yderligere formelle krav til vejledningen.

Aftalens elementer om at understøtte en omlægning af en del af indsatsen, der i dag gives som øvrig vejledning og opkvalificering, i retning af ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud, samt at reducere administrationen i jobcentrene, herunder bl.a. en udvidelse af muligheden for digitale samtaler i indsatsen, er blevet udmøntet med lov nr. 295 af 20. marts 2023, som trådte i kraft den 22. marts 2023.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ansvaret i det forenklede kontaktforløb

2.1.1. Gældende ret

Det overordnede ansvar for kontaktforløbet hører under reglerne for ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, som er fastlagt i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 20. september 2022 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Loven fastlægger bl.a. ansvaret for beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven, jf. § 1, stk. 1.

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fastlægger endvidere rammerne for den statslige it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og for registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger om beskæftigelsesindsatsen m.v. mellem bl.a. kommuner og arbejdsløshedskasser, og udgør dermed også en del af den organisatoriske ramme for den lediges kontaktforløb.

I lovens § 2 er fastsat, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen. Det er fastsat i § 5, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at et jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltning udfører den kommunale beskæftigelsesindsats efter bestemmelserne i §§ 6 og 7.

Af lovens § 6 fremgår det, at jobcenteret som hovedregel varetager beskæftigelsesindsatsen over for borgerne, med nærmere oplistede undtagelser i stk. 2-7 og §§ 9-12. Bl.a. kan kommunalbestyrelsen beslutte, at indsatsen for unge under 30 år uden uddannelse kan varetages af en særskilt tværgående ungeforvaltning. I beskæftigelsesindsatsen skal der være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed.

Af lovens § 7 fremgår det yderligere, at jobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne, og at der i indsatsen skal der være fokus på virksomhedsservice, herunder rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af nyansatte, der kommer fra ledighed, og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Det er efter § 7, stk. 2, jobcenteret, som varetager virksomhedskontakten, som sker i samarbejde mellem kommuner på tværs af kommunegrænser.

Efter lovens § 7, stk. 3, skal jobcenteret herudover sikre, at virksomhedsservicen koordineres på tværs af kommunegrænser, hvis en virksomhed henvender sig med ønsket om at rekruttere til ordinær eller støttet beskæftigelse, og jobcenteret ikke kan finde en egnet kandidat blandt kommunens ledige. Det samme gælder, hvis en virksomhed med aktiviteter i flere kommuner henvender sig enten direkte til jobcenteret eller gennem det nationale kontaktpunkt, Jobservice Danmark, med et ønske om at rekruttere til ordinær eller støttet beskæftigelse.

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. kapitel 6 omhandler de statslige IT-systemer på beskæftigelsesområdet. Af lovens § 32, stk. 5, fremgår det, at jobcentrene har adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag på tværs af kommunegrænser, og at det samme gælder arbejdsløshedskasserne for egne medlemmer.

Efter § 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat med hjemmel i lovens § 10, stk. 1, på bekendtgørelsesniveau sker opgørelsen af ledighed i forbindelse med kontaktforløbet m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022, for dagpengemodtagere som sammenlagt ledighed i timer, hvor personen har modtaget dagpenge eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12.

For arbejdsløshedskasser omfattet af forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser (a-kasseforsøget) er der fastsat særskilte regler for opgørelse af ledigheden i de første 3 måneder af kontaktforløbet i arbejdsløshedskassen og om overgangstidspunktet. Opgørelsen af ledigheden sker på baggrund af forbruget af retten til dagpenge, jf. beskrivelsen i næste afsnit. Overgangstidspunktet er ved udgangen af den måned, hvori arbejdsløshedskassen har registreret 410 timers forbrug af retten til dagpenge for fuldtidsforsikrede og 333 timers forbrug af retten til dagpenge for deltidsforsikrede.

For dagpengemodtageres rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen sker opgørelsen af ledighed efter reglerne om opgørelsen af forbruget af retten til dagpenge i § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og de med hjemmel heri udstedte administrative regler. Det betyder f.eks., at perioder med sygedagpenge ved op til 6 ugers sygdom medregnes i opgørelsen af sammenlagt ledighed efter disse regler modsat opgørelsen af sammenlagt ledighed efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I § 193 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er det fastsat, at der skal gennemføres et forsøg, hvorefter beskæftigelsesministeren giver tilladelse til, at udvalgte arbejdsløshedskasser for egne medlemmer efter ansøgning får overladt ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneders ledighed. Forsøget startede den 1. januar 2020 og løber til den 1. januar 2024. De nærmere regler for forsøget fremgår af bekendtgørelse nr. 1370 af 18. september 2020 om forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser (a-kasseforsøget).

I forsøget skal personer med komplekse udfordringer, som vurderes i risiko for langtidsledighed og unge under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, have et kontaktforløb i jobcenteret.

2.1.1.1. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Aftalepartierne bag "Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen" er enige om at forenkle kontaktforløbet for dagpengemodtagere således, at arbejdsløshedskasserne fra 1. januar 2024 får ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneder af ledighedsforløbet.

Aftalepartierne henviser til, at der i store træk er tale om en videreførelse af det arbejdsløshedskasseforsøg, som blev igangsat fra 2020 i forlængelse af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats (2018), og at arbejdsløshedskasserne skal bistå borgerne med at finde job og bistå arbejdsgivere med rekruttering og jobformidling på tværs af virksomhedstyper og brancher. Partierne er ligeledes enige om, at ansvaret for at bevilge tilbud forbliver i jobcenteret igennem hele borgerens ledighedsperiode. Arbejdsløshedskasserne er fortsat ansvarlige for bevilling af jobrettet uddannelse til dagpengemodtagere efter kapitel 9 i loven.

Den nye arbejdsdeling mellem arbejdsløshedskasser og jobcentre vil skulle evalueres 2 år efter ikrafttrædelse. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen, så udgifterne hertil reduceres med 3 mia. kr. i 2030.

På baggrund af partiernes aftale foreslår Beskæftigelsesministeriet, at der indsættes et nyt kapitel 2 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvorefter arbejdsløshedskasserne efter den foreslåede § 18 b, stk. 1, har ansvaret for kontaktforløbet efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for egne ledige medlemmer inden for de første 3 måneders ledighed, hvorefter ansvaret for kontaktforløbet overgår til jobcenteret.

Med hjemmel i § 10, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forventes der at blive fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om opgørelse af de første 3 måneder af kontaktforløbet i arbejdsløshedskassen.

Der forventes fastsat regler om, at opgørelse af ledighed i de første 3 måneder af kontaktforløbet i arbejdsløshedskassen sker efter reglerne om dagpengeforbrug i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der forventes videre fastsat regler om overgangstidspunktet fra kontaktforløbet i arbejdsløshedskassen til jobcenteret.

Med forslaget vil arbejdsløshedskassen kunne opgøre forbruget i overensstemmelse med de regler, der gælder, når arbejdsløshedskassen i øvrigt opgør forbruget af dagpenge.

Det betyder, at der i opgørelsen af de første 3 måneders kontaktforløb i arbejdsløshedskassen f.eks. også vil indgå forbrug af feriedagpenge og korterevarende sygdomsperiode med sygedagpenge ved op til 6 ugers sygdom modsat jobcentrenes opgørelse af forbrug ved sammenlagt ledighed, som alene omfatter timer med dagpenge og timer med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter de første 3 måneder, hvor personen vil overgå til et kontaktforløb i jobcenteret, vil ledigheden i hele perioden skulle opgøres efter de gældende regler i loven og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. sammenlagt ledighed i timer, hvor personen har modtaget dagpenge eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud. Perioden regnes fra indplacering i en dagpengeperiode.

Efter den foreslåede § 18 b, stk. 2, skal arbejdsløshedskasserne varetage opgaver i forhold til beskæftigelsesindsatsen i det omfang, det fremgår af lov eller regler udstedt i medfør heraf. Med denne bestemmelse bliver det fastlagt i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at arbejdsløshedskasserne varetager de opgaver, som vedrører beskæftigelsesindsatsen, og som er henlagt til arbejdsløshedskasserne enten ved lov eller bekendtgørelse. Det gælder f.eks. i forhold til de opgaver, som det foreslås, at arbejdsløshedskasserne skal og kan påtage sig i forhold til bistand til jobsøgende medlemmer og arbejdsgivere efter kapitel 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.

Den foreslåede bestemmelse vil også kunne anvendes i forhold til andre opgaver, som henlægges til arbejdsløshedskasserne ved lov eller bekendtgørelse. Samtidig foreslås, at formålsbestemmelsen i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tilrettes således, at det fremgår, at arbejdsløshedskassernes formål også er at administrere de beskæftigelsesrettede indsatser, som efter lovgivningen er henlagt til arbejdsløshedskasserne. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.

I den foreslåede § 18 b, stk. 3, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. foreslås, at arbejdsløshedskasserne samarbejder indbyrdes, om dels at bistå egne ledige medlemmer med at finde job med en henvisning til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 11, stk. 4, og om dels at bistå virksomhederne med rekruttering og formidling af ledige efter bestemmelserne i § 13, stk. 3 og 4, ligeledes i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4 om arbejdsløshedskassernes bistand til jobsøgende og arbejdsgivere.

Det forventes, at arbejdsløshedskassernes fagsystemer udvikles, så de rent it-teknisk integrerer med eksisterende funktionalitet i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) med henblik på, at arbejdsløshedskasserne via DFDG kan dele jobordrer på tværs af arbejdsløshedskasser - og med jobcentre.

Det foreslås herudover, at der i bestemmelsen i § 32, stk. 5, i loven indsættes en ny sætning vedrørende adgangen til formidlingsrelevante oplysninger. Herefter vil en arbejdsløshedskasse kunne få adgang til formidlingsrelevante oplysninger om ledige medlemmer af andre arbejdsløshedskasser, når en arbejdsløshedskasse samarbejder med andre arbejdsløshedskasser om en konkret rekruttering til en virksomhed, og aftaler med de andre arbejdsløshedskasser at formidle relevante ledige medlemmer til virksomheden i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.2.2. om arbejdsløshedskassernes bistand til arbejdsgivere.

Endelig foreslås det, at forsøgsbestemmelsen om a-kasseforsøget, som blev igangsat fra 2020 i forlængelse af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats (2018) og som gælder indtil 1. januar 2024, ophæves samtidig med, at dette lovforslag træder i kraft.

2.2. Et forenklet kontaktforløb

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Jobsamtaler, cv-samtale og rådighedssamtaler

De gældende regler om det fleksible kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler, samtalernes formål, indhold, form og selvbooking fremgår af kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dagpengemodtagere deltager derudover i en cv-samtale med deres arbejdsløshedskasse efter regler i kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler udstedt i medfør af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Desuden deltager dagpengemodtagere i rådighedssamtaler med deres arbejdsløshedskasse efter regler udstedt i medfør af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.2.1.1.1. Jobsamtaler

Efter § 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægger og gennemfører jobcenteret et fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender.

Derudover gælder det for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der er på barsel, at jobcenteret inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning skal tilbyde personen en jobsamtale. Førtidspensionister har desuden ret til mindst tre jobsamtaler med jobcenteret.

Reglerne om antallet af jobsamtaler er fastlagt i lovens §§ 31 og 32. For personer omfattet af kontaktforløbet skal jobcenteret holde mindst fire jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed. For dagpengemodtagere skal jobcenteret derudover holde to jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen deltager, medmindre personen ønsker, at arbejdsløshedskassen ikke deltager (fælles jobsamtaler). For kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal første jobsamtale holdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Efter de første 6 måneders ledighed aftales kontaktforløbet mellem personen og jobcenteret. Derudover holdes jobsamtaler, når jobcenteret vurderer, der er behov herfor, eller hvis personen anmoder om en samtale. For dagpengemodtagere holder jobcenteret desuden en fælles jobsamtale, senest når personen har været ledig i 16 måneder, hvor arbejdsløshedskassen deltager, medmindre personen ønsker, at arbejdsløshedskassen ikke deltager. Ved denne fælles jobsamtale skal jobcenteret tilbyde en obligatorisk intensiveret indsats.

Reglerne om jobsamtalernes form fremgår af lovens § 33. Den første jobsamtale holdes ved personligt fremmøde, hvorefter personen vælger, om en jobsamtale skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video) i resten af kontaktforløbet.

Jobcenteret kan dog ud fra en konkret vurdering beslutte at ændre personens ønskede samtaleform fra telefonisk eller personligt digitalt fremmøde (video) til personligt fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor jobcenteret vurderer, at der er behov for personligt fremmøde, hvis det vurderes hensigtsmæssigt for, at personen kan vejledes på bedste vis, og man i dialog kan drøfte og planlægge den videre indsats, herunder hvis der skal igangsættes længerevarende uddannelses- eller aktiveringsforløb. Det kan også være i tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt personen står til rådighed.

Arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i de fælles jobsamtaler inden for de første 6 måneder, som holdes ud over de individuelle jobsamtaler, og den fælles jobsamtale om en obligatorisk intensiveret indsats, som skal holdes senest, når personen har været ledig i 16 måneder, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde.

Efter lovens § 34 skal personer i kontaktforløbet selv booke jobsamtalerne digitalt. Jobcenteret indkalder dog til den første jobsamtale for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der skal holdes inden for 1 uge. Derudover indkalder jobcenteret til de fælles jobsamtaler med dagpengemodtagere og arbejdsløshedskasser. Efter § 35 kan jobcenteret efter en konkret vurdering fratage en person retten til selvbooking, hvis jobcenteret vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som efter jobcenterets vurdering vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.

Efter § 39, nr. 2, i loven kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om kontaktforløbet, som bl.a. omfatter pligt til at yde vejledning under jobsamtaler om repatriering. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.2.1.1.2. Cv-samtale og cv-oplysninger

Det fremgår af § 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter tilmelding som jobsøgende skal holde en samtale med dagpengemodtagere, hvor det sikres, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Samtalen omhandler cv-oplysningerne på Jobnet, og hvorvidt de oplysninger om bl.a. tidligere beskæftigelse, uddannelse og kvalifikationer, som personen registrerer, er fyldestgørende. Samtalen skal ikke holdes, hvis personen er omfattet af mindre intensiv indsats, jf. § 106. Der er fastsat nærmere regler om, hvornår cv-samtalen skal holdes ved mindre intensiv indsats eller deltagelse i 6 ugers jobrettet uddannelse i kapitel 6 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Cv-samtalen holdes ved personligt fremmøde. Der er fastsat nærmere regler om, hvornår cv-samtalen kan holdes telefonisk i kapitel 5 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Samtalen skal dog ikke holdes, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra seneste afmelding som jobsøgende. Det skal løbende påses, at de registrerede cv-oplysninger er fyldestgørende, og det forudsættes derfor, at cv-oplysningerne under ledighed vil være ajourført helt frem til afmeldingen. Som konsekvens heraf skal cv-samtalen ikke holdes, hvis der ved gentilmelding som jobsøgende er forløbet mindre end 3 måneder fra afmeldingen.

Arbejdsløshedskassen begynder ved samtalen sammen med personen at udarbejde forslag til indhold i personens »Min Plan« efter kapitel 8 i loven og aftaler med personen, hvordan jobsøgningen kan understøttes. Herefter er det jobcenteret, der udarbejder »Min Plan« sammen med personen, men arbejdsløshedskassen kommer med forslag til indhold for egne medlemmer.

Efter § 26 i loven kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om indhold i cv-oplysninger, om, hvordan de skal registreres, og om cv-samtaler. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De øvrige regler om de indholdsmæssige krav til cv-samtalen er med hjemmel i § 65, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsat i bekendtgørelse nr. 1170 af 25. november 2019 om en a-kasses pligt til at vejlede.

Det følger af § 12, nr. 1, i bekendtgørelsen, at arbejdsløshedskassen senest i forbindelse med indkaldelse til cv-samtalen skal vejlede om, at medlemmet skal oprette et relevant og fyldestgørende cv på Jobnet senest 2 uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende, og at medlemmet skal uploade eksempler på jobansøgninger i joblog.

Det følger videre af § 13, stk. 1, i bekendtgørelsen, at arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter medlemmets tilmelding som arbejdssøgende skal holde en CV-samtale med medlemmet i arbejdsløshedskassen, hvor arbejdsløshedskassen bistår medlemmet med at oprette et relevant, korrekt og fyldestgørende CV på Jobnet.

Det følger endvidere af § 13, stk. 3, i bekendtgørelsen, at arbejdsløshedskassen ved CV-samtalen sammen med medlemmet skal påbegynde medlemmets »Min Plan«, herunder medvirke til at afklare den lediges kompetencer, jobmuligheder, eventuelle behov for karriereskift og bredere jobsøgning.

Der er i § 14, stk. 1, i bekendtgørelsen, fastsat regler om, at arbejdsløshedskassen ved CV-samtalen skal vejlede medlemmet om rettigheder og pligter og sikre sig, at medlemmet er bekendt med den vejledning, der er givet, når medlemmet bliver ledigt, jf. §§ 7-9 i bekendtgørelsen.

Det fremgår af § 14, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelsen, at arbejdsløshedskassen ved CV-samtalen skal gennemgå medlemmets jobansøgninger med henblik på konkret vejledning og afklaring af medlemmets fortsatte jobsøgning. Det fremgår videre af § 14, stk. 2, nr. 2, at arbejdsløshedskassen ved CV-samtalen skal udfærdige »Krav til jobsøgning«, og registrere og indberette dem til det fælles datagrundlag, så de vises i »Min Plan« på Jobnet. Det fremgår yderligere af § 14, stk. 2, nr. 3, litra b, at arbejdsløshedskassen skal vejlede om, at arbejdsløshedskassens rådighedsvurdering vil tage udgangspunkt i »Krav til jobsøgning«, de jobsøgningsaktiviteter, som medlemmet har registreret i joblog, og de jobansøgninger, som medlemmet har uploadet i joblog.

Der er i § 15, stk. 1, i bekendtgørelsen, fastsat regler om, at arbejdsløshedskassen ved CV-samtalen skal fastlægge »Krav til jobsøgning« for medlemmet. Det følger af § 15, stk. 2, at det af »Krav til jobsøgning«, skal fremgå:

1) At formålet med jobsøgningen er, at medlemmet hurtigst muligt kommer i ordinær beskæftigelse.

2) De fagområder, herunder stillingsbetegnelser, inden for hvilke medlemmet skal søge arbejde.

3) Det geografiske område, inden for hvilket medlemmet skal søge arbejde.

4) Kravet til omfanget af medlemmets jobsøgning, herunder antallet af jobansøgninger, som medlemmet skal uploade.

5) Hvor medlemmet kan finde de job, som skal søges.

Det fremgår af § 15, stk. 3, i bekendtgørelsen, at arbejdsløshedskassen i forbindelse med eller umiddelbart efter CV-samtalen skal registrere de skriftlige »Krav til jobsøgning« og indberette dem til det fælles datagrundlag, så de vises i »Min Plan« på Jobnet. Det fremgår endvidere af § 15, stk. 4, at arbejdsløshedskassen skal udlevere »Krav til jobsøgning« til medlemmet eller vejlede medlemmet om, hvor medlemmet til enhver tid kan gøre sig bekendt med indholdet af »Krav til jobsøgning«.

Efter den gældende § 65, stk. 6, i loven er der hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, hvordan og hvornår a-kassen skal informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der er med hjemmel i bestemmelsen fastsat regler i §§ 7-11 samt § 18 i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede om, hvornår arbejdsløshedskassen skal vejlede ledige medlemmer om deres rettigheder og pligter.

Der følger af § 8, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelsen, at når et medlem bliver ledigt, skal arbejdsløshedskassen vejlede om rådighedspligten og om, hvilke konsekvenser det har for retten til dagpenge ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det følger videre af § 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 3, at arbejdsløshedskassen skal vejlede om, at et medlem for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet skal opretholde kontakten med og møde til samtaler i arbejdsløshedskassen gennem hele ledighedsforløbet.

Det fremgår af § 8, stk. 2, 1. pkt., i bekendtgørelsen, at arbejdsløshedskassen skal vejlede om medlemmets pligt til at deltage i kontaktforløbet og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremgår yderligere af § 8, stk. 2, 2. pkt., nr. 1, at arbejdsløshedskassen skal vejlede om pligten til at opretholde kontakten med og møde til samtaler i jobcenteret og hos anden aktør gennem hele ledighedsforløbet.

Der fremgår endeligt af § 18, stk. 1, i bekendtgørelsen, at arbejdsløshedskassen i forbindelse med en rådighedssamtale skal vejlede om rettigheder og pligter, når arbejdsløshedskassen bliver opmærksom på, at medlemmet har behov for det. Det følger af § 18, stk. 3, at arbejdsløshedskassen i forbindelse med rådighedssamtalen også skal revidere »Krav til jobsøgning« og registrere og indberette dem til det fælles datagrundlag, så de vises i »Min Plan« på Jobnet eller i den beskæftigelsesrettede indsats efter en helhedsorienteret plan.

2.2.1.1.2.1. Registrering af cv-oplysninger

§ 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om tidspunkt for registrering af cv-oplysninger. Cv-oplysninger skal være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 2 uger efter tilmelding som jobsøgende for dagpengemodtagere.

Dagpengemodtagere har fra den dag, de tilmelder sig som jobsøgende, således en frist på 2 uger til at registrere cv-oplysninger. Det skyldes, at arbejdsløshedskassen efter de gældende regler skal holde en cv-samtale med et medlem, som tilmelder sig som jobsøgende om de registrerede cv-oplysninger senest 2 uger efter medlemmets tilmelding. Arbejdsløshedskassen skal i umiddelbar forbindelse med cv-samtalen godkende cv-oplysningerne. Efter arbejdsløshedskassens godkendelse overgår ansvaret for at påse, at cv-oplysningerne er fyldestgørende til jobcenteret.

Dagpengemodtagere skal løbende opdatere cv-oplysningerne og dermed gøre cv-oplysningerne tilgængelige for søgning, og jobcenteret skal påse, at oplysningerne er fyldestgørende. Ved »fyldestgørende« forstås, at jobcenteret skal påse, at personen har oplyst alle relevante kompetencer m.v., at oplysningerne er korrekte, og at oplysningerne har den fornødne kvalitet. Jobcenteret skal også påse, at oplysningerne er i overensstemmelse med dagpengemodtagerens rådighedsforpligtelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Endelig skal jobcenteret påse, at personen i øvrigt løbende opdaterer oplysningerne om ny uddannelse, kurser eller erhvervserfaring.

Der er fastsat nærmere regler om indholdet i cv-oplysninger i kapitel 6 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Cv-oplysninger, der tidligere har været tilgængelige for søgning på Jobnet, skal straks på ny gøres tilgængelige for søgning, hvis dagpengemodtagere efter afmelding på ny tilmelder sig som jobsøgende eller henvender sig til kommunen om hjælp. Ved straks forstås, at det sker i forbindelse med tilmeldingen som jobsøgende eller ved henvendelsen til kommunen om hjælp.

2.2.1.1.3. Rådighedssamtaler og pligten til at stå til rådighed

Efter gældende regler i § 62, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, må der kun udbetales dagpenge til et ledigt medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Formålet med rådighedsreglerne er således at sikre, at et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse kun får udbetalt dagpenge fra arbejdsløshedskassen, hvis medlemmet står fuldt til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Efter gældende regler i § 62, stk. 1, nr. 4, i loven er det en betingelse for at stå til rådighed, at medlemmet kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i jobcenteret og hos en anden aktør, og i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Det betyder, at retten til at få udbetalt dagpenge er betinget af, at et medlem kan og vil deltage i jobsamtalerne i kontaktforløbet som følger af kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er i § 62, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. hjemmel til at fastsætte nærmere regler om bl.a. de betingelser, en person, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, samt medlemmets kontakt med

arbejdsløshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsesindsats.

De generelle regler om at stå til rådighed, herunder pligten til at deltage i samtaler i arbejdsløshedskassen og i jobcenteret, er fastsat i bekendtgørelse nr. 1700 af 19. august 2021 om rådighed.

Det følger af § 11, i bekendtgørelsen, at et medlem har pligt til selv at booke jobsamtaler i jobcenteret eller hos anden aktør og rådighedssamtaler hos arbejdsløshedskassen.

Det følger videre af § 12, stk. 1, i bekendtgørelsen, at et medlem har pligt til selv at booke 2 rådighedssamtaler inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed i arbejdsløshedskassens selvbookingsystem.

Der er i § 13, stk. 1, i bekendtgørelsen fastsat regler om, at et medlem skal deltage i samtaler, aktiviteter og tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde. Der er i § 13, stk. 3, i bekendtgørelsen, endvidere fastsat regler om, at et medlem har pligt til at møde til samtaler og aktiviteter, som jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller anden aktør indkalder til, og at møde til samtaler, som medlemmet selv har booket.

Der er i § 13, stk. 6, 1. og 2. pkt., i bekendtgørelsen, endvidere fastsat regler om, at et medlem kan vælge, om rådighedssamtaler og øvrige samtaler med arbejdsløshedskassen skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. Arbejdsløshedskassen kan dog til enhver tid beslutte, at en samtale skal afholdes ved personligt fremmøde, hvis arbejdsløshedskassen vurderer, at der er behov for en fysisk samtale, herunder hvis medlemmet har behov for særlig vejledning om jobsøgning, eller der er tvivl om medlemmets rådighed.

Det fremgår af § 14, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelsen, at et medlem senest to uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende skal oprette et CV og gøre det tilgængeligt på Jobnet.

Det fremgår yderligere af § 18, at et medlem ikke kan få dagpenge, hvis medlemmet ikke senest to uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende har et godkendt CV på Jobnet, og dette skyldes medlemmet selv. Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har et godkendt CV.

Det følger af § 19, stk. 1, at et medlem ikke kan få dagpenge, så længe medlemmet udebliver fra en samtale eller en aktivitet, som jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller anden aktør har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt, og som medlemmet har pligt til at møde til. Det følger videre af § 19, stk. 3, at medlemmet kan få dagpenge igen, når medlemmet har henvendt sig om udeblivelsen til den af henholdsvis jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller anden aktør, som medlemmet skulle have holdt samtale med. Medlemmet kan dog ikke få dagpenge for den dag, hvor samtalen eller aktiviteten skulle have været afholdt.

Der er i § 37, stk. 3, i bekendtgørelsen, fastsat regler om, at et medlem i sit CV skal give fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for, at jobcenteret kan bistå medlemmet med at finde arbejde. Medlemmet skal endvidere give jobcenteret og arbejdsløshedskassen adgang til sit CV på Jobnet.

Det følger af § 40, stk. 1, i bekendtgørelsen, at arbejdsløshedskassen løbende skal følge med i medlemmets jobsøgning i joblog og vurdere, om medlemmet søger et tilstrækkeligt antal job og i øvrigt opfylder »Krav til jobsøgning«, herunder om der er behov for at vurdere medlemmets rådighed ved en samtale.

Der er i § 41, stk. 1, i bekendtgørelsen fastsat regler om, at arbejdsløshedskassen skal vurdere et medlems rådighed ved to personlige samtaler i arbejdsløshedskassen inden for medlemmets første 6 måneders sammenlagte ledighed. Den første samtale skal holdes senest, når medlemmet har haft 3 måneders sammenlagt ledighed. Den anden samtale skal holdes tidligst, når medlemmet har haft 3 måneders sammenlagt ledighed og senest 6 måneders sammenlagt ledighed.

Opgørelsen af sammenlagt ledighed sker efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og de med hjemmel heri udstedte administrative regler. Det betyder f.eks., at perioder med sygedagpenge ved op til 6 ugers sygdom medregnes i opgørelsen af sammenlagt ledighed efter disse regler modsat opgørelsen af sammenlagt ledighed efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I den resterende del af ledighedsperioden skal arbejdsløshedskassen undersøge og vurdere

medlemmets rådighed ved en samtale, når arbejdsløshedskassen vurderer, at der er behov for

det.

Det følger endeligt af § 41, stk. 4, 1. pkt., i bekendtgørelsen, at arbejdsløshedskassen ved vurderingen af medlemmets jobsøgning under en rådighedssamtale skal tage udgangspunkt i »Krav til jobsøgning«, de jobsøgningsaktiviteter, som medlemmet har registreret i joblog, og de jobansøgninger, som medlemmet har uploadet i joblog.

Efter den gældende § 63 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. må der ikke udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra en samtale eller aktivitet, som arbejdsløshedskassen, jobcenteret eller en anden aktør har indkaldt til. Når medlemmet selv har booket en samtale, sidestilles medlemmets booking med en indkaldelse. Dagpenge må tidligst udbetales igen, når medlemmet har henvendt sig om udeblivelsen til den, der har indkaldt til samtalen eller aktiviteten.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 63 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der i bekendtgørelse nr. 1700 af 19. august 2021 om rådighed fastsat nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende deltagelse i samtaler.

2.2.1.1.4. Mindre intensiv indsats og klageadgang

Det følger af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at flere målgrupper i en række tilfælde ikke er omfattet af pligten til at være aktivt jobsøgende, møde til samtaler og deltage i tilbud.

Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), ledige fleksjobvisiterede, personer i revalidering, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb. § 106, stk. 1, indebærer bl.a., at personer, der inden for de næste 6 uger skal starte på ordinært job på fuld tid, skal på barsel, overgår til efterløn, fleksydelse, tidlig pension, seniorpension, folkepension eller starte på et fuldtidsstudie på ordinære vilkår, bliver omfattet af en mindre intensiv indsats. Det samme gælder, hvis de bliver hjemsendt på grund ad vejrlig eller materialemangel, eller bliver omfattet af en arbejdsfordelingsordning. Dermed fritages personer i målgrupperne for pligten til at være aktivt jobsøgende efter arbejdsløshedsforsikringsloven og lov om aktiv social politik, deltage i samtaler efter kapitel 6 og 7 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Fritagelse for at være aktivt jobsøgende i forbindelse med en arbejdsfordelingsordning gælder kun de første 6 uger af en arbejdsfordelingsordning, jf. stk. 2.

En person, som er omfattet af en mindre intensiv indsats, har fortsat pligt til at registrere cv-oplysninger.

Jobcenteret kan efter § 106, stk. 3, ud fra en konkret vurdering dog beslutte, at en person ikke skal være omfattet af mindre intensiv indsats, hvis jobcenteret vurderer, at det fortsat vil være en fordel for personen at være omfattet af pligterne, eller at der er tale om misbrug eller spekulation i muligheden for af blive fritaget for pligterne.

Jobcenteret kan således beslutte, at det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af pligterne til at være aktivt jobsøgende, møde til samtaler og deltage i tilbud, f.eks. hvis en person skal påbegynde et meget kortvarigt job eller fædreorlov, eller hvis der er usikkerhed om personens fremtidige jobsituation.

Jobcenteret kan også beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af pligterne, hvis jobcenteret vurderer, at der er tale om misbrug af eller spekulation i forhold til muligheden for en mindre intensiv indsats. F.eks. hvis en person gentagne gange dokumenterer at være ansat i et job, som ikke bliver til noget alligevel, eller hvis en person har usædvanligt mange jobskift med indlagte ledighedsperioder.

Det følger af reglerne i § 207, at arbejdsløshedskassens afgørelser om henvisning af egne ledige medlemmer til et konkret job efter § 11, stk. 4, om jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og om befordringsgodtgørelse efter § 175, stk. 5, senest 4 uger, efter at afgørelsen er meddelt, kan indbringes for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering af den, som afgørelsen vedrører.

2.2.1.1.5. Jobsamtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner

Efter § 38 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret straks indkalde dagpengemodtagere og job- eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet til en jobsamtale, når der ved offentlige myndigheder kontrolaktion er rejst tvivl om personens generelle rådighed. Det kan f.eks. være en person, der modtager ydelse, der er antruffet i arbejde ved en kontrolaktion, og hvor der derfor er tvivl om, hvorvidt personen er ledig.

Jobsamtalen skal holdes inden for 1 uge fra det tidspunkt, hvor meddelelsen fra en anden myndighed er modtaget. Skyldes tvivlen, at personen har opholdt sig i udlandet, skal jobcenteret herefter holde en jobsamtale hver 14. dag med personen indtil 3 måneder efter første jobsamtale.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal jobcenteret hurtigt give en aktiv indsats i form af et tilbud, som personen har pligt til at deltage i.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.1. En samtaletype - jobsamtaler

Det fremgår af den politiske aftale "Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen", at dagpengemodtagere i dag skal til samtaler i både jobcentre og a-kasser, der begge vejleder borgeren om jobsøgning, rettigheder og pligter. Samtidig er der fire forskellige samtaletyper med hver deres primære formål. Fra et borgerperspektiv kan det være svært at forstå, hvorfor indsatsen er opdelt mellem aktørerne, og hvad de forskellige samtaletyper indebærer, hvilket kan fjerne fokus fra kerneopgaven i samtalerne med jobsøgning og formidling.

Aftalepartierne er enige om at forenkle kontaktforløbet for dagpengemodtagere. Fra 1. januar 2024 får a-kasserne ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måneder af ledighedsforløbet, og de særlige samtaletyper forenkles, så der blot er én obligatorisk samtaletype - jobsamtaler. Antallet af samtaler for dagpengemodtagere i de første 6 måneders ledighed reduceres med aftalen fra ni til seks, hvoraf a-kassen afholder de første tre samtaler i løbet af de første tre måneders fuld ledighed, og jobcenteret afholder de sidste tre samtaler i løbet af de følgende tre måneder. Der lægges op til, at arbejdsløshedskassen kan deltage i den første samtale i jobcenteret, hvis borgeren ønsker det, for at hjælpe med en god overdragelse. Der skal ved den første samtale i jobcenteret være fokus på at bygge videre på det forløb, som den ledige har haft i arbejdsløshedskassen, med henblik på en målrettet jobrettet indsats, hvor borgeren hurtigst muligt formidles til ordinær beskæftigelse.

Beskæftigelsesministeriet foreslår derfor, at arbejdsløshedskassen tilrettelægger og gennemfører det fleksible kontaktforløb for dagpengemodtagere i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov inden for de første 3 måneder af ledighedsforløbet.

Med forslaget vil reglen om, at jobcenteret tilrettelægger og gennemfører det fleksible kontaktforløb for dagpengemodtagere blive ændret således, at det vil være arbejdsløshedskassen, der tilrettelægger og gennemfører det fleksible kontaktforløb inden for de første 3 måneders ledighed. Herefter vil det i resten af kontaktforløbet fortsat være jobcenteret, der tilrettelægger og gennemfører det fleksible kontaktforløb for dagpengemodtagere.

Arbejdsløshedskassen vil dermed skulle afholde jobsamtaler med personen inden for de første 3 måneders ledighed. Herefter vil det være jobcenteret, der vil skulle afholde jobsamtaler med personen.

Forslaget indebærer, at dagpengemodtagere vil opleve et enklere kontaktforløb, hvor de som udgangspunkt kun skal forholde til én aktør i starten af ledighedsforløbet. Arbejdsløshedskassen kan gøre brug af sit kendskab til sine medlemmers kompetencer og deres branchekendskab ved jobformidling og rådgivning.

Endvidere foreslår Beskæftigelsesministeriet, at arbejdsløshedskassen skal visitere dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, til et kontaktforløb i jobcenteret senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.

Forslaget betyder, at jobcenteret fortsat vil tilrettelægge og gennemføre det fleksible kontaktforløb for dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg.

Det foreslås, at de forskellige samtaletyper for dagpengemodtagere forenkles, så der fremover kun vil være én obligatorisk samtaletype i form af jobsamtaler.

Det betyder, at for dagpengemodtagere vil cv-samtalen med arbejdsløshedskassen og de to fælles jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed, hvor arbejdsløshedskassen som udgangspunkt deltager, blive afskaffet med forslaget. Det betyder også, at de gældende regler om, at arbejdsløshedskassen skal afholde en cv-samtale med personen, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra seneste afmelding som jobsøgende, vil blive afskaffet. Arbejdsløshedskassen vil således med forslaget ikke længere skulle afholde en samtale med personen, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra seneste afmelding som jobsøgende.

Derudover vil de to obligatoriske rådighedssamtaler med arbejdsløshedskassen inden for de første 6 måneders ledighed blive afskaffet med forslaget. Opstår der tvivl om en borgers rådighed kan arbejdsløshedskassen altid indkalde til en rådighedssamtale, jf. afsnit 2.2.2.5. nedenfor om pligten til at stå til rådighed og rådighedssamtaler. Arbejdsløshedskassen vil fortsat være ansvarlig for at følge op på og sanktionere den lediges rådighed i hele ledighedsperioden.

Det foreslås også, at arbejdsløshedskassen holder mindst tre individuelle jobsamtaler med dagpengemodtagere inden for de første 3 måneders ledighed. Herefter og senest inden personen har været ledig i 6 måneder, holder jobcenteret mindst tre individuelle jobsamtaler med personen.

Forslaget indebærer en reduktion i antallet af obligatoriske samtaler for dagpengemodtagere således, at antallet af obligatoriske samtaler reduceres fra ni til seks i de første 6 måneders ledighed. Med forslaget ændres de gældende regler om antallet af jobsamtaler og rådighedssamtaler efter de første 6 måneders ledighed ikke, hvorefter kontaktforløbet aftales mellem personen og jobcenteret. Derudover holdes jobsamtaler, når jobcenteret vurderer, der er behov herfor, eller hvis personen anmoder om en samtale.

Beskæftigelsesministeriet foreslår, at dagpengemodtageren vælger, om arbejdsløshedskassen skal deltage i den første jobsamtale med jobcenteret.

Forslaget vil understøtte, at der kan ske en god overdragelse fra arbejdsløshedskassen til jobcenteret, da der ved den første jobsamtale i jobcenteret vil være fokus på at bygge videre på det forløb, som personen har haft i arbejdsløshedskassen, med henblik på at få personen hurtigst muligt i job. Det er dog personens eget valg, om arbejdsløshedskassen skal deltage.

Beskæftigelsesministeriet foreslår, at arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, senest 2 uger efter dagpengemodtagerens tilmelding som jobsøgende skal holde den første jobsamtale med personen.

Dette vil være i lighed med de gældende regler om tidspunktet for afholdelse af cv-samtalen. Det vil dog ikke omfatte dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg. Det betyder, at arbejdsløshedskassen ikke vil skulle holde en jobsamtale med denne målgruppe inden for 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende, da personen vil overgå til et kontaktforløb i jobcenteret, hvorefter jobcenteret vil skulle tilrettelægge og gennemføre kontaktforløbet for personen.

I forlængelse heraf foreslås det, at arbejdsløshedskassen i de første 3 måneders ledighed, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, senest 2 uger efter dagpengemodtagerens tilmelding og gentilmelding som jobsøgende skal sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Efter de første 3 måneder skal jobcenteret senest 2 uger efter personens gentilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Arbejdsløshedskassen og jobcenteret skal dog ikke inden for 2 uger fra gentilmeldingen sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra personens seneste afmelding som jobsøgende.

Arbejdsløshedskassen og jobcenteret skal derimod igennem hele ledighedsperioden løbende påse, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Dagpengemodtageren vil løbende skulle opdatere cv-oplysningerne, og arbejdsløshedskassen vil løbende inden for de første 3 måneders ledighed skulle påse, at oplysningerne er fyldestgørende. Herefter vil jobcenteret løbende skulle påse, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Forslaget indebærer, at det ikke længere vil være et krav, at arbejdsløshedskassen ved den første samtale skal sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Med forslaget vil det alene være et krav, at arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende skal sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Dette vil gælde i de første 3 måneder af ledighedsforløbet, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet. Efter de første 3 måneders ledighed vil jobcenteret, som på det tidspunkt varetager kontaktforløbet, senest 2 uger efter personens gentilmelding som jobsøgende skulle sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Arbejdsløshedskassen og jobcenteret vil dog ikke inden for 2 uger fra gentilmeldingen skulle sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra personens seneste afmelding som jobsøgende.

Desuden foreslår Beskæftigelsesministeriet, at arbejdsløshedskassen for dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende skal sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Forslaget betyder, at arbejdsløshedskassen for dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, senest 2 uger efter personens tilmelding og gentilmelding som jobsøgende vil skulle sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, uanset at personen overgår til et kontaktforløb i jobcenteret. Når personen er overgået til kontaktforløbet i jobcenteret, vil det være jobcenteret, der vil skulle tilrettelægge og gennemføre kontaktforløbet, og jobcenteret vil med forslaget skulle holde mindst seks individuelle jobsamtaler med personen inden for de første 6 måneder.

Personen vil fortsat skulle opdatere cv-oplysningerne, og det vil være jobcenteret, der løbende vil skulle påse, at oplysningerne er fyldestgørende. Efter personen er overgået til et kontaktforløb i jobcenteret, vil jobcenteret senest 2 uger efter personens gentilmelding som jobsøgende skulle sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Arbejdsløshedskassen og jobcenteret vil dog ikke inden for 2 uger fra gentilmeldingen skulle sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra personens seneste afmelding som jobsøgende.

Jobcenteret vil derimod gennem hele ledighedsperioden løbende skulle påse, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Det foreslås desuden, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om cv-samtaler afskaffes i lyset af, at cv-samtalen vil blive afskaffet med forslaget.

I øvrigt foreslås det, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse om cv-oplysninger udnyttes til at fastsætte nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om cv-oplysninger inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassens varetager kontaktforløbet.

Desuden foreslås det, at arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneders ledighed får samme mulighed som jobcenteret for at ændre dagpengemodtageres ønskede samtaleform fra telefonisk eller personligt digitalt fremmøde (video) til personligt fremmøde, såfremt arbejdsløshedskassen vurderer, at der er behov for det.

2.2.2.2. Mindre intensiv indsats og klageadgang

Det fremgår af den politiske aftale 'Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen', at aftalekredsen er enige om, at kontaktforløbet for forsikrede ledige kan forenkles, og at arbejdsløshedskasserne får ansvaret for indsatsen i de første tre måneders ledighed.

Beskæftigelsesministeriet foreslår derfor, at arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, på tilsvarende vis som jobcenteret ud fra en konkret vurdering kan beslutte, at en person ikke skal være omfattet af en mindre intensiv indsats, hvis arbejdsløshedskassen vurderer, at det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af pligterne, eller der er tale om misbrug eller spekulation i muligheden for at blive fritaget for pligterne.

Forslaget betyder, at arbejdsløshedskassen efter en konkret vurdering vil kunne beslutte, at en person ikke skal være omfattet af mindre intensiv indsats, men fortsat skal være omfattet af pligterne til at være aktivt jobsøgende efter arbejdsløshedsforsikringsloven og lov om aktiv social politik, deltage i samtaler efter kapitel 7 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Arbejdsløshedskassen vil kunne beslutte, at personen fortsat skal være omfattet af pligterne, hvis den vurderer, at det fortsat vil være en fordel for personen at være omfattet af pligterne, eller at der er tale om misbrug eller spekulation i muligheden for at blive fritaget for pligterne.

Som eksempler på, hvornår det kan være en fordel fortsat at være omfattet af pligterne, eller hvornår der kan være tale om misbrug eller spekulation henvises til de samme eksempler, som nævnt ovenfor under gældende regler for jobcentrene.

Det foreslås også, at arbejdsløshedskassens afgørelser om mindre intensiv indsats efter den foreslåede ændring af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslaget § 1, nr. 35, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, senest 4 uger efter afgørelsen er meddelt.

Med den foreslåede ændring vil arbejdsløshedskassernes afgørelse om, at en person ikke skal være omfattet af en mindre intensiv indsats efter § 106, kunne indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, på samme måde som jobcenterets afgørelser herom. Der henvises i den foreslåede bestemmelse til § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvoraf det fremgår, at Ankestyrelsen Beskæftigelsesudvalg behandler klager over afgørelser truffet af andre end kommunalbestyrelsen, når det er fastsat ved lov.

2.2.2.3. Arbejdsløshedskassens brug af jobsamtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner

Det fremgår af den politiske aftale "Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen", at aftalekredsen er enige om, at kontaktforløbet for forsikrede ledige kan forenkles, og at arbejdsløshedskasserne får ansvaret for indsatsen i de første tre måneders ledighed.

Beskæftigelsesministeriet foreslår derfor, at for personer omfattet af § 6, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis holde jobsamtalerne, inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2. Når personen overgår til et kontaktforløb i jobcenteret, fortsætter jobcenteret forløbet indtil 3 måneder efter første jobsamtale i arbejdsløshedskassen, som led i forløbet.

Det betyder, at arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen har ansvaret for kontaktforløbet, på tilsvarende vis som jobcenteret vil skulle holde jobsamtaler med personer, hvor der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om deres generelle rådighed. Skyldes tvivlen, at personen har opholdt sig i udlandet, vil arbejdsløshedskassen herefter skulle holde en jobsamtale hver 14. dag med personen indtil 3 måneder efter første jobsamtale i forløbet.

Overgår personen til et kontaktforløb i jobcenteret efter de 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, vil forløbet fortsætte i jobcenteret, indtil 3 måneder efter den første jobsamtale i forløbet. Det kan f.eks. være, at der midt i den periode, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, er rejst tvivl om personens generelle rådighed, fordi personen har opholdt sig i udlandet. I det tilfælde skal jobcenteret fortsætte med at holde jobsamtaler hver 14. dag indtil 3 måneder efter første jobsamtale i forløbet.

2.2.2.4. Selvbooking

Beskæftigelsesministeriet foreslår, at arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde (video) i de jobsamtaler i jobcenteret, som dagpengemodtageren ønsker skal være fælles med arbejdsløshedskassen, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde sammen med personen.

Forslaget betyder, at arbejdsløshedskassen vil kunne vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde (video) i den første jobsamtale med jobcenteret og jobsamtalen om en obligatorisk intensiveret indsats, senest når personen har været ledig i 16 måneder.

Det foreslås, at jobcenteret vælger, om dagpengemodtagere selv skal booke jobsamtaler digitalt, eller om jobcenteret vil indkalde til jobsamtaler, hvor personen har valgt, at arbejdsløshedskassen skal deltage.

Jobcenteret vil således få mulighed for at vælge, om dagpengemodtagere selv skal booke jobsamtaler digitalt, eller om jobcenteret vil indkalde til jobsamtaler, hvor personen har valgt, at arbejdsløshedskassen skal deltage. Det vil dreje sig om personens første jobsamtale med jobcenteret, hvor arbejdsløshedskassen deltager, og personens jobsamtale med jobcenteret om en obligatorisk intensiveret indsats senest, når personen har været ledig i 16 måneder. Hvis arbejdsløshedskassen ikke deltager i jobsamtalen, vil personen selv skulle booke jobsamtalen digitalt.

Beskæftigelsesministeriet foreslår, at arbejdsløshedskassen også indkalder til den første jobsamtale med arbejdsløshedskassen, som skal afholdes senest 2 uger efter dagpengemodtagerens tilmelding som jobsøgende.

Baggrunden for forslaget er, at det kan være vanskeligt for personen at nå at selvbooke den første jobsamtale med arbejdsløshedskassen i de første 3 måneders ledighed, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, idet samtalen skal afholdes senest 2 uger efter personen tilmelding som jobsøgende.

Dertil foreslås desuden, at arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, og jobcenteret efter de første 3 måneder derudover indkalder til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel. Dermed vil arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder få tilsvarende regler som jobcenteret har i dag i forhold til indkaldelse til første jobsamtale med kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og mulighed for at indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel. Jobcenteret vil med forslaget efter de første 3 måneders ledighed indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen og jobcenteret efter en konkret vurdering kan fratage en person retten til selvbooking, hvis arbejdsløshedskassen eller jobcenteret vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som efter arbejdsløshedskassens eller jobcenterets vurdering vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.

Med forslaget vil arbejdsløshedskassen få samme mulighed som jobcenteret for efter en konkret vurdering at fratage en person retten til selvbooking, hvis arbejdsløshedskassen vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som efter arbejdsløshedskassens vurdering vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.

Beskæftigelsesministeriet foreslår også, at arbejdsløshedskassens afgørelser om at fratage en person retten til selvbooking i de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.

Med den foreslåede ændring vil arbejdsløshedskassernes afgørelse om at fratage en person retten til selvbooking i de første 3 måneder kunne indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, på samme måde som jobcenterets afgørelser herom.

Det forventes, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 39 vil blive udnyttet til at fastsætte nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at arbejdsløshedskassen i de første 3 måneders ledighed under jobsamtaler vejleder personer, som er omfattet af repatrieringsloven og som har haft opholdstilladelse i Danmark i op til 5 år, om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven på samme måde som det i dag er jobcenteret, der varetager denne vejledning.

I øvrigt vil den gældende bemyndigelsesbestemmelse om kontaktforløbet blive udnyttet til at fastsætte nærmere regler om arbejdsløshedskassens varetagelse af kontaktforløbet inden for de første 3 måneders ledighed.

Med forslaget ændres de gældende regler om kontaktforløbet for øvrige målgrupper, ud over dagpengemodtagere, ikke.

2.2.2.5. Om pligten til at stå til rådighed og rådighedssamtaler

Aftalepartierne er enige om at forenkle kontaktforløbet for dagpengemodtagere således, at a-kasserne fra 1. januar 2024 får ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måneder af ledighedsforløbet, og de særlige samtaletyper forenkles, så der blot er én obligatorisk samtaletype - jobsamtaler, jf. lovforslagets pkt. 2.2.2.1. Arbejdsløshedskassen vil dermed skulle afholde jobsamtaler med personen inden for de første 3 måneders ledighed.

Beskæftigelsesministeriet foreslår, som en konsekvens af, at det foreslås, at a-kasserne fra 1. januar 2024 får ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måneder af ledighedsforløbet, at det præciseres i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at det er en betingelse for at stå til rådighed, at medlemmet kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder også i samtaler i arbejdsløshedskassen.

Forslaget betyder, at medlemmet vil skulle kunne og ville deltage i jobsamtaler i arbejdsløshedskassen i de tre første måneders ledighed for at kunne opfylde betingelsen om at stå til rådighed og have ret til at få udbetalt dagpenge.

Som konsekvens heraf afskaffes cv-samtalen og de to obligatoriske rådighedssamtaler inden for de første 6 måneders sammenlagte ledighed, jf. lovforslagets pkt. 2.1.2.1.

I medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i § 62, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil bekendtgørelse nr. 1700 af 19. august 2021 om rådighed blive ændret, så det fremgår, at der ikke længere vil være krav om, at arbejdsløshedskassen vurderer et medlems rådighed ved to obligatoriske rådighedssamtaler inden for medlemmets første 6 måneders sammenlagte ledighed.

Det betyder, at der i hele ledighedsperioden kun vil være rådighedssamtaler, når arbejdsløshedskassen vurderer, at der er behov for det, jf. gældende § 41, stk. 2, i bekendtgørelsen.

De gældende regler om indholdet i rådighedssamtalerne ændres ikke.

Det forventes yderligere, at der med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 62, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil blive fastsat regler om, at reglerne om »Krav til jobsøgning«, der i dag følger af § 14, stk. 2, og § 15 i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede, i vid udstrækning vil blive videreført i bekendtgørelse om rådighed, jf. pkt. 2.1.2.1. nedenfor.

Det betyder bl.a., at arbejdsløshedskassen ved første jobsamtale skal påbegynde »Krav til jobsøgning«, og at det af »Krav til jobsøgning« vil skulle fremgå:

1) At formålet med jobsøgningen er, at medlemmet hurtigst muligt kommer i ordinær beskæftigelse.

2) De fagområder, herunder stillingsbetegnelser, inden for hvilke medlemmet skal søge arbejde.

3) Det geografiske område, inden for hvilket medlemmet skal søge arbejde.

4) Kravet til omfanget af medlemmets jobsøgning, herunder antallet af jobansøgninger, som medlemmet skal uploade.

5) Hvor medlemmet kan finde de job, som skal søges.

Det forventes, at det alene vil være et krav, at »Krav til jobsøgning« påbegyndes ved første jobsamtale. Det ville ikke være et krav, at »Krav til jobsøgning« færdiggøres ved første jobsamtale. Der forventes fastsat regler om, at »Krav til jobsøgning« skal være udfærdiget senest 2 uger efter medlemmets tilmelding som arbejdssøgende, og arbejdsløshedskassen senest på denne dato vil skulle registrere og indberette dem til det fælles it-baserede datagrundlag, så de som hidtil vises i »Min Plan« på Jobnet.

Der forventes yderligere fastsat regler om, at arbejdsløshedskassen vil skulle sikre sig, at »Krav til jobsøgning« løbende bliver revideret, når kontaktforløbet er overgået til jobcenteret og i den resterende del af medlemmets ledighedsperiode.

Som nævnt under pkt. 2.2.1.1.2. er der efter gældende regler krav til, at arbejdsløshedskassen vejleder om rettigheder og pligter i forbindelse med, at et medlem melder sig ledigt, jf. 7-11 i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede. Det foreslås derfor, at en række af de krav der i dag er om vejledning om rettigheder og pligter ved cv-samtalen ikke vil skulle gælde ved første jobsamtale i det nye kontaktforløb. Det indebærer, at arbejdsløshedskasserne i det nye kontaktforløb vil være underlagt færre proceskrav om vejledning om rettigheder og pligter i forbindelse med første jobsamtale i det nye kontaktforløb end de er ved cv-samtalen i dag. Det vil betyde, at der vil blive mere tid til at tale om jobsøgning og jobformidling ved første jobsamtale.

Det forventes derudover at blive præciseret i § 8, stk. 4, i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede, at arbejdsløshedskassen alene vil have pligt til at vejlede om mulighederne for at deltage i jobrettet uddannelse, når et medlem melder sig ledigt, hvis medlemmet er i målgruppen for jobrettet uddannelse.

2.3. »Min Plan« og arbejdsløshedskassens samt personens fælles indstilling om tilbud m.v. til jobcenteret

2.3.1. Gældende ret

Reglerne om »Min Plan« fremgår af kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personer, der kan få en indsats efter loven, skal have en »Min Plan« for indsatsen, jf. lovens § 40, stk. 1. Bestemmelsen omfatter alle målgrupper i loven, jf. § 6 i loven, herunder dagpengemodtagere.

Det fremgår af lovens § 41, stk. 1, at »Min Plan« beskriver den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at få personen i varigt job, herunder med få ugentlige timer, på det ordinære arbejdsmarked. For personer, der har et uddannelsespålæg efter lovens § 30, beskriver planen den uddannelsesrettede indsats. For personer, der modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og personer i jobafklaringsforløb, som er i job eller driver selvstændig virksomhed, beskriver planen indsatsen for at fastholde personen i jobbet.

De indholdsmæssige krav til »Min Plan« fremgår af § 41, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter bestemmelsen skal »Min Plan« bl.a. indeholde oplysninger om tilbud efter lovens kapitel 11 om virksomhedspraktik, kapitel 12 om ansættelse med løntilskud, kapitel 13 om nytteindsats og kapitel 14 om vejledning og opkvalificering. Jobcenteret skal indsætte, hvilke tilbud personen skal deltage i, hvor og hvornår det afholdes, samt hvorfor personen skal deltage i tilbuddet. Endvidere skal »Min Plan« bl.a. indeholde oplysninger om øvrige aftalte indsatser. Øvrige indsatser kan f.eks. være jobrettet uddannelse eller virksomhedsrettede indsatser som f.eks. jobrotation og voksenlærlingeforløb. Det kan også være understøttende indsatser efter lovens afsnit VIII, herunder mentorstøtte.

Efter lovens § 41, stk. 4, udarbejder og opdaterer jobcenteret løbende »Min Plan« efter personens aktuelle situation og behov i forbindelse med afgivelse af tilbud og ved væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet. Jobcenteret gør planen digitalt tilgængelig for personen på Jobnet.

For dagpengemodtagere, begynder arbejdsløshedskassen ved cv-samtalen sammen med personen at udarbejde forslag til indhold i personens »Min Plan« og aftaler med personen, hvordan jobsøgningen kan understøttes, jf. § 25, stk. 2, i loven. Herefter udarbejder jobcenteret »Min Plan« ved den første jobsamtale, bl.a. på baggrund af de forslag, som den ledige har drøftet med arbejdsløshedskassen i forbindelse med cv-samtalen, jf. lovens § 42.

Desuden fremgår det af § 180 i loven, at jobcenteret skal give arbejdsløshedskassen de nødvendige oplysninger om dens medlemmer, som er dagpengemodtagere, til brug for arbejdsløshedskassens administration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Bestemmelsen betyder, at arbejdsløshedskassen kan få de nødvendige oplysninger fra jobcenteret om indsatsen for den enkelte dagpengemodtager til brug for arbejdsløshedskassens udbetaling af dagpenge. Det kan f.eks. være oplysninger om, at dagpengemodtageren er udeblevet fra en jobsamtale, har afvist et henvist job eller er udeblevet fra, har afslået eller er ophørt i et tilbud.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale "Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen", at ansvaret for at bevilge tilbud forbliver i jobcenteret igennem hele borgerens ledighedsperiode (a-kassen vil fortsat være ansvarlig for bevilling af 6 ugers jobrettet uddannelse). Hvis a-kassen sammen med borgeren vurderer, at dagpengemodtageren vil have gavn af et tilbud, der påbegyndes inden for de første 3 måneders ledighed eller igangsættes i forlængelse heraf, sender a-kassen en indstilling herom til jobcenteret. Såfremt jobcenteret afviser a-kassens indstilling, skal det begrundes over for medlemmet og a-kassen.

Beskæftigelsesministeriet foreslår, at arbejdsløshedskassen ved den første jobsamtale udarbejder dagpengemodtageres »Min Plan« bl.a. på baggrund af personens aktuelle situation og arbejdsmarkedets behov. Samtidig foreslås det, at arbejdsløshedskassen efter den første jobsamtale løbende opdaterer »Min Plan« og gør planen digitalt tilgængelig for personen på Jobnet i de første 3 måneder.

Forslaget indebærer, at det vil være arbejdsløshedskassen, der udarbejder »Min Plan« ved den første jobsamtale med arbejdsløshedskassen for dagpengemodtagere. Arbejdsløshedskassen vil således ikke længere kun skulle udarbejde forslag til indhold i »Min Plan« for egne medlemmer.

Herefter gør arbejdsløshedskassen planen digitalt tilgængelig for personen på Jobnet og opdaterer løbende »Min Plan« i de første 3 måneder af ledighedsforløbet.

»Min Plan« skal fortsat opdateres, så personen altid har en opdateret og aktuel udgave af »Min Plan« tilgængelig på Jobnet. »Min Plan« vil fortsat også skulle opdateres, hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig. Det kan f.eks. være, hvis personen har et jobmål, der ikke længere er tidssvarende, eller ikke retter sig mod et område, hvor der er behov for arbejdskraft.

I forlængelse heraf foreslås det, at jobcenteret vil skulle opdatere »Min Plan« og gøre planen digitalt tilgængelig for personen på Jobnet efter de første 3 måneder.

Forslaget betyder, at det vil være jobcenteret, der løbende opdaterer »Min Plan« og gør planen digitalt tilgængelig på Jobnet for dagpengemodtagere efter de første 3 måneder af ledighedsforløbet. Jobcenteret vil således ikke længere skulle udarbejde den første udgave af »Min Plan« for dagpengemodtagere, men skal i stedet kunne se og arbejde videre på »Min Plan« udarbejdet af arbejdsløshedskassen.

Baggrunden for forslagene er, at arbejdsløshedskassen med forslaget får ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneder af ledighedsforløbet, og dermed vil skulle afholde jobsamtaler med personen i de første 3 måneder. Efter de første 3 måneder vil jobcenteret have ansvaret for kontaktforløbet og afholde jobsamtaler med personen i resten af kontaktforløbet.

Arbejdsløshedskassen har dog fortsat ansvaret for, at dagpengemodtageres krav til jobsøgning er opdateret i hele dagpengeperioden.

Beskæftigelsesministeriet foreslår, at jobcenteret udarbejder og løbende opdaterer »Min Plan« for dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret. Samtidig foreslås det, at jobcenteret gør »Min Plan« digitalt tilgængelig på Jobnet for målgruppen.

Forslaget indebærer, at det vil være jobcenteret, der udarbejder og løbende opdaterer »Min Plan« for denne målgruppe på baggrund af den enkelte persons aktuelle situation og behov i forbindelse med afgivelse af tilbud og ved væsentlige ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet. Det vil også være jobcenteret, der som hidtil vil skulle gøre planen digitalt tilgængelig på Jobnet for personen.

Baggrunden for forslaget er, at målgruppen med forslaget vil overgå til et kontaktforløb i jobcenteret senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende, hvorefter jobcenteret tilrettelægger og gennemfører et fleksibelt kontaktforløb for personen i resten af ledighedsforløbet.

Desuden foreslås det, at har jobcenteret truffet afgørelse over for en person om afslag på en fælles indstilling fra arbejdsløshedskassen og personen om tilbud efter kapitel 11-14 og understøttende indsatser efter kapitel 26-28 i den periode, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, begrunder jobcenteret afslaget over for arbejdsløshedskassen.

Den foreslåede ændring betyder, at hvis jobcenteret over for en person har truffet afgørelse om afslag på en fælles indstilling fra arbejdsløshedskassen og personen, som jobcenteret har modtaget i den periode, hvor arbejdsløshedskassen har ansvaret for kontaktforløbet, vil jobcenteret skulle begrunde afslaget over for arbejdsløshedskassen. Indstillingen kan omhandle tilbud efter lovens kapitel 11 om virksomhedspraktik, kapitel 12 om ansættelse med løntilskud, kapitel 13 om nytteindsats og kapitel 14 om vejledning og opkvalificering og understøttende indsatser efter kapitel 26-28 i loven, herunder mentorstøtte og tilskud til hjælpemidler.

Baggrunden for forslaget er, at hvis arbejdsløshedskassen sammen med personen vurderer, at personen vil have gavn af et tilbud eller en understøttende indsats, der påbegyndes inden for de første 3 måneders ledighed, hvor arbejdsløshedskassen har ansvaret for kontaktforløbet, eller igangsættes i forlængelse heraf, vil arbejdsløshedskassen og personen kunne sende en fælles indstilling herom til jobcenteret. Det forudsættes med forslaget, at arbejdsløshedskassen og personen er enige om indstillingen. I de tilfælde, hvor arbejdsløshedskassen og personen er uenige om indstillingen, vil arbejdsløshedskassen ikke skulle sende en indstilling til jobcenteret. Arbejdsløshedskassen vil i disse tilfælde kunne henvise personen til selv at rette henvendelse til jobcenteret.

Jobcenteret har ansvaret for at bevillige tilbud efter lovens kapitel 11-14 i hele ledighedsperioden. Jobcenteret vil dermed i overensstemmelse med de gældende regler skulle indsætte de afgivne tilbud i »Min Plan«. Som led heri, vil jobcenteret i de tilfælde, hvor jobcenteret bevilger tilbud på baggrund af arbejdsløshedskassens og personens fælles indstilling om, at personen bevilliges et tilbud, også skulle indsætte i personens »Min Plan«, at jobcenteret har bevilliget et tilbud til personen. I praksis foreslås, at dette beskrives ved, at jobcenteret opretter de foreslåede tilbud i personens »Min Plan«. Arbejdsløshedskassen vil derved via det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) få automatisk besked om de oprettede tilbud. Desuden vil jobcenteret i de tilfælde, hvor jobcenteret bevilger understøttende indsatser efter kapitel 26-28 i loven, på baggrund af arbejdsløshedskassens og personens fælles indstilling om at afgive indsatser, skulle indsætte disse indsatser som aktiviteter i personens »Min Plan«. Dette gælder uanset om den understøttende indsats gives i forbindelse med et tilbud eller uden for et tilbud.

Såfremt jobcenteret træffer beslutning om at give afslag på tilbuddet eller den understøttende indsats, som arbejdsløshedskassen og personen har indstillet til, at personen bevilliges, vil jobcenteret skulle træffe afgørelse herom over for personen. Dette er i overensstemmelse med de gældende regler om, at der er tale om en afgørelse, når et jobcenter træffer beslutning om ikke at give en person et konkret tilbud eller en understøttende indsats, som personen har bedt om. Det vil således være personen, der får afgørelsen om afslaget på indstillingen, herunder begrundelse herfor.

Personen vil kunne klage til Ankestyrelsen over jobcenterets afgørelse efter de gældende regler i lovens § 204.

De gældende regler om de indholdsmæssige krav til »Min Plan« ændres ikke med forslaget, ligesom de gældende regler om at udarbejde, opdatere og gøre planen digitalt tilgængelig på Jobnet for øvrige målgrupper, ud over dagpengemodtagere, heller ikke ændres med forslaget.

2.4. Arbejdsløshedskassernes bistand til jobsøgende og arbejdsgivere

2.4.1. Gældende ret

Reglerne om bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere findes i kapitel 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.4.1.1. Bistand til job- og uddannelsessøgende

Efter § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har jobcenteret til opgave at bistå jobsøgende og uddannelsessøgende med at finde job. Bestemmelsen indebærer, at alle jobsøgende kan henvende sig i jobcenteret og anmode om bistand til at finde et job.

Ifølge § 11, stk. 2, kan bistanden bestå i

- at jobcenteret vejleder jobsøgende om at søge job ved f.eks. at anvende funktionerne på Jobnet

- at jobcenteret understøtter målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere.

- at jobcenteret henviser ledige til et konkret job efter aftale med en arbejdsgiver. Det indebærer, at jobcenteret direkte kan henvise en eller flere ledige til et konkret job hos en privat eller offentlig arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft, hvis det sker efter aftale med en arbejdsgiver.

- at bistanden endvidere bl.a. kan bestå i, at jobcenteret indhenter og videregiver information om beskæftigelsesmuligheder. Det betyder, at når jobcenteret yder en håndholdt bistand i form af f.eks. bistand til at understøtte et målrettet og effektivt match eller henvisning til konkrete job, er der tale om bistand til ledige, og at den mere overordnede bistand f.eks. i form af vejledning om anvendelsen af Jobnet kan gives til alle jobsøgende, som ikke nødvendigvis er ledige.

Det fremgår af § 11, stk. 3, at jobcenteret kan pålægge dagpenge-, jobparate kontanthjælpsmodtagere - samt åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker henvisning af jobsøgende. Jobcenteret kan også pålægge ledige fleksjobvisiterede at søge relevante konkrete fleksjob.

De nærmere regler for pålagt jobsøgning for dagpenge-, jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt fleksjobvisiterede er fastsat i kapitel 4 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 11, stk. 4, i loven, kan arbejdsløshedskassen bistå egne ledige medlemmer med at finde job. Det indebærer, at arbejdsløshedskasserne i forhold til egne medlemmer har samme muligheder som jobcenteret i forhold til at bistå egne ledige medlemmer med at finde job.

Arbejdsløshedskassen kan således bl.a. pålægge medlemmet at søge konkrete opslåede job og henvise medlemmet til et konkret job. Når arbejdsløshedskassen henviser et medlem til et konkret job, er det en forudsætning (ligesom når jobcentrene henviser en dagpengemodtager til et konkret job), at henvisningen sker i overensstemmelse med reglerne om arbejde, som dagpengemodtagere har pligt til at overtage, og om transporttid i bekendtgørelse om rådighed.

Det fremgår af § 12, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret kan tilbyde job- og uddannelsessøgende information og vejledning, herunder mulighederne for job og uddannelse. Det indebærer, at jobcenteret f.eks. kan give information og vejledning om, hvordan arbejdsmarkedsbalancen kan give den job- og uddannelsessøgende et overblik inden for hvilke stillinger og hvorhenne i landet, der er gode jobmuligheder. Jobcenteret kan endvidere f.eks. give vejledning om de enkelte uddannelsesinstitutioner.

Det fremgår herefter af § 12, nr. 2, at jobcenteret kan tilbyde information og vejledning om indlæggelse af cv-oplysninger på Jobnet, jf. § 22. Det betyder, at jobcenteret f.eks. kan vejlede om, hvordan den jobsøgende på Jobnet indlægger cv-oplysninger.

Endelig følger det af § 12, nr. 3, at jobcenteret kan tilbyde information og vejledning om andre aktiviteter efter denne lov.

Det kan f.eks. være om muligheden for jobrotation, voksenlærlinge og om muligheden for at få tilskud til hjælpemidler efter denne lov.

2.4.1.2. Bistand til arbejdsgivere

Det fremgår af § 13, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret har til opgave at bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering af jobsøgende og formidling af ledige. Det betyder, at arbejdsgivere kan henvende sig til jobcenteret, hvis de ønsker at få bistand til at rekruttere jobsøgende og formidling af ledige.

Efter § 13, stk. 2, nr. 1, kan bistanden bl.a. bestå i, at jobcenteret vejleder arbejdsgivere om mulighederne for at etablere kontakt til jobsøgende ved f.eks. at anvende funktionerne på Jobnet for Arbejdsgivere og Workindenmark. Det indebærer, at jobcenteret f.eks. kan vejlede arbejdsgiveren om muligheden for f.eks. at opslå jobannoncer på Jobnet for arbejdsgivere eller søge i cv-oplysninger. På Jobnet for Arbejdsgivere kan arbejdsgivere selv søge efter cv-oplysninger, oprette en digital jobordre eller annoncere efter nye medarbejdere.

Det fremgår herefter af § 13, stk. 2, nr. 2, at bistanden bl.a. kan bestå i, at understøtte målrettede og effektive match mellem arbejdsgivere og ledige. Det betyder, at jobcenteret skal have fokus på at matche ledige og arbejdsgivere.

Efter § 13, stk. 2, nr. 3, kan bistanden bl.a. bestå i, at jobcenteret aftaler med en arbejdsgiver, at jobcenteret henviser en eller flere ledige til et konkret job. Det indebærer, at jobcenteret kan aftale med en arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft, at der direkte henvises en eller flere ledige til et konkret job hos arbejdsgiveren.

Det fremgår endelig af § 13, stk. 2, nr. 4, at bistanden bl.a. kan bestå i, at jobcenteret opsøger arbejdsgivere og tilbyder bistand til at udsøge og screene ledige og formidle relevante ledige. Det indebærer bl.a., at jobcenteret kan tilbyde bistand til udsøgning, screening og formidling til relevante stillinger.

Det kan f.eks. foregå ved, at jobcenteret forhører sig om virksomhedens behov for arbejdskraft. Jobcenteret kan i den forbindelse i cv-oplysninger registreret på Jobnet udsøge ledige kandidater, der matcher virksomhedens behov. Screeningen kan foregå ved, at jobcenteret afholder et møde med den ledige, hvor jobcenteret undersøger, om den ledige har kompetencerne og motivationen til at varetage det konkrete job, før den ledige kandidat henvises til en arbejdsgiver.

Jobcenterets bistand kan f.eks. også foregå ved, at jobcenteret opsøger virksomheder i brancher med paradoksproblemer og forhører sig om virksomhedens behov for arbejdskraft. Brancher med paradoksproblemer er områder, hvor stillingen er præget af rekrutteringsproblemer og høj ledighed, der vil sige, at der er gode jobmuligheder i området, og der er registrerede ledige med de efterspurgte kvalifikationer, som kunne varetage stillingen.

I de registrerede cv-oplysninger på Jobnet kan jobcenteret udsøge ledige kandidater, der matcher virksomhedens behov og undersøge, om den ledige har kompetencer og motivation til at varetage det konkrete job. Jobcenteret kan også rådgive eller bistå virksomheden i at anvende Jobnet for Arbejdsgivere, f.eks. til at slå jobannoncer op.

Når jobcenteret yder bistand i form af f.eks. bistand til at understøtte et målrettet og effektivt match eller henvisning til konkrete job, er der tale om bistand i forhold til ledige. Når jobcenteret yder en mere overordnet bistand til arbejdsgivere til at etablere kontakt til jobsøgende, der ikke nødvendigvis er ledige, kan jobcenteret vejlede arbejdsgivere i f.eks. at anvende funktionerne på Jobnet for Arbejdsgivere og Workindenmark.

Det fremgår af § 18, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om henvisning til et konkret job, pålagt jobsøgning, støtte til særlige aktiviteter, der medvirker til at finde job og arbejdskraft, og støtte til jobsøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af job.

Der er fastsat nærmere regler om henvisning af jobsøgende til konkrete job, herunder om at der skal være overensstemmelse mellem den lediges kvalifikationer og jobprofilen. Der er i øvrigt fastsat betingelser til henvisningens form, og om at henvisningen af dagpengemodtagere skal ske i overensstemmelse med rådighedsreglerne i henhold til kapitel 4 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Partierne bag "Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen" fra juni 2022 er enige om, at arbejdsløshedskasserne skal kunne bistå borgerne med at finde job og bistå arbejdsgiverne med rekruttering og jobformidling på tværs af virksomhedstyper og brancher.

For at kunne bistå ledige borgere med at finde job og virksomheder med at rekruttere arbejdskraft på tværs af virksomhedstyper og brancher forudsættes et samarbejde på tværs af arbejdsløshedskasserne om konkrete rekrutteringer til virksomheder for at kunne målrette en jobrettet indsats, hvor borgeren hurtigst muligt kommer i ordinær beskæftigelse.

2.4.2.1. Bistand til jobsøgende

Beskæftigelsesministeriet foreslår at ændre § 11, stk. 4, således at arbejdsløshedskassen bistår egne ledige medlemmer med at finde job.

Det betyder, at de ikke blot kan, som i gældende ret i dag, men skal bistå egne ledige medlemmer med at finde job. Det bliver dermed en pligt for arbejdsløshedskasserne at hjælpe egne ledige medlemmer.

Der ændres ikke på indholdet i den bistand, som såvel jobcentre og arbejdsløshedskasser kan give i medfør af lovens § 11, stk. 2.

Beskæftigelsesministeriet foreslår herudover at tilføje et nyt stk. 2 i § 12, om at arbejdsløshedskasserne kan tilbyde egne medlemmer vejledning om jobsøgning og muligheder for job.

I dag har mange arbejdsløshedskasser en længe anvendt almindelig praksis med at vejlede ikke kun egne ledige medlemmer om jobsøgning og muligheder for job, men også jobsøgende medlemmer i det hele taget. Med forslaget indskrives det i reglerne, at arbejdsløshedskasserne også kan vejlede beskæftigede medlemmer og andre medlemmer, som ikke modtager ydelse.

Det er i god overensstemmelse med den mulighed som nogle arbejdsløshedskasser fik med a-kasseforsøget for at vejlede jobsøgende beskæftigede, herunder opsagte, som nu videreføres med arbejdsløshedskassernes mulighed for at vejlede om jobsøgning samt information om jobmuligheder. Arbejdsløshedskassernes mulighed ifølge forslaget for at give bistand og vejlede både ledige og beskæftigede svarer i øvrigt til jobcentrenes mulighed i dag.

Med forslaget får arbejdsløshedskasserne de samme beføjelser i forhold til egne medlemmer, som jobcentrene har efter § 12 i dag i forhold til bl.a. at give medlemmerne indblik i, hvilke stillinger og hvorhenne i landet, der er gode jobmuligheder. Arbejdsløshedskasserne skal allerede efter gældende regler i § 24 være behjælpelig med at indlægge cv-oplysninger, hvis et af deres medlemmer anmoder herom.

2.4.2.2. Bistand til arbejdsgivere

Aftalepartierne er enige om, at arbejdsløshedskasserne skal kunne bistå medlemmerne med at finde job og bistå arbejdsgiverne med rekruttering og jobformidling på tværs af virksomhedstyper og brancher.

Beskæftigelsesministeriet foreslår, at indføje et nyt stk. 3 i § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter arbejdsløshedskasserne kan bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering, herunder jobformidling af egne ledige medlemmer.

Forslaget indebærer, at arbejdsgivere vil kunne henvende sig til arbejdsløshedskassen, hvis de ønsker bistand til rekruttering af arbejdsløshedskassens egne ledige medlemmer.

Bistanden vil bl.a. kunne bestå i at hjælpe arbejdsgiverne på de områder, som er nævnt i den gældende § 13, stk. 2.

Ifølge § 13, stk. 2, nr. 1, vil arbejdsløshedskassen således efter forslaget kunne vejlede arbejdsgivere om mulighederne for at etablere kontakt til jobsøgende f.eks. via digitale platforme.

Forslaget indebærer ligeledes, at bistanden bl.a. kan bestå i, at understøtte målrettede og effektive match mellem arbejdsgivere og egne ledige medlemmer, herunder jobformidling efter § 13, stk. 2, nr. 2.

Bistanden efter § 13, stk. 2, nr. 3, vil også kunne bestå i, at arbejdsløshedskassen aftaler med en arbejdsgiver, at arbejdsløshedskassen henviser en eller flere af deres egne ledige til et konkret job eller bestå i, at arbejdsløshedskassen opsøger arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge og screene egne ledige medlemmer og formidle relevante egne ledige medlemmer ifølge § 13, stk. 2, nr. 4.

For at kunne bistå arbejdsgivere med rekruttering og jobformidling på tværs af virksomhedstyper og brancher foreslås indsat en ny bestemmelse i § 13 stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvori det fastsættes, at en arbejdsløshedskasse i forbindelse med konkrete rekrutteringer til private eller offentlige arbejdsgivere kan aftale med andre arbejdsløshedskasser at formidle relevante ledige medlemmer fra disse arbejdsløshedskasser. I disse tilfælde har den arbejdsløshedskasse, som varetager formidlingen, adgang til relevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag om de pågældende arbejdsløshedskassers medlemmer, herunder cv-oplysninger, oplysninger om medlemmets personnummer og eventuelle helbredsmæssige begrænsninger.

Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med den foreslåede ændring i det nye kapitel 2 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. i § 18 b, stk. 3, hvorefter arbejdsløshedskasserne samarbejder indbyrdes om at bistå med rekruttering og formidling af egne ledige. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.1.1. om ansvaret i det forenklede kontaktforløb.

Efter den foreslåede § 13, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil der skulle foreligge en aftale mellem de involverede arbejdsløshedskasser om konkrette rekrutteringer til en virksomhed. Det er således kun i disse tilfælde, at en arbejdsløshedskasse kan få adgang til formidlingsrelevante oplysninger om de andre arbejdsløshedskassers medlemmer, herunder cv-oplysninger, personnummer og eventuelle helbredsmæssige begrænsninger.

En sådan aftale efter § 13, stk. 4, skal forstås bredt og kan fx bestå i, at en arbejdsløshedskasse, som har modtaget en rekrutteringsanmodning fra en arbejdsgiver (jobordre) deler jobordren med andre arbejdsløshedskasser, som herefter tilknytter et eller flere af deres ledige medlemmer til jobordren. En arbejdsløshedskasse kan således tilknytte sine ledige medlemmer til en jobordre, som er blevet delt af den arbejdsløshedskasse, som har modtaget jobordren fra virksomheden. I disse tilfælde vil den arbejdsløshedskasse, som formidler jobordren til den offentlige eller private arbejdsgiver, kunne formidle og få adgang til relevante oplysninger om de ledige, som er tilknyttet jobordren.

Det vil som hidtil være det enkelte medlems arbejdsløshedskasse, som er ansvarlig for at vurdere medlemmets rådighed.

Det foreslås endelig, at beskæftigelsesministeren gives en bemyndigelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 18 stk. 2, til at fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger, der kan videregives fra en arbejdsløshedskasse til en anden arbejdsløshedskasse i forbindelse med konkrete rekrutteringer efter bestemmelsen i § 13, stk. 4.

Det forventes, at arbejdsløshedskassernes fagsystemer udvikles med hjemmel i § 32, stk. 6, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., så de rent it-teknisk integrerer med eksisterende funktionalitet i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) med henblik på, at arbejdsløshedskasserne via DFDG kan dele jobordrer på tværs både af arbejdsløshedskasser og kommuner. Det forventes ligeledes, at de specifikke oplysninger, der skal registreres og indberettes til DFDG, vil blive reguleret på bekendtgørelsesniveau i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet (databekendtgørelsen).

Datatilsynet vil efter sædvanlig praksis, jf. også databeskyttelseslovens § 28, få mulighed for at afgive en udtalelse, når der udarbejdes nærmere regler om videregivelse af relevante oplysninger fra en arbejdsløshedskasse til en anden arbejdsløshedskasse.

2.5. Overvågning af beskæftigelsesindsatsen, tilsyn med arbejdsløshedskasserne og arbejdsløshedskassernes formålsbestemmelse

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Overvågning og tilsyn med arbejdsløshedskasserne

Det fremgår af § 20 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at Beskæftigelsesministeriet som led i den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen bl.a. varetager opgaverne med at understøtte implementeringen af reformer i kommunerne samt udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne.

Efter § 21 i loven overvåger og analyserer Beskæftigelsesministeriet udviklingen på arbejdsmarkedet samt overvåger og følger op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. I den nuværende opgave efter § 21 ligger, at Beskæftigelsesministeriet ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indsamler og analyserer data til brug for opfølgning på Jobcentrenes indsats og resultater samt udvikler relevante målinger til Jobindsats.dk. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er i § 38, stk. 1, i loven pålagt at etablere statistikbanken Jobindsats.dk til måling af resultater og effekter samt opgørelse af, om lovgivningen til beskæftigelsesindsatsen er opfyldt. Data til opfølgning på beskæftigelsesindsatsen registreres, samles og opbevares i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 38, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det fremgår af § 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter kassernes administration, udbetalingstilrettelæggelse, egenkontrol, økonomi, regnskaber og revision samt kassernes medlemmer. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører et særligt tilsyn med arbejdsløshedskassernes administration af reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed, jf. §§ 62, 63 og 63 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har endvidere adgang til at udstede påbud til arbejdsløshedskasserne om ændring af deres administration.

2.5.1.2. Arbejdsløshedskassernes formålsbestemmelse

Det fremgår af § 30 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, at ved en arbejdsløshedskasse forstås en forening af personer, der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere andre ordninger, som ifølge lovgivning er henlagt til kasserne.

Bestemmelsens formulering er senest ændret ved forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Tværfaglige arbejdsløshedskasser), jf. Folketingstidende 2001-02(2. samling), tillæg A, side 3158. På det tidspunkt blev det muligt at etablere arbejdsløshedskasser, som omfattede både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Samtidig blev bestemmelsen ændret, så det nu fremgår, at en arbejdsløshedskasse også har til formål at administrere andre ordninger, som ved lovgivning er henlagt til kasserne. Af lovbemærkningerne fremgår bl.a., at en arbejdsløshedskasses formål er at sikre medlemmerne økonomisk i tilfælde af ledighed. Det fremgår dog også, at arbejdsløshedskasserne både i henhold til arbejdsløshedsforsikringsloven og i henhold til anden lovgivning er pålagt helt eller delvist at administrere en række andre ordninger end traditionel arbejdsløshedsforsikring, herunder efterløn mv.

Af § 34 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fremgår, at en anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt skal være i overensstemmelse med en standardvedtægt, som fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Lovens formålsbestemmelse er dermed forankret i arbejdsløshedskassernes vedtægter.

Der er fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 913 af 19. juni 2020, om standardvedtægt for anerkendte arbejdsløshedskasser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1343 af 11. september 2020, og der er i bilag 1 til bekendtgørelsen et paradigme for standardvedtægt for anerkendte arbejdsløshedskasser. Af paradigmet til standardvedtægten fremgår af afsnit 1, Formål og hjemsted, at "§ 1. . . . A-kasse har udelukkende til formål at sikre sine medlemmer økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere andre ordninger, som efter lovgivningen er henlagt til a-kasserne, herunder skal a-kassen medvirke til, at ledige medlemmer af a-kassen kommer i beskæftigelse. " Bestemmelsen har haft samme formulering siden 1990'erne, dog er sidste led i bestemmelsen tilføjet ved bekendtgørelse nr. 833 af 10. august 2012 om standardvedtægt for anerkendte a-kasser.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.2.1. Overvågning og tilsyn med arbejdsløshedskasserne

Det fremgår af den politiske aftale "Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen" under "Et forenklet kontaktforløb", at der skal udvikles målinger med henblik på at have overblik over arbejdsløshedskassernes indsats.

Det følger videre af aftalen, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på den baggrund skal følge op på indsatsen med udgangspunkt i lovkravene til den del af indsatsen, arbejdsløshedskasserne overtager, og det eksisterende tilsyn med jobcentrene. Hvis en arbejdsløshedskasse ikke opfylder kriterierne, igangsættes en opfølgning, hvor beskæftigelsesministeren i sidste ende kan gribe ind.

Som led i styrelsens tilsynsforpligtelse over for arbejdsløshedskasserne, udstiller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i dag målinger af dagpengemodtageres jobsøgning, arbejdsløshedskassernes afholdelse af cv- og rådighedssamtaler samt arbejdsløshedskassernes sanktionspraksis på Jobindsats.dk. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følger op over for arbejdsløshedskasser, som i målingerne ikke lever op til udvalgte kriterier, som er beskrevet i offentliggjorte administrationsmodeller.

Den gældende lovgivning indeholder ingen regler om et statsligt tilsyn med kommunernes tidlige beskæftigelsesindsats, men som følge af Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats af august 2018 følger Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering systematisk op over for kommuner, som ifølge målingerne på Jobindsats.dk har problemer med at leve op til kravene i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om antallet af jobsamtaler og tilbud til borgeren i de første 6 måneder af ledighedsperioden, herunder til dagpengemodtagere.

Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund af aftalen at udvide § 21 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. til også at omfatte arbejdsløshedskasser.

Med hjemmel i § 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med udgangspunkt i den nuværende opfølgningsmodel vedrørende kommunernes tidlige indsats udvikle en model for opfølgning over for arbejdsløshedskasser i de første tre måneder af ledighedsforløbet. Det er intentionen, at tilsynet med arbejdsløshedskasserne skal skabe åbenhed omkring og sikre opfølgning i forhold til de enkelte arbejdsløshedskassers resultater.

2.5.2.2. Arbejdsløshedskassernes formålsbestemmelse

Det fremgår af den politiske aftale "Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen", at fra 1. januar 2024 får a-kasserne ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måneder af ledighedsforløbet, og de særlige samtaletyper forenkles, så der blot er én obligatorisk samtaletype - jobsamtaler. Videre fremgår af aftalen, at arbejdsløshedskasserne skal bistå borgerne med at finde job og bistå arbejdsgiverne med rekruttering og jobformidling på tværs af virksomhedstyper og brancher.

For at kunne bistå borgeren med at finde job og virksomheder med at rekruttere arbejdskraft lægger aftalen op til, at arbejdsløshedskasserne skal kunne samarbejde med hinanden, med jobcentrene og med virksomhederne på tværs af virksomhedstyper og brancher.

Arbejdsløshedskasserne administrerer allerede i dag en række beskæftigelsesrettede indsatser. Det gælder bl.a. med hensyn til at bistå egne ledige medlemmer med at finde job, ligesom arbejdsløshedskassen kan pålægge medlemmet at søge konkrete opslåede job og henvise medlemmet til et konkret job. Mange arbejdsløshedskasser har også en praksis om at bistå ikke kun egne ledige medlemmer men jobsøgende medlemmer i det hele taget, om jobsøgning og muligheder for job.

Med aftalen udvides den bistand, arbejdsløshedskassen skal give jobsøgende, både egne medlemmer og medlemmer af andre arbejdsløshedskasser, ligesom arbejdsløshedskasserne med aftalen skal bistå arbejdsgivere med rekruttering og jobformidling på tværs af virksomhedstyper og brancher.

Da aftalen lægger op til, at arbejdsløshedskasserne fremadrettet skal kunne løse en række andre opgaver, end efter gældende regler, foreslås det præciseret, at arbejdsløshedskassernes opgaver i den beskæftigelsesrettede indsats fremgår af formålsbestemmelsen i loven.

Beskæftigelsesministeriet foreslår konkret, at formuleringen af arbejdsløshedskassernes formålsbestemmelse tilrettes, således at det tydeligt fremgår, at arbejdsløshedskassernes formål også er at administrere de beskæftigelsesrettede indsatser, som efter lovgivningen er henlagt til arbejdsløshedskasserne.

Med den ændrede formulering af formålsbestemmelsen i loven er der behov for også at ændre i bekendtgørelse nr. 913 af 19. juni 2020, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1343 af 11. september 2020, om standardvedtægt for anerkendte a-kasser, bilag 1 til bekendtgørelsen, paradigme for standardvedtægt for anerkendte a-kasser.

Det forventes, at bestemmelsen vil blive ændret således, at det kommer til at fremgå, at arbejdsløshedskasserne skal administrere beskæftigelsesrettede indsatser, som efter lovgivningen er henlagt til arbejdsløshedskasserne.

Der er med forslaget i øvrigt ikke tilsigtet ændringer af den praksis, der gennem årene har dannet sig om formålsbestemmelsens anvendelse og rækkevidde.

2.6. Øget borgerinddragelse og forenkling af kommunikationen mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser om dagpengemodtageres rådighed

2.6.1. Gældende ret

Arbejdsløshedskasserne anvender i dag digital kommunikation med dagpengemodtagere. De nærmere regler er med hjemmel i § 100 b i lov om arbejdsforsikring m.v. fastsat i bekendtgørelse nr. 1644 af 27. december 2013 om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen. Der er bl.a. fastsat regler om, at arbejdsløshedskassen skal stille en sikker digital postløsning til rådighed for medlemmerne.

Kommunerne anvender ligeledes digital kommunikation med bl.a. dagpengemodtagere. De nærmere regler er med hjemmel i § 184 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er bl.a. fastsat regler om, at kommunerne sender afgørelser om tilbud m.v., og indkaldelser til samtaler m.v. til dagpengemodtagere ved brug af Digital Post efter lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Efter § 180 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret give arbejdsløshedskassen de nødvendige oplysninger om dagpengemodtagere til brug for arbejdsløshedskassens administration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter § 181 i loven skal arbejdsløshedskassen give jobcenteret de nødvendige oplysninger om dens medlemmer til brug for jobcenterets administration af reglerne i loven.

Jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal dermed give nødvendige oplysninger om dagpengemodtagere til hinanden til brug for administration af reglerne i henholdsvis lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bestemmelserne skal medvirke til, at jobcenteret har korrekte oplysninger om den enkelte dagpengemodtager, f.eks. om dagpengemodtagerens indplaceringstidspunkt, godkendelse af dagpengemodtagerens cv, ledighedsforløbet og rådighed m.v., som arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om. Dermed har jobcenteret mulighed for at vurdere og give den rette indsats til dagpengemodtageren. Ligeledes har arbejdsløshedskassen behov for oplysninger fra jobcenteret om den indsats, jobcenteret igangsætter i forhold til en dagpengemodtager og om dagpengemodtageren gennemfører indsatsen, da det er arbejdsløshedskassen, der udbetaler dagpenge samt vurderer og træffer afgørelse om rådighed og sanktioner over for dagpengemodtageren. Der kan alene udveksles oplysninger og underretninger med arbejdsløshedskassen om dens egne aktuelle eller tidligere medlemmer.

Efter § 182 i loven fastsætter beskæftigelsesministeren regler om jobcenterets og arbejdsløshedskassens underretninger efter §§ 180 og 181, herunder om omfanget af oplysningerne og måden, tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne.

Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat regler i kapitel 24 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, hvilke oplysninger jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal give hinanden.

Efter bekendtgørelsen skal jobcenteret bl.a. underrette den enkelte dagpengemodtagers arbejdsløshedskasse, hvis dagpengemodtageren udebliver fra jobsamtaler, afviser henvist arbejde, ikke vil medvirke til at få udarbejdet eller revideret »Min Plan«, eller hvis dagpengemodtageren udebliver fra, afslår eller ophører i et tilbud eller udebliver en eller flere dage fra et tilbud, som dagpengemodtageren er begyndt i. Jobcenteret skal endvidere underrette arbejdsløshedskassen, hvis jobcenteret har givet dagpengemodtageren et rådighedsafprøvende tilbud.

Arbejdsløshedskassen skal bl.a. underrette jobcenteret, når en person er påbegyndt en dagpengeperiode efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., når der er afholdt cv-samtale med personen, og personens cv er godkendt, når personens ret til dagpenge er ophørt, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og når arbejdsløshedskassen får underretning fra et uddannelsessted om, at dagpengemodtager i jobrettet uddannelse ikke længere er studieaktiv. Arbejdsløshedskassen skal desuden efter anmodning fra jobcenteret generelt oplyse om en dagpengemodtagers rådighed, ledighedsforløb og dagpengeret.

Der er videre fastsat regler om jobcenterets og arbejdsløshedskassens indberetninger og underretninger i kapitel 33 og 34 i bekendtgørelse nr. 1282 af 14. september 2022 om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet, herunder om måden og formen for indberetning af oplysningerne.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejdsløshedskasserne og jobcentrene har siden 1990'erne udvekslet oplysninger om dagpengemodtageres beskæftigelsessag, herunder underretninger digitalt via et kodesystem. Det digitale kodeudvekslingssystem har vokset sig større og mere komplekst i takt med ændringerne i lovgivningen på beskæftigelsesområdet, og dagpengemodtagere informeres ikke systematisk når der udveksles oplysninger mellem arbejdsløshedskassen og jobcenteret i forbindelse med underretninger. Både arbejdsløshedskasser og jobcentre har gennem årene givet udtryk for, at den nuværende kommunikationsmodel er for kompleks og utilstrækkelig i forhold til at understøtte en effektiv og smidig administration af rådighedsvurderinger i arbejdsløshedskassen.

Beskæftigelsesministeriet har i samarbejde med Kommunernes Landsforening, Danske A-kasser samt udvalgte kommuner og arbejdsløshedskasser i 2021 gennemført en analyse af den digitale kommunikation mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser vedrørende underretninger. Beskæftigelsesministeriet har på den baggrund formuleret en række anbefalinger til et moderniseret og forenklet kommunikationssystem, som bl.a. indebærer at:

- Dagpengemodtagere skal informeres systematisk, når jobcenteret og arbejdsløshedskassen udveksler oplysninger om vedkommendes rådighed.

- It-understøttelsen af den digitale kommunikation mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser om underretninger skal forenkles, så antallet af underretningskoder nedbringes og fejlunderretninger så vidt muligt undgås, og at der sikres gennemsigtighed for sagsbehandlere i arbejdsløshedskasser og jobcentre.

Kommunernes Landsforening og Danske A-kasser er enige i, at der er behov for at modernisere og forenkle kommunikationen mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser omkring underretninger. Kommunernes Landsforening og Danske A-kasser inddrages derfor også i det videre arbejde med at udmønte anbefalingerne og de nødvendige ændringer i it-systemerne.

For at sikre en systematisk inddragelse af dagpengemodtagere i forbindelse med underretninger foreslås det, at der i § 182 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indsættes en ny hjemmel til, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at dagpengemodtagere skal informeres om indholdet i underretninger sendt mellem jobcenteret og arbejdsløshedskassen.

Den øvrige udmøntning af anbefalingerne om forenkling af it-understøttelsen af den digitale kommunikation mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser kan gennemføres administrativt ved at tilpasse bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med hjemmel i den nye bemyndigelse forventes der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og bekendtgørelse om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen.

Med den foreslåede ordning skal jobcenteret informere en dagpengemodtager, når der sendes en underretning til arbejdsløshedskassen om vedkommendes rådighed. Det forventes, at der vil blive stillet krav om, at jobcenteret skal sende en besked til dagpengemodtageren ved brug af Digital Post efter lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021 om Digital Post fra offentlige afsendere, på samme måde som jobcenteret i øvrigt kommunikerer med dagpengemodtagere. Der henvises til kapitel 19 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ordning skal arbejdsløshedskassen ligeledes informere dagpengemodtagere, når arbejdsløshedskassen sender et svar på jobcenterets underretning. Det forventes, at der vil blive stillet krav om, at arbejdsløshedskasserne skal anvende den digitale kommunikationsløsning, som arbejdsløshedskassen i forvejen anvender i kommunikationen med dagpengemodtagere. Der henvises til bekendtgørelse om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen.

Den foreslåede ordning vil samlet set sikre en hurtig og systematisk inddragelse af dagpengemodtagere i forbindelse med underretninger om udeblivelse fra samtaler, aktiviteter og tilbud m.v. vil understøtte den lediges retssikkerhed og inddragelse i egen sag.

Videre vil ordningen medføre et bedre og mere effektivt digitalt kommunikationssystem omkring underretninger og understøtte et mere smidigt samarbejde mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser. Endelig vil ordningen bidrage til at fjerne overflødige opgaver i rådighedsadministrationen hos arbejdsløshedskasserne.

2.7. Permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats for uddannelseshjælpsmodtagere og modtagere af overgangsydelse

2.7.1. Gældende ret

De gældende regler om jobrettet indsats for uddannelseshjælpsmodtagere blev indført ved ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 370 af 28. marts 2022, hvor jobcentrene blev givet mulighed for som et forsøg i en tidsbegrænset periode at tilbyde uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år, en jobrettet indsats.

Lovændringen var en udmøntning af trepartsaftale om mangel på arbejdskraft, indgået i oktober 2021 mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og Kommunernes Landsforening (KL).

Reglerne om forsøg om jobrettet indsats fremgår af den gældende § 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af § 30 a, stk. 1, at i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 kan jobcenteret vælge at deltage i forsøg med en jobrettet indsats og efter en konkret vurdering tilbyde personer omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, hvis personen ønsker det. Det gælder dog ikke personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate.

Målgruppen for den jobrettede indsats er personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som enten er vurderet uddannelsesparate eller aktivitetsparate, og som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, jf. § 6, nr. 4 og 5. Personer omfattet af § 6, nr. 4, der vurderes åbenlyst uddannelsesparate, er dog ikke omfattet.

For at jobcenteret kan tilbyde en jobrettet indsats, er det en betingelse, at personen ønsker en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, og at jobcenteret konkret vurderer, at personen med en jobrettet indsats vil kunne få gavn af indsatsen. Det kan f.eks. være, at en opnået joberfaring kan bidrage til afklaring og motivation for et fremtidigt uddannelsesvalg.

Jobcenteret kan tilbyde en jobrettet indsats ved første samtale eller på et hvilket som helst senere tidspunkt i kontaktforløbet, hvis jobcenteret konkret vurderer, at personen vil have gavn af en jobrettet indsats.

Det fremgår af § 30 a, stk. 2, 1. pkt., at for personer, der får tilbudt en jobrettet indsats af jobcenteret, fraviges reglerne om uddannelsespålæg i lovens § 30, stk. 4 - 11. Det fremgår videre af § 30 a, stk. 2, 2. pkt., at hvis jobcenteret tilbyder en jobrettet indsats ved den første samtale i kontaktforløbet, fritages personen tillige for at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen kan påbegynde på kortere eller længere sigt på almindelige vilkår, jf. lovens § 30, stk. 3.

Det fremgår desuden af § 30 a, stk. 2, 3. pkt., at lovens øvrige regler om tilrettelæggelsen af indsats og tilbud fortsat finder anvendelse, men skal målrettes en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, herunder skal jobcenteret tilrettelægge tilbud, jf. § 53, stk. 5, kontaktforløb, jf. § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, nr. 3, og »Min Plan«, jf. § 41, stk. 1 og 2, nr. 2, med henblik på en jobrettet indsats.

Endelig fremgår det af § 30 a, stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om forsøget, herunder regler om indsamling af data, evaluering af forsøget og brug af »Min Plan«.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 389 af 28. marts 2022 om forsøg med jobrettet indsats for unge.

For personer, der skal i en jobrettet indsats, kan indsatsen f.eks. bestå i virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering. Kontaktforløbet skal tilrettelægges med det formål, at personen hurtigst muligt opnår ordinært job, eller, hvis dette ikke er umiddelbart realistisk, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet, eventuelt i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager. Jobcenteret og den unge skal arbejde med et jobmål i stedet for et uddannelsesmål, og jobmålet skal fremgå af »Min Plan«. Indholdet i jobsamtaler skal være jobrettet under hensyntagen til personens jobmål, og tilbud skal gives med henblik på, at personen hurtigst muligt kommer i job eller bringes tættere på sit jobmål. Herudover skal personen registrere CV-oplysninger på Jobnet.

Den unge kan efter de gældende regler få mentorstøtte under den jobrettede indsats efter § 167 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med indførelsen af forsøgsordningen, hvor jobcenteret fik mulighed for at tilbyde unge en jobrettet indsats, er der ikke ændret på det overordnede mål om, at unge skal påbegynde en uddannelse, eller at de skal stå til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse, jf. formålsbestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og § 13, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at for uddannelses- og aktivitetsparate unge, der omfattes af den jobrettede indsats, skal kommunen tilrettelægge indsatsen med henblik på at understøtte, at den unge på sigt kan påbegynde en uddannelse.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslaget L 115 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Udmøntning af trepartsaftale om mangel på arbejdskraft vedrørende forsøg med jobrettet indsats for unge, ydelsesmæssige sanktioner og forbud mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder), hvoraf det fremgår, at i tilfælde, hvor den jobrettede indsats fører til, at den unge bliver motiveret til at begynde på en ordinær uddannelse og søger om optagelse på en uddannelse, som jobcenteret vurderer er realistisk, at den unge kan gennemføre, skal jobcenteret give den unge et uddannelsespålæg, da der med uddannelsespålægget følger en understøtning af den unges overgang til og fastholdelse i uddannelse.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om, at forsøget skal gøres permanent, således at alle kommuner fra og med den 1. januar 2024 skal give mulighed for, at personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som enten er vurderet uddannelsesparate eller aktivitetsparate, og som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, kan tilbydes en jobrettet indsats. Det gælder dog ikke åbenlyst uddannelsesparate.

Som under forsøget skal det fortsat være en betingelse for at være omfattet af den jobrettede indsats, at personen selv ønsker en jobrettet indsats, da den unges motivation er afgørende for, om indsatsen skal tilrettelægges efter uddannelse eller job. Den jobrettede indsats kan være relevant for de unge, der bliver mere motiverede og afklarede af at komme ud på en virksomhed med kollegaer og arbejdsopgaver end at påbegynde en uddannelse. Formålet med den jobrettede indsats er at få flere unge i job og begrænse frafald fra uddannelse, hvis den unge ikke er motiveret for uddannelse. Den jobrettede indsats skal tilrettelægges med henblik på at understøtte, at den unge på sigt kan påbegynde en uddannelse. Det kan f.eks. være unge, der overgår til ordinært job og på et senere tidspunkt får mod på at påbegynde en uddannelse.

Den foreslåede permanentgørelse indebærer, at jobcentrene også efter forsøgsperiodens udløb skal kunne tilbyde målgruppen en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats på de samme betingelser som under forsøget.

Da forsøget blev indført, var det hensigten, at forsøget skulle løbe i en begrænset periode, og reglerne om forsøgsordningen blev derfor samlet i den gældende § 30 a, hvor det blev fastsat i bestemmelsen, at for personer, der får tilbudt en jobrettet indsats, fraviges kravet om uddannelsespålæg, og gældende regler om kontaktforløb, indsats og tilbud skal målrettes en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats.

Da aftalepartierne er enige om, at forsøget med den jobrettede indsats skal permanentgøres, foreslår Beskæftigelsesministeriet, at relevante bestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder reglerne om kontaktforløb (lovens § 28), fravigelse af uddannelsespålægget (lovens § 30), tilbud (lovens § 53) og virksomhedspraktik (lovens § 58), konsekvensrettes, således at reglerne tilpasses den jobrettede indsats for målgruppen. Hertil kommer enkelte præciseringer af øvrige regler.

Med muligheden for at tilbyde unge en jobrettet indsats ændres der ikke på det overordnede mål om, at den unge på længere sigt skal påbegynde en uddannelse, eller på, at de skal stå til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse, jf. den gældende formålsbestemmelse i § 1, stk. 1, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og § 13, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at for uddannelses- og aktivitetsparate unge, der omfattes af den jobrettede indsats, skal kommunen tilrettelægge indsatsen med henblik på at understøtte, at den unge på sigt kan påbegynde en uddannelse.

Nedenfor beskrives de enkelte elementer i den foreslåede permanente ordning.

2.7.2.1. Målgruppen for den jobrettede indsats

Det foreslås, at målgruppen, der kan tilbydes en jobrettet indsats, også fremover vil være personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, omfattet af § 6, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bortset fra åbenlyst uddannelsesparate, og personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, omfattet af § 6, nr. 5. Disse personer kan ligesom efter de gældende regler få en jobrettet indsats, hvis jobcenteret vurderer, at personerne vil kunne få gavn af en jobrettet indsats. Det er et krav, at personen selv ønsker en jobrettet indsats.

Hvis jobcenteret vurderer, at den unge er i målgruppen for en jobrettet indsats, skal jobcenteret vejlede om muligheden for den jobrettede indsats.

Den unge kan selv anmode jobcenteret om at vurdere, om vedkommende er i målgruppen for en jobrettet indsats. Hvis jobcenteret vurderer, at den unge vil have gavn af en sådan indsats, f.eks. ved at den unge opnår joberfaring, som på sigt kan bidrage til afklaring og motivation for et fremtidigt uddannelsesvalg, kan jobcenteret tilbyde den unge en jobrettet indsats efter den foreslåede § 30 a.

Hvis jobcenteret vurderer, at den unge ikke er i målgruppen for en jobrettet indsats, skal personen have en indsats inden for rammerne af uddannelsespålægget efter de gældende regler i lovens § 30.

2.7.2.2. Visitation til jobrettet indsats og undtagelse fra uddannelsespålægget

Visitationen til en jobrettet indsats kan påbegyndes ved den første samtale i kontaktforløbet eller på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet. Både aktivitetsparate og uddannelsesparate personer, jf. lovens § 6, nr. 4 eller 5, kan få tilbudt en jobrettet indsats. Åbenlyst uddannelsesparate kan dog ikke få en jobrettet indsats efter § 30 a.

Hvis jobcenteret efter en konkret vurdering skønner, at en person i målgruppen for en jobrettet indsats vil kunne have gavn af en jobrettet indsats, og personen samtidig selv ønsker at deltage i en jobrettet indsats, skal personen ikke have et uddannelsespålæg. Personer, som allerede har et uddannelsespålæg, når de får en jobrettet indsats, undtages ligeledes fra uddannelsespålægget.

Jobcenteret kan tilbyde personer i målgruppen den jobrettede indsats ved den første samtale eller på et hvilket som helst tidspunkt efter den første samtale, hvis jobcenteret vurderer, at personen er i målgruppen for indsatsen.

Det foreslås, at de gældende regler om visitationen til jobrettet indsats for personer omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, videreføres uændret. Det svarer til de gældende regler i forsøgsordningen, som vil blive videreført i den permanente ordning.

2.7.2.3. Kontaktforløbet

Formålet med kontaktforløbet for personer i jobrettet indsats er efter de gældende regler, at personen opnår ordinært job hurtigst muligt, eller, hvis dette ikke er umiddelbart realistisk, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet, evt. i form af få ugentlige arbejdstimer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager. Indholdet i jobsamtalerne skal understøtte formålet med kontaktforløbet.

Det foreslås, at formålsbestemmelsen om kontaktforløbet i lovens § 28, stk. 1, nr. 2, og 3, præciseres, så det fremgår af bestemmelsen, at formålet med kontaktforløbet for personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i en indsats efter den foreslåede § 30 a, er, at personen opnår ordinært job hurtigst muligt, eller, hvis dette ikke er umiddelbart realistisk, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet, eventuelt i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager, og for personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, med et uddannelsespålæg efter § 30, er formålet med kontaktforløbet, at personen hurtigst muligt begynder en studie- eller erhvervsrettet uddannelse på almindelige vilkår, eller, hvis dette ikke er umiddelbart realistisk, at personen bliver klar til at påbegynde og gennemføre en sådan uddannelse.

Forslagene betyder, at de gældende regler om kontaktforløbet for personer omfattet af den jobrettede indsats også omfatter personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i en indsats efter den foreslåede § 30 a.

Det vil sige kontaktforløbet for personer, der er i en jobrettet indsats, bliver det samme som for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og modtagere af overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og revalideringsforløb svarende til, hvad der er fastsat i de gældende regler.

Forslagene svarer til de gældende regler i forsøgsordningen, som vil blive videreført i den permanente ordning.

2.7.2.4. Registrering af cv-oplysninger

Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, skal efter gældende regler registrere cv-oplysninger på Jobnet, og cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold og skal løbende opdateres. Oplysningerne kan efter aftale mellem jobcenteret og personen gøres tilgængelige for søgning for arbejdsgivere.

Det foreslås, at de gældende regler om registrering af cv-oplysninger for personer omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, videreføres uændret. Det svarer til de gældende regler i forsøgsordningen, som vil blive videreført i den permanente ordning.

2.7.2.5. »Min Plan« og jobmål

I »Min Plan« beskrives den beskæftigelsesrettede indsats, som personen skal have udarbejdet med henblik på at få personen i varigt job på det ordinære arbejdsmarked, herunder med få ugentlige arbejdstimer. »Min Plan« skal bl.a. indeholde oplysninger om jobmål, om de aftaler om og krav til jobsøgning, som jobcenteret og personen aftaler samt om øvrige aftalte indsatser.

Det foreslås, at personer omfattet § 6, nr. 4 og 5, i en jobrettet indsats efter den foreslåede § 30 a, omfattes af de gældende regler om registrering i »Min Plan« for personer, som har et jobmål.

Forslaget kræver ikke ændring af lovens § 41 om »Min Plan«, da forslaget er omfattet af den gældende ordlyd af bestemmelsen.

2.7.2.6. Tilbud

Det er efter de gældende regler en overordnet betingelse for tilbud, at de så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og de gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Jobcenteret kan dog under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet i særlige tilfælde vælge at give et tilbud, som ikke umiddelbart falder inden for den lediges ønsker. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor et tilbud retter sig mod et område med gode jobmuligheder, og hvor jobcenteret vurderer, at det netop er det, der skal til for at bringe personen tættere på selvforsørgelse.

Det foreslås, at det i lovens § 53, stk. 4, som vedrører tilbud i den beskæftigelsesrettede indsats, indsættes, at personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i en jobrettet indsats, omfattes af bestemmelsen.

Det foreslås endvidere, at det i lovens § 53, stk. 5, som vedrører den uddannelsesrettede indsats, præciseres, at bestemmelsen omfatter personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, med uddannelsespålæg.

Forslagene er en konsekvens af, at personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, efter forslaget om permanentgørelse af den jobrettede indsats, jf. den foreslåede § 30 a, både vil kunne få en jobrettet og en uddannelsesrettet indsats.

2.7.2.7. Mentorstøtte

Efter de gældende regler kan jobcenteret sideløbende med den jobrettede indsats bevilge mentorstøtte, f.eks. hvis den unge har behov for støtte i opstarten af lønnede timer på en virksomhed.

Det foreslås, at de gældende regler om tilbud om mentorstøtte for personer omfattet af den jobrettede indsats videreføres uændret.

2.7.2.8. Overgang fra en jobrettet indsats til ordinær beskæftigelse

Hvis den unge får ordinær beskæftigelse og bliver selvforsørgende, vil den unge ophøre i den jobrettede indsats.

Hvis den unges deltagelse i en jobrettet indsats fører til, at den unge får ordinære timer med arbejdsindtægter på en virksomhed, fortsætter den unge i den jobrettede indsats, og arbejdsindtægterne trækkes fra i ydelsen. Gældende regler for udbetaling af ydelse, herunder reglerne om udbetaling af supplerende ydelse, finder fortsat anvendelse. Ved beregningen ses der bort fra et beløb pr. udført arbejdstime, jf. den gældende § 31 i lov om aktiv socialpolitik. Indsatsen vil i disse tilfælde tilrettelægges efter, at der skal være progression i timer, således at den unge kan få en gradvis stigning i antallet af ordinære timer. F.eks. kan en ansættelse i virksomhedspraktik med få ordinære timer gradvist øges til et højere antal timer, så den unge bliver selvforsørgende.

2.7.2.9. Skift fra en jobrettet til en uddannelsesrettet indsats med uddannelsespålæg

Hvis en person ikke længere ønsker at være i en jobrettet indsats, men ønsker at overgå til en uddannelsesrettet indsats, skal personen have et uddannelsespålæg, jf. forslaget til § 30 a, stk. 4. Dette følger allerede af gældende ret, men foreslås præciseret i bestemmelsen.

Det foreslås, at det fastsættes i reglerne, at jobcenteret skal vurdere, om en person, der ikke opfylder betingelserne om cv-oplysninger eller følger det aftalte i »Min Plan«, fortsat skal være omfattet af den jobrettede indsats, evt. med støtte, eller om personen skal have et uddannelsespålæg.

Hvis en person i en jobrettet indsats ikke opfylder betingelserne om at registrere cv-oplysninger m.v. eller ikke følger de aftaler, der fremgår af »Min Plan«, kan der opstå tvivl, om personen stadig er motiveret for en jobrettet indsats. Jobcenteret vil så skulle vurdere, om personen fortsat er motiveret for en jobrettet indsats og om personen har brug for hjælp og støtte for at fortsætte i den jobrettede indsats, eller om personen i stedet skal have et uddannelsespålæg. Det vil således være op til jobcenteret at vurdere, om personen skal have et uddannelsespålæg, eller om personen fortsat kan have gavn af en jobrettet indsats.

Med permanentgørelsen vil der ikke blive ændret på de gældende regler om rådighed og sanktioner for personer, der modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse i lov om aktiv socialpolitik. Derfor kan der - som efter gældende regler - med den foreslåede ordning ikke sanktioneres for manglende jobsøgningsaktivitet, eller hvis personen ikke opfylder betingelserne om cv-oplysninger og »Min Plan«, jf. den foreslåede § 30 a, stk. 3.

Efter den foreslåede § 30 a, stk. 1, 1. pkt., kan den jobrettede indsats alene gives til unge, som selv ønsker den. Det er derfor afgørende for den unges deltagelse, at vedkommende er motiveret for en jobrettet indsats. Det betyder, at hvis den unge ikke længere ønsker en jobrettet indsats, skal jobcenteret i stedet iværksætte en uddannelsesrettet indsats efter de gældende regler i § 30, stk. 3-11. Det betyder bl.a., at den unge skal have et uddannelsespålæg.

2.8. Forenkling af krav til vejledning af personer, der modtager af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen

2.8.1. Gældende ret

Det er i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021 med senere ændringer, fastsat, at kommunen senest ved første jobsamtale efter ansøgning om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb og jobafklaringsforløb samt ledighedsydelse, skal vejlede om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen.

For modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp er det i § 35, stk. 1, i loven fastsat, at hvis kommunen ikke har vejledt en person, jf. 2. og 3. pkt., inden indkaldelsen til den første jobsamtale efter anmodning om hjælp, kan kommunen, når den indkalder personen til den første jobsamtale, vejlede personen skriftligt om, at personen skal møde til jobsamtalen, og at hvis personen udebliver uden rimelig grund fra jobsamtalen, vil personen blive sanktioneret med en sanktionssats for hver dag, personen udebliver. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a er i øvrigt betinget af, at kommunen vejleder ansøgeren eller modtageren af hjælp om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen. Kommunen skal

1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger,

2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen,

3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og

4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis

a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller

b) personen anmoder kommunen om vejledning.

For modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb er det i § 69 a, stk. 1, og § 69 l, stk. 1, i loven fastsat, at har kommunen ikke vejledt en person, jf. 2. og 3. pkt., inden indkaldelsen til den første jobsamtale efter personen er påbegyndt et ressourceforløb eller et jobafklaringsforløb, kan kommunen, når den indkalder personen til den første jobsamtale, vejlede personen skriftligt om, at personen skal møde til jobsamtalen, og at hvis personen udebliver uden rimelig grund fra jobsamtalen, vil personen blive sanktioneret med en dagssats for hver dag, personen udebliver. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse efter §§ 69 b-69 e eller §§ 69 m-69 p er i øvrigt betinget af, at kommunen, efter at personen er blevet berettiget til ressourceforløbsydelse, vejleder modtageren af ydelsen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med ydelsen. Kommunen skal

1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger,

2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen,

3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og

4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis

a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller

b) personen anmoder kommunen om vejledning.

For modtagere af ledighedsydelse er det i § 75 a, stk. 1, i loven fastsat, at har kommunen ikke vejledt en person, jf. 2. og 3. pkt., inden indkaldelsen til den første jobsamtale efter personen er begyndt at modtage ledighedsydelse, kan kommunen, når den indkalder personen til den første jobsamtale, vejlede personen skriftligt om, at personen skal møde til jobsamtalen, og at hvis personen udebliver uden rimelig grund fra jobsamtalen, vil personen blive sanktioneret med en dagssats for hver dag, personen udebliver. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ledighedsydelse efter §§ 76-77 b er i øvrigt betinget af, at kommunen, efter at personen er blevet berettiget til ledighedsydelse, vejleder modtageren af ydelsen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med ydelsen. Kommunen skal

1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger,

2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen,

3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og

4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis

a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller

b) personen anmoder kommunen om vejledning.

Efter reglerne skal kommunen ikke vejlede en person, der ansøger om hjælp eller modtager hjælp skriftligt, hver gang personen får et tilbud, henvises til arbejde, indkaldes til samtale m.v. Kommunen skal i stedet vejlede i forhold til alle rettigheder og pligter vedrørende rådighed og sanktioner senest ved første jobsamtale og derefter mindst hvert halve år. Vejledningen skal ikke rette sig specifikt mod den konkrete aktivitet, som kommunen tilbyder eller indkalder personen til, og kommunen skal således ikke målrette vejledningen i forhold til, om personen bliver indkaldt til en samtale, et tilbud m.v.

Kommunen skal drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger for derved at medvirke til at sikre, at personen kan forstå sine rettigheder og pligter.

Af vejledningen skal følgende klart fremgå:

- Hvilke rådighedspligter personen er omfattet af.

- Hvilken konsekvens det har for ydelsen, hvis personen udebliver fra samtaler eller tilbud m.v., f.eks. fradrag i eller nedsættelse af hjælpen.

- Hvilke skridt personen skal foretage for igen at blive berettiget til hjælpen.

Kommunen skal efter reglerne sikre, at vejledningen bliver gennemgået og gjort tilgængelig for personen hvert halve år. Gennemgangen af vejledningen hvert halve år skal ske ved personlig kontakt til personen, men kommunen kan efter omstændighederne vælge at foretage gennemgangen pr. telefon m.v. Dog skal kommunen være opmærksom på, at der i forhold til en aktivitetsparat person kan være behov for, at vejledningen gennemgås ved personligt fremmøde med henblik på at sikre, at personen forstår sine rettigheder og pligter.

Kommunen skal endvidere sikre, at vejledningen bliver gennemgået hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at personen har behov for hyppigere vejledning, eller personen selv anmoder kommunen om vejledning.

Hyppigere vejledning kan f.eks. være relevant i forhold til aktivitetsparate modtagere af hjælp, som kan være meget udsatte og skrøbelige personer, der kan have svært ved at overskue og overholde de forpligtelser, der gælder for at kunne modtage ydelsen, f.eks. på grund af svær psykisk sygdom, misbrugsproblemer, hjemløshed eller lignende. Hyppigere vejledning kan endvidere være relevant i forhold til personer, der flere gange ikke overholder deres rådighedsforpligtelse.

Kommunen skal dokumentere på personens sag, hvilken vejledning kommunen har givet til personen, og at vejledningen er udleveret til og gjort tilgængelig for personen, herunder hvornår den er givet, og hvilken ordlyd den givne vejledning har.

Vejledningen skal desuden gøres tilgængelig for personen f.eks. på kommunens hjemmeside, således at den kan tilgås fra pc, telefon m.v., og således at det vil være muligt for personen selv at finde oplysningerne.

Der er udarbejdet brugervenlige pjecer med vejledning om rådighed og sanktioner for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse.

Kommunerne kan anvende pjecerne, når kommunen skal vejlede personen om dennes rettigheder og pligter. Pjecerne kan indgå i første jobsamtale, hvor kommunen skal vejlede personen om rettigheder og pligter i forbindelse med opfyldelse af rådighedsforpligtelsen og sanktionering for manglende opfyldelse af forpligtelsen. Pjecerne kan også løbende udleveres til personen og dermed bidrage til at sikre, at personerne får den nødvendige vejledning.

Pjecerne er et vejledningsværktøj for kommunerne, og det står hver enkelt kommune frit for at modificere pjecerne, f.eks. med et logo, illustrationer/videoklip, eller andet, hvis kommunen mener, at dette måtte fremme brugervenligheden.

Manglende iagttagelse af vejledningspligten medfører, at kommunen ikke kan træffe afgørelse efter sanktionsbestemmelserne i §§ 36-40 a, §§ 69 b-69 e, §§ 69 m-69 p og §§ 76-77 b i lov om aktiv socialpolitik. Det gælder også, hvis kommunen ikke kan dokumentere, at vejledningspligten er opfyldt.

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale "Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen", at det skal undersøges, hvordan reglerne om jobcentrenes vejledning af borgerne kan nytænkes, så det i højere grad bliver muligt at anvende digitale værktøjer. Aftalen er et udtryk for et politisk ønske om, at borgernes retssikkerhed styrkes, at borgerne ikke føler, at de mødes med mistillid af systemet på baggrund af, at vejledningen om rettigheder og pligter gentages løbende, og at jobcentermedarbejderne skal bruge mindre tid i deres samtaler på at informere om rettigheder, pligter og konsekvenser, og mere tid på at hjælpe borgere i arbejde.

De nuværende regler om vejledningspligt i loven blev indført med sanktionsaftalen fra 2018 og trådte i kraft den 1. januar 2020. Sigtet var bl.a. at forenkle tilrettelæggelsen af kommunernes vejledningsindsats i forhold til rådighed og sanktioner både i forhold til indhold og omfang. Den forenklede vejledning skulle gøre det lettere for personen at forstå sin rådighedspligt og de sanktioner, der er forbundet med tilsidesættelsen af rådighedspligten. Dette skulle bidrage til at sikre borgernes retssikkerhed.

Fra 1. januar 2020 skulle kommunerne således ikke længere skriftligt vejlede om rådighed og sanktioner hver gang en person indkaldes til jobsamtale, får et tilbud m.v., men i stedet senest ved første jobsamtale give en vejledning om alle rettigheder og pligter forbundet med hjælpen og derefter vejlede personen mindst hvert halve år. Til dette har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejdet vejledningspjecer, som skal bidrage til, at personerne får den nødvendige vejledning. Kommunerne kan anvende vejledningspjecerne.

Fra 1. januar 2020 stilles der i loven bl.a. krav om, at kommunen senest ved første jobsamtale skal gennemgå, drøfte og udlevere vejledningen skriftligt, som umiddelbart efter samtalen skal sendes til borgeren, samt at der mindst hvert halve år skal der ske genvejledning. Vejledningen skal gennemgås hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller personen anmoder kommunen om vejledning.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er via kommunenetværk og Ankestyrelsens praksisundersøgelse blevet opmærksom på, at der er udfordringer med reglerne om kommunernes vejledningspligt om alle rettigheder og pligter forbundet med hjælpen i loven. Jobcentre oplever, at de skal bruge meget tid på vejledning, hvilket tager tid fra bestræbelserne på at hjælpe borgerne i arbejde. Ankestyrelsens praksisundersøgelse på baggrund af sanktionsaftalen viser, at kommunerne har problemer med at overholde de forvaltningsretlige regler om vejledning. I mange sager har kommunerne ikke dokumenteret, at de har overholdt de formelle regler i forbindelse med vejledningen af borgerne, og Ankestyrelsen lægger derfor til grund, at vejledningen ikke opfylder lovens krav om korrekt vejledning.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i september 2022 gennemført et praksistjek (kvalitativ erfaringsindsamling) i udvalgte kommuner for at indsamle viden om, hvordan rammerne for vejledning kan forbedres, herunder kommunernes og borgernes erfaringer og overvejelser om digitale værktøjer. Praksistjekket viser, at kravene til vejledning i loven opleves som en unaturlig del af samtalen og kan have en negativ indvirkning på samtalen, samt at flere kommuner ønsker mere fleksible rammer for vejledningen, herunder brug af digitale værktøjer i vejledningen f.eks. videovejledning, som for nogle borgere kan give bedre samtaler og forståelse af reglerne, men ikke kan stå alene. Flere kommuner giver også udtryk for, at de har gode erfaringer med videovejledning som supplement til den skriftlige og mundtlige vejledning. Flere kommuner giver endvidere udtryk for, at de oplever, at proceskravene i reglerne er unødigt rigide i forhold til, hvordan der skal vejledes, og at reglerne ikke nødvendigvis styrker borgerne retssikkerhed, da borgerne i nogle tilfælde opfatter reglerne som udtryk for, at kommunerne ikke har tillid til, at de opfylder deres rådighedsforpligtelse.

Det foreslås derfor, at reglerne om kommunernes vejledning af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse forenkles, således at der alene stilles krav om, at vejledningen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner skal ske skriftligt som betingelse for, at kommunen kan give ydelsesmodtageren en sanktion. Reglerne i § 35, stk. 1, § 69 a, stk. 1, § 69 l, stk. 1, og § 75 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik foreslås derfor forenklet, således at der ud over kravet om skriftlighed ikke stilles yderligere formelle krav til vejledningen.

Det betyder, at kommunerne fortsat har pligt til skriftligt at oplyse modtagere af hjælp om konsekvenserne af ikke at overholde rådighedsforpligtelsen, idet den manglende overholdelse kan få konsekvenser i hjælpen i form af sanktioner.

Pligten til at vejlede skriftligt er et minimumskrav.

Kommunen vælger selv, om kommunen vil vejlede om alle regler om rådighed og sanktioner, eller om kommunen vil vejlede i forhold til den konkrete aktivitet, som borgeren bliver indkaldt til f.eks. vejledning om, hvad der sker, hvis borgeren ikke møder i et tilbud. Kommunen vil også i indkaldelsen til 1. jobsamtale kunne vejlede om, at hvis borgeren ikke møder op, vil kommunen træffe afgørelse om en sanktion, med mindre borgeren havde en rimelig grund til ikke at møde til samtalen f.eks. sygdom.

Ud over kravet om at vejledningen skal være skriftlig, skal kommunerne herudover vurdere, om der er behov for yderligere vejledning, f.eks. mundtligt eller digitalt. Det kan f.eks. være for udsatte borgere, som kan have svært ved at forstå kommunens vejledning om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner. Kommunens vejledning vil skulle tage hensyn til den enkelte borgers forhold, herunder at borgeren kan forstå vejledningen. Det kan f.eks. indebære, at kommunen vil skulle gentage vejledningen, når kommunen vurderer, at det er relevant at gentage vejledningen, eller hvis borgeren beder om vejledning. Dette følger af de almindelige forvaltningsretlige principper, som fremgår af bl.a. retssikkerhedsloven, forvaltningsloven og god forvaltningsskik.

For modtagere af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik kan det f.eks. være relevant at vejlede om konsekvenserne af manglende overholdelse af betingelserne/forudsætningerne for hjælpen, f.eks. overholdelse af rådighedsforpligtelsen i § 8 a, § 13, § 13 a, § 69, § 69 k og § 75 i lov om aktiv socialpolitik, idet den manglende overholdelse, f.eks. ved udeblivelse uden rimelig grund kan få konsekvenser for ydelsen i form af sanktioner efter §§ 36-40 a, §§ 69 b-69 e, §§ 69 m-69 p og §§ 76-77 b, i lov om aktiv socialpolitik.

Det er væsentligt, at borgeren får klar besked om sine rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner og konsekvenserne af, at rådighedspligten ikke overholdes. Det er kommunerne, der skal kunne dokumentere, at borgeren har fået vejledning, og at vejledningen har været tilstrækkelig præcis til, at vedkommende burde forstå, hvilke konsekvenser manglende overholdelse af rådighedsforpligtelsen har.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1-4.

2.9. Øvrigt forslag (ikke en del af "Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen")

Lovforslaget indeholder et forslag til en ændring, der ikke er en del af "Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen".

2.9.1. Kompetencefordeling ved udpegning af medlemmer og suppleanter til de regionale arbejdsmarkedsråd

2.9.1.1. Gældende ret

Efter § 27, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. nedsætter beskæftigelsesministeren otte regionale arbejdsmarkedsråd, der har til opgave at sikre koordination og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem kommuner og arbejdsløshedskasser. Rådene skal endvidere understøtte samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhvervshuse og understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig arbejdskraft på tværs af kommunegrænser.

Det følger af § 28, stk. 2, 1. pkt., i loven, at beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af et regionalt arbejdsmarkedsråd efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder.

Det følger videre af § 28, stk. 3, i loven, at beskæftigelsesministeren på samme måde udpeger en suppleant for hvert medlem.

Efter § 28, stk. 5, i loven udpeges medlemmer, suppleanter for medlemmerne og tilforordnede for 4 år ad gangen. Det regionale arbejdsmarkedsråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Såfremt et medlem af et regionalt arbejdsmarkedsråd eller en suppleant for et medlem fratræder under rådets funktionsperiode - f.eks. som følge af at vedkommende går på pension eller får nyt arbejde - er beskæftigelsesministeren således også ansvarlig for at udpege et nyt medlem eller en suppleant herfor i løbet af funktionsperioden.

Med henblik på at minimere sagsmængden til beskæftigelsesministeren er det på nuværende tidspunkt praksis i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering - der indledningsvist modtager indstillingerne fra de respektive organisationer og myndigheder - at pulje de løbende indstillinger, der finder sted under rådets funktionsperiode. Dette medfører således forøget ventetid for de repræsenterede organisationer og myndigheder.

Der har de seneste år været ca. 25 løbende, årlige udskiftninger af medlemmer og suppleanter.

2.9.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse uhensigtsmæssigt, at de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder oplever ventetid i forbindelse med den løbende udpegning af rådets medlemmer og suppleanter, ligesom den løbende udpegning pålægger beskæftigelsesministeren en unødig arbejdsbyrde.

Det foreslås derfor, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fremadrettet vil kunne udpege et medlem af rådet eller en suppleant for et medlem på vegne af beskæftigelsesministeren, hvis et medlem eller en suppleant fratræder under rådets funktionsperiode.

Forslaget vil medføre, at der sikres en hurtigere og smidigere udpegning af medlemmer og suppleanter for de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

2.10. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Databeskyttelsesforordningen har direkte virkning i Danmark, og databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder bl.a. for behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databehandling.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der ved udarbejdelse af lovforslaget er taget højde for, at behandlingen af personoplysninger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.

Beskæftigelsesministerieret vurderer, at de foreslåede ændringer i kontaktforløbet, hvor arbejdsløshedskassen for dagpengemodtagere har ansvaret for kontaktforløbet inden for de første 3 måneder og ændringer i anvendelsen af samtaletyper i arbejdsløshedskasserne ikke giver anledning til registrering eller anden behandling af nye oplysningstyper. Arbejdsløshedskasserne vil skulle registrere oplysninger i medlemmets Min plan, herunder jobmål. Der er tale om oplysningstyper som jobcentre og arbejdsløshedskasser også behandler efter gældende regler. Arbejdsløshedskassen vil sammen med medlemmet kunne indstille forslag om tilbud til jobcenteret. Der vil være tale om behandling af oplysninger om tilbudstyper som jobcentre og arbejdsløshedskasser også behandler efter gældende regler.

En arbejdsløshedskasse vil som noget nyt, jf. forslagets § 1, nr. 5, kunne behandle formidlingsrelevante oplysninger, herunder cv-oplysninger og oplysninger om personnummer, om medlemmer af andre arbejdsløshedskasser. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at denne behandling kan ske i overensstemmelse med de grundlæggende behandlingsprincipper i databeskyttelsesforordningens artikel 5 og i øvrigt i al væsentlighed ske efter forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling kan ske hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Efter omstændighederne kan der være behov for at videregive oplysninger om helbredsmæssige begrænsninger registreret af borgerens arbejdsløshedskasse eller jobcenter, da sådanne kan have betydning for hvilke arbejdsopgaver eller stillinger en ledig kan varetage inden for gældende rådighedsregler. Der vil alene skulle videregives oplysninger om helbredsmæssige begrænsninger, der er nødvendige for, at man kan lave en jobformidling, der tager hensyn til borgerens forudsætninger. Formålet med at dele disse oplysninger er, at hjælpe den ledige og arbejdsgivere med jobformidling, i situationer hvor det er relevant for arbejdsgiveren, at kende helbredsmæssige begrænsninger. Behandlingen af sådanne oplysninger vil skulle ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 9 om behandlingen af særlige kategorier af personoplysninger, herunder helbredsoplysninger. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at behandlingen kan finde sted efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g. Efter artikel 9, stk. 2, litra g, kan behandling finde sted, hvis den er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.

Det er således ministeriets vurdering, at behandlingen er i samfundets interesse.

Arbejdsløshedskassens behandling af oplysninger om personnummer for medlemmer af andre arbejdsløshedskasser, jf. forslaget til § 1, nr. 5, vurderes at kunne ske i overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1, hvorefter private må behandle oplysninger om personnummer, når det følger af lovgivningen.

Der forventes ikke behandlet nye oplysningstyper i forbindelse med en øget borgerinddragelse og forenkling af kommunikationen mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser om dagpengemodtageres rådighed. Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med kommunikationen mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser om underretningspligtige hændelser, arbejdsløshedskassernes besvarelse af underretninger og indberetningen af oplysninger om eventuelle sanktioner vil fortsat skulle ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de grundlæggende principper i forordningens artikel 5, oplysningspligten og retten til indsigt.

Lovforslaget giver derudover ikke anledning til behandling af nye oplysningstyper eller nye former for behandlinger.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Implementeringsmenteringskonsekvenser for det offentlige

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser er i overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare regler, idet det fremover er mere entydigt, hvordan ansvaret for kontaktforløbet i forhold til dagpengemodtagere er fordelt mellem arbejdsløshedskasserne og kommunerne. Med forslaget vil der endvidere blive færre samtaletyper, som arbejdsløshedskasserne skal anvende. Det bidrager også til mere enkle og klare regler.

Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser er i overensstemmelse med princip 2 om digital kommunikation, idet flere samtaler kan selvbookes af dagpengemodtagere. Og det bliver muligt for det enkelte jobcenter at vælge om samtaler, hvor arbejdsløshedskassen deltager, skal selvbookes eller om jobcenteret indkalder. Det vil dermed som noget nyt være muligt, inden for de rammer som den enkelte arbejdsløshedskasse og jobcenter aftaler, at understøtte, at dagpengemodtagere også kan selvbooke disse samtaler.

Det vurderes ligeledes at være i overensstemmelse med princip 2, at kommunerne får bedre muligheder for, at anvende f.eks. videomateriale i vejledningen af borgerne om rettigheder og pligter efter lov om en aktiv socialpolitik.

Det vurderes, at forslaget understøtter princip 4 om sammenhæng på tværs, brugen af ensartede begreber og genbrug af data samt princip 6 om anvendelsen af offentlig infrastruktur, idet eksisterende it-systemer på beskæftigelsesområdet og snitflader mellem systemerne med mindre tilpasninger anvendes til understøttelse af forslaget.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at risiciene ved den tekniske implementering af regelændringerne er begrænsede, da der i væsentligt omfang er tale om mindre justeringer af eksisterende og fungerende tekniske snitflader, herunder i forhold til »Min Plan« og jobordrer. I forbindelse med de foreslåede ændringer i kontaktforløbet, hvor arbejdsløshedskassen for dagpengemodtagere har ansvaret for kontaktforløbet inden for de første 3 måneder vil arbejdsløshedskasserne i forhold til udarbejdelsen af »Min Plan« anvende tekniske snitflader i kommunikationen med Beskæftigelsesministeriets fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) som jobcentrene allerede anvender. Det forventes endvidere, at arbejdsløshedskasserne i forbindelse med delingen af oplysninger om jobordrer og samarbejde med jobcentre og andre arbejdsløshedskasser om formidling kan anvende de tekniske snitflader i kommunikationen med DFDG som jobcentrene allerede anvender.

I forbindelse med den foreslåede lempelse af uddannelsespålægget med fortsat mulighed for en jobrettet indsats til unge fortsættes anvendelsen af de mindre justeringer af den eksisterende system- og dataunderstøttelse, der blev foretaget forud for forsøget således, at de unge ved registreringen i »Min Plan« kan få den tekniske plantype »jobplan«, hvori der kan registreres jobmål. Der er tale om en teknisk plantype, der i også anvendes for andre målgrupper i beskæftigelsesindsatsen og anvendes it-systemerne. Dataudvekslingen understøttes, som i dag, af kommunernes fagsystemer og af statslige it-systemer, DFDG og Jobnet.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med princip 5 om tryg og sikker håndtering af data. Beskæftigelsesministeriet, de enkelte kommuner og de enkelte arbejdsløshedskasser vil hver især fortsat være dataansvarlige for behandlingen af personoplysninger i egne it-systemer og for læsning og opdatering af oplysninger i DFDG. Kommunikationen mellem på den ene side DFDG og Jobnet og på den anden side kommuners og arbejdsløshedskassers fagsystemer og selvbetjeningsløsninger vil fortsat skulle ske sikkert.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at risiciene ved den tekniske implementering af regelændringerne er begrænset, da der i væsentligt omfang er tale om mindre tilpasninger af eksisterende og fungerende tekniske snitflader.

Princip 3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling og princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl vurderes ikke er være relevant for dette lovforslag.

3.2. Økonomiske konsekvenser

Dette lovforslag, som udmønter en række elementer fra "Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen", medfører offentlige merudgifter på 0,6 mio. kr. i 2023 og mindreudgifter på i alt 172,6 mio. kr. i 2024, 168,3 mio. kr. i 2025 og 166,0 mio. kr. i 2026 efter skat, tilbageløb og adfærd. Varigt medfører lovforslaget årlige offentlige mindreudgifter på 168,1 mio. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd.

 
Tabel 3.1: Samlet økonomi i lovforslag i mio. kr. (2023-pl)
 
2023
2024
2025
2026
Øget ansvar til a-kasserne og et forenklet kontaktforløb
0,6
-158,6
-154,0
-151,7
Permanentgørelse af lempelse af uddannelsespålægget
0,0
-14,1
-14,4
-14,4
I alt før skat og tilbageløb
0,6
-172,8
-168,4
-166,1
I alt efter skat og tilbageløb
0,6
-172,6
-168,3
-166,0
Anm: Der er foretaget afrundinger.
 


De øvrige økonomiske konsekvenser af "Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen" er udmøntet i en særskilt lov, jf. lov nr. 295 af 20. marts 2023, om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og forskellige andre love (Mere målrettede tilbud, udvidet mulighed for samtaler over video eller telefon, forenkling af opfølgning ved skærpet tilsyn m.v.).

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

3.2.1. Øget ansvar til arbejdsløshedskasserne og et forenklet kontaktforløb m.v.

Med lovforslaget overgår ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i de første tre måneder af ledighedsforløbet fra kommunerne til arbejdsløshedskasserne fra den 1. januar 2024, jf. afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Derudover forenkles de særlige samtaletyper, så der fremadrettet kun er én obligatorisk samtaletype - jobsamtaler, jf. afsnit 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Antallet af påkrævede samtaler for dagpengemodtagere i de første seks måneders ledighed reduceres fra ni til seks, hvor arbejdsløshedskassen afholder de første tre samtaler i løbet af de første tre måneders af ledighedsforløbet, og jobcentret afholder de sidste tre samtaler i løbet af de følgende tre måneder. Initiativet medfører, at kommunerne fremadrettet skal holde betydelig færre samtaler og have kontakt med betydelig færre ledige, end tilfældet er i dag. Det skønnes, at kommunerne under ét vil skulle gennemføre ca. 330.000 færre samtaler årligt, og at der årligt vil være ca. 43.500 forsikrede ledige med forløb af mindre end tre måneders varighed, der ikke vil skulle have en indsats i jobcentret (2019-tal).

Forslaget skønnes på den baggrund at medføre offentlige merudgifter på 0,6 mio. kr. i 2023 og mindreudgifter på i alt 158,6 mio. kr. i 2024, 154,0 mio. kr. i 2025 og 151,7 mio. kr. i 2026. Herunder medfører forslaget kommunale mindreudgifter på 159,0 mio. kr. i 2024, 154,4 mio. kr. i 2025 og 153,6 mio. kr. i 2026 før skat og tilbageløb som følge af, at jobcenteret fremadrettet vil have kontakt til og gennemføre færre samtaler med færre ledige, end tilfældet er i dag.

Forslaget medfører statslige merudgifter til it til bl.a. tilpasning af arbejdsløshedskassernes registrering og indberetning af jobmål i »Min Plan«, kommunikation mellem arbejdsløshedskasserne og jobcentre om indstilling af tilbud, registrering af hvem der har ansvaret for kontaktforløbet og ændringer i samtaletyper på i alt 2,65 mio. kr. som afskrives over en 5 årig periode til og med 2028. It-udviklingen skal begynde i løbet af 2023 for at være klar til brug 1. januar 2024.

Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2026 til ekstern evaluering af den nye arbejdsdeling.

 
Tabel 3.2: Økonomiske konsekvenser af øget ansvar til a-kasserne og et forenklet kontaktforløb, mio. kr. (2023-pl)
 
2023
2024
2025
2026
Mindreudgifter s.f.a færre samtaler og kontakt til færre borgere i kommunerne
0,0
-159,0
-154,4
-153,6
Statslige it-udgifter
0,6
0,4
0,4
0,4
Ekstern evaluering
0,0
0,0
0,0
1,5
I alt før skat og tilbageløb
0,6
-158,6
-154,0
-151,7
Stat
0,6
0,4
0,4
1,9
Kommune
0,0
-159,0
-154,4
-153,6
- heraf administrativt
0,0
-159,0
-154,4
-153,6
- heraf budgetgaranti
0,0
0,0
0,0
0,0
Anm: Der er foretaget afrundinger.
 


3.2.2. Permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats for uddannelseshjælpsmodtagere og modtagere af overgangsydelse

Med forslaget lempes uddannelsespålægget, så kommunerne - efter en konkret vurdering og hvis den unge ønsker det - får friere rammer til beslutte, om indsatsen til uddannelseshjælpsmodtagerne skal rettes mod uddannelse eller job, jf. afsnit 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Forslaget forventes at medføre mindreudgifter til aktivering på 14,1 mio. kr. i 2024 og 14,4 mio. kr. årligt fra 2025, som følge af en forventet mindreaktivitet i vejledning og opkvalificering og en forventet meraktivitet i virksomhedsrettede indsatser.

 
Tabel 3.3: Økonomiske konsekvenser af permanentgørelse af lempelse af uddannelsespålægget, mio. kr. (2023-pl)
 
2023
2024
2025
2026
Mindreudgifter til aktivering i vejledning og opkvalificering
0,0
-15,2
-15,4
-15,5
Merudgifter til løntilskud
0,0
2,9
2,9
2,9
Derfor færre udgifter til uddannelseshjælp
0,0
-1,8
-1,9
-1,9
I alt før skat og tilbageløb
0,0
-14,1
-14,4
-14,4
Stat
0,0
0,2
0,2
0,2
Kommune
0,0
-14,4
-14,5
-14,6
- heraf administrativt
0,0
0,0
0,0
0,0
- heraf budgetgaranti
0,0
-14,4
-14,5
-14,6
Anm: Der er foretaget afrundinger.
 


3.2.3. Lovændringer, hvor de økonomiske konsekvenser indgår i det første lovforslag om "Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen"

Forenkling af krav til jobcentrets vejledning af personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen, jf. afsnit 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger, forventes at medføre administrative lettelser i kommunerne.

De økonomiske konsekvenser af forslaget indgår ikke i nærværende lovforslag, men indgår i stedet i de økonomiske konsekvenser i den særskilte lov om "Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen", jf. lov nr. 295 af 20. marts 2023, om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og forskellige andre love, som en del af den samlede administrationsbesparelse i initiativ om "mindre administration i kommunerne", som samlet set reducerede de kommunale administrative udgifter med 244,2 mio. kr. årligt fra 2024.

3.2.4. Ændringer, som ikke er del af "Anden delaftalen om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen"

Der er ikke yderligere økonomiske konsekvenser af de øvrige ændringer, der indgår i nærværende lovforslag.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forenkling af krav til vejledning af personer, der modtager af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen forventes at føre administrative lettelser i kommunerne.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Kontaktforløbet for dagpengemodtagere forenkles.

Arbejdsløshedskasserne får ansvaret for kontaktforløbet efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for egne ledige medlemmer inden for de første 3 måneders ledighed, hvorefter ansvaret for kontaktforløbet overgår til jobcenteret. Det vil være arbejdsløshedskassen, der tilrettelægger og gennemfører kontaktforløbet inden for de første 3 måneders ledighed. Herefter vil det i resten af kontaktforløbet fortsat være jobcenteret, der tilrettelægger og gennemfører kontaktforløbet. Arbejdsløshedskassen vil dermed skulle afholde jobsamtaler med personen inden for de første 3 måneders ledighed. Herefter vil det være jobcenteret, der vil skulle afholde jobsamtaler med personen. Antallet af obligatoriske samtaler for dagpengemodtagere reduceres fra ni til seks i de første 6 måneders ledighed.

Dagpengemodtageren vælger, om arbejdsløshedskassen skal deltage i den første jobsamtale med jobcenteret. Forslaget vil understøtte, at der kan ske en god overdragelse fra arbejdsløshedskassen til jobcenteret, da der ved den første jobsamtale i jobcenteret vil være fokus på at bygge videre på det forløb, som personen har haft i arbejdsløshedskassen, med henblik på at få personen hurtigst muligt i job. Det er dog personens eget valg, om arbejdsløshedskassen skal deltage.

De forskellige samtaletyper for dagpengemodtagere forenkles, så der fremover kun vil være én obligatorisk samtaletype i form af jobsamtaler. Det betyder, at for dagpengemodtagere vil cv-samtalen med arbejdsløshedskassen og de to fælles jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed, hvor arbejdsløshedskassen som udgangspunkt deltager, blive afskaffet med forslaget. Derudover vil de to obligatoriske rådighedssamtaler med arbejdsløshedskassen inden for de første 6 måneders ledighed blive afskaffet med forslaget.

Arbejdsløshedskassen skal senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende visitere dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, til et kontaktforløb i jobcenteret. Det betyder, at jobcenteret fortsat tilrettelægger og gennemfører det fleksible kontaktforløb for dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for et uddannelsespålæg.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. februar til den 23. marts 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, ASE, BDO Danmark, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Cabi, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie, Funktionærer, Frivilligrådet, FSR - danske revisorer, HK Kommunal, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Kristelig Fagbevægelse, LAFS - Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen for Førtidspensionister, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, SIND og Udbetaling Danmark.

Høringen har været forkortet med fem dage for at kunne nå fremsættelse af lovforslaget den 3. maj 2023 med henblik på vedtagelse i folketingsåret 2022-2023 af hensyn til IT-understøttelse og implementering i arbejdsløshedskasser og jobcentre, når lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 2024.

 
10. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Stat:
2023: Ingen
2024: Ingen
2025: Ingen
2026: Ingen
Kommune
2023: Ingen
2024: 173,4 mio. kr.
2025: 168,9 mio. kr.
2026: 168,2 mio. kr.
Stat:
2023: 0,6 mio. kr.
2024: 0,6 mio. kr.
2025: 0,6 mio. kr.
2026: 2,1 mio. kr.
Kommune
2023: Ingen
2024: Ingen
2025: Ingen
2026: Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Kontaktforløbet for dagpengemodtagere forenkles
Mindre tilpasninger af it-systemer.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Kontaktforløbet for dagpengemodtagere forenkles.
 
Klimamæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X)
Ja
Nej
 
X
 


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at arbejdsløshedskasserne udfører opgaver under kontaktforløbet og i forbindelse med indsatsen for egne medlemmer, i det omfang det fremgår af loven.

Det foreslås, at der i § 3, efter ordet loven, indsættes jf. kapitel 2 a om arbejdsløshedskassernes ansvar i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Forslaget indebærer, at der henvises til det nye foreslåede kapitel 2 a om arbejdsløshedskassernes ansvar i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det betyder, at opmærksomheden henledes på, at arbejdsløshedskasserne efter forslaget vil få mere ansvar under kontaktforløbet med det foreslåede nye kapitel 2 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

De opgaver, som arbejdsløshedskasserne vil få ansvaret for, følger af den foreslåede § 18 b, stk. 1, i kapitel 2 a, hvorefter arbejdsløshedskasserne har ansvaret for kontaktforløbet efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for egne ledige medlemmer inden for de første 3 måneders ledighed. Efter den foreslåede § 18 b, stk. 2, i kapitel 2 a, skal arbejdsløshedskasserne varetage opgaver i forhold til beskæftigelsesindsatsen i det omfang, det fremgår af lov eller regler udstedt i medfør heraf. Det gælder f.eks. i forhold til de opgaver, som det foreslås, at arbejdsløshedskasserne skal og kan påtage sig i forhold til bistand til jobsøgende medlemmer og arbejdsgivere efter kapitel 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1. og 2.4., og lovforslagets § 1, nr. 2-5.

Forslaget skal således ses i lyset af, at der indsættes et nyt kapitel 2 a om arbejdsløshedskassernes nye ansvar for kontaktforløbet de første 3 måneder og arbejdsløshedskassernes opgaver i forhold til beskæftigelsesindsatsen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1. om arbejdsløshedskassernes ansvar og lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 2

Efter § 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat med hjemmel i lovens § 10, stk. 1, på bekendtgørelsesniveau sker opgørelsen af ledighed i forbindelse med kontaktforløbet m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for dagpengemodtagere som sammenlagt ledighed i timer, hvor personen har modtaget dagpenge eller har deltaget i tilbud om ansættelses med løntilskud efter lovens kapitel 12.

Det fremgår af § 10, stk. 1, i loven, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af henholdsvis sammenlagte og sammenhængende perioder i § 9, stk. 1, herunder om medregning af perioder med ansættelse med løntilskud og om, hvornår en sammenhængende periode anses for afbrudt.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i lovens § 10, stk. 1, efter herunder om, indsættes ordene overgangstidspunktet fra kontaktforløbet i arbejdsløshedskassen til jobcenteret.

Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren også kan fastsætter regler om overgangstidspunktet fra kontaktforløbet i arbejdsløshedskassen til jobcenteret.

Baggrunden for forslaget er, at der med hjemmel i § 10, stk. 1, i loven forventes at blive fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om opgørelse af de første 3 måneder af kontaktforløbet i arbejdsløshedskassen, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, om, at arbejdsløshedskassen tilrettelægger og gennemfører kontaktforløbet inden for de første 3 måneder.

Der forventes bl.a. fastsat regler om opgørelse af ledigheden i de første 3 måneder af kontaktforløbet i arbejdsløshedskassen og om overgangstidspunktet fra kontaktforløbet i arbejdsløshedskassen til jobcenteret.

Det forventes således bl.a. fastsat regler om, at opgørelsen af ledighed i de første 3 måneder sker på baggrund af forbruget af retten til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder f.eks., at perioder med sygedagpenge ved op til 6 ugers sygdom medregnes i opgørelsen af sammenlagt ledighed i de første 3 måneders kontaktforløb i arbejdsløshedskassen.

Med forslaget vil opgørelsen af ledighed i de første 3 måneder dermed ske på samme måde som arbejdsløshedskasserne i dag opgør dagpengeforbruget.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.1.1. om ansvaret i det forenklede kontaktforløb.

Til nr. 3

Efter § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har jobcenteret til opgave at bistå jobsøgende og uddannelsessøgende med at finde job. Bestemmelsen indebærer, at alle jobsøgende kan henvende sig i jobcenteret og anmode om bistand til at finde et job.

Ifølge lovens § 11, stk. 2, kan bistanden bestå i

- at jobcenteret vejleder jobsøgende om at søge job ved f.eks. at anvende funktionerne på Jobnet

- at jobcenteret understøtter målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere

- at jobcenteret henviser ledige til et konkret job efter aftale med en arbejdsgiver. Det indebærer, at jobcenteret direkte kan henvise en eller flere ledige til et konkret job hos en privat eller offentlig arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft, hvis det sker efter aftale med en arbejdsgiver.

- at jobcenteret indhenter og videregiver information om beskæftigelsesmuligheder. Det betyder, at når jobcenteret f.eks. yder bistand i form af at understøtte et målrettet og effektivt match eller henvisning til konkrete job, er der tale om bistand til ledige, og at den mere overordnede bistand f.eks. i form af vejledning om anvendelsen af Jobnet kan gives til alle jobsøgende, som ikke nødvendigvis er ledige.

Efter lovens § 11, stk. 3, kan jobcenteret pålægge dagpenge-, jobparate kontanthjælpsmodtagere - samt åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker henvisning af jobsøgende. Jobcenteret kan også pålægge ledige fleksjobvisiterede at søge relevante konkrete fleksjob.

De nærmere regler for pålagt jobsøgning for dagpenge-, jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt fleksjobvisiterede er fastsat i kapitel 4 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 11, stk. 4, kan arbejdsløshedskassen bistå egne ledige medlemmer med at finde job. Det indebærer, at arbejdsløshedskasserne i forhold til egne medlemmer har samme muligheder som jobcenteret i forhold til at bistå egne ledige medlemmer med at finde job.

Arbejdsløshedskassen kan således bl.a. pålægge medlemmet at søge konkrete opslåede job og henvise medlemmet til et konkret job. Når arbejdsløshedskassen henviser et medlem til et konkret job, er det en forudsætning (ligesom når jobcentrene henviser en dagpengemodtager til et konkret job), at henvisningen sker i overensstemmelse med reglerne om arbejde, som dagpengemodtagere har pligt til at overtage, og om transporttid i bekendtgørelse om rådighed.

Det foreslås at ændre lovens § 11, stk. 4, således, at arbejdsløshedskassen bistår egne ledige medlemmer med at finde job, jf. stk. 2 og kan pålægge egne ledige medlemmer at søge konkrete job, jf. stk. 3.

Det betyder, at de ikke blot kan, som i gældende ret i dag, men skal bistå egne ledige medlemmer med at finde job.

Det bliver dermed en pligt for arbejdsløshedskasserne at hjælpe egne ledige medlemmer.

Der henvises samtidig i § 11, stk. 4, til bestemmelserne i § 11, stk. 2 og 3. Der ændres ikke på indholdet i den bistand, som såvel jobcentre og arbejdsløshedskasser kan give i medfør af lovens § 11, stk. 2 og 3 og arbejdsløshedskasserne har de samme beføjelser i forhold til egne ledige medlemmer, som jobcentrene har efter § 11, stk. 2 og 3.

Efter bestemmelsen i § 11, stk. 2, kan bistanden bl.a. bestå i at vejlede jobsøgende om at søge job, understøtte målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere, henvise ledige til et konkret job efter aftale med en arbejdsgiver og indhente og videregive information om beskæftigelsesmuligheder. Efter § 11, stk. 3 kan der pålægges personer at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker henvisning af jobsøgende.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.2.1. om bistand til jobsøgende.

Til nr. 4

Efter § 12, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan jobcenteret tilbyde job- og uddannelsessøgende information og vejledning, herunder vejledning om mulighederne for job og uddannelse. Det indebærer, at jobcenteret f.eks. kan give information og vejledning om, hvordan arbejdsmarkedsbalancen, som viser en vurdering af, hvordan jobmulighederne er for over 850 forskellige stillinger i alle dele af landet, kan give den job- og uddannelsessøgende et overblik over inden for hvilke stillinger og hvorhenne i landet, der er gode jobmuligheder. Jobcenteret kan endvidere f.eks. give vejledning om de enkelte uddannelsesinstitutioner.

Det fremgår herefter af lovens § 12 nr. 2, at jobcenteret kan tilbyde information og vejledning om indlæggelse af cv-oplysninger på Jobnet, jf. § 22. Det betyder, at jobcenteret f.eks. kan vejlede om, hvordan den jobsøgende på Jobnet indlægger cv-oplysninger.

Endelig følger det af § 12, nr. 3, i loven, at jobcenteret kan tilbyde information og vejledning om andre aktiviteter efter denne lov.

Det kan f.eks. være om muligheden for jobrotation, voksenlærlinge og om muligheden for at få tilskud til hjælpemidler efter denne lov.

I lovens § 12 foreslås at tilføje et nyt stk. 2, om at arbejdsløshedskasserne kan tilbyde egne medlemmer vejledning om jobsøgning og muligheder for job.

Arbejdsløshedskasserne vejleder allerede i dag i vidt omfang ikke kun egne ledige medlemmer om jobsøgning og muligheder for job, men også egne jobsøgende medlemmer i det hele taget. Denne praksis foreslås hermed indskrevet i reglerne.

Forslaget indebærer, at arbejdsløshedskasserne får de samme beføjelser i forhold til egne medlemmer, som jobcentrene har efter § 12 i forhold til bl.a. at give medlemmerne vejledning og information om, hvilke stillinger og hvorhenne i landet, der er gode jobmuligheder og kan også vejlede beskæftigede medlemmer og andre medlemmer, som ikke modtager ydelse.

Arbejdsløshedskasserne kan også med den foreslåede bestemmelse give vejledning og information til egne medlemmer om jobsøgning. Arbejdsløshedskasserne skal allerede efter gældende regler i § 24 være behjælpelig med at indlægge cv-oplysninger, hvis et af deres medlemmer anmoder herom.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.2.1. om bistand til jobsøgende.

Til nr. 5

Efter § 13, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har jobcenteret til opgave at bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering af jobsøgende og formidling af ledige. Det betyder, at arbejdsgivere kan henvende sig til jobcenteret, hvis de ønsker at få bistand til at rekruttere jobsøgende og formidling af ledige.

Efter lovens § 13, stk. 2, nr. 1, kan bistanden bl.a. bestå i, at jobcenteret vejleder arbejdsgivere om mulighederne for at etablere kontakt til jobsøgende ved f.eks. at anvende funktionerne på Jobnet for Arbejdsgivere og Workindenmark. Det indebærer, at jobcenteret kan vejlede arbejdsgivere om muligheden for f.eks. at opslå jobannoncer på Jobnet for Arbejdsgivere eller søge i cv-oplysninger. På Jobnet for Arbejdsgivere kan arbejdsgivere selv søge efter cv-oplysninger, oprette en digital jobordre eller annoncere efter nye medarbejdere.

Ifølge § 13, stk. 2, nr. 2, i loven kan bistanden bl.a. også bestå i at understøtte målrettede og effektive match mellem arbejdsgivere og ledige. Det betyder, at jobcenteret skal have fokus på at matche ledige og arbejdsgivere.

Efter lovens § 13, stk. 2, nr. 3, kan bistanden herudover bestå i, at jobcenteret aftaler med en arbejdsgiver, at jobcenteret henviser en eller flere ledige til et konkret job. Det indebærer, at jobcenteret kan aftale med en arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft, at der direkte henvises en eller flere ledige til et konkret job hos arbejdsgiveren.

Endelig fremgår det af lovens § 13, stk. 2, nr. 4, at bistanden kan bestå i, at jobcenteret opsøger arbejdsgivere og tilbyder bistand til at udsøge og screene ledige og formidle relevante ledige. Det indebærer bl.a., at jobcenteret kan tilbyde bistand til udsøgning, screening og formidling af ledige til relevante stillinger.

I § 13 i loven foreslås det at indføje et nyt stk. 3, hvorefter arbejdsløshedskasserne kan bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering, herunder jobformidling af egne ledige medlemmer. Der henvises samtidig i § 13, stk. 3 til bestemmelsen i § 13, stk. 2.

Forslaget betyder, at bistanden bl.a. vil kunne bestå i at hjælpe arbejdsgiverne på de områder, som er nævnt i den gældende § 13, stk. 2, i loven.

Ifølge lovens § 13, stk. 2, nr. 1, vil arbejdsløshedskassen således efter forslaget kunne vejlede arbejdsgivere om mulighederne for at etablere kontakt til jobsøgende f.eks. via digitale platforme.

Forslaget betyder ligeledes, at bistanden bl.a. vil kunne bestå i, at understøtte målrettede og effektive match mellem arbejdsgivere og egne ledige medlemmer, herunder jobformidling efter lovens § 13, stk. 2, nr. 2.

Bistanden efter lovens § 13, stk. 2, nr. 3, vil også kunne bestå i, at arbejdsløshedskassen aftaler med en arbejdsgiver, at arbejdsløshedskassen henviser en eller flere af deres egne ledige til et konkret job eller bestå i, at arbejdsløshedskassen opsøger arbejdsgivere og tilbyder bistand til at udsøge og screene egne ledige medlemmer og formidle relevante egne ledige medlemmer ifølge § 13, stk. 2, nr. 4.

Forslaget indebærer, at arbejdsgivere kan henvende sig til arbejdsløshedskassen, hvis de ønsker bistand til rekruttering af arbejdsløshedskassens egne ledige medlemmer.

I lovens § 13 foreslås ligeledes indsat et nyt stk. 4, således at en arbejdsløshedskasse i forbindelse med konkrete rekrutteringer til private eller offentlige arbejdsgivere efter aftale med andre arbejdsløshedskasser kan formidle relevante ledige medlemmer fra disse arbejdsløshedskasser. I disse tilfælde har den arbejdsløshedskasse, som varetager formidlingen, adgang til relevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag om de pågældende arbejdsløshedskassers medlemmer, herunder cv-oplysninger, oplysninger om medlemmets personnummer og eventuelle helbredsmæssige begrænsninger.

Efter den foreslåede § 13, stk. 4, vil der skulle foreligge en aftale mellem de involverede arbejdsløshedskasser, som samarbejder om en konkret rekruttering til en virksomhed. Det vil således kun være i disse tilfælde, at en arbejdsløshedskasse kan få adgang til formidlingsrelevante oplysninger om de andre arbejdsløshedskassers medlemmer, herunder cv-oplysninger, personnummer og eventuelle helbredsmæssige begrænsninger.

En aftale efter § 13, stk. 4, skal forstås bredt og kan fx bestå i, at en arbejdsløshedskasse, som har modtaget en rekrutteringsanmodning fra en arbejdsgiver (jobordre) deler jobordren med andre arbejdsløshedskasser, som herefter tilknytter et eller flere af deres ledige medlemmer til jobordren.

En arbejdsløshedskasse kan således tilknytte sine ledige medlemmer til en jobordre, som er blevet delt af den arbejdsløshedskasse, som har modtaget jobordren fra virksomheden. I disse tilfælde vil den arbejdsløshedskasse, som formidler jobordren til den offentlige eller private arbejdsgiver, kunne formidle og få adgang til relevante oplysninger om de ledige, som er tilknyttet jobordren.

Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af det nye kapitel 2 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Af den foreslåede § 18 b, stk. 3, fremgår, at arbejdsløshedskasserne samarbejder indbyrdes om at bistå med rekruttering og formidling af egne ledige.

Det vil som hidtil være det enkelte medlems arbejdsløshedskasse, som er ansvarlig for at vurdere medlemmets rådighed.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.1.1. om ansvaret i det forenklede kontaktforløb, lovforslagets § 2, nr. 4, og til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.2.2. om bistand til arbejdsgivere.

Til nr. 6

Det følger af § 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren har en bemyndigelse, som vedrører bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere. Det følger af bestemmelsen, at ministeren kan fastsætte regler om henvisning til et konkret job, pålagt jobsøgning, støtte til særlige aktiviteter, der medvirker til at finde job og arbejdskraft, og støtte til jobsøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af job.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 18 i loven, hvorefter beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om hvilke oplysninger, der kan videregives fra en arbejdsløshedskasse til en anden arbejdsløshedskasse i forbindelse med konkrete rekrutteringer, jf. § 13, stk. 4.

Der forventes bl.a. fastsat nærmere regler med vilkår for, at relevante oplysninger kan videregives mellem arbejdsløshedskasser.

Henvisningen til § 13, stk. 4, betyder, at der skal foreligge en aftale mellem de involverede arbejdsløshedskasser, som samarbejder om en konkret rekruttering til en virksomhed, og at det kun er i de tilfælde, at en arbejdsløshedskasse kan få adgang til formidlingsrelevante oplysninger om de andre arbejdsløshedskassers medlemmer, herunder cv-oplysninger, personnummer og eventuelle helbredsmæssige begrænsninger.

Cv-oplysninger kan bl.a. være oplysninger om medlemmets jobønsker, erhvervserfaring, bopælskommune, certificeringer, uddannelse, borgers kontaktoplysninger og andre oplysninger personen har registreret i cv på Jobnet.

Der henvises til bemærkningerne ovenfor til nr. 5.

Til nr. 7

Reglerne om cv-oplysninger fremgår af kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 23 i loven indeholder regler om tidspunkt for registrering af cv-oplysninger. Efter lovens § 23, stk. 1, nr. 1, skal cv-oplysninger være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 2 uger efter tilmelding som jobsøgende for dagpengemodtagere.

Dagpengemodtagere har fra den dag, de tilmelder sig som jobsøgende, således en frist på 2 uger til at registrere cv-oplysninger. Det skyldes, at arbejdsløshedskassen efter de gældende regler skal holde en cv-samtale med et medlem, som tilmelder sig som jobsøgende, om de registrerede cv-oplysninger senest 2 uger efter medlemmets tilmelding. Arbejdsløshedskassen skal i umiddelbar forbindelse med cv-samtalen godkende cv-oplysningerne.

Formålet med bestemmelsen er, at personen hurtigt får registreret cv-oplysninger således, at arbejdsgivere vil kunne udsøge dem til ledige job.

Dagpengemodtagere skal løbende opdatere cv-oplysningerne, og jobcenteret skal løbende påse, at oplysningerne er fyldestgørende, jf. § 23, stk. 4, i loven. Efter arbejdsløshedskassens godkendelse af cv-oplysningerne overgår ansvaret for at påse, at cv-oplysningerne er fyldestgørende til jobcenteret.

Der er fastsat nærmere regler om indholdet i cv-oplysninger i kapitel 6 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger om registrering af cv-oplysninger.

Det foreslås i lovens § 23, at der efter stk. 3 indsættes nye stk. 4, 5 og 6.

Det foreslås i lovens stk. 4, at arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder i kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende skal sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Efter de første 3 måneder skal jobcenteret for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Arbejdsløshedskassen og jobcenteret skal dog ikke inden for 2 uger fra tilmeldingen sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra personens seneste afmelding som jobsøgende, jf. dog stk. 6.

Forslaget betyder, at arbejdsløshedskassen skal for dagpengemodtagere i de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, senest 2 uger efter personens tilmelding og gentilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Ved gentilmelding forstås, at personen har været tilmeldt som ledig, hvorefter den ledige kommer i ordinær beskæftigelse og herefter gentilmelder sig som ledig på ny, uden personen har genoptjent ret til en ny dagpengeperiode.

Forslaget indebærer, at det ikke længere vil være et krav, at arbejdsløshedskassen ved den første samtale skal sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Med forslaget vil det alene være et krav, at arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende skal sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Tilsvarende vil gælde, hvis personen bliver gentilmeldt som jobsøgende. Dette vil gælde i de første 3 måneder af ledighedsforløbet, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet.

Efter de første 3 måneders ledighed, hvorefter jobcenteret varetager kontaktforløbet, vil jobcenteret for dagpengemodtagere med forslaget senest 2 uger efter personens gentilmelding som jobsøgende skulle sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Arbejdsløshedskassen og jobcenteret skal dog ikke inden for 2 uger fra personens gentilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra personen seneste afmelding som jobsøgende. Det betyder, at arbejdsløshedskassen og jobcenteret inden for 2 uger fra gentilmeldingen ikke skal sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, hvis der ved gentilmelding som arbejdssøgende er forløbet mindre end 3 måneder fra afmeldingen.

Arbejdsløshedskasserne og jobcentrene skal derimod gennem hele ledighedsperioden løbende påse, om cv-oplysningerne er fyldestgørende. Det kan f.eks. ske ved at påse, om oplysninger om ny uddannelse og kurser eller ny erhvervserfaring fremgår af personens cv-oplysninger.

Det foreslås i lovens stk. 5, at arbejdsløshedskassen for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende skal sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Efter personen er overgået til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, skal jobcenteret senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Arbejdsløshedskassen og jobcenteret skal dog ikke inden for 2 uger fra tilmeldingen sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra personens seneste afmelding som jobsøgende, jf. dog stk. 7.

Den foreslåede ændring indebærer, at når der er tale om dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, og som arbejdsløshedskassen visiterer til et kontaktforløb i jobcenteret efter den foreslåede § 27, stk. 3, vil arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende skulle sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Tilsvarende vil gælde, hvis personen bliver gentilmeldt som jobsøgende. Ved gentilmelding forstås, at personen har været tilmeldt som ledig, hvorefter den ledige kommer i ordinær beskæftigelse og herefter gentilmelder sig som ledig på ny, uden personen har genoptjent ret til en ny dagpengeperiode. Arbejdsløshedskassen vil således skulle sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, uanset at personen vil skulle overgå til et kontaktforløb i jobcenteret. Når personen er overgået til kontaktforløbet i jobcenteret, vil det være jobcenteret, der vil skulle tilrettelægge og gennemføre kontaktforløbet. Herefter vil det være jobcenteret, der senest 2 uger efter gentilmelding som jobsøgende vil skulle sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Arbejdsløshedskassen og jobcenteret skal dog ikke inden for 2 uger fra personens gentilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra personens seneste afmelding som jobsøgende.

Det betyder, at arbejdsløshedskassen og jobcenteret inden for 2 uger fra gentilmeldingen ikke skal sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, hvis der ved gentilmelding som arbejdssøgende er forløbet mindre end 3 måneder fra afmeldingen.

Jobcentrene skal derimod gennem hele ledighedsperioden løbende påse, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Det kan f.eks. ske ved at påse, om oplysninger om ny uddannelse og kurser eller ny erhvervserfaring fremgår af personens cv-oplysninger.

Det foreslås i lovens stk. 6, at personer omfattet af stk. 4 løbende skal opdatere cv-oplysninger, og arbejdsløshedskassen løbende inden for de første 3 måneder skal påse, at oplysningerne er fyldestgørende. Herefter skal jobcenteret løbende påse, at cv-oplysningerne for personer omfattet af stk. 4 er fyldestgørende.

Den foreslåede ændring indebærer, at dagpengemodtagere fortsat vil skulle opdatere cv-oplysninger og dermed gøre oplysningerne tilgængelig for søgning. Personen har altid pligt til at gøre cv-oplysningerne tilgængelige for søgning. Det vil dog være arbejdsløshedskassen, som varetager kontaktforløbet i de første 3 måneder af ledighedsforløbet, der skal påse, at oplysningerne er fyldestgørende i de første 3 måneder.

Efter de første 3 måneders ledighed, hvorefter jobcenteret varetager kontaktforløbet, skal jobcenteret løbende påse, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Ved »fyldestgørende« forstås fortsat, at det skal påses, at personen har oplyst alle relevante kompetencer m.v., at oplysningerne er korrekte, og at oplysningerne har den fornødne kvalitet. Det skal også påses, at oplysningerne er i overensstemmelse med dagpengemodtagerens rådighedsforpligtelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det vil fortsat være arbejdsløshedskassen, der vil være ansvarlig for at følge op på og sanktionere den lediges rådighed i hele ledighedsperioden. Endelig skal det påses, at personen i øvrigt løbende opdaterer oplysningerne om ny uddannelse, kurser eller erhvervserfaring.

Til nr. 8

Efter § 23, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal personer omfattet af stk. 1 løbende opdatere cv-oplysningerne, og jobcenteret skal løbende påse, at oplysningerne er fyldestgørende. Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse.

Det foreslås i lovens § 23, stk. 4, der bliver stk. 7, at stk. 1 ændres til stk. 1, nr. 2-4, og stk. 5.

Med lovforslagets § 1, nr. 7, indsættes i lovens § 23 efter stk. 3 nye stk. 4, 5 og 6, som fastsætter nærmere regler om cv-oplysninger for dagpengemodtagere, herunder dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, og som skal visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret.

Forslaget indebærer, at der i forslaget til lovens § 23, stk. 4, der bliver stk. 7, sker en korrekt henvisning til målgrupperne i § 23, stk. 1, og forslaget til stk. 5. Der henvises således ikke længere til dagpengemodtagere, bortset fra en henvisning til dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret. Derudover henvises i bestemmelsen til de øvrige målgrupper, som er jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse.

Til nr. 9 og 10

Det fremgår af § 25, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter tilmelding som jobsøgende skal holde en samtale med personer omfattet af § 6, nr. 1, hvor det sikres, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, jf. dog § 106.

Arbejdsløshedskassen skal således for dagpengemodtagere senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende holde en samtale med personen, hvor det sikres, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Samtalen omhandler cv-oplysningerne på Jobnet, og hvorvidt de oplysninger om bl.a. tidligere beskæftigelse, uddannelse og kvalifikationer, som personen registrerer, er fyldestgørende. Samtalen skal ikke holdes, hvis personen er omfattet af mindre intensiv indsats, jf. lovens § 106.

Cv-samtalen holdes ved personligt fremmøde, jf. § 25, stk. 1, 2. pkt., i loven. Det vil sige, at personen og medarbejderen i arbejdsløshedskassen begge er fysisk tilstede.

Efter lovens § 25, stk. 1, 3. pkt., skal samtalen dog ikke holdes, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra seneste afmelding som jobsøgende. Det skal løbende påses, at de registrerede cv-oplysninger er fyldestgørende, og det forudsættes derfor, at cv-oplysningerne under ledighed vil være ajourført helt frem til afmeldingen. Som konsekvens heraf skal cv-samtalen ikke holdes, hvis der ved gentilmelding som jobsøgende er forløbet mindre end 3 måneder fra afmeldingen.

Arbejdsløshedskassen begynder ved samtalen sammen med personen at udarbejde forslag til indhold i personens »Min Plan« efter kapitel 8 og aftaler med personen, hvordan jobsøgningen kan understøttes, jf. § 25, stk. 2, i loven. Herefter er det jobcenteret, der udarbejder »Min Plan« sammen med personen, men arbejdsløshedskassen kommer med forslag til indhold for egne medlemmer.

Det foreslås, at overskriften før § 25 om "Cv-samtale for dagpengemodtagere" og § 25 i loven ophæves.

Den foreslåede ændring indebærer, at cv-samtalen med arbejdsløshedskassen afskaffes for dagpengemodtagere.

Formålet med den foreslåede ændring er at forenkle de forskellige samtaletyper for dagpengemodtagere således, at der fremover kun vil være én obligatorisk samtaletype i form af jobsamtaler, da det kan være vanskeligt for personen at forstå, hvad de forskellige samtaletyper indebærer, hvilket kan fjerne fokus fra kerneopgaven om at få personen hurtigst muligt i job. Med forslaget vil cv-samtalen således blive afskaffet.

Arbejdsløshedskassen skal fortsat senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, det skal blot ikke ske ved en cv-samtale.

Forslaget indebærer også, at de gældende regler om, at arbejdsløshedskassen ikke skal afholde en cv-samtale med personen, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra seneste afmelding som jobsøgende, afskaffes.

Med lovforslaget vil arbejdsløshedskassen ved den første jobsamtale skulle udarbejde dagpengemodtagerens »Min Plan«. Arbejdsløshedskassen vil således ikke længere skulle udarbejde forslag til indhold i »Min Plan« for egne medlemmer. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 29.

Til nr. 11

Det fremgår af § 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indhold i cv-oplysninger, om, hvordan de skal registreres, og om cv-samtaler.

Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er således bl.a. fastsat nærmere regler i kapitel 6 i bekendtgørelsen om indhold i cv-oplysninger for personer, der inden for en frist har pligt til at registrere cv-oplysninger, og for målgrupper, som skal registrere cv-oplysninger i forbindelse med kontaktforløbet. Der er i bekendtgørelsen også fastsat regler om, at registrering af cv-oplysninger skal følge anvisningen på Jobnet. Derudover er der fastsat regler om, at arbejdsløshedskassen kan holde cv-samtalen telefonisk, hvis personen alene skal ajourføre sine cv-oplysninger, og om, at ansvaret for at sikre, at den ledige løbende ajourfører sine cv-oplysninger, overgår til jobcenteret efter cv-samtalen.

Det foreslås i lovens § 26, at cv-oplysningerne, om, hvordan de skal registreres, og om cv-samtaler ændres til cv-oplysningerne.

Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren ikke vil kunne fastsætte nærmere regler om cv-samtalen. Med forslaget vil beskæftigelsesministeren fortsat kunne fastsætte nærmere regler om indhold i cv-oplysninger.

Baggrunden for forslaget er, at cv-samtalen foreslås afskaffet med lovforslagets § 1, nr. 9 og 10.

Den foreslåede ændring er således i lyset af forslagets § 1, nr. 9 og 10, hvorefter cv-samtalen afskaffes.

Til nr. 12

Efter § 27, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægger og gennemfører jobcenteret et fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov, jf. dog § 106, for personer omfattet af § 6, nr. 1-5 og 7-10.

Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender.

Med fleksibelt menes, at jobcentrene vil få mulighed for at tilrettelægge, hvornår jobsamtalerne inden for de første 6 måneder skal placeres, ligesom flere af målgrupperne selv skal booke jobsamtaler, jf. lovens § 34. Efter de første 6 måneder tilrettelægges kontaktforløbet individuelt efter behov.

Samtaler i kontaktforløbet benævnes jobsamtaler. Det betyder, at det er de samtaler, som jobcenteret skal holde med personer i målgruppen for et individuelt og fleksibelt kontaktforløb, og som er omfattet af kapitel 7 om kontaktforløb, og som skal holdes under hensyn til formålet med kontaktforløbet.

Desuden følger det af lovens § 106, at personer, der er omfattet af en mindre intensiv indsats, ikke skal deltage i jobsamtaler, mens de er omfattet af en mindre intensiv indsats. Det fremgår dermed, at der ikke skal holdes jobsamtaler i kontaktforløbet for personer omfattet af en mindre intensiv indsats.

Der er fastsat nærmere regler om målgrupper og indhold i det individuelle kontaktforløb i kapitel 7 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lovens § 27, stk. 2, om, at for personer omfattet af § 6, nr. 1, tilrettelægger og gennemfører arbejdsløshedskassen det fleksible kontaktforløb inden for de første 3 måneder, jf. § 9.

Forslaget indebærer, at arbejdsløshedskassen tilrettelægger og gennemfører det fleksible kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov for dagpengemodtagere inden for de første 3 måneder af ledighedsforløbet.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at det foreslås, at arbejdsløshedskassen overtager ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneders ledighed, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

Med forslaget vil reglen om, at jobcenteret tilrettelægger og gennemfører det fleksible kontaktforløb for dagpengemodtagere blive ændret således, at det vil være arbejdsløshedskassen, der tilrettelægger og gennemfører det fleksible kontaktforløb inden for de første 3 måneders ledighed. Herefter vil det i resten af kontaktforløbet fortsat være jobcenteret, der tilrettelægger og gennemfører det fleksible kontaktforløb for dagpengemodtagere.

Arbejdsløshedskassen vil dermed skulle afholde jobsamtaler med personen inden for de første 3 måneders ledighed. Herefter vil det være jobcenteret, der vil skulle afholde jobsamtaler med personen.

Forslaget indebærer, at dagpengemodtagere vil opleve et enklere kontaktforløb, hvor de som udgangspunkt kun skal forholde sig til én aktør i starten af ledighedsforløbet. Arbejdsløshedskassen kan gøre brug af sit kendskab til sine medlemmers kompetencer og sit branchekendskab ved jobformidling og rådgivning inden for de første 3 måneders ledighed.

De gældende regler om det fleksible kontaktforløb for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender ændres ikke med forslaget.

Det foreslås, at der i lovens § 27, stk. 3, indsættes en ny bestemmelse om, at arbejdsløshedskassen skal visitere personer omfattet af § 6, nr. 1, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, til et kontaktforløb i jobcenteret senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.

Den foreslåede ændring betyder, at arbejdsløshedskassen skal visitere dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, til et kontaktforløb i jobcenteret senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at disse dagpengemodtagere er i målgruppen for et uddannelsespålæg efter lovens § 30, og jobcenteret vil således fortsat tilrettelægge og gennemføre det fleksible kontaktforløb for denne målgruppe.

Til nr. 13

Efter gældende § 28, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er formålet med kontaktforløbet for personer omfattet af § 6, nr. 3, 7, 8 og 10, dvs. aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og revalideringsforløb, at de opnår ordinært job hurtigst muligt, eller, hvis dette ikke er umiddelbart realistisk, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet, eventuelt i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.

For personer, der får tilbudt en jobrettet indsats af jobcenteret i stedet for en uddannelsesrettet indsats efter gældende § 30 a, stk. 1, finder lovens regler om tilrettelæggelsen af indsats og tilbud fortsat anvendelse, men skal målrettes en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, herunder skal jobcenteret tilrettelægge tilbud, jf. § 53, stk. 5, kontaktforløb, jf. § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, nr. 3, og »Min Plan«, jf. § 41, stk. 1 og 2, nr. 2, med henblik på en jobrettet indsats, jf. gældende § 30 a, stk. 2, 3. pkt.

Det foreslås, at personkredsen i § 28, stk. 1, nr. 2, udvides til også at omfatte personer, omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i en indsats efter den foreslåede § 30 a. Det foreslås derfor, at der i § 28, stk. 1, nr. 2, efter »§ 6, nr. 3,« indsættes »personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i en indsats efter § 30 a, og personer omfattet af § 6, nr.«.

Forslaget betyder, at personer i en jobrettet indsats, jf. den foreslåede § 30 a, vil blive omfattet af formålsbestemmelsen for kontaktforløbet i lovens § 28, stk. 1, nr. 2. Det vil hermed blive tydeligt, at formålet med kontaktforløbet for personer i en jobrettet indsats er ordinært job, evt. i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.

Til nr. 14

Efter gældende § 28, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er formålet med kontaktforløbet for personer omfattet af lovens § 6, nr. 4 og 5, at de hurtigst muligt begynder på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, eller, hvis dette ikke er umiddelbart realistisk, at personen bliver klar til at påbegynde og gennemføre en sådan uddannelse.

Efter gældende § 30, stk. 3, 1. pkt., skal jobcenteret ved første jobsamtale, jf. § 31, stk. 3, pålægge en person omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, inden for en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår.

Efter gældende § 30, stk. 4, skal jobcenteret ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge en person omfattet af stk. 2 eller 3 inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser.

Efter gældende § 30, stk. 5, er en person omfattet af stk. 2 eller 3, som optages på en uddannelse, forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.

Efter gældende § 30 a, stk. 2, 3. pkt., skal øvrige regler om tilrettelæggelsen af indsats og tilbud fortsat finde anvendelse, men skal målrettes en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, herunder skal jobcenteret tilrettelægge tilbud, jf. § 53, stk. 5, kontaktforløb, jf. § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, nr. 3, og »Min Plan«, jf. § 41, stk. 1 og 2, nr. 2, med henblik på en jobrettet indsats.

Det foreslås, at personkredsen i § 28, stk. 1, nr. 3, afgrænses til personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, der har et uddannelsespålæg. Det foreslås derfor, at der i § 28, stk. 1, nr. 3, efter »§ 6, nr. 4 og 5,« indsættes »med uddannelsespålæg efter § 30,«.

Forslaget betyder, at målgruppen i bestemmelsen afgrænses til personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, med uddannelsespålæg, således at personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, der skal have en jobrettet indsats, ikke omfattes af bestemmelsen.

Til nr. 15

Efter gældende § 30, stk. 3, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret ved første jobsamtale pålægge en person omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, inden for en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår.

Efter gældende § 30 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fraviges reglerne i lovens § 30, stk. 4-11, for personer, der får tilbudt en jobrettet indsats af jobcenteret, jf. § 30 a, stk. 1. Efter § 30 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fraviges endvidere § 30, stk. 3, for personer, der ved den første samtale, jf. § 31, stk. 3, får tilbudt en jobrettet indsats.

Det foreslås, at der i § 30, stk. 3, 1. pkt., efter »§ 6, nr. 4 eller 5,« indsættes »medmindre personen modtager en indsats efter § 30 a«.

Forslaget betyder, at jobcenteret ikke skal pålægge en uddannelseshjælpsmodtager i en jobrettet indsats efter den foreslåede § 30 a at komme med forslag til uddannelser, da personer, der er i jobrettet indsats efter § 30 a, ikke er omfattet af reglerne om uddannelsespålæg i lovens § 30.

Med forslaget præciseres det, at personer omfattet af en indsats efter § 30 a udgør en undtagelse til uddannelsespålægget.

Til nr. 16

Overskriften før § 30 »Uddannelsespålæg for dagpenge- og uddannelseshjælpsmodtagere«, gælder kun for den efterfølgende § 30, da § 30 a ikke omfatter dagpengemodtagere.

Det foreslås, at efter § 30 og før § 30 a i loven indsættes overskriften »Jobrettet indsats for uddannelseshjælpsmodtagere« således, at overskriften passer til indholdet af den foreslåede § 30 a.

Til nr. 17

Efter gældende § 30 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan jobcenteret i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 efter en konkret vurdering tilbyde personer omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, hvis personen ønsker det. Det gælder dog ikke personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate.

Efter gældende § 30 a, stk. 2, 1. pkt., fraviges reglerne i lovens § 30, stk. 4-11, for personer, der får tilbudt en jobrettet indsats af jobcenteret, jf. stk. 1. Efter stk. 2, 2. pkt., fraviges endvidere § 30, stk. 3, for personer, der ved den første samtale, jf. § 31, stk. 3, får tilbudt en jobrettet indsats. Efter stk. 2, 3. pkt., finder øvrige regler om tilrettelæggelsen af indsats og tilbud fortsat anvendelse, men skal målrettes en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, herunder skal jobcenteret tilrettelægge tilbud, jf. § 53, stk. 5, kontaktforløb, jf. § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, nr. 3, og »Min Plan«, jf. § 41, stk. 1 og 2, nr. 2, med henblik på en jobrettet indsats.

En person undtages således ifølge § 30 a, stk. 2, fra reglerne i § 30, stk. 4-11, herunder uddannelsespålægget, hvis personen tilbydes og ønsker en jobrettet indsats. Personen skal opfylde de forpligtelser, der ligger i den jobrettede indsats, herunder lægge cv-oplysninger op på Jobnet og følge det, der er aftalt med jobcenteret i »Min Plan«, for at være undtaget fra uddannelsespålægget.

Efter gældende § 30 a, stk. 3, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om forsøget på bekendtgørelsesniveau, herunder regler om indsamling af data, evaluering af forsøget og brug af »Min Plan«.

Der er fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 389 af 28. marts 2022 om forsøg med jobrettet indsats for unge. Bekendtgørelsen vil blive ophævet, da den ikke længere er relevant. Det foreslås derfor, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 30 a, stk. 3, ikke videreføres.

Det foreslås, at § 30 a i loven nyaffattes.

Det foreslås i stk. 1, at jobcenteret kan tilbyde personer omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, en jobrettet indsats, hvis personen ønsker det, medmindre personen vurderes åbenlyst uddannelsesparat.

Forslaget betyder, at målgruppen, der kan tilbydes en jobrettet indsats, fortsat skal være personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bortset fra åbenlyst uddannelsesparate. Det betyder, at alle uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke er åbenlyst uddannelsesparate, efter forslaget vil kunne få tilbud om en jobrettet indsats. Det er en betingelse, at personen selv ønsker en jobrettet indsats, og at jobcenteret vurderer, at vedkommende vil have gavn af den jobrettede indsats.

Den jobrettede indsats kan f.eks. bestå i virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i stk. 2, at personer omfattet af stk. 1, undtages fra uddannelsespålægget efter § 30.

Forslaget betyder, at når jobcenteret konkret har vurderet, at personen skal omfattes af en jobrettet indsats efter stk. 1, og personen selv ønsker det, er personen fritaget for uddannelsespålægget i lovens § 30.

Det foreslås i stk. 3, at opfylder personen ikke betingelserne om cv-oplysninger i § 22, stk. 1, og § 23, stk. 3, eller følger personen ikke »Min Plan«, jf. § 41, skal jobcenteret vurdere, om personen fortsat er motiveret for en indsats efter stk. 1 eller skal have et uddannelsespålæg efter § 30.

Forslaget betyder, at jobcenteret skal foretage en vurdering af, om en person omfattet af den jobrettede indsats, som ikke opfylder betingelserne om cv-oplysninger, eller følger »Min Plan«, kan fortsætte i den jobrettede indsats.

Hvis en person i en jobrettet indsats ikke opfylder betingelserne om at registrere cv-oplysninger m.v. eller ikke følger de aftaler, der fremgår af »Min Plan«, kan der opstå tvivl, om personen stadig er motiveret for en jobrettet indsats. Jobcenteret skal vurdere, om personen fortsat er motiveret for en jobrettet indsats, og om personen har brug for hjælp og støtte for at fortsætte i den jobrettede indsats, eller om personen i stedet skal have et uddannelsespålæg. Det er således op til jobcenteret at vurdere, om personen skal have et uddannelsespålæg, eller om personen fortsat kan have gavn af en jobrettet indsats.

Hvis jobcenteret vurderer, at personen ikke er motiveret for at fortsætte i den jobrettede indsats, skal personen overgå til den uddannelsesrettede indsats.

Det foreslås i stk. 4, at personer omfattet af stk. 1, som ønsker at overgå til en uddannelsesrettet indsats, skal have et uddannelsespålæg efter § 30.

Forslaget betyder, at personer, som er i en jobrettet indsats efter stk. 1, og som ønsker en uddannelsesrettet indsats, skal have et uddannelsespålæg efter lovens § 30 i forbindelse med overgang til den uddannelsesrettede indsats.

Uddannelsespålægget indebærer, at den unge inden for nærmere fastsatte frister får et pålæg om at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som den unge på kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår, og at søge om optagelse på en eller flere studie- eller kompetencegivende uddannelser. En person, der er omfattet af et uddannelsespålæg, er forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen. Uddannelsespålægget indebærer desuden, at den unge sikres støtte til at gennemføre et uddannelsesforløb.

Til nr. 18

Det fremgår af § 31, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret holder mindst fire individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder, jf. § 9, for personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7 og 8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10.

Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, og personer i revalidering.

Baggrunden for bestemmelsen er, at der er evidens for, at tidlig og intensiv opfølgning får personer i job. Der stilles ikke krav til præcis, hvornår inden for perioden jobsamtalerne skal foregå, men alene at de skal foregå løbende. Dermed er det op til sagsbehandleren og personen at fastlægge et kontaktforløb, der understøtter, at kontakten med jobcenteret er meningsfuld og tilpasset den enkeltes behov.

Bestemmelsen indebærer, at de ovennævnte målgrupper, skal have mindst fire jobsamtaler i løbet af de første 6 måneder.

Der er fastsat regler om kontaktforløbet i kapitel 7 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at der i § 31 før stk. 1 indsættes et nyt stykke.

Det foreslås i lovens § 31, stk. 1, 1. og 2. pkt., at inden for de første 3 måneder, jf. § 9, holder arbejdsløshedskassen mindst tre individuelle jobsamtaler for personer omfattet af § 6, nr. 1, bortset fra personer også omfattet af § 27, stk. 3. Herefter og senest inden personen har været ledig i 6 måneder, holder jobcenteret mindst tre individuelle jobsamtaler.

Den foreslåede ændring indebærer, at inden for de første 3 måneders ledighed holder arbejdsløshedskassen mindst tre individuelle jobsamtaler med dagpengemodtagere, bortset fra dagpengemodtagere, som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. forslaget til lovens § 27, stk. 3. Herefter overgår kontaktforløbet til jobcenteret, som senest inden personen har været ledig i 6 måneder, holder mindst tre individuelle jobsamtaler med personen.

Forslaget indebærer en reduktion i antallet af obligatoriske samtaler for dagpengemodtagere således, at antallet af obligatoriske samtaler reduceres fra ni til seks i de første 6 måneders ledighed, jf. også lovforslagets § 1, nr. 9, 10 og 20, hvorefter cv-samtalen med arbejdsløshedskassen og de fælles jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed, hvor arbejdsløshedskassen som udgangspunkt deltager, vil blive afskaffet, ligesom de to obligatoriske rådighedssamtaler med arbejdsløshedskassen inden for de første 6 måneders ledighed, som fremgår af regler fastsat i medfør af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil blive afskaffet.

Med forslaget ændres de gældende regler om jobsamtaler efter de første 6 måneders ledighed ikke, hvorefter kontaktforløbet aftales mellem personen og jobcenteret. Derudover holdes jobsamtaler, når jobcenteret vurderer, der er behov herfor, eller hvis personen anmoder om en samtale.

Det foreslås i lovens § 31, stk. 1, 3. pkt., at inden for de første 6 måneder, jf. § 9, holder jobcenteret mindst seks individuelle jobsamtaler for personer omfattet af § 6, nr. 1, som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3.

Forslaget indebærer, at jobcenteret vil skulle holde mindst seks individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed med dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. forslaget til lovens § 27, stk. 3.

Baggrunden for forslaget er, at denne målgruppe, som er i målgruppen for et uddannelsespålæg, efter forslaget vil overgå til et kontaktforløb i jobcenteret, hvorefter jobcenteret vil være ansvarlig for at tilrettelægge og gennemføre kontaktforløbet. Derudover skal forslaget ses i sammenhæng med, at antallet af obligatoriske samtaler for dagpengemodtagere fremover bliver reduceret til seks samtaler i de første 6 måneders ledighed.

Det foreslås i lovens § 31, stk. 2, at personen vælger, om arbejdsløshedskassen skal deltage i den første individuelle jobsamtale med jobcenteret.

Den foreslåede ændring indebærer, at personen vælger, om arbejdsløshedskassen skal deltage i den første individuelle jobsamtale med jobcenteret efter de første 3 måneders ledighed, hvor varetagelsen og ansvaret for kontaktforløbet overgår til jobcenteret. Den foreslåede bestemmelse omfatter dagpengemodtagere.

Formålet med bestemmelsen er at understøtte, at der kan ske en god overdragelse fra arbejdsløshedskassen til jobcenteret, da der ved den første jobsamtale i jobcenteret vil være fokus på at bygge videre på det forløb, som personen har haft i arbejdsløshedskassen, med henblik på at få personen hurtigst muligt i job. Det vil dog være personens eget valg, om arbejdsløshedskassen skal deltage.

Til nr. 19

Efter § 31, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats holder jobcenteret mindst fire individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder, jf. § 9, for personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7 og 8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10.

Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, og personer i revalidering.

Det foreslås i lovens § 31, stk. 1, der bliver stk. 3, at § 6, nr. 1-5 ændres til § 6, nr. 2-5.

Forslaget indebærer, at henvisningen til § 6, nr. 1-5, i lovens § 31, stk. 1, der bliver stk. 3, ændres til § 6, nr. 2-5.

Med lovforslagets § 1, nr. 18, fastsættes der nye regler om antallet af jobsamtaler for dagpengemodtagere i forslaget til lovens § 31, stk. 1.

Forslaget indebærer, at der sker en korrekt henvisning til målgrupperne i forslaget til lovens § 31, stk. 1, der bliver stk. 3, således, at der ikke længere henvises til dagpengemodtagere. Der henvises i bestemmelsen fortsat til de øvrige målgrupper.

Til nr. 20

Det fremgår af § 31, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret holder mindst fire individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder, jf. § 9, for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, og personer i revalidering.

Efter lovens § 31, stk. 2, deltager arbejdsløshedskassen inden for de første 6 måneder i to jobsamtaler, som holdes ud over jobsamtalerne efter stk. 1, medmindre personen ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen deltager. Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere. Den ene jobsamtale holdes senest, når personen har været ledig i 3 måneder, hvis arbejdsløshedskassen ud fra en helhedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation finder, at personen har behov herfor, eller hvis jobcenteret eller personen anmoder herom. Den anden jobsamtale holdes tidligst, når personen har været ledig i 3 måneder, og senest når personen har været ledig i 6 måneder.

Det foreslås at affatte lovens § 31, stk. 2, der bliver stk. 4, således, at for personer omfattet af § 6, nr. 1, bortset fra personer også omfattet af § 27, stk. 3, skal arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende holde den første jobsamtale med personen.

Den foreslåede ændring indebærer, at arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende skal holde den første jobsamtale. Dette er i lighed med de gældende regler om tidspunktet for afholdelse af cv-samtalen.

Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere med undtagelse af dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret. Det betyder, at arbejdsløshedskassen ikke skal holde en jobsamtale med denne målgruppe inden for 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende, da personen vil overgå til et kontaktforløb i jobcenteret, som vil skulle tilrettelægge og gennemføre kontaktforløbet for personen. Arbejdsløshedskassen skal dog fortsat inden for 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Forslaget medfører, at de to fælles jobsamtaler for dagpengemodtagere inden for de første 6 måneders ledighed, hvor arbejdsløshedskassen som udgangspunkt deltager, vil blive afskaffet.

Til nr. 21

Det fremgår af § 33, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at første jobsamtale holdes ved personligt fremmøde, og herefter vælger personen, om en jobsamtale skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, jf. dog stk. 2.

Ved personligt fremmøde forstås, at jobsamtalen skal holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra jobcenteret. Ved en telefonisk samtale forstås, at en ansat fra jobcenteret taler direkte med personen. En telefonisk samtale kan således ikke foregå ved sms eller e-mail over telefonen. Personligt digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).

Jobcenteret kan dog ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal holdes ved personligt møde, såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det, jf. § 33, stk. 2, 1. pkt., i loven.

Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor jobcenteret vurderer, at der er behov for personligt fremmøde, hvis det vurderes hensigtsmæssigt for, at personen kan vejledes på bedste vis, og man i dialog kan drøfte og planlægge den videre indsats, herunder hvis der skal igangsættes længerevarende uddannelses- eller aktiveringsforløb. Det kan også være i tilfælde, hvor der er tvivl, om personen står til rådighed.

Det foreslås i lovens § 33, stk. 2, 2. pkt., at arbejdsløshedskassen har samme mulighed for at ændre samtalens form for personer omfattet af § 6, nr. 1, inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2.

Den foreslåede ændring indebærer, at arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneders ledighed, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, får samme mulighed som jobcenteret for at ændre personens ønskede samtaleform fra telefonisk eller personligt digitalt fremmøde (video) til personligt fremmøde, såfremt arbejdsløshedskassen vurderer, at der er behov for det. Den foreslåede bestemmelse omfatter dagpengemodtagere.

Til nr. 22

Efter § 33, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan arbejdsløshedskassen vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i de fælles jobsamtaler efter lovens § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde sammen med personen.

Med bestemmelsen kan arbejdsløshedskassen vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i de to fælles jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed og den fælles jobsamtale om en obligatorisk intensiveret indsats senest, når personen har været ledig i 16 måneders, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde sammen med personen.

Ved personligt fremmøde forstås, at jobsamtalen skal holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra jobcenteret. Personligt digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).

Det foreslås i lovens § 33, stk. 4, at fælles jobsamtaler ændres til jobsamtaler, hvor personen har valgt, at arbejdsløshedskassen skal deltage.

Forslaget betyder, at arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i de jobsamtaler, hvor personen har valgt, at arbejdsløshedskassen skal deltage, efter forslaget til lovens § 31, stk. 2, og lovens § 32, stk. 2, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde sammen med personen.

Den foreslåede ændring indebærer, at arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde (video) i de jobsamtaler i jobcenteret, som personen ønsker skal være fælles med arbejdsløshedskassen, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde sammen med personen.

Arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde (video) i den første jobsamtale efter, at kontaktforløbet er overgået til jobcenteret, og i jobsamtalen om en obligatorisk intensiveret indsats, senest når personen har været ledig i 16 måneder. Forslaget omfatter dagpengemodtagere.

Forslaget er i lyset af, at de to fælles jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed afskaffes med lovforslagets § 1, nr. 20, og at arbejdsløshedskassen kan deltage i den første individuelle jobsamtale med jobcenteret efter de første 3 måneders ledighed, hvorefter jobcenteret varetager kontaktforløbet, jf. forslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 23

Det fremgår af § 34, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, personer omfattet af § 6, nr. 4, som er åbenlyst uddannelsesparate, og personer omfattet af § 6, nr. 7, selv skal booke jobsamtaler digitalt, jf. dog stk. 2.

Dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate og personer i jobafklaringsforløb, skal således selv booke jobsamtaler digitalt, jf. dog stk. 2.

Ved selvbooking får personerne i målgruppen for bestemmelsen ansvar for eget ledighedsforløb og får medindflydelse på, hvornår jobsamtalerne skal foregå. Bestemmelsen medvirker også til, at målgruppen for bestemmelsen har mulighed for i højere grad at have indflydelse på og tage ansvar for eget forløb, som i sidste ende skal styrke personens muligheder for at komme i job.

Selvbooking kan foregå via Jobnet, men det kan også være muligt via andre løsninger. Det kan således være muligt for kommuner at tilbyde målgruppen for bestemmelsen mulighed for at selvbooke møder i jobcenteret f.eks. via kommunens egen hjemmeside eller fremmødestandere.

Der er fastsat nærmere regler om digital booking af jobsamtaler og fritagelse fra booking i kapitel 7 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere er der en vejledning om obligatorisk selvbooking af jobsamtaler for forskellige målgrupper, jf. vejledning nr. 9207 af 21. marts 2023 om obligatorisk selvbooking af jobsamtaler for forskellige målgrupper.

Derudover er der i regler fastsat i medfør af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik fastsat regler om konsekvensen af manglende selvbooking.

Efter lovens § 34, stk. 1, 2. pkt., indkalder jobcenteret personer omfattet af § 6, nr. 1, til jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage, jf. § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2.

Jobcenteret indkalder således dagpengemodtagere til de jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen deltager. En dagpengemodtager skal heller ikke selv booke en jobsamtale, hvis den pågældende person er frataget retten til selvbooking efter § 35 i loven.

Det foreslås at affatte lovens § 34, stk. 1, 2. pkt., således, at jobcenteret vælger, om personer omfattet af § 6, nr. 1, selv skal booke jobsamtaler digitalt, eller om jobcenteret vil indkalde til jobsamtaler, hvor personen har valgt, at arbejdsløshedskassen skal deltage, jf. forslaget til lovens § 31, stk. 2, og lovens § 32, stk. 2.

Forslaget indebærer, at i de tilfælde, hvor personen har valgt, at arbejdsløshedskassen skal deltage, vil jobcenteret få mulighed for at vælge, om dagpengemodtagere selv skal booke jobsamtalen digitalt, eller om jobcenteret vil indkalde til jobsamtalen. Det vil efter forslaget dreje sig om jobcenterets første jobsamtale med personen, hvor arbejdsløshedskassen deltager efter forslaget til lovens § 31, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 18, og jobsamtalen om en obligatorisk intensiveret indsats senest, når personen har været ledig i 16 måneder, jf. lovens § 32, stk. 2.

Hvis arbejdsløshedskassen ikke deltager i personens første jobsamtale med jobcenteret efter de første 3 måneders ledighed, hvorefter jobcenteret varetager kontaktforløbet, jf. forslaget til lovens 31, stk. 1, 2. pkt., eller personens jobsamtale med jobcenteret om en obligatorisk intensiveret indsats senest, når personen har været ledig i 16 måneder, jf. lovens § 32, stk. 2, skal personen selv booke jobsamtalen digitalt, jf. lovens § 34, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 24

Efter § 34, stk. 2, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indkalder jobcenteret til den første jobsamtale efter § 31, stk. 3.

Bestemmelsen betyder, at jobcenteret indkalder til den første jobsamtale, når jobsamtalen skal holdes inden for 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp, uanset om det er en person, der i øvrigt selv skal booke jobsamtaler. Dermed indkalder jobcenteret kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet, til første jobsamtale, selv om disse målgrupper i øvrigt har pligt til selvbooking.

Baggrunden for bestemmelsen er, at de omfattede personer af bestemmelsen ikke kan nå at selvbooke den første jobsamtale, inden der er gået 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp, hvorfor det er muligt for jobcenteret at indkalde til denne jobsamtale. I de tilfælde, hvor der allerede i forbindelse med en persons tilmelding i jobcenteret er aftalt eller holdt en jobsamtale efter lovens § 31, stk. 3, anses denne samtale som en jobsamtale, der er blevet indkaldt til.

Det foreslås i lovens § 34, stk. 2, 1. pkt., at jobcenteret indkalder til den første jobsamtale efter § 31, stk. 3, ændres til arbejdsløshedskassen henholdsvis jobcenteret indkalder til den første jobsamtale efter § 31, stk. 4 og 5.

Forslaget betyder, at arbejdsløshedskassen og jobcenteret indkalder til den første jobsamtale efter forslaget til lovens § 31, stk. 2, der bliver stk. 4, og lovens § 31, stk. 3, der bliver stk. 5.

Den foreslåede ændring indebærer, at arbejdsløshedskassen også indkalder personen til den første jobsamtale med arbejdsløshedskassen, som skal afholdes senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende, jf. forslaget til lovens § 31, stk. 2, der bliver § 33, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. Der ændres ikke på, at jobcenteret indkalder til den første jobsamtale efter lovens § 31, stk. 3, der bliver stk. 5.

Baggrunden for forslaget er, at det kan være vanskeligt for personen at nå at selvbooke den første jobsamtale med arbejdsløshedskassen i de første 3 måneders ledighed, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, idet samtalen skal afholdes senest 2 uger efter personen tilmelding som jobsøgende.

Til nr. 25

Det fremgår af § 34, stk. 2, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret kan indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.

Bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor det ikke er muligt at nå først at udstikke en frist til selvbooking, som har en længde, der giver mening, og hvor der fra udløb af fristen til det tidspunkt, hvor jobsamtalen senest skal holdes, kan gå op til en uge.

Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor der med kort varsel åbner sig en mulighed for at give tilbud om ansættelse med løntilskud, og hvor jobcenteret har behov for at holde en jobsamtale med personen, inden tilbud afgives, eller i en situation, hvor jobcenteret får en jobordre, som skal besættes med kort varsel, og hvor jobcenteret i den anledning gerne vil tale med en person, som passer til profilen.

Der er fastsat nærmere regler om digital booking af jobsamtaler og fritagelse fra booking i kapitel 7 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere er der en vejledning om obligatorisk selvbooking af jobsamtaler for forskellige målgrupper.

Det foreslås i lovens § 34, stk. 2, 2. pkt., at derudover kan jobcenteret indkalde til en jobsamtale ændres til derudover kan arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, jf. § 9, og jobcenteret efter de første 3 måneder indkalde til en jobsamtale.

Forslaget betyder, at arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, jf. § 9, og jobcenteret efter de første 3 måneder derudover kan indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.

Forslaget indebærer, at arbejdsløshedskassen også kan indkalde til en jobsamtale inden for de første 3 måneders ledighed, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel. Dermed får arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder tilsvarende regler, som jobcenteret har i dag i forhold til indkaldelse til første jobsamtale med kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og mulighed for at indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.

Jobcenteret vil med forslaget efter de første 3 måneders ledighed fortsat kunne indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.

Til nr. 26

Efter § 35 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret efter en konkret vurdering fratage en person retten til selvbooking, hvis jobcenteret vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som efter jobcenterets vurdering vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.

Bestemmelsen omfatter f.eks. tilfælde, hvor personen booker mange jobsamtaler ud over det aftalte, booker flere samtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt ombooker jobsamtaler. Dermed har jobcenteret mulighed for at indkalde personer til jobsamtaler, hvor jobcenteret har vurderet, at de ikke skal have mulighed for selvbooking og derfor har frataget dem retten hertil, f.eks. fordi personen booker mange jobsamtaler ud over det aftalte, booker flere jobsamtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt ombooker jobsamtaler.

Det foreslås i lovens § 35, at arbejdsløshedskassen og jobcenteret efter en konkret vurdering kan fratage en person retten til selvbooking, hvis arbejdsløshedskassen eller jobcenteret vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som efter arbejdsløshedskassens eller jobcenterets vurdering vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.

Den foreslåede ændring betyder, at både arbejdsløshedskassen og jobcenteret får mulighed for efter en konkret vurdering at fratage en person retten til selvbooking, hvis arbejdsløshedskassen eller jobcenteret vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som efter arbejdsløshedskassens eller jobcenterets vurdering vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.

Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor personen booker mange jobsamtaler ud over det aftalte, booker flere samtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt ombooker jobsamtaler.

Dermed vil arbejdsløshedskassen og jobcenteret få mulighed for at indkalde personer til jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen eller jobcenteret har vurderet, at de ikke skal have mulighed for selvbooking og derfor har frataget dem retten hertil, f.eks. fordi personen booker mange jobsamtaler ud over det aftalte, booker flere jobsamtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt ombooker jobsamtaler.

Til nr. 27 og 28

I § 38 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret straks indkalde dagpengemodtagere og job- eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet til en jobsamtale, når der ved offentlige myndigheder kontrolaktion er rejst tvivl om personens generelle rådighed.

Jobsamtalen skal holdes inden for 1 uge fra det tidspunkt, hvor meddelelsen fra en anden myndighed er modtaget. Skyldes tvivlen, at personen har opholdt sig i udlandet, skal jobcenteret herefter holde en jobsamtale hver 14. dag med personen indtil 3 måneder efter første jobsamtale.

Efter bestemmelsen stk. 2 skal jobcenteret hurtigt give en aktiv indsats i form af et tilbud, som personen har pligt til at deltage i.

Det foreslås, at der i § 38, stk. 1, indsættes som nye punktummer, at for personer omfattet af § 6, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis holde jobsamtalerne inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2. Når personen overgår til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 2, fortsætter jobcenteret forløbet indtil 3 måneder efter første jobsamtale i arbejdsløshedskassen, som led i forløbet.

Det foreslås yderligere, at der i § 38, stk. 2, indsættes som 2. pkt., at for personer omfattet af § 6, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, bede jobcenteret sørge for, at personen inden 2 uger efter den første jobsamtale med arbejdsløshedskassen som led i forløbet får et tilbud efter kapitel 11-14.

Forslaget betyder, at for personer omfattet af § 6, nr. 1, vil arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis skulle holde jobsamtalerne inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2. Når personen overgår til et kontaktforløb i jobcenteret, fortsætter jobcenteret forløbet indtil 3 måneder efter første jobsamtale med arbejdsløshedskassen som led i forløbet

Forslaget betyder, at arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen har ansvaret for kontaktforløbet, på tilsvarende vis som jobcenteret skal holde jobsamtaler med personer, hvor der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om deres generelle rådighed. Skyldes tvivlen, at personen har opholdt sig i udlandet, skal arbejdsløshedskassen herefter holde en jobsamtale hver 14. dag med personen indtil 3 måneder efter første jobsamtale i forløbet.

Overgår personen til et kontaktforløb i jobcenteret efter de 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, fortsætter forløbet i jobcenteret, indtil 3 måneder efter den første jobsamtale i forløbet.

Til nr. 29

Reglerne om »Min Plan« fremgår af kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personer, der kan få en indsats efter loven, skal have en »Min Plan« for indsatsen, jf. lovens § 40, stk. 1. Bestemmelsen omfatter alle målgrupper i loven, jf. § 6 i loven.

Det fremgår af lovens § 41, stk. 1, at »Min Plan« beskriver den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at få personen i varigt job, herunder med få ugentlige timer, på det ordinære arbejdsmarked. For personer, der har et uddannelsespålæg efter lovens § 30, beskriver planen den uddannelsesrettede indsats. For personer, der modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og personer i jobafklaringsforløb, som er i job eller driver selvstændig virksomhed, beskriver planen indsatsen for at fastholde personen i jobbet.

De indholdsmæssige krav til »Min Plan« fremgår af § 41, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises i den forbindelse til afsnit 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget om de gældende regler om »Min Plan«.

Efter lovens § 41, stk. 4, udarbejder og opdaterer jobcenteret løbende »Min Plan« efter personens aktuelle situation og behov i forbindelse med afgivelse af tilbud og ved væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet. Jobcenteret gør planen digitalt tilgængelig for personen på Jobnet.

Bestemmelsen medfører, at jobcenteret løbende skal opdatere »Min Plan« efter personens aktuelle situation og behov. Planen skal opdateres, så personen altid har en opdateret og aktuel udgave af »Min Plan« tilgængelig på Jobnet. Jobcenteret skal også opdatere »Min Plan«, hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig. Det kan f.eks. være, hvis personen har et jobmål, der ikke længere er tidssvarende, eller ikke retter sig mod et område, hvor der er behov for arbejdskraft.

Efter lovens § 42 påbegynder arbejdsløshedskassen ved cv-samtalen sammen med personen at udarbejde forslag til indhold i personens »Min Plan« og aftaler med personen, hvordan jobsøgningen kan understøttes, jf. § 25, stk. 2, i loven.

Forslaget til »Min Plan« registreres i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG), så jobcenteret kan arbejde videre med planen i samarbejde med personen. Herefter udarbejder jobcenteret »Min Plan« ved den første jobsamtale, bl.a. på baggrund af de forslag, som den ledige har drøftet med arbejdsløshedskassen i forbindelse med cv-samtalen.

Det foreslås i lovens § 42, stk. 1, 1. og 2. pkt., at for personer omfattet af § 6, nr. 1, jf. dog stk. 3, udarbejder arbejdsløshedskassen ved den første jobsamtale »Min Plan« bl.a. på baggrund af personens aktuelle situation og arbejdsmarkedets behov. Efter den første jobsamtale opdaterer arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, løbende »Min Plan«.

Forslaget betyder, at arbejdsløshedskassen ved den første jobsamtale udarbejder »Min Plan« bl.a. på baggrund af personens aktuelle situation og arbejdsmarkedets behov for personer omfattet af § 6, nr. 1, jf. dog stk. 3. Efter den første jobsamtale opdaterer arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, løbende »Min Plan«.

Forslaget indebærer, at det vil være arbejdsløshedskassen, der udarbejder »Min Plan« ved den første jobsamtale med arbejdsløshedskassen for dagpengemodtagere. Arbejdsløshedskassen vil således ikke længere kun skulle udarbejde forslag til indhold i »Min Plan« for egne medlemmer. Herefter opdaterer arbejdsløshedskassen løbende »Min Plan« i de første 3 måneder af ledighedsforløbet, hvor arbejdsløshedskassen tilrettelægger og gennemfører kontaktforløbet, jf. forslaget til lovens § 27, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret efter forslaget til lovens § 27, stk. 3.

Baggrunden for forslagene er, at arbejdsløshedskassen med forslaget får ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneder af ledighedsforløbet, og dermed vil skulle afholde jobsamtaler med personen i de første 3 måneder.

»Min Plan« vil fortsat skulle opdateres, hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig. Det kan f.eks. være, hvis personen har et jobmål, der ikke længere er tidssvarende, eller ikke retter sig mod et område, hvor der er behov for arbejdskraft.

Arbejdsløshedskassen vil dog fortsat have ansvaret for, at dagpengemodtageres krav til jobsøgning er opdateret i hele dagpengeperioden.

Det foreslås i lovens § 42, stk. 1, 3. pkt., at efter de første 3 måneder opdaterer jobcenteret løbende »Min Plan«.

Forslaget indebærer, at jobcenteret løbende vil skulle opdatere »Min Plan« efter de første 3 måneder.

Den foreslåede ændring betyder, at det vil være jobcenteret, der løbende vil skulle opdatere »Min Plan« for dagpengemodtagere efter de første 3 måneder af ledighedsforløbet. Jobcenteret vil således ikke længere skulle udarbejde den første »Min Plan« for dagpengemodtagere, bl.a. på baggrund af forslag, som den ledige har drøftet med arbejdsløshedskassen i forbindelse med cv-samtalen.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret efter forslaget til lovens § 27, stk. 3.

Baggrunden for forslaget er, at arbejdsløshedskassen med forslaget får ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneder af ledighedsforløbet, og dermed vil skulle afholde jobsamtaler med personen i de første 3 måneder. Efter de første 3 måneder vil jobcenteret have ansvaret for kontaktforløbet og afholde jobsamtaler med personen i resten af kontaktforløbet.

Det foreslås i lovens § 42, stk. 2, 1. og 2. pkt., at for personer omfattet af § 6, nr. 1, jf. dog stk. 3, gør arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet. Efter de første 3 måneder gør jobcenteret »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet.

Forslaget betyder, at arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder gør »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet for personer omfattet af § 6, nr. 1, jf. dog stk. 3. Efter de første 3 måneder gør jobcenteret »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet.

Forslaget indebærer, at det vil være arbejdsløshedskassen, der vil skulle gøre »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet for dagpengemodtagere i de første 3 måneder af ledighedsforløbet. Efter de første 3 måneder vil det være jobcenteret, der vil skulle gøre planen digitalt tilgængelig på Jobnet.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret efter forslaget til lovens § 27, stk. 3.

»Min Plan« skal fortsat opdateres, så personen altid har en opdateret og aktuel udgave af »Min Plan« tilgængelig på Jobnet.

Det foreslås i lovens § 42, stk. 3, at for personer omfattet af § 6, nr. 1, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, udarbejder og opdaterer jobcenteret løbende »Min Plan« og gør »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet.

Forslaget indebærer, at for dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, udarbejder og opdaterer jobcenteret løbende »Min Plan«.

Den foreslåede ændring betyder, at det vil være jobcenteret, der udarbejder og løbende opdaterer »Min Plan« for målgruppen på baggrund af den enkelte persons aktuelle situation og behov i forbindelse med afgivelse af tilbud og ved væsentlige ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet.

Baggrunden for forslaget er, at dagpengemodtagere, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg, med forslaget vil overgå til et kontaktforløb i jobcenteret senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende, hvorefter jobcenteret tilrettelægger og gennemfører kontaktforløbet for personen i resten af ledighedsforløbet.

Forslaget betyder også, at jobcenteret vil skulle gøre »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet.

Forslaget indebærer, at det vil være jobcenteret, der gør »Min Plan« digitalt tilgængelig på Jobnet for dagpengemodtagere, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. forslaget til lovens § 27, stk. 3.

Baggrunden for forslaget er, at målgruppen med forslaget vil overgå til et kontaktforløb i jobcenteret senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende, hvorefter jobcenteret tilrettelægger og gennemfører et fleksibelt kontaktforløb for personen i resten af ledighedsforløbet.

Til nr. 30 og 31

Efter gældende § 30 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal afgivelse af tilbud, jf. lovens § 53, stk. 5, målrettes og tilrettelægges med henblik på en jobrettet indsats.

Efter gældende § 53, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan tilbud til personer omfattet af § 6, nr. 1-3, 7, 8 og 12, uanset stk. 1 fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet, og tilbud efter kapitel 11 om virksomhedspraktik og kapitel 14 om vejledning og opkvalificering kan gives, med henblik på at personen opnår samfundsmæssig forståelse. Tilbuddet skal dog altid være tilpasset personens helbredstilstand.

Efter gældende § 53, stk. 5, skal tilbud til uddannelseshjælpsmodtagere gives med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår, jf. § 30.

Det foreslås, at der i § 53, stk. 4, efter »§ 6, nr. 1-3,« indsættes »personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i en indsats efter § 30 a, og personer omfattet af § 6, nr.«.

Det foreslås endvidere, at der i § 53, stk. 5, efter »§ 6, nr. 1,« indsættes »4 og 5,« og »og personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5,« udgår i § 53, stk. 5.

Med forslaget til § 53, stk. 4, præciseres det, at personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i jobrettet indsats, også er omfattet af bestemmelsen og dermed kan få tilbud fastsat af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet, og at tilbud om virksomhedspraktik og vejledning og opkvalificering kan gives med henblik på, at personen opnår samfundsmæssig forståelse.

Med forslaget til § 53, stk. 5, præciseres det, at det kun er personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, med uddannelsespålæg, der er omfattet af bestemmelsen og skal have tilbud med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår, jf. § 30.

Til nr. 32

Efter gældende § 58, stk. 1, gives tilbud om virksomhedspraktik med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer og at afklare og bringe personen tættere på jobmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i sociale sammenhænge.

Efter gældende § 58, stk. 2, skal tilbud om virksomhedspraktik til personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, gives med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer og at afklare uddannelsesmål og bringe personen tættere på sit uddannelsesmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.

Det foreslås, at der i § 58, stk. 2, efter »§ 6, nr. 4 og 5,« indsættes »med uddannelsespålæg, jf. § 30,«.

Med forslaget afgrænses personkredsen i § 58, stk. 2, til personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, der har et uddannelsespålæg. Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, der skal have en jobrettet indsats efter den foreslåede § 30 a, omfattes af gældende § 58, stk. 1.

Til nr. 33

Efter § 104, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, pligt til at tage imod tilbud efter lovens kapitel 11-14 i hele perioden, indtil de påbegynder ordinær uddannelse.

Efter § 105, stk. 1, har personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, hurtigst muligt og senest efter 1 måned ret og pligt til at påbegynde tilbud efter lovens kapitel 11-14 og fortsætte kontinuerligt hermed, indtil de påbegynder ordinær uddannelse, jf. dog stk. 4 og 5.

Det foreslås, at der i § 104, 1. pkt., og i § 105, stk. 1, efter »ordinær uddannelse« indsættes »eller bliver selvforsørgende, herunder ved beskæftigelse«.

Forslaget betyder, at både personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, med uddannelsespålæg efter § 30, og personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i en jobrettet indsats efter § 30 a, har ret og pligt til i hele ledighedsperioden at stå til rådighed for den indsats, som jobcenteret tilbyder. Det præciseres endvidere, at perioden for ret og pligt løber frem til, at personen starter i uddannelse eller bliver selvforsørgende, herunder ved beskæftigelse.

Til nr. 34 og 35

§ 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om mindre intensiv indsats, som betyder, at flere målgrupper i en række tilfælde ikke er omfattet af pligten til at være aktivt jobsøgende, møde til samtaler og deltage i tilbud.

Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), ledige fleksjobvisiterede, personer i revalidering, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb. Bestemmelsens stk. 1 indebærer bl.a., at personer, der inden for de næste 6 uger skal starte på ordinært job på fuld tid, skal på barsel, overgår til efterløn, fleksydelse, tidlig pension, seniorpension, folkepension eller starte på et fuldtidsstudie på ordinære vilkår, bliver omfattet af en mindre intensiv indsats. Det samme gælder, hvis de bliver hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, eller bliver omfattet af en arbejdsfordelingsordning. Dermed fritages personer i målgrupperne for pligten til at være aktivt jobsøgende efter arbejdsløshedsforsikringsloven og lov om aktiv social politik, samt deltage i samtaler og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 6, 7 og 11-14. Fritagelse for at være aktivt jobsøgende i forbindelse med en arbejdsfordelingsordning gælder kun de første 6 uger af en arbejdsfordelingsordning, jf. stk. 2.

Det følger af § 106, stk. 2, at for personer omfattet af arbejdsfordelingsordningen indtræder pligten til at være aktivt jobsøgende efter 6 uger. De 6 uger regnes fra det tidspunkt, hvor personen omfattes af arbejdsfordelingsordningen.

Det følger af § 106, stk. 3, at jobcenteret ud fra en konkret vurdering kan beslutte, at en person ikke skal være omfattet af mindre intensiv indsats, hvis jobcenteret konkret vurderer, at det fortsat vil være en fordel for personen at være omfattet af pligterne, eller hvis der er tale om misbrug eller spekulation i muligheden for af blive fritaget for pligterne. Fritagelsen for pligten til at være aktivt jobsøgende er en fravigelse af pligten til at stå til rådighed efter arbejdsløshedsforsikringsloven henholdsvis af pligten til aktivt at udnytte sine arbejdsmuligheder efter lov om aktiv socialpolitik. For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i lovens § 106, stk. 1, ændres »kapitel 6 og 7« til: »kapitel 7«.

Baggrunden er, at cv-samtalen, som følger af lovens kapitel 6, foreslås ophævet, jf. lovforslaget § 1, nr. 9 og 10. Det vil således ikke være relevant at henvise til samtaler efter kapitel 6.

Det foreslås også, at det i § 106, stk. 3, indsættes som 2. pkt., at arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis kan beslutte det samme inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2.

Forslaget indebærer, at arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis som jobcenteret kan beslutte, at en person ikke skal være omfattet af en mindre intensiv indsats inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2.

Med forslaget kan arbejdsløshedskassen efter en konkret vurdering beslutte, at en dagpengemodtager ikke skal være omfattet af mindre intensiv indsats, og dermed fortsat være omfattet af pligterne til at være aktivt jobsøgende efter arbejdsløshedsforsikringsloven, samt deltage i samtaler og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 6, 7 og 11-14. Det kan arbejdsløshedskassen beslutte, hvis det vurderes, at det fortsat vil være en fordel for personen at være omfattet af pligterne, eller at der er tale om misbrug eller spekulation i muligheden for af blive fritaget for pligterne. Dermed tildeles arbejdsløshedskassen i de 3 måneder, hvor den varetager kontaktforløbet, de samme muligheder som jobcenteret.

Til nr. 36

Det fremgår af § 125, stk. 1, at kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, hvis den ansatte mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger om forhold beskrevet i § 123, stk. 2, 2. pkt., eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og den ansatte har modtaget fleksløntilskud med urette eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksløntilskud.

Det foreslås, at i § 125, stk. 1, ændres henvisningen til § 123, stk. 2, 2. pkt. til § 123, stk. 2, 3. pkt.

Ved en fejl er der blevet henvist til § 123, stk. 2, nr. 2 i stedet for til § 123, stk. 2, nr. 3.

Da § 123, stk. 2, 2. pkt. er en beregningsregel, mens § 123, stk. 2, 3. pkt. er en regel om, at personen har pligt til at oplyse kommune om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag, har det ikke haft betydning, at der ved en fejl er blevet henvist til 2. pkt. i stedet for til 3. pkt.

Til nr. 37

Det fremgår af § 180 i loven, at jobcenteret skal give arbejdsløshedskassen de nødvendige oplysninger om dens medlemmer omfattet af § 6, nr. 1, til brug for arbejdsløshedskassens administration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bestemmelsen omfatter oplysninger om dagpengemodtagere og betyder, at arbejdsløshedskassen kan få de nødvendige oplysninger fra jobcenteret om indsatsen for den enkelte dagpengemodtager til brug for arbejdsløshedskassens udbetaling af dagpenge. Det kan f.eks. være oplysninger om, at dagpengemodtageren er udeblevet fra en jobsamtale, har afvist et henvist job eller er udeblevet fra, har afslået eller er ophørt i et tilbud.

Det foreslås, at der efter lovens § 180 indsættes en ny bestemmelse i lovens § 180 a.

Det foreslås i lovens § 180 a, at har jobcenteret truffet afgørelse om afslag på en fælles indstilling fra arbejdsløshedskassen og personen, som jobcenteret har modtaget i den periode, hvor arbejdsløshedskassen har ansvaret for kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, om tilbud efter kapitel 11-14 og understøttende indsatser efter kapitel 26-28, begrunder jobcenteret afslaget over for arbejdsløshedskassen.

Den foreslåede ændring betyder, at hvis jobcenteret over for en person har truffet afgørelse om afslag på en fælles indstilling fra arbejdsløshedskassen og personen, som jobcenteret har modtaget i den periode, hvor arbejdsløshedskassen har ansvaret for kontaktforløbet, vil jobcenteret skulle begrunde afslaget over for arbejdsløshedskassen. Indstillingen kan omhandle tilbud efter lovens kapitel 11 om virksomhedspraktik, kapitel 12 om ansættelse med løntilskud, kapitel 13 om nytteindsats og kapitel 14 om vejledning og opkvalificering og understøttende indsatser efter kapitel 26-28 i loven, herunder mentorstøtte og tilskud til hjælpemidler.

Baggrunden for forslaget er, at hvis arbejdsløshedskassen sammen med personen vurderer, at personen vil have gavn af et tilbud eller en understøttende indsats, der påbegyndes inden for de første 3 måneders ledighed, hvor arbejdsløshedskassen har ansvaret for kontaktforløbet, eller igangsættes i forlængelse heraf, vil arbejdsløshedskassen og personen kunne sende en fælles indstilling herom til jobcenteret. Det forudsættes med forslaget, at arbejdsløshedskassen og personen er enige om indstillingen. I de tilfælde, hvor arbejdsløshedskassen og personen er uenige om indstillingen, vil arbejdsløshedskassen ikke skulle sende en indstilling til jobcenteret. Arbejdsløshedskassen vil i disse tilfælde kunne henvise personen til at rette henvendelse til jobcenteret.

Jobcenteret har ansvaret for at bevillige tilbud efter lovens kapitel 11-14 i hele ledighedsperioden. Jobcenteret vil dermed i overensstemmelse med de gældende regler skulle indsætte de afgivne tilbud i »Min Plan«. Som led heri, vil jobcenteret i de tilfælde, hvor jobcenteret bevilger tilbud på baggrund af arbejdsløshedskassens og personens fælles indstilling om, at personen bevilliges et tilbud, også skulle indsætte i personens »Min Plan«, at jobcenteret har bevilliget et tilbud til personen. I praksis foreslås, at dette beskrives ved, at jobcenteret opretter de foreslåede tilbud i personens »Min Plan«. Arbejdsløshedskassen vil derved via det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) få automatisk besked om de oprettede tilbud. Desuden vil jobcenteret i de tilfælde, hvor jobcenteret bevilger understøttende indsatser efter kapitel 26-28 i loven på baggrund af arbejdsløshedskassens og personens fælles indstilling om at afgive indsatser skulle indsætte disse indsatser som aktiviteter i personens »Min Plan«. Dette gælder uanset om den understøttende indsats gives i forbindelse med et tilbud eller uden for et tilbud.

Såfremt jobcenteret træffer beslutning om at give afslag på tilbuddet eller den understøttende indsats, som arbejdsløshedskassen og personen har indstillet til, at personen bevilliges, vil jobcenteret skulle træffe afgørelse herom over for personen. Dette er i overensstemmelse med de gældende regler om, at det er en afgørelse, at jobcenteret træffer beslutning om ikke at give en person et konkret tilbud eller en understøttende indsats, som personen har bedt om. Det vil således være personen, der får afgørelsen om afslaget på indstillingen, herunder begrundelse herfor.

Personen vil kunne klage til Ankestyrelsen over jobcenterets afgørelse efter de gældende regler i lovens § 204.

Til nr. 38

Det fremgår af § 180 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret skal give arbejdsløshedskassen de nødvendige oplysninger om dens medlemmer omfattet af § 6, nr. 1, til brug for arbejdsløshedskassens administration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter § 181 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal arbejdsløshedskasserne give jobcenteret de nødvendige oplysninger om dens medlemmer til brug for jobcenterets administration af regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 182 i loven fastsætter beskæftigelsesministeren regler om jobcenterets og arbejdsløshedskassens underretninger efter §§ 180 og 181, herunder om omfanget af oplysningerne og måden, tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne.

Det foreslås, at der i § 182 i loven indsættes et nyt 2. pkt. om, at beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, at personer omfattet af § 6, nr. 1, skal informeres om indholdet i underretninger sendt mellem jobcenteret og arbejdsløshedskassen.

Med hjemmel i bestemmelsen forventes der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og bekendtgørelse om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen om, at jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal informere dagpengemodtagere når der sendes underretninger fra jobcenteret til arbejdsløshedskassen og tilsvarende skal dagpengemodtagere informeres, når arbejdsløshedskassen besvarer underretninger fra jobcenteret.

Med forslaget vil der fremover ske en systematisk inddragelse af dagpengemodtagere når der sendes underretninger mellem jobcenteret og arbejdsløshedskassen og tilsvarende, når arbejdsløshedskassen besvarer underretninger til jobcenteret med det formål at understøtte den lediges retssikkerhed og inddragelse i egen sag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 39

I § 193 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gennemføres der i perioden fra den 1. januar 2020 til den 1. januar 2024 forsøg, hvorefter beskæftigelsesministeren giver tilladelse til, at udvalgte arbejdsløshedskasser for egne medlemmer efter ansøgning får overladt ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneders ledighed. Personer med komplekse udfordringer, som vurderes i risiko for langtidsledighed og unge under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, skal have et kontaktforløb i jobcenteret.

Beskæftigelsesministeren udpeger kommuner, der deltager i forsøge og fastsætter de nærmere regler for forsøget.

Det foreslås, at § 193 i loven ophæves.

Forslaget indebærer, at bestemmelsen om, at der i perioden fra den 1. januar 2020 til den 1. januar 2024 gennemføres forsøg, hvorefter beskæftigelsesministeren giver tilladelse til, at udvalgte arbejdsløshedskasser for egne medlemmer efter ansøgning får overladt ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneders ledighed, ophæves. Samtidig ophæves bestemmelsen om, at personer med komplekse udfordringer, som vurderes i risiko for langtidsledighed, og unge under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, skal have et kontaktforløb i jobcenteret.

Baggrunden for forslaget er, at forsøgsbestemmelsen udløber 1. januar 2024, og arbejdsløshedskasserne efter den indgåede politiske aftale, "Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen", får ansvaret og varetager kontaktforløbet for dagpengemodtagere i de første 3 måneder af ledighedsforløbet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og § 2, nr. 4.

Til nr. 40

Efter § 207 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der alene regler om, at klage over arbejdsløshedskassens afgørelser om henvisning af egne ledige medlemmer til et konkret job efter § 11, stk. 4, om jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og om befordringsgodtgørelse efter § 175, stk. 5, kan senest 4 uger, efter at afgørelsen er meddelt, indbringes for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering af den, som afgørelsen vedrører.

Det foreslås, at der i lovens § 207 indsættes som stk. 2, at arbejdsløshedskassens afgørelser efter § 106 om mindre intensiv indsats senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forslaget indebærer, at arbejdsløshedskassens afgørelser efter § 106 om mindre intensiv indsats senest 4 uger efter afgørelsens meddelelse indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Med forslaget vil klageadgangen også omfatte Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, for så vidt angår afgørelser truffet af arbejdsløshedskassens om, at en dagpengemodtager ikke skal være omfattet af mindre intensiv indsats, selvom personen umiddelbart er omfattet af betingelserne for at være omfattet.

Det foreslås, at der i lovens § 207 indsættes som stk. 3, at arbejdsløshedskassens afgørelser efter § 35 om at fratage en person retten til selvbooking i de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forslaget indebærer, at arbejdsløshedskassens afgørelser efter § 35 om at fratage en person retten til selvbooking senest 4 uger efter afgørelsens meddelelse indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Med forslaget vil der i lighed med arbejdsløshedskassens afgørelse om ret til at blive omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats blive klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, for så vidt angår afgørelser truffet af arbejdsløshedskassen om, at en dagpengemodtager fratages retten til selvbooking, hvis arbejdsløshedskassen vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som efter jobcenterets vurdering vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten, jf. lovforslagets § 1, nr. 26. Forslaget omfatter afgørelser truffet af arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. lovens § 27, stk. 2.

Til § 2

Til nr. 1

Reglerne for ansvarlige i beskæftigelsesindsatsen fremgår af kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Af lovens § 2, stk. 1, fremgår, at det er kommunalbestyrelsen, som har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen.

Efter lovens § 2, stk. 2, kan kommunen samarbejde med andre kommuner om en tværkommunal beskæftigelsesindsats og skal drøfte tværkommunalt samarbejde om beskæftigelsesindsatsen i kommunekontaktrådene under KL.

Det foreslås, at der i lovens § 2, stk. 1, efter ordet beskæftigelsesindsatsen indsættes jf. dog kapitel 2 a om arbejdsløshedskassernes ansvar.

Forslaget indsættes i lyset af et nyt kapitel 2 a om arbejdsløshedskasserne, herunder reglerne i § 18 b. Der henvises til bemærkningerne i nr. 4 nedenfor.

Til nr. 2

Efter § 3 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsaten m.v. varetager kommunalbestyrelsen beskæftigelsesindsatsen i jobcentre, jf. §§ 5-8, og i rehabiliteringsteam, jf. §§ 9-12, og har ansvaret for og beslutter, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges.

Ifølge lovens § 5 skal kommunalbestyrelsen sørge for, at et jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltning udfører den kommunale beskæftigelsesindsats, jf. §§ 6 og 7. I § 6 bestemmes det, at det i udgangspunktet er jobcenteret, som varetager beskæftigelsesindsatsen over for borgerne og i § 7, at jobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne.

Reglerne i §§ 9-12 i loven omhandler opgaver, formål og sammensætning af rehabiliteringsteam, som kommunalbestyrelsen skal sørge for at nedsætte i forbindelse med tilkendelse af ressourceforløb.

Efter lovens § 3, stk. 2, omfatter beskæftigelsesindsatsen følgende

- kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

- beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virksomheder efter lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven og

- opgaverne efter stk. 3 og efter regler fastsat i medfør af stk. 4.

Efter lovens § 3, stk. 3, udvikler og styrker kommunalbestyrelsen indsatsen for at inddrage virksomhederne i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 3, stk. 4, får beskæftigelsesministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver i lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og integrationsloven der er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats.

I lovens § 3, stk. 1, foreslås det, at der efter ordet tilrettelægges indsættes følgende henvisning: jf. dog kapitel 2 a om arbejdsløshedskassernes ansvar.

Forslaget skal ses i lyset af, at der indsættes et nyt kapitel 2 a om arbejdsløshedskasserne, herunder reglerne i § 18 b, som beskriver de opgaver arbejdsløshedskasserne fremover skal varetage i beskæftigelsesindsatsen. Der henvises til bemærkningerne i nr. 4 nedenfor.

Til nr. 3

Efter § 6, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsaten m.v. varetager jobcenteret beskæftigelsesindsatsen over for borgerne, jf. dog stk. 2-7 og §§ 9-12. I indsatsen skal der være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed.

Ifølge lovens § 6, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at indsatsen over for unge under 30 år uden uddannelse, uanset hvilken ydelse de modtager, kan varetages af en særskilt enhed. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte at etablere den særskilte enhed som en tværgående ungeforvaltning.

Efter lovens § 6, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen beslutte, om opfølgningen over for sygedagpengemodtagere i sager, hvor der er en dato for forventet raskmelding, som ligger inden for 8 uger fra første fraværsdag, skal varetages af jobcenteret eller ydelsescenteret.

Efter lovens § 6, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at indsatsen kan varetages af en anden enhed i kommunen, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Efter lovens § 6, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb, jf. § 36, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for sygemeldte borgere, jf. § 13 d i lov om sygedagpenge, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen, jf. dog stk. 4.

Efter lovens § 6, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for personer, der er omfattet af § 6, nr. 3, og 5, i samme lov, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan dog ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.

Endelig kan kommunalbestyrelsen efter § 6, stk. 7 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsaten m.v. beslutte, at funktionen som koordinerende forvaltning, jf. § 19 a i integrationsloven, kan overdrages til en anden forvaltning i kommunen end jobcenteret. Er den koordinerende forvaltning en anden end jobcenteret, kan den dog ikke træffe afgørelse om beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationslovgivningen.

Det foreslås, at i § 6, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsaten m.v. ændres henvisningen jf. dog stk. 2-7 og §§ 9-12 til jf. dog stk. 2-7, §§ 9-12 og kapitel 2 a.

Forslaget indebærer, at der indsættes en henvisning til det nye foreslåede kapitel 2 a om arbejdsløshedskassernes ansvar, hvorefter jobcentrene ikke varetager kontaktforløbet for de dagpengemodtagere, som arbejdsløshedskasserne har fået ansvaret for i de første 3 måneder af kontaktforløbet.

Forslaget skal ses i lyset af, at der indsættes et nyt kapitel 2 a om arbejdsløshedskasserne. Der henvises til bemærkningerne i nr. 4 nedenfor.

Til nr. 4

Reglerne for ansvarlige i beskæftigelsesindsatsen fremgår af kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det fremgår af lovens § 2, stk. 1, at det er kommunalbestyrelsen, som har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen.

Efter lovens § 2, stk. 2, kan kommunen samarbejde med andre kommuner om en tværkommunal beskæftigelsesindsats og skal drøfte tværkommunalt samarbejde om beskæftigelsesindsatsen i kommunekontaktrådene under KL.

Efter lovens § 3 varetager kommunalbestyrelsen beskæftigelsesindsatsen i jobcentre, jf. §§ 5-8, og i rehabiliteringsteam, jf. §§ 9-12, og har ansvaret for og beslutter, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges.

Det fremgår af lovens § 5, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at et jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltning udfører den kommunale beskæftigelsesindsats, jf. §§ 6 og 7.

I lovens § 6 bestemmes det, at det i udgangspunktet er jobcenteret, som varetager beskæftigelsesindsatsen over for borgerne og i § 7, at jobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne.

Der henvises til bemærkningerne ovenfor til nr. 1, 2 og 3 samt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.1. om ansvaret i det forenklede kontaktforløb.

Det foreslås i loven, at der efter kapitel 2 om kommunerne indsættes et nyt kapitel 2 a om arbejdsløshedskasserne.

I det foreslåede kapitel 2 a indsættes en ny bestemmelse, § 18 b, der indeholder tre nye stykker om arbejdsløshedskassernes ansvar i beskæftigelsesindsatsen.

I lovens § 18 b, stk. 1, foreslås det, at arbejdsløshedskasserne har ansvaret for kontaktforløbet efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for egne medlemmer inden for de første 3 måneders ledighed.

Arbejdsløshedskasserne vil således efter forslaget få ansvaret for kontaktforløbet efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for egne medlemmer inden for de første 3 måneders ledighed, hvorefter ansvaret for kontaktforløbet overgår til jobcenteret.

I lovens § 18 b, stk. 2, foreslås det, at arbejdsløshedskasserne varetager opgaver i forhold til beskæftigelsesindsatsen i det omfang, det fremgår af lov eller regler udstedt i medfør heraf.

Forslaget indebærer, at arbejdsløshedskasserne varetager de opgaver, som vedrører beskæftigelsesindsatsen, og som er henlagt til arbejdsløshedskasserne enten ved lov eller bekendtgørelse. Det gælder f.eks. i forhold til de opgaver, som det foreslås, at arbejdsløshedskasserne skal og kan påtage sig i forhold til bistand til jobsøgende medlemmer og arbejdsgivere efter kapitel 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den foreslåede bestemmelse vil også kunne anvendes i forhold til andre opgaver vedr. beskæftigelsesindsatasen, som henlægges til arbejdsløshedskasserne ved lov eller bekendtgørelse. Samtidig foreslås det, at formålsbestemmelen i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tilrettes således, at det fremgår, at arbejdsløshedskassernes formål også er at administrere de beskæftigelsesrettede indsatser, som efter lovgivningen er henlagt til arbejdsløshedskasserne. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.5. og lovforslagets § 3, nr. 1.

I lovens § 18 b, stk. 3, foreslås det, at arbejdsløshedskasserne samarbejder indbyrdes om at bistå egne ledige medlemmer med at finde job, jf. § 11, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og om at bistå virksomhederne med rekruttering og formidling af ledige medlemmer, jf. § 13, stk. 3 og 4, i samme lov.

Det betyder, at arbejdsløshedskasserne vil skulle samarbejde indbyrdes om at bistå egne ledige medlemmer med at finde job og samarbejde om at bistå virksomhederne med rekruttering og formidling af ledige medlemmer.

Forslaget indebærer, at arbejdsløshedskasserne tilskyndes til at samarbejde indbyrdes om at bistå egne medlemmer med at finde job og bistå arbejdsgivere med vejledning, rekruttering og jobformidling på tværs af virksomhedstyper og brancher ved et samarbejde, som indebærer, at man f.eks. i konkrete rekrutteringssituationer efter aftale mellem arbejdsløshedskasserne vil kunne formidle hinandens medlemmer. Samarbejdet kan f.eks. også bestå i, at flere arbejdsløshedskasser går sammen om at arrangere jobmesser.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4. om arbejdsløshedskassernes bistand til jobsøgende og arbejdsgivere og til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1. om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen.

Til nr. 5

Det fremgår af § 21 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, at Beskæftigelsesministeriet overvåger og analyserer udviklingen på arbejdsmarkedet samt overvåger og følger op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.

Det foreslås, at a-kasserne ved overtagelsen af ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i de første 3 måneder af ledighedsforløbet også bliver omfattet af bestemmelsen.

Det betyder, at Beskæftigelsesministeriet ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan indsamle og analysere data til brug for opfølgning på arbejdsløshedskassernes indsats og resultater samt udvikle relevante målinger til Jobindsats.dk.

Data registreres og opbevares i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 38 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., hvorefter data af betydning for arbejdsmarkedsovervågningen mv. samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1.1. og 2.5.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 og 7

Det følger af § 28, stk. 2, 1. pkt., i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af et regionalt arbejdsmarkedsråd efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder.

Det følger videre af § 28, stk. 3, i loven, at beskæftigelsesministeren på samme måde udpeger en suppleant for hvert medlem.

Det foreslås, at der i lovens § 28, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 indsættes en henvisning til den foreslåede § 28, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 8.

Forslaget skal ses i lyset af, at der med lovforslagets § 2, nr. 8, foreslås indsat et nyt stk. 4 i § 28 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvorefter direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på vegne af beskæftigelsesministeren udpeger et medlem af rådet eller en suppleant for et medlem, hvis et medlem eller en suppleant fratræder under rådets funktionsperiode.

Til nr. 8

Det følger af § 28, stk. 2, 1. pkt., i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af et regionalt arbejdsmarkedsråd efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder.

Det følger videre af § 28, stk. 3, i loven, at beskæftigelsesministeren på samme måde udpeger en suppleant for hvert medlem.

Efter lovens § 28, stk. 5, udpeges medlemmer, suppleanter for medlemmerne og tilforordnede for 4 år ad gangen. Det regionale arbejdsmarkedsråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Det foreslås, at der i § 28 i loven indsættes et nyt stk. 4, hvorefter direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på vegne af beskæftigelsesministeren udpeger et medlem af rådet eller en suppleant for et medlem, hvis et medlem eller en suppleant fratræder under rådets funktionsperiode.

Med den foreslåede bestemmelse vil direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering få mandat til at udpege medlemmer af de regionale arbejdsmarkedsråd eller suppleanter for medlemmerne på vegne af beskæftigelsesministeren i de situationer, hvor medlemmerne eller suppleanterne fratræder i løbet af rådets funktionsperiode.

Den foreslåede ændring vil således ikke ændre på, at beskæftigelsesministeren fortsat vil skulle udpege medlemmer af rådene såvel som suppleanter for disse medlemmer hver 4. år. Ligeledes vil den foreslåede ændring heller ikke ændre på proceduren for indstillinger af medlemmer fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, eller hvordan organisationerne og myndighederne i øvrigt forholdsmæssigt er repræsenteret i rådene.

Til nr. 9

Efter § 32, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. etablerer beskæftigelsesministeren et fælles it-baseret datagrundlag til brug for administrationen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedslovgivning samt til brug for kontrol og til statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren bekendtgør en oversigt over den øvrige arbejdsmarkedslovgivning.

Efter lovens § 32, stk. 2, etablerer beskæftigelsesministeren ligeledes, som en del af det fælles it-baserede datagrundlag, et landsdækkende register omfattende tilmeldinger i jobcenteret, afmeldinger, fraværsperioder, forskellige grupperinger i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen samt oplysninger registreret i Jobnet og andre selvbetjeningsløsninger, jf. § 36.

Efter lovens § 32, stk. 3, etablerer beskæftigelsesministeren herudover, som en del af det fælles it-baserede datagrundlag, et landsdækkende register over jobordrer.

Efter § 32, stk. 4, i loven etablerer beskæftigelsesministeren endelig, ligeledes som en del af det fælles it-baserede datagrundlag, et register for medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser. Arbejdsløshedskasserne kan for nuværende og tidligere medlemmer anvende nødvendige oplysninger i registeret ved administrationen af ordninger, som det ved lov er pålagt arbejdsløshedskasserne at administrere. Andre myndigheder kan anvende registeret ved administration, tilsyn og kontrol af ordninger, som det ved lov er pålagt myndigheden at administrere eller føre tilsyn eller kontrol med.

Det fremgår af lovens § 32, stk. 5, at jobcentrene har adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag på tværs af kommunegrænser. Det samme gælder arbejdsløshedskasserne for egne medlemmer.

I henhold til lovens § 32, stk. 6, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, hvilke registre m.v. der indgår i det fælles datagrundlag, og om anvendelse af oplysningerne i det fælles it-baserede datagrundlag. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes registrering og offentliggørelse af jobordrer, der modtages fra offentlige og private virksomheder, således at de er tilgængelige i det fælles it-baserede datagrundlag.

I lovens § 32, stk. 5, foreslås indsat en tilføjelse om, at nødvendige formidlingsrelevante oplysninger for relevante ledige medlemmer af andre arbejdsløshedskasser kan deles, når en arbejdsløshedskasse samarbejder med andre arbejdsløshedskasser om en konkret rekruttering til en virksomhed, og der foreligger aftaler med de andre arbejdsløshedskasser om at formidle disse relevante ledige medlemmer til virksomheden i henhold til § 13, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Herefter vil en arbejdsløshedskasse kunne få adgang til relevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) og cv-oplysninger, som personen har registreret på Jobnet, for relevante ledige medlemmer af andre arbejdsløshedskasser, når en arbejdsløshedskasse samarbejder med andre arbejdsløshedskasser om en konkret rekruttering til en virksomhed, og aftaler med de andre arbejdsløshedskasser at formidle de relevante oplysninger om de relevante ledige medlemmer til virksomheden i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.2.2. om arbejdsløshedskassernes bistand til arbejdsgivere og de almindelige bemærkninger om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen under afsnit 2.1.

Til § 3

Til nr. 1

Reglerne om arbejdsløshedskassernes formål fremgår af § 30 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Af bestemmelsen fremgår, at ved en arbejdsløshedskasse forstås i denne lov en forening af personer, der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere andre ordninger, som ifølge lovgivning er henlagt til kasserne.

Det foreslås, at der i § 30 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indsættes efter »andre ordninger« »og beskæftigelsesrettet indsatser«.

Den foreslåede ændring betyder, at de opgaver, som arbejdsløshedskasserne også hidtil har administreret i forhold til den beskæftigelsesrettede indsats nu klart fremgår af formålsbestemmelsen.

Ændringen af bestemmelsen sker af ordenshensyn, og der er med ændringen ikke tilsigtet ændringer af den administrative praksis, der gennem årene har dannet sig om formålsbestemmelsens anvendelse og rækkevidde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2

Efter gældende regler i § 62, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, må der kun udbetales dagpenge til et ledigt medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Efter gældende regler i § 62, stk. 1, nr. 4, i loven er det en betingelse for at stå til rådighed, at medlemmet kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i jobcenteret og hos en anden aktør, og i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Der er i § 62, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. hjemmel til at fastsætte nærmere regler om bl.a. de betingelser, en person, der er medlem af en a-kasse, skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

De generelle regler om at stå til rådighed, herunder pligten til at deltage i samtaler i arbejdsløshedskassen og i jobcenteret, er fastsat i bekendtgørelse nr. 1700 af 19. august 2021 om rådighed.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 62, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indsættes efter »samtaler i« »arbejdsløshedskasser,«.

Det betyder, at medlemmet vil skulle kunne og ville deltage i kontaktforløb, herunder jobsamtaler i arbejdsløshedskassen for at stå til rådighed og have ret til at få udbetalt dagpenge.

Forslaget skal ses i lyset af lovforslagets § 1, hvoraf det følger, at arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet i de første 3 måneder og vil skulle holde mindst tre individuelle jobsamtaler inden for de første 3 måneder.

Med forslaget vil pligten til at skulle kunne og ville deltage i kontaktforløb blive udvidet/præciseres til også at omfatte jobsamtaler i arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder.

Til § 4

Til nr. 1

Efter den gældende § 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik er fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a betinget af, at kommunen vejleder ansøgeren eller modtageren af hjælp om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen. Kommunen skal senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger. Kommunen skal endvidere senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen. Kommunen skal herudover sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller personen anmoder kommunen om vejledning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.1.

Det foreslås at § 35, stk. 1, nyaffattes således, at det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.

Forslaget om at forenkle vejledningsforpligtelsen i § 35, stk. 1, i loven, betyder, at der vil gælde en minimumspligt for kommunerne til skriftligt at vejlede om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner, jf. §§ 8 a, 13, 13 a og 36-40 a. Kommunerne har derfor fortsat pligt til skriftligt at vejlede om konsekvenserne af ikke at overholde rådighedsforpligtelsen, idet den manglende overholdelse kan få konsekvenser i hjælpen i form af sanktioner.

For modtagere af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik skal der vejledes om konsekvenserne af manglende overholdelse af rådighedsforpligtelsen i §§ 8 a, 13 og 13 a i lov om aktiv socialpolitik, idet den manglende overholdelse af rådighedsforpligtelsen, f.eks. ved udeblivelse fra en jobsamtale uden rimelig grund vil få konsekvenser for ydelsen i form af sanktioner efter §§ 36-40 a i lov om aktiv socialpolitik.

Ud over kravet om at vejledningen skal være skriftlig, skal kommunen herudover vurdere, om der er behov for yderligere vejledning f.eks. mundtligt eller digitalt. Det kan f.eks. være relevant for udsatte borgere, som kan have svært ved at forstå kommunens skriftlige vejledning om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner. Kommunens vejledning vil skulle tage hensyn til den enkelte borgers forhold, herunder at borgeren kan forstå vejledningen. Hvis kommunen i forbindelse med tildeling af hjælp eller ved en senere opfølgning vurderer, at borgeren ikke kan forstå den skriftlige vejledning om rådighed og sanktioner eller vil være i stand til senere at reagere på situationen, bør kommunen overveje, om der er grundlag for at træffe andre foranstaltninger i forhold til vejledning om rådighedsforpligtelsen. Dette følger af principperne i retssikkerhedsloven, forvaltningsloven og god forvaltningsskik.

Hyppigere gennemgang af vejledningen vil f.eks. kunne være relevant i forhold til modtagere af hjælp, som kan være meget udsatte personer, der kan have svært ved at overskue og overholde de forpligtelser, der gælder for at kunne modtage ydelsen, f.eks. på grund af svær psykisk sygdom, misbrugsproblemer, hjemløshed eller lignende. Nogle vil også på grund af psykiske problemer, manglende bolig eller andre faste rammer omkring deres tilværelse kunne have svært ved at tilgå og/eller forholde sig til skriftlige henvendelser fra kommunen, f.eks. indkaldelser til samtaler eller partshøringer i forbindelse med evt. sanktioner for manglende fremmøde m.v., og vil derfor have behov for hyppigere gennemgang af vejledningen hos kommunen eller i jobcenteret med henblik på at sikre, at personen forstår sine rettigheder og pligter. For disse personer vil det kunne være nødvendigt at drøfte vejledningen hver gang, kommunen indkalder personen til samtale, afgiver tilbud m.v.

Hyppigere vejledning vil desuden kunne være relevant f.eks. i forhold til personer, som flere gange ikke overholder deres rådighedsforpligtelse.

Der kan være særlig grund til at være omhyggelig med vejledningen - og dokumentation for, at den er givet - hvis borgeren kommer fra udlandet og ikke forstår dansk, hverken skriftligt eller mundtligt.

Det vil i visse tilfælde være nødvendigt at give informationen på et andet sprog end dansk.

Det er væsentligt, at borgeren får klar besked om sine rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner og konsekvenserne af, at rådighedspligten ikke overholdes. Det er kommunerne, der skal kunne dokumentere, at borgeren har fået vejledning om rådighed og sanktioner, og at vejledningen har været tilstrækkelig præcis til, at vedkommende burde forstå, hvilke konsekvenser manglende overholdelse af rådighedsforpligtelsen har.

Det er op til kommunen at afgøre, hvordan kommunen i praksis vil opfylde kravet om skriftlighed i sin vejledning, så længe kravet om skriftlighed bliver overholdt. Kommunen kan f.eks. opfylde kravet om skriftlighed ved at give skriftlig vejledning om rådighedsforpligtelsen og konsekvenserne af ikke at overholde rådighedsforpligtelsen i forbindelse med den generelle vejledning til borgeren ved ansøgningen om hjælp. Kommunen kan også opfylde kravet om skriftlighed i sin vejledning ved at sende en særskilt skrivelse til borgeren, hvor reglerne om rådighed og sanktioner gennemgås. Kommunen kan endvidere også vælge at give vejledningen i forbindelse med indkaldelse til f.eks. en jobsamtale eller ved afgivelsen af et tilbud, således at vejledningen knytter sig til den aktuelle aktivitet, som borgeren skal deltage i.

Kommunen har efter officialprincippet ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kan træffe en korrekt afgørelse, herunder at de oplysninger, som kommunen lægger til grund for sagen, er pålidelige.

Det er vigtigt, at kommunen sikrer sig dokumentation for, at borgeren har fået vejledning om sin rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af ikke at overholde rådighedsforpligtelsen.

Dokumentationen kan være afgørende for, om det senere er muligt for kommunen at påvise, at borgeren er blevet vejledt om, at det kan få betydning for borgerens ydelse, hvis borgeren f.eks. ikke møder til en jobsamtale i kommunen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.8.2.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende regel i § 69 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at har kommunen ikke vejledt en person, jf. 2. og 3. pkt., inden indkaldelsen til den første jobsamtale efter personen er påbegyndt et ressourceforløb, kan kommunen, når den indkalder personen til den første jobsamtale, vejlede personen skriftligt om, at personen skal møde til jobsamtalen, og at hvis personen udebliver uden rimelig grund fra jobsamtalen, vil personen blive sanktioneret med en dagssats for hver dag, personen udebliver. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse efter §§ 69 b-69 e er i øvrigt betinget af, at kommunen, efter at personen er blevet berettiget til ressourceforløbsydelse, vejleder modtageren af ydelsen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med ydelsen. Kommunen skal

1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger,

2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen,

3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og

4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis

a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller

b) personen anmoder kommunen om vejledning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.1.

Det foreslås, at § 69 a, stk. 1, i loven, affattes således, at det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-69 e, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.

Forslaget betyder, at der alene stilles krav om, at vejledningen skal ske skriftligt som betingelse for at kommunen kan give modtageren af ressourceforløbsydelse en sanktion, og der stilles ikke yderligere formelle krav til vejledningen. Kommunerne har derfor fortsat pligt til at oplyse om konsekvenserne af ikke at overholde rådighedsforpligtelsen, idet den manglende overholdelse kan få konsekvenser for ydelsen i form af sanktioner.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.8.2. og bemærkningerne til lovforslaget § 4, nr. 1.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende regel i § 69 l, stk. 1, at har kommunen ikke vejledt en person, jf. 2. og 3. pkt., inden indkaldelsen til den første jobsamtale efter personen er påbegyndt et jobafklaringsforløb, kan kommunen, når den indkalder personen til den første jobsamtale, vejlede personen skriftligt om, at personen skal møde til jobsamtalen, og at hvis personen udebliver uden rimelig grund fra jobsamtalen, vil personen blive sanktioneret med en dagssats for hver dag, personen udebliver. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse efter §§ 69 m-69 p er i øvrigt betinget af, at kommunen, efter at personen er blevet berettiget til ressourceforløbsydelse, vejleder modtageren af ydelsen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med ydelsen. Kommunen skal

1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger,

2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen,

3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og

4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis

a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller

b) personen anmoder kommunen om vejledning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.1.

Det foreslås, at § 69 l, stk. 1, affattes således, at det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse efter §§ 69 m-69 p, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.

Forslaget betyder, at der alene stilles krav om, at vejledningen skal ske skriftligt som betingelse for at kommunen kan give modtageren af ressourceforløbsydelse en sanktion, og der stilles ikke yderligere formelle krav til vejledningen. Kommunerne har derfor pligt til at vejlede om konsekvenserne af ikke at overholde rådighedsforpligtelsen, idet den manglende overholdelse kan få konsekvenser i ydelsen i form af sanktioner.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.8.2 og bemærkningerne til lovforslaget § 4, nr. 1.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende regel i § 75 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at har kommunen ikke vejledt en person, jf. 2. og 3. pkt., inden indkaldelsen til den første jobsamtale, efter personen er begyndt at modtage ledighedsydelse, kan kommunen, når den indkalder personen til den første jobsamtale, vejlede personen skriftligt om, at personen skal møde til jobsamtalen, og at hvis personen udebliver uden rimelig grund fra jobsamtalen, vil personen blive sanktioneret med en dagssats for hver dag, personen udebliver. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ledighedsydelse efter §§ 76-77 b er i øvrigt betinget af, at kommunen, efter at personen er blevet berettiget til ledighedsydelse, vejleder modtageren af ydelsen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med ydelsen. Kommunen skal

1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger,

2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen,

3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og

4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis

a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller

b) personen anmoder kommunen om vejledning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.1.

Det foreslås, at § 75 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik affattes således, at det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ledighedsydelsen efter §§ 76-77 b, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.

Forslaget betyder, at der alene stilles krav om, at vejledningen skal ske skriftligt som betingelse for at kommunen kan give modtageren af ledighedsydelse en sanktion, og der stilles ikke yderligere formelle krav til vejledningen. Kommunerne har derfor fortsat pligt til at vejlede om konsekvenserne af ikke at overholde rådighedsforpligtelsen, idet den manglende overholdelse kan få konsekvenser i ydelsen i form af sanktioner.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.8.2 og bemærkningerne til lovforslaget § 4, nr. 1.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende regel i § 109, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at for finansårene 2020-2023 fradrages reguleringen efter stk. 1 og 2 med procentsatsen 0,75 for de beløb, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, nr. 1-6 og 8-13. Ved den årlige regulering af sanktionssatserne nævnt i § 35, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 8, afrundes de regulerede beløb til nærmeste hele beløb deleligt med 50.

Det foreslås, at i § 109, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 8« til: »stk. 2, nr. 8«.

Ved forslaget til ændringen rettes op på, der ved en fejl i § 109, stk. 4, 1. pkt., henvises til stk. 1, nr. 8, hvor der rettelig skulle henvises til stk. 2, nr. 8. Forslaget betyder, at der nu i § 109, stk. 4, 1. pkt. henvises til bestemmelsens stk. 2, nr. 8.

Til § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Det foreslåede betyder, at loven ved ikrafttræden får virk-ning for alle personer, som omfattes af loven, det vil sige også personer, som forud for den 1. januar 2024 har været ledige.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland, og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og vil ikke kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   


  
§ 1
   
  
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, § 6 i lov nr. 879 af 21. juni 2022 og § 1 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, foretages følgende ændringer:
   
§ 3. Arbejdsløshedskasserne udfører opgaver under kontaktforløbet og i forbindelse med indsatsen for egne medlemmer, i det omfang det fremgår af loven.
 
1. I § 3, stk. 1, indsættes efter »loven«: », jf. kapitel 2 a om arbejdsløshedskassernes ansvar i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«.
   
§ 10. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af henholdsvis sammenlagte og sammenhængende perioder i § 9, stk. 1, herunder om medregning af perioder med ansættelse med løntilskud og om, hvornår en sammenhængende periode anses for afbrudt.
Stk. 2. 
 
2. I § 10, stk. 1, indsættes efter »herunder om«: »overgangstidspunktet fra kontaktforløbet i arbejdsløshedskassen til jobcenteret, om«.
   
§ 11. Stk. 1-3. … Stk. 4. Arbejdsløshedskassen kan bistå egne ledige medlemmer med at finde job.
 
3. § 11, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Arbejdsløshedskassen bistår egne ledige medlemmer med at finde job, jf. stk. 2 og kan pålægge egne ledige medlemmer at søge konkrete job, jf. stk. 3.«
   
§ 12. Jobcenteret kan tilbyde job- og uddannelsessøgende information og vejledning om følgende:
1) Mulighederne for job og uddannelse.
2) Indlæggelse af cv-oplysninger på Jobnet, jf. § 22.
3) Andre aktiviteter efter denne lov.
 
4. I § 12 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Arbejdsløshedskassen kan tilbyde egne medlemmer information og vejledning om jobsøgning og muligheder for job.«
   
§ 13.
Stk. 2.
 
5. I § 13 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Arbejdsløshedskassen kan bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering, herunder jobformidling af egne ledige medlemmer, jf. stk. 2.
Stk. 4. En arbejdsløshedskasse kan i forbindelse med konkrete rekrutteringer til private eller offentlige arbejdsgivere efter aftale med andre arbejdsløshedskasser formidle relevante ledige medlemmer fra disse arbejdsløshedskasser. I disse tilfælde har den arbejdsløshedskasse, som varetager formidlingen, adgang til relevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag om de pågældende arbejdsløshedskassers medlemmer, herunder cv-oplysninger, oplysninger om medlemmets personnummer og eventuelle helbredsmæssige begrænsninger.«
   
§ 18.
 
6. I § 18 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om hvilke oplysninger, der kan videregives fra en arbejdsløshedskasse til en anden arbejdsløshedskasse i forbindelse med konkrete rekrutteringer, jf. § 13, stk. 4.«
   
§ 23.Stk. 2-3.
Stk. 4. Personer omfattet af stk. 1 skal løbende opdatere cv-oplysningerne, og jobcenteret skal løbende påse, at oplysningerne er fyldestgørende.
Stk. 5. Cv-oplysningerne for personer omfattet af stk. 2 og 3 skal løbende opdateres, og jobcenteret skal løbende følge op på, om oplysningerne er fyldestgørende. Cv-oplysningerne kan efter aftale mellem jobcenteret og personen gøres tilgængelige for søgning for arbejdsgivere.
Stk. 6. Cv-oplysninger, der tidligere har været tilgængelige for søgning på Jobnet, skal straks gøres tilgængelige for søgning, hvis personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, efter afmelding på ny tilmelder sig som jobsøgende eller henvender sig til kommunen om hjælp.
 
7. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Arbejdsløshedskassen skal inden for de første 3 måneder i kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Efter de første 3 måneder skal jobcenteret for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Arbejdsløshedskassen og jobcenteret skal dog ikke inden for 2 uger fra tilmeldingen sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra personens seneste afmelding som jobsøgende, jf. dog stk. 6.
Stk. 5. Arbejdsløshedskassen skal for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Efter personen er overgået til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, skal jobcenteret senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Arbejdsløshedskassen og jobcenteret skal dog ikke inden for 2 uger fra tilmeldingen sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra personens seneste afmelding som jobsøgende, jf. dog stk. 7.
Stk. 6. Personer omfattet af stk. 4 skal løbende opdatere cv-oplysningerne, og arbejdsløshedskassen skal løbende inden for de første 3 måneder påse, at oplysningerne er fyldestgørende. Herefter skal jobcenteret løbende påse, at cv-oplysningerne for personer omfattet af stk. 4 er fyldestgørende.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 7-9.
8. I § 23, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1« til: »stk. 1, nr. 2-4, og stk. 5,«.
   
Cv-samtale for dagpengemodtagere
 
9. Overskriften før § 25 ophæves.
   
§ 25. For personer omfattet af § 6, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter tilmelding som jobsøgende holde en samtale med personen, hvor det sikres, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, jf. dog § 106. Samtalen holdes ved personligt fremmøde. Samtalen skal dog ikke holdes, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra seneste afmelding som jobsøgende.
Stk. 2. Arbejdsløshedskassen begynder ved samtalen sammen med personen at udarbejde forslag til indhold i personens »Min Plan« efter kapitel 8 og aftaler med personen, hvordan jobsøgningen kan understøttes.
 
10. § 25 ophæves.
   
§ 26. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indhold i cv-oplysningerne, om, hvordan de skal registreres, og om cv-samtaler.
 
11. I § 26 ændres »cv-oplysningerne, om, hvordan de skal registreres, og om cv-samtaler« til: »cv-oplysningerne«.
   
§ 27.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, skal jobcenteret inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning tilbyde en jobsamtale.
Stk. 3. Personer omfattet af § 6, nr. 11, har ret til mindst tre jobsamtaler med jobcenteret.
 
12. I § 27 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 1, tilrettelægger og gennemfører arbejdsløshedskassen det fleksible kontaktforløb inden for de første 3 måneder, jf. § 9.
Stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal visitere personer omfattet af § 6, nr. 1, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, til et kontaktforløb i jobcenteret senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
   
§ 28. Kontaktforløbet har følgende formål:
1) At personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, og personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, opnår ordinært job eller ansættelse i fleksjob hurtigst muligt.
2) At personer omfattet af § 6, nr. 3, 7, 8 og 10, opnår ordinært job hurtigst muligt, eller, hvis dette ikke er umiddelbart realistisk, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet, eventuelt i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.
3) At personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, hurtigst muligt begynder på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår, eller, hvis dette ikke er umiddelbart realistisk, at personen bliver klar til at påbegynde og gennemføre en sådan uddannelse.
Stk. 2. 
 
13. I § 28, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 6, nr. 3,«: »personer omfattet af §6, nr. 4 og 5, i en indsats efter § 30 a, og personer omfattet af § 6, nr.«.
14. I § 28, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »§ 6, nr. 4 og 5,«: »med uddannelsespålæg efter § 30,«.
   
§ 30.
Stk. 2. 
Stk. 3. Jobcenteret skal ved første jobsamtale, jf. § 31, stk. 3, pålægge en person omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, inden for en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14 for at hjælpe personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af su, elevløn el.lign.
Stk. 4. Jobcenteret skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge en person omfattet af stk. 2 eller 3 inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser.
Stk. 5. En person omfattet af stk. 2 eller 3, som optages på en uddannelse, er forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.
 
15. I § 30, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 6, nr. 4 eller 5,«: »medmindre personen modtager en indsats efter § 30 a,«.
   
  
16. Efter § 30 og før § 30 a indsættes som overskrift:
»Jobrettet indsats for uddannelseshjælpsmodtagere«
   
§ 30 a. I perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 kan jobcenteret vælge at deltage i forsøg med en jobrettet indsats og efter en konkret vurdering tilbyde personer omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, hvis personen ønsker det. Det gælder dog ikke personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate.
Stk. 2. For personer, der får tilbudt en jobrettet indsats af jobcenteret, jf. stk. 1, fraviges reglerne i § 30, stk. 4-11. For personer, der ved den første samtale, jf. § 31, stk. 3, får tilbudt en jobrettet indsats, fraviges endvidere § 30, stk. 3. Øvrige regler om tilrettelæggelsen af indsats og tilbud finder fortsat anvendelse, men skal målrettes en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, herunder skal jobcenteret tilrettelægge tilbud, jf. § 53, stk. 5, kontaktforløb, jf. § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, nr. 3, og »Min Plan«, jf. § 41, stk. 1 og 2, nr. 2, med henblik på en jobrettet indsats.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om forsøget, herunder regler om indsamling af data, evaluering af forsøget og brug af »Min Plan«.
 
17. § 30 a affattes således:
»§ 30 a. Jobcenteret kan tilbyde personer omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, en jobrettet indsats, hvis personen ønsker det, medmindre personen vurderes åbenlyst uddannelsesparat.
Stk. 2. Personer omfattet af stk. 1 undtages fra uddannelsespålægget efter § 30.
Stk. 3. Opfylder personen ikke betingelserne om cv-oplysninger i § 22, stk. 1, og § 23, stk. 3, eller følger personen ikke »Min Plan«, jf. § 41, skal jobcenteret vurdere, om personen fortsat er motiveret for en indsats efter stk. 1 eller skal have et uddannelsespålæg efter § 30.
Stk. 4. Personer omfattet af stk. 1, som ønsker at overgå til en uddannelsesrettet indsats, skal have et uddannelsespålæg efter § 30.«
   
§ 31. For personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7 og 8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10, holder jobcenteret mindst fire individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder, jf. § 9.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 1, deltager arbejdsløshedskassen i to jobsamtaler, som holdes ud over jobsamtalerne efter stk. 1, medmindre personen ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen deltager:
1) En, som holdes, senest når personen har været ledig i 3 måneder, hvis arbejdsløshedskassen ud fra en helhedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation finder, at personen har behov herfor, eller hvis jobcenteret eller personen anmoder herom.
2) En, som tidligst holdes, når personen har været ledig i 3 måneder, og senest når personen har været ledig i 6 måneder.
Stk. 3. For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, skal første jobsamtale holdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.
 
18. I § 31 indsættes før stk. 1 som nye stykker:
»Inden for de første 3 måneder, jf. § 9, holder arbejdsløshedskassen mindst tre individuelle jobsamtaler for personer omfattet af § 6, nr. 1, bortset fra personer også omfattet af § 27, stk. 3. Herefter og senest inden personen har været ledig i 6 måneder, holder jobcenteret mindst tre individuelle jobsamtaler. Inden for de første 6 måneder, jf. § 9, holder jobcenteret mindst seks individuelle jobsamtaler for personer omfattet af § 6, nr. 1, som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3.
Stk. 2. Personen vælger, om arbejdsløshedskassen skal deltage i den første individuelle jobsamtale med jobcenteret.«
Stk. 1-3 bliver herefter stk. 3-5.
19. I § 31, stk. 1, der bliver stk. 3, ændres »§ 6, nr. 1-5« til: »§ 6, nr. 2-5«.
20. § 31, stk. 2, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. For personer omfattet af § 6, nr. 1, bortset fra personer også omfattet af § 27, stk. 3, skal arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende holde den første jobsamtale med personen.«
   
§ 33.
Stk. 2. Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal holdes ved personligt fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det. Jobsamtaler for personer på barsel efter § 27, stk. 2, skal dog holdes telefonisk, eller ved personligt digitalt fremmøde, hvis personen anmoder herom.
Stk. 3.
Stk. 4. Arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i de fælles jobsamtaler efter § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde sammen med personen.
 
21. I § 33, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Arbejdsløshedskassen har samme mulighed for at ændre samtalens form for personer omfattet af § 6, nr. 1, inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2.«
22. I § 33, stk. 4, ændres »fælles jobsamtaler« til: »jobsamtaler, hvor personen har valgt, at arbejdsløshedskassen skal deltage,«.
   
§ 34. Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, personer omfattet af § 6, nr. 4, som er åbenlyst uddannelsesparate, og personer omfattet af § 6, nr. 7, skal selv booke jobsamtaler digitalt, jf. dog stk. 2. Jobcenteret indkalder personer omfattet af § 6, nr. 1, til jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage, jf. § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2.
Stk. 2. Jobcenteret indkalder til den første jobsamtale efter § 31, stk. 3. Derudover kan jobcenteret indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.
Stk. 3. 
 
23. § 34, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Jobcenteret vælger, om personer omfattet af § 6, nr. 1, selv skal booke jobsamtaler digitalt, eller om jobcenteret vil indkalde til jobsamtaler, hvor personen har valgt, at arbejdsløshedskassen skal deltage, jf. § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2.«
24. I § 34, stk. 2, 1. pkt., ændres »Jobcenteret indkalder til den første jobsamtale efter § 31, stk. 3« til: »Arbejdsløshedskassen henholdsvis jobcenteret indkalder til den første jobsamtale efter § 31, stk. 4 og 5«.
25. I § 34, stk. 2, 2. pkt., ændres »Derudover kan jobcenteret indkalde til en jobsamtale,« til: »Derudover kan arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, jf. § 9, og jobcenteret efter de første 3 måneder indkalde til en jobsamtale,«.
   
§ 35. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering fratage en person retten til selvbooking, hvis jobcenteret vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som efter jobcenterets vurdering vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.
 
26. § 35 affattes således:
»§ 35. Arbejdsløshedskassen og jobcenteret kan efter en konkret vurdering fratage en person retten til selvbooking, hvis arbejdsløshedskassen eller jobcenteret vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som efter arbejdsløshedskassens eller jobcenterets vurdering vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.«
   
§ 38. Jobcenteret skal straks indkalde en person omfattet af § 6, nr. 1-3, til en jobsamtale, når der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om personens generelle rådighed. Jobsamtalen skal holdes, inden for 1 uge fra meddelelsen fra en anden myndighed er modtaget. Skyldes tvivlen, at personen har opholdt sig i udlandet, skal jobcenteret herefter holde en jobsamtale hver 14. dag med personen indtil 3 måneder efter første jobsamtale.
Stk. 2. Jobcenteret skal inden for 2 uger efter jobsamtalen, jf. stk. 1, 1. pkt., sørge for, at personen får et tilbud efter kapitel 11-14.
 
27. I § 38, stk. 1, indsættes som 4. og 5. pkt.:
»For personer omfattet af § 6, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis holde jobsamtalerne inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2. Når personen overgår til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27. stk. 2, fortsætter jobcenteret forløbet indtil 3 måneder efter første jobsamtale i arbejdsløshedskassen, som led i forløbet.«
28. I § 38, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»For personer omfattet af § 6, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, bede jobcenteret sørge for, at personen inden 2 uger efter den første jobsamtale med arbejdsløshedskassen som led i forløbet får et tilbud efter kapitel 11-14.«
   
§ 42. For personer omfattet af § 6, nr. 1, påbegyndes udarbejdelsen af »Min Plan« ved den første jobsamtale, bl.a. på baggrund af de forslag, som den ledige har drøftet med arbejdsløshedskassen i forbindelse med cv-samtalen, jf. § 25.
 
29. § 42 affattes således:
»§ 42. For personer omfattet af § 6, nr. 1, jf. dog stk. 3, udarbejder arbejdsløshedskassen ved den første jobsamtale »Min Plan« bl.a. på baggrund af personens aktuelle situation og arbejdsmarkedets behov. Efter den første jobsamtale opdaterer arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, løbende »Min Plan«. Efter de første 3 måneder opdaterer jobcenteret løbende »Min Plan«.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 1, jf. dog stk. 3, gør arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet. Efter de første 3 måneder gør jobcenteret »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet.
Stk. 3. For personer omfattet af § 6, nr. 1, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, udarbejder og opdaterer jobcenteret løbende »Min Plan« og gør »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet.«
   
§ 53.
Stk. 2. - Stk. 3.
Stk. 4. For personer omfattet af § 6, nr. 1-3, 7, 8 og 12, kan tilbud uanset stk. 1 fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet, og tilbud efter kapitel 11 om virksomhedspraktik og kapitel 14 om vejledning og opkvalificering kan gives, med henblik på at personen opnår samfundsmæssig forståelse. Tilbuddet skal dog altid være tilpasset personens helbredstilstand.
Stk. 5. For personer omfattet af § 6, nr. 1, med uddannelsespålæg og personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, skal tilbud gives, med henblik på at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår, jf. § 30.
Stk. 6. - Stk. 7. 
 
30. I § 53, stk. 4, indsættes efter »§ 6, nr. 1-3,«: »personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i en indsats efter § 30 a, og personer omfattet af § 6, nr.«
31. I § 53, stk. 5, indsættes efter »§ 6, nr. 1,«: »4 og 5,« og »og personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5,« udgår.
   
58.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, gives tilbuddet med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer og at afklare uddannelsesmål og bringe personen tættere på sit uddannelsesmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.
Stk. 3.
 
32. I § 58, stk. 2, indsættes efter »§ 6, nr. 4 og 5,«: »med uddannelsespålæg efter § 30,«.
   
§ 104. Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, har pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele perioden, indtil de påbegynder ordinær uddannelse. Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 106. Personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, er undtaget fra ret og pligt til tilbud.
§ 105. Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, har hurtigst muligt og senest efter 1 måned ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 11-14 og fortsætte kontinuerligt hermed, indtil de påbegynder ordinær uddannelse, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 2. - Stk. 5.
 
33. I § 104, 1. pkt., og § 105, stk. 1, indsættes efter »ordinær uddannelse«: »eller bliver selvforsørgende, herunder ved beskæftigelse«.
   
§ 106. Personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7 og 8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10, er ikke omfattet af pligten til at være aktivt jobsøgende efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik, jf. dog stk. 2, og deltage i samtaler efter kapitel 6 og 7 og tilbud efter kapitel 11-14, jf. dog nr. 4, hvis personen
1) kan dokumentere, at den pågældende inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinært job på fuld tid eller fleksjob eller skal på barsel eller overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension,
2) kan dokumentere, at den pågældende er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel,
3) er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller
4) kan dokumentere, at den pågældende inden for de næste 6 uger på almindelige vilkår skal påbegynde et fuldtidsstudie i form af en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller en anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, idet denne fritagelsesmulighed dog ikke gælder for personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5.
Stk. 2. For personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning gælder fritagelsen for pligten til at være jobsøgende i de første 6 uger af arbejdsfordelingsordningen.
Stk. 3. Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af pligten som nævnt i stk. 1, hvis jobcenteret vurderer, at det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af pligterne, eller at der er tale om misbrug af eller spekulation i muligheden for at blive fritaget for pligterne.
 
34. I § 106, stk. 1, ændres »kapitel 6 og 7« til: »kapitel 7«.
35. I § 106, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Arbejdsløshedskassen kan på tilsvarende vis beslutte det samme inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2.«
§ 125. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, hvis den ansatte mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger om forhold beskrevet i § 123, stk. 2, 2. pkt., eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og den ansatte har modtaget fleksløntilskud med urette eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksløntilskud.
Stk. 2-4……
 
36. I § 125, stk. 1, ændres »§ 123, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 123, stk. 2, 3. pkt.«
§ 180. Jobcenteret skal give arbejdsløshedskassen de nødvendige oplysninger om dens medlemmer omfattet af § 6, nr. 1, til brug for arbejdsløshedskassens administration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
 
37. Efter § 180 indsættes:
»§ 180 a. Har jobcenteret truffet afgørelse om afslag på en fælles indstilling fra arbejdsløshedskassen og personen, som jobcenteret har modtaget i den periode, hvor arbejdsløshedskassen har ansvaret for kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, om tilbud efter kapitel 11-14 og understøttende indsatser efter kapitel 26-28, begrunder jobcenteret afslaget over for arbejdsløshedskassen.«
   
§ 182. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om jobcenterets og arbejdsløshedskassens underretninger efter §§ 180 og 181, herunder om omfanget af oplysningerne og måden, tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne.
 
38. I § 182 indsættes som 2. pkt.:
»Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, at personer omfattet af § 6, nr. 1, skal informeres om indholdet i underretninger sendt mellem jobcenteret og arbejdsløshedskassen.«
   
§ 193. I perioden fra den 1. januar 2020 til den 1. januar 2024 gennemføres forsøg, hvorefter beskæftigelsesministeren giver tilladelse til, at udvalgte arbejdsløshedskasser for egne medlemmer efter ansøgning får overladt ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneders ledighed. Personer med komplekse udfordringer, som vurderes i risiko for langtidsledighed, og unge under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, skal have et kontaktforløb i jobcenteret.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger kommuner, der deltager i forsøget.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler for forsøget.
 
39. § 193 ophæves.
   
§ 207. Arbejdsløshedskassens afgørelser om henvisning af egne ledige medlemmer til et konkret job efter § 11, stk. 4, om jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og om befordringsgodtgørelse efter § 175, stk. 5, kan, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt, indbringes for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering af den, som afgørelsen vedrører. §§ 98 og 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.
 
40. I § 207 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Arbejdsløshedskassens afgørelser efter § 106 om, at en person ikke skal være omfattet af mindre intensiv indsats, kan senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 3. Arbejdsløshedskassens afgørelser efter § 35 om at fratage en person retten til selvbooking i de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, kan senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«
   
   
  
§ 2
   
  
I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 20. september 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, foretages følgende ændringer:
   
§ 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen.
Stk. 2. 
 
1. I § 2, stk. 1, indsættes »beskæftigelsesindsatsen« til: », jf. dog kapitel 2 a om arbejdsløshedskassernes ansvar«.
   
§ 3. Kommunalbestyrelsen varetager beskæftigelsesindsatsen i jobcentre, jf. §§ 5-8, og i rehabiliteringsteam, jf. §§ 9-12, og har ansvaret for og beslutter, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges
Stk. 2-4.
 
2. I § 3, stk. 1, indsættes efter »tilrettelægges«: », jf. dog kapitel 2 a om arbejdsløshedskassernes ansvar«.
   
§ 6. Jobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen over for borgerne, jf. dog stk. 2-7 og §§ 9-12. I indsatsen skal der være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed
 
3. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 2-7 og §§ 9-12« til: », jf. dog stk. 2-7, §§ 9-12 og kapitel 2 a«.
   
  
4. Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Arbejdsløshedskasserne
§ 18 b. Arbejdsløshedskasserne har ansvaret for kontaktforløbet efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for egne medlemmer inden for de første 3 måneders ledighed.
Stk. 2. Arbejdsløshedskasserne varetager opgaver i forhold til beskæftigelsesindsatsen i det omfang, det fremgår af lov eller regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Arbejdsløshedskasserne samarbejder indbyrdes om at bistå egne ledige medlemmer med at finde job, jf. § 11, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og om at bistå virksomhederne med rekruttering og formidling af ledige medlemmer, jf. § 13, stk. 3 og 4, i samme lov.«
   
§ 21. Beskæftigelsesministeriet overvåger og analyserer udviklingen på arbejdsmarkedet samt overvåger og følger op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene
 
5. I § 21, indsættes efter »jobcentrene«: »og arbejdsløshedskasserne«.
   
§ 28.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af rådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder. Der udpeges
1) 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 6 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation,
3) 1 fra Akademikerne,
4) 1 fra Lederne,
5) 5 fra kommunerne beliggende i regionen i forening,
6) 1 fra Danske Handicaporganisationer og
7) 1 fra regionsrådet.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en suppleant for hvert medlem.
Stk. 4. Rådet udpeger som tilforordnede en repræsentant for erhvervshuse, en repræsentant for VEU-området og en repræsentant for enten erhvervsakademier og professionshøjskoler i fællesskab eller en repræsentant for universiteterne i det regionale område efter indstilling fra de nævnte institutioner eller fora.
Stk. 5. Medlemmer, suppleanter for medlemmerne og tilforordnede udpeges for 4 år ad gangen. Det regionale arbejdsmarkedsråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
Stk. 6. Rådets formand og suppleanten for denne udpeges for en 2-årig periode af rådet blandt rådets medlemmer.
Stk. 7. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeriet varetager rådets sekretariatsfunktion, jf. § 20.
 
6. I § 28, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »myndigheder«: », jf. dog stk. 4«.
7. I § 28, stk. 3, indsættes efter »medlem«: », jf. dog stk. 4«.
8. I § 28 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udpeger på vegne af beskæftigelsesministeren et medlem af rådet eller en suppleant for et medlem, hvis et medlem eller en suppleant fratræder under rådets funktionsperiode.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
   
§ 32. ….
Stk. 5. Jobcentrene har adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag på tværs af kommunegrænser. Det samme gælder arbejdsløshedskasserne for egne medlemmer.
 
9. I § 32, stk. 5, indsættes efter »medlemmer«: »og for de relevante ledige medlemmer af andre arbejdsløshedskasser, når en arbejdsløshedskasse samarbejder med andre arbejdsløshedskasser om en konkret rekruttering til en virksomhed og aftaler med dem at formidle relevante ledige medlemmer til virksomheden, jf. § 13, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
   
   
  
§ 3
   
  
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 371 af 28. marts 2022, § 7 i lov nr. 452 af 20. april 2022, § 3 i lov nr. 831 af 14. juni 2022, § 1 i lov nr. 878 af 21. juni 2022 og § 7 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, foretages følgende ændringer:
   
§ 30. Ved en arbejdsløshedskasse forstås i denne lov en forening af personer, der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere andre ordninger, som ifølge lovgivning er henlagt til kasserne.
 
1. I § 30 indsættes efter »andre ordninger«: »og beskæftigelsesrettede indsatser«.
   
§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 3 og 4. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet
1) er aktivt arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog,
2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel,
3) kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen, herunder selv booker samtaler med arbejdsløshedskassen,
4) kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i jobcenteret og hos en anden aktør, og i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
5) giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
6) har bopæl og opholder sig i Danmark
 
2. I § 62, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »samtaler i«: »arbejdsløshedskassen,«.
   
   
  
§ 4
   
  
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1160 af 8. marts 2021, § 2 i lov nr. 1171 af 8. marts 2021, § 1 i lov nr. 371 af 28. marts 2022, § 3 i lov nr. 452 af 20. april 2022 og senest ved § 5 i lov nr. 879 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
   
§ 35. Har kommunen ikke vejledt en person, jf. 2. og 3. pkt., inden indkaldelsen til den første jobsamtale efter anmodning om hjælp, kan kommunen, når den indkalder personen til den første jobsamtale, vejlede personen skriftligt om, at personen skal møde til jobsamtalen, og at hvis personen udebliver uden rimelig grund fra jobsamtalen, vil personen blive sanktioneret med en sanktionssats for hver dag, personen udebliver. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a er i øvrigt betinget af, at kommunen vejleder ansøgeren eller modtageren af hjælp om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen. Kommunen skal
1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger,
2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen,
3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og
4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis
a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller
b) personen anmoder kommunen om vejledning.
Stk. 2-10.
 
1. § 35, stk. 1, affattes således:
»Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.«
   
§ 69 a. Har kommunen ikke vejledt en person, jf. 2. og 3. pkt., inden indkaldelsen til den første jobsamtale efter personen er påbegyndt et ressourceforløb, kan kommunen, når den indkalder personen til den første jobsamtale, vejlede personen skriftligt om, at personen skal møde til jobsamtalen, og at hvis personen udebliver uden rimelig grund fra jobsamtalen, vil personen blive sanktioneret med en dagssats for hver dag, personen udebliver. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse efter §§ 69 b-69 e er i øvrigt betinget af, at kommunen, efter at personen er blevet berettiget til ressourceforløbsydelse, vejleder modtageren af ydelsen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med ydelsen. Kommunen skal
1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger,
2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen,
3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og
4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis
a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller
b) personen anmoder kommunen om vejledning.
Stk. 2-6.
 
2. § 69 a, stk. 1, affattes således:
»Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-69 e, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.«
   
§ 69 l. Har kommunen ikke vejledt en person, jf. 2. og 3. pkt., inden indkaldelsen til den første jobsamtale efter personen er påbegyndt et jobafklaringsforløb, kan kommunen, når den indkalder personen til den første jobsamtale, vejlede personen skriftligt om, at personen skal møde til jobsamtalen, og at hvis personen udebliver uden rimelig grund fra jobsamtalen, vil personen blive sanktioneret med en dagssats for hver dag, personen udebliver. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse efter §§ 69 m-69 p er i øvrigt betinget af, at kommunen, efter at personen er blevet berettiget til ressourceforløbsydelse, vejleder modtageren af ydelsen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med ydelsen. Kommunen skal
1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger,
2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen,
3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og
4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis
a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller
b) personen anmoder kommunen om vejledning.
Stk. 2-7. …
 
3. § 69 l, stk. 1, affattes således:
»Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 m-69 p, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i i forhold til rådighed og sanktioner.«
   
§ 75 a. Har kommunen ikke vejledt en person, jf. 2. og 3. pkt., inden indkaldelsen til den første jobsamtale efter personen er begyndt at modtage ledighedsydelse, kan kommunen, når den indkalder personen til den første jobsamtale, vejlede personen skriftligt om, at personen skal møde til jobsamtalen, og at hvis personen udebliver uden rimelig grund fra jobsamtalen, vil personen blive sanktioneret med en dagssats for hver dag, personen udebliver. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ledighedsydelse efter §§ 76-77 b er i øvrigt betinget af, at kommunen, efter at personen er blevet berettiget til ledighedsydelse, vejleder modtageren af ydelsen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med ydelsen. Kommunen skal
1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger,
2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen,
3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og
4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis
a) kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller
b) personen anmoder kommunen om vejledning.
Stk. 2.
 
4. § 75 a, stk. 1, affattes således:
»Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ledighedsydelsen efter §§ 76 -77 b, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.«
   
§ 109.
Stk. 2 og 3.
Stk. 4. For finansårene 2020-2023 fradrages reguleringen efter stk. 1 og 2 med procentsatsen 0,75 for de beløb, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, nr. 1-6 og 8-13. Ved den årlige regulering af sanktionssatserne nævnt i § 35, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 8, afrundes de regulerede beløb til nærmeste hele beløb deleligt med 50.
Stk. 5.
 
5. I § 109, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 8« til: »stk. 2, nr. 8«.