Fremsat den 26. april 2023 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte

(Afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, justering af reglerne med henblik på mere rimelige pensionsberegninger m.v.)

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 831 af 14. juni 2022 og § 1 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 14 a, stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.

2. I § 14 b, stk. 1, og stk. 3, 2. pkt., ændres »nr. 8« til: »nr. 7«.

3. I § 14 e, stk. 2, ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.

4. I § 15, stk. 1, udgår », dog bortset fra indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27«.

5. § 27 ophæves.

6. I § 29, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 8-10« til: »nr. 8-12«.

7. § 29, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., og § 32 a, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., affattes således:

»De enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget henføres til den måned og det år, som de skattemæssigt kan henføres til.«

8. I § 29, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., og § 32 a, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., indsættes efter »opgørelsesperioden ifølge«: »oplysninger fra«, og efter 2. pkt. indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, opgøres enten i indtægtsgruppen indtægt ved personligt arbejde eller indtægtsgruppen øvrige indkomster. Overstiger indkomsten i den ene af de to indtægtsgrupper indkomsten ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, anvendes oplysningerne fra indkomstregisteret alene for så vidt angår denne indtægtsgruppe.«

9. I § 29, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., udgår »opgjort efter § 27, stk. 1-5«.

10. I § 29, stk. 1, nr. 7, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Fradraget kan dog ikke reduceres til et lavere beløb end et forholdsmæssigt fradrag opgjort på grundlag af opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget. Uudnyttet fradrag fra en forudgående opgørelsesperiode, hvor der er beregnet en personlig tillægsprocent inden for samme kalenderår, overføres til den efterfølgende opgørelsesperiode.«

11. I § 29, stk. 1, nr. 10, og § 32 a, stk. 1, nr. 6, udgår »positive«.

12. I § 29, stk. 1, indsættes som nr. 11-13:

»11) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde ved beregning af pensionstillægget.

12) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode, hvor udbetalingen af folkepension opsættes i løbet af året, jf. § 15 a, efter en periode med pensionsudbetaling.

13) Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde.«

13. I § 29, stk. 4, ændres »foretages følgende fradrag« til: »bortses endvidere fra«.

14. I § 29, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., ændres »Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension« til: »Skattepligtig social pension og skattepligtig pension«, og to steder ændres »for pension udbetalt« til: »pension udbetalt«, og i 2. pkt. ændres »fradrag for« til: »der bortses fra«, og », skal fradrages« udgår.

15. I § 29, stk. 4, nr. 2, ændres »Fradrag for ophørsstøtte« til: »Ophørsstøtte«.

16. I § 29, stk. 4, nr. 3, ændres »Fradrag for hjælp« til: »Hjælp«.

17. I § 29, stk. 4, nr. 4, ændres »Fradrag for engangsbeløb« til: »Engangsbeløb«.

18. I § 29, stk. 4, nr. 5, ændres »Fradrag for indkomster« til: »Indkomster«.

19. I § 29, stk. 5, 1. pkt., ændres »nr. 5« til: »nr. 4«, i stk. 7, ændres »nr. 6« til: »nr. 5« og i stk. 8, ændres »nr. 7« til: »nr. 6«.

20. I § 29, stk. 5, 2. pkt., udgår: »midlertidig arbejdsmarkedsydelse,« og »integrationsydelse,«.

21. I § 30, stk. 1, udgår »§ 27, stk. 1, og«.

22. § 31, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

23. I § 31, stk. 3, 3. pkt., som bliver § 31, stk. 2, 3. pkt., ændres »nr. 7« til: »nr. 6«.

24. I § 32 a, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 6-8« til: »nr. 6-10«.

25. I § 32 a, stk. 1, indsættes som nr. 9-10:

»9) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode efter dennes overgang til folkepension, hvor udbetalingen af folkepension opsættes i løbet af året, jf. § 15 a.

10) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode, hvor pensionen er gjort hvilende.«

26. I § 32 a, stk. 3, ændres »foretages følgende fradrag« til: »bortses endvidere fra«.

27. I § 32 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., ændres »Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension« til: »Skattepligtig social pension og skattepligtig pension«, og to steder ændres »for pension udbetalt« til: »pension udbetalt«, og i 2. pkt. ændres »fradrag for« til: »der bortses fra«, og », skal fradrages« udgår.

28. I § 32 a, stk. 3, nr. 2, ændres »Fradrag for ophørsstøtte« til: »Ophørsstøtte«.

29. I § 32 a, stk. 3, nr. 3, ændres »Fradrag for hjælp« til: »Hjælp«.

30. I § 32 a, stk. 3, nr. 4, ændres »Fradrag for sygedagpenge« til: »Hjælp«, og »midlertidig arbejdsmarkedsydelse,« og »integrationsydelse« udgår.

31. I § 32 a, stk. 3, nr. 5, ændres »Fradrag for engangsbeløb« til: »Engangsbeløb«.

32. I § 32 a, stk. 3, nr. 6, ændres »Fradrag for indkomster« til: »Indkomster«.

33. I § 32 a, stk. 4, ændres »nr. 10« til: »nr. 9«, i stk. 5, ændres »nr. 12« til: »nr. 11« og i stk. 7, ændres »nr. 11« til: »nr. 10«.

34. I § 32 d, stk. 1, og 48 b, stk. 1, udgår: »integrationsydelse,«.

35. I § 32 l, stk. 1, udgår »§ 27, stk. 1, og«.

36. I § 33 b, stk. 1, ændres »nr. 13« til: »nr. 12«.

37. I § 39, stk. 1, udgår »27,«.

38. I § 39, stk. 2, nr. 2, ændres »pensionens størrelse« til: »beregningen af pensionen«.

39. I § 39, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »samlever dør«: », og dødsfaldet har betydning for beregningen af pensionen«.

40. I § 39 a, stk. 3, ændres »nr. 8« til: »nr. 7«.

41. I § 39 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 7«, og 2. og 3. pkt. ophæves.

42. I § 39 b indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Pensionen efterreguleres på grundlag af indtægten opgjort efter reglerne i §§ 29 og 32 a, jf. dog stk. 3. Ved efterregulering er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionen er udbetalt på baggrund af.

Stk. 3. Efterregulering sker på grundlag af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret.

Stk. 4. Er pensionen omregnet i løbet af året, jf. § 39, stk. 2, nr. 2, skal der ved efterregulering af pensionen for perioden før omregning bortses fra en tidligere ægtefælles eller samlevers personlige indkomst som fremgår af indkomstregisteret for perioden efter omregningen.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 5-9.

43. I § 39 b, stk. 3, der bliver stk. 6, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:

»Afgørelse om efterregulering af pensionen genoptages ikke, som følge af at afgørelse om årsopgørelsen genoptages.« og i 1. pkt., der bliver 2. pkt., indsættes efter »efterreguleringen kan«: »dog«.«

44. I § 39 b, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres »stk. 6« til: »stk. 9«, og i § 39 b, stk. 6, der bliver stk. 9, ændres »stk. 5« til: »stk. 8«.

45. I § 46 d, stk. 1, nr. 7, ændres »Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,« til: »Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,«

46. § 49, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3-13 bliver herefter nr. 2-12.

47. I § 49, stk. 3, 1. pkt., ændres »nr. 1-3 og 5-8« til: »nr. 1, 2 og 4-7«, i 2. pkt., ændres »nr. 9-12« til: »nr. 8-11« og i 3. pkt., ændres »nr. 4 og 13« til: »nr. 3 og 12«.

48. I § 49, stk. 4, 1. pkt., ændres »nr. 1, 3, 9, 10 og 13« til: »nr. 1, 2, 8, 9 og 12«, i 2. pkt., ændres »nr. 2, 5-8, 11 og 12« til: »nr. 4-7, 10 og 12« og i 3. pkt., ændres »nr. 4« til: »nr. 3«.

49. I § 49, stk. 5, 1 pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 2«, »nr. 6« til: »nr. 5« og »nr. 7« til: »nr. 6«.

50. I § 49 a, stk. 1, ændres »nr. 1, 3 og 9« til: »nr. 1, 2 og 8«.

51. I § 49 b, 1. pkt., ændres »nr. 3« til: »nr. 2«.

52. I § 49 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres »nr. 6 og 7« til: »nr. 5 og 6«.

53. § 49 c, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Ved reguleringen den 1. januar 2020 reguleres beløbene i stk. 1 efter § 49, stk. 3, 1. pkt. Herefter reguleres beløbene med en beregnet reguleringsfaktor til det pågældende finansårsniveau for hvert af årene 2021-2033. Reguleringsfaktoren beregnes på grundlag af den opgjorte regulering efter § 49, stk. 3, 1. pkt. for årene 2020 til og med det pågældende finansår.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

54. § 69, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

55. I § 72 d, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 8« til: »nr. 7«.

56. I § 72 d, stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.

§ 2

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 831 af 14. juni 2022 og § 2 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 25, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »Personlig indkomst«: », jf. dog nr. 7-10,«.

2. § 25, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., affattes således:

»De enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget henføres til den måned og det år, som de skattemæssigt kan henføres til.«

3. I § 25, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., indsættes efter »opgørelsesperioden ifølge«: » oplysninger fra«, og efter 2. pkt. indsættes som 3. og 4. pkt.: »Indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, opgøres enten i indtægtsgruppen indtægt ved personligt arbejde eller indtægtsgruppen øvrige indkomster. Overstiger indkomsten i den ene af de to indtægtsgrupper indkomsten ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, anvendes oplysningerne fra indkomstregisteret alene for så vidt angår denne indtægtsgruppe.«

4. I § 25, stk. 1, indsættes som nr. 9-10:

»9) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode efter dennes overgang til folkepension, hvor udbetalingen af folkepension opsættes i løbet af året, jf. § 15 a i lov om social pension.

10) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode, hvor pensionen er gjort hvilende.«

5. I § 25, stk. 3, ændres »foretages følgende fradrag« til: »bortses endvidere fra«.

6. I § 25, stk. 3, nr. 1, ændres »Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension« til: »Skattepligtig social pension og skattepligtig pension«, og to steder ændres »for pension udbetalt« til: »pension udbetalt«.

7. I § 25, stk. 3, nr. 2, ændres »fradrag for« til: »der bortses fra«, og », skal fradrages« udgår.

8. I § 25, stk. 3, nr. 3, 4 og 6, udgår »fradrages«.

9. I § 25, stk. 3, nr. 5, udgår », fradrages«.

10. I § 25, stk. 3, nr. 7, ændres »Fradrag for indkomster« til: »Indkomster«.

11. I § 26, stk. 1, 3. pkt., udgår »positive«.

12. I § 26, stk. 3, 2. pkt., udgår: »midlertidig arbejdsmarkedsydelse,« og »integrationsydelse,«.

13. § 29, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

14. I § 38, stk. 2, nr. 2, ændres »pensionens størrelse« til: »beregningen af pensionen«.

15. I § 38, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »samlever dør«: », og dødsfaldet har betydning for beregningen af pensionen«.

16. I § 38 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 7«, og 2. og 3. pkt. ophæves.

17. I § 38 a indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Pensionen efterreguleres på grundlag af indtægten opgjort efter reglerne i §§ 25 og 26, jf. dog stk. 3. Ved efterregulering er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionen er udbetalt på baggrund af.

Stk. 3. Efterregulering sker på grundlag af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret.

Stk. 4. Er pensionen omregnet i løbet af året, jf. § 38, stk. 2, nr. 2, skal der ved efterregulering af pensionen for perioden før omregning bortses fra en tidligere ægtefælles eller samlevers personlige indkomst som fremgår af indkomstregisteret for perioden efter omregningen.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 5-9.

18. I § 38 a, stk. 3, der bliver stk. 6, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:

»Afgørelse om efterregulering af pensionen genoptages ikke, som følge af at afgørelse om årsopgørelsen genoptages.«

og i 1. pkt., der bliver 2. pkt., indsættes efter »efterreguleringen kan«: »dog«.

19. I § 38 a, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres »stk. 6« til: »stk. 9«, og i stk. 6, der bliver stk. 9, ændres »stk. 5« til: »stk. 8«.

20. I § 45 d, stk. 1, nr. 7, ændres »Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,« til: »Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,«

21. § 48, stk. 1, nr. 16, ophæves.

22. § 48 b, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Ved reguleringen den 1. januar 2020 reguleres beløbene i stk. 1 efter § 48, stk. 3, 2. pkt. Herefter reguleres beløbene med en beregnet reguleringsfaktor til det pågældende finansårsniveau for hvert af årene 2021-2033. Reguleringsfaktoren beregnes på grundlag af den opgjorte regulering efter § 48, stk. 3, 2. pkt. for årene 2020 til og med det pågældende finansår.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

§ 3

I lov nr. 442 af 8. maj 2018 om ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, pensionsbeskatningsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.), foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 1 og 2, ændres »og 14-20« til: », 16 og 18-20«.

§ 4

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 229 af 12. februar 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 546 af 3. maj 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 47, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »tilbagebetalingskravet«: »ved efterreguleringen«.

2. I § 47, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »efterbetaling«: »ved efterreguleringen«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1-7, 9, 11-12, 19, 21-25, 33, 35-37, 39-44 og 46-56, § 2, nr. 1-2, 4, 11, 13, 15-19 og 21-22, og § 3 har virkning fra den 1. januar 2024.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 1-6, 9, 19, 21-23, 33, 35-37, 40, 46-52 og 55-56, finder anvendelse i forbindelse med regulering af pension udbetalt for kalenderåret 2023. Ændringerne til § 29, stk. 1, nr. 11 og 13, i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, finder endvidere anvendelse i forbindelse med regulering af pension udbetalt for kalenderåret 2023, dog således, at der ved regulering af pension udbetalt for kalenderåret 2023 alene bortses fra positiv indtægt ved personligt arbejde.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der for 2023 efter ansøgning, kan ske beregning og efterbetaling af pensionstillægget m.v. til en efterlevende folkepensionist, hvis ægtefælle eller samlever er afgået ved døden i 2023, og hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 39 b i lov om social pension, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal beregne pensionstillægget for 2023 fra pensionsudbetalingens start og frem til dødsfaldet eller udløb af efterlevelsespension.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der for 2023 efter ansøgning kan ske efterbetaling af en afdød folkepensionists grundbeløb og pensionstillæg m.v. til dødsboet efter en afdød folkepensionist, hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 39 b i lov om social pension, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal beregne grundbeløbet og pensionstillægget for 2023 fra pensionsudbetalingens start og frem til dødsfaldet.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Den tidligere regering (Socialdemokratiet) og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne indgik den 21. januar 2022 en række politiske aftaler, herunder aftale om Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked. Aftalen blev opdateret den 4. marts 2022.

Den nuværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) bakker op om den del af aftale om Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked, som nærværende lovforslag udmønter. Forslaget skal gøre det mere attraktivt for seniorer at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet, også efter de har nået pensionsalderen, samt bidrage til en forenkling af pensionssystemet, således at man som pensionist ikke behøver sætte sig ind i modregningsreglerne, før man siger ja til at tage ekstra arbejde.

Med lovforslaget foreslås det at ændre reglerne, så folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg udbetales uafhængigt af pensionistens indtægt ved personligt arbejde.

Det foreslås endvidere at justere reglerne med henblik på, at sikre mere rimelige pensionsberegninger for de pensionister, hvor der sker ændringer i løbet af året. Dermed bliver reglerne om opgørelse af indtægtsgrundlaget samt reglerne om omregning og efterregulering af social pension præciseret og ændret.

Initiativerne, der foreslås gennemført, indebærer bl.a., at reglerne om omregning i tilfælde af en ændring i de personlige forhold eller som følge af en ægtefælles eller samlevers død præciseres og ændres, således at der ses på pensionsdelene (grundbeløb og pensionstillæg) hver for sig i forbindelse med omregningen.

Endvidere foreslås det præciseret, at pensionen efterreguleres på grundlag af samme opgørelsesperiode, som pensionen blev beregnet på grundlag af i forbindelse med den månedlige udbetaling i løbet af året. Desuden foreslås det at ændre reglerne om efterregulering for personer, der ændrer samlivsstatus fra gift eller samlevende til enlig, således at den tidligere ægtefælles eller samlevers indtægt, der stammer fra perioden efter samlivsophøret, ikke indgår i indtægtsgrundlaget ved efterreguleringen af pensionen for perioden før samlivsophøret.

Herudover foreslås det at ændre reglerne om beregning af pension for personer, der opsætter pensionen eller får gjort pensionen hvilende i løbet af året efter en periode med pensionsudbetalinger, således at indtægt ved personligt arbejde, der er indtjent i perioden med opsat eller hvilende pension, fremover med forslaget ikke vil skulle indgå i indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionen for perioden før opsætningen.

Reglerne om anvendelse af bundfradrag ved beregning af folkepensionens tillægsydelser foreslås præciseret, så ordlyden stemmer overens med gældende praksis.

Lovforslaget indeholder endvidere mindre konsekvensrettelser af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. i forlængelse af vedtagelsen af lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.).

Derudover foreslås det at omformulere gældende bestemmelser om regulering af fradragsbeløb i lov om social pension samt at præcisere 250 kroners grænsen i boligstøtteloven for tilbagebetaling og efterbetaling af boligstøtte.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg

2.1.1. Gældende ret

Folkepensionister modtager forskellige ydelser, som alle nedsættes på baggrund af indtægter over en vis størrelse. Indtægtsgrundlaget opgøres forskelligt afhængigt af den enkelte ydelse.

Grundbeløbet til folkepensionister nedsættes på baggrund af pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde, jf. § 15, stk. 1, i lov om social pension. Indtægtsgrundlaget opgøres efter lovens § 27.

Pensionstillægget til folkepensionister nedsættes på grund af indtægter, jf. § 15, stk. 2, i lov om social pension. Indtægtsgrundlaget opgøres efter lovens § 29, og omfatter pensionistens egen og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for den personlige indkomst til beregning af pensionstillægget skal der blandt andet bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde, jf. § 29, stk. 1, nr. 10, i lov om social pension.

Indtægt ved personligt arbejde omfatter blandt andet lønindtægt eller indtægt, der midlertidigt træder i stedet herfor, samt indtægt fra egen virksomhed, hvis drift den pågældende tager aktivt del i. For personer med egen virksomhed kan indtægt ved personligt arbejde udgøre enten positiv eller negativ indkomst, dvs. overskud eller underskud i virksomheden. Forudsætningen for, at en indtægt indgår i indtægtsgrundlaget som indtægt ved personligt arbejde, er, at indtægten indgår i den personlige indkomst.

Opgørelsen af indkomster til brug for pensionsberegningen er lovgivningsmæssigt og administrativt tæt koblet sammen med skattereglerne. Ved opgørelsen af pensionistens indtægtsgrundlag til beregning af pensionen indhentes og anvendes indkomstoplysninger om personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst fra Skattestyrelsens forskudsopgørelse og årsopgørelse samt indkomstregisteret eller oplysninger fra borgeren.

Ved fastlæggelsen af indtægtsgrundlaget til brug for pensionsberegningen tages der hensyn til skattelovgivningens regler om modregning, fremførsel og overførsel. Skattelovgivningen fastsætter således blandt andet en række regler for, hvornår der kan ske modregning i egen indkomst, foretages overførsel til modregning i en ægtefælles indkomst eller overførsel til modregning i senere indkomstår, når f.eks. den personlige indkomst samlet set er negativ i et kalenderår. Efter praksis hentes disse oplysninger og beløb fra de skattemæssige opgørelser og anvendes direkte i pensionsberegningen.

En folkepensionist har et bundfradrag på op til 122.004 kr. om året, jf. § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension. Bundfradraget gælder for pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde, hvormed de første 122.004 kr., som pensionisten har af indtægt ved personligt arbejde, ikke påvirker pensionstillægget.

Opgørelsen af indtægtsgrundlaget og det årlige bundfradrag gælder også ved indtægtsregulering af varmetillæg, helbredstillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse (ældrecheck). Retten til disse ydelser er blandt andet afhængig af størrelsen af pensionistens personlige tillægsprocent, jf. § 31, stk. 3, i lov om social pension.

Førtidspension og seniorpension nedsættes på baggrund af indtægter, jf. § 23 i lov om social pension. Indtægtsgrundlaget opgøres efter lovens § 32 a og omfatter pensionistens egen og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for den personlige indkomst skal der blandt andet bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde, jf. § 32 a, stk. 1, nr. 6, i lov om social pension.

Pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg til førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension eller påbegyndt en sag herom efter reglerne gældende før den 1. januar 2003, nedsættes på grund af indtægter, jf. § 22, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Indtægtsgrundlaget opgøres efter lovens § 26 og omfatter pensionistens egen og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for den personlige indkomst skal der blandt andet bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde, jf. § 26, stk. 3, 3. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det følger af § 29, stk. 1, nr. 5, og § 32 a, stk. 1, nr. 5, i lov om social pension samt af § 25, stk. 1, nr. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at den registrerede indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren. Overstiger den registrerede indkomst i opgørelsesperioden indtægtsgrundlaget opgjort på grundlag af forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, opgøres indtægtsgrundlaget hver måned på grundlag af den registrerede indkomst i opgørelsesperioden.

Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår. For meget udbetalt pension kan kræves tilbagebetalt, og for lidt udbetalt pension efterbetales. Efterreguleringen sker på grundlag af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret, jf. § 39 b, stk. 1, i lov om social pension. Dette indebærer, at hvis der ikke er en årsopgørelse som følge af f.eks. dødsfald, vil der ikke ske en efterregulering. Er der en årsopgørelse for en efterlevende pensionist, foretages der dog efterregulering af perioden, hvor dennes pension beregnes som enlig.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Formålet med lovforslaget er at ændre reglerne, så folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg udbetales uafhængigt af pensionistens egen arbejdsindtægt.

Det foreslås at definere arbejdsindtægt, som begrebet defineres i pensionsloven i dag. Dermed tages der udgangspunkt i begrebet "indtægt ved personligt arbejde", hvilket er definitionen, som bl.a. anvendes til indtægtsregulering af folkepensionens grundbeløb, bundfradraget og ved bortseelse fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde i folkepension, førtidspension og seniorpension.

Forslaget vil medføre, at grundbeløbet til folkepensionister ikke længere vil være indkomstafhængigt og således ikke vil skulle nedsættes grundet indtægter. Dermed skal grundbeløbet til folkepensionister ikke omregnes eller efterreguleres, men alene satsreguleres ved årsskiftet, jf. § 49, stk. 1, nr. 1, i lov om social pension. Folkepensionister, der har optjent ret til fuld folkepension, vil have ret til at modtage det fulde grundbeløb.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5.

Forslaget vil endvidere medføre, at pensionstillægget til folkepensionister ikke længere vil skulle nedsættes af pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde.

Pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde vil forsat indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for varmetillæg, helbredstillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse (ældrecheck), ligesom der heller ikke ændres i reglerne om fradrag for pensionistens øvrige indkomster fra personlig indkomst, aktieindkomst og kapitalindkomst. Det vil sige, at personlig indkomst, der ikke er omfattet af indtægt ved personligt arbejde, f.eks. udbetaling fra private pensionsordninger, indtægt ved selvstændig virksomhed, hvor pensionisten er passiv i driften, samt kapital- og aktieindkomst, stadig vil kunne føre til, at folkepensionens pensionstillæg nedsættes.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12.

Beskæftigelsesministeriet har overvejet, om ændringen udelukkende skulle omfatte pensionistens positive indtægt ved personligt arbejde, dvs. overskud fra en selvstændig virksomhed, hvor pensionisten er aktiv i driften, og ikke negativ indtægt ved personligt arbejde, dvs. underskud fra en selvstændig virksomhed, hvor pensionisten er aktiv i driften.

Det er imidlertid Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det er hensigten med den politiske aftale generelt at frigøre folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg fra pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde.

Det foreslås på den baggrund, at de foreslåede ændringer omfatter både positiv og negativ indtægt ved personligt arbejde, således vil en pensionist, der har en selvstændig virksomhed, hvis drift pågældende tager aktiv del i, ikke få fratrukket egen negative indtægt ved personligt arbejde, dvs. underskuddet, fra i anden positiv personlig indkomst, f.eks. indtægter fra private pensionsordninger og overskud fra en selvstændig virksomhed, hvor pensionisten er passiv i driften, ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget til beregning af folkepensionens pensionstillæg.

Den foreslåede ændring vil sikre en mere ligelig behandling af pensionisterne, da der således ikke vil være pensionister, som vil blive stillet uforholdsmæssigt gunstigere end andre pensionister, alene fordi pensionisten driver en virksomhed med underskud.

Den foreslåede ændring kan være til ugunst for nogle pensionister, som har en negativ indtægt ved personligt arbejde. Det er imidlertid Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det ikke er hensigten at stille nogle pensionister uforholdsmæssigt bedre sammenlignet med andre pensionister, der driver en selvstændig virksomhed med overskud, eller som ikke er selvstændige.

Da den foreslåede ændring kan være til ugunst for nogle pensionister, foreslås det, at ændringen først træder i kraft den 1. januar 2024.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12.

Det foreslås i forlængelse heraf, at en eventuel ægtefælles eller samlevers negative indtægt ved personligt arbejde, dvs. underskud fra en selvstændig virksomhed, hvor pågældende er aktiv i driften, også skal udgå af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillægget, varmetillægget, helbredstillægget og mediecheck til folkepensionister og førtidspensionister samt den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) til folkepensionister. Det foreslås tilsvarende, at en eventuel ægtefælles eller samlevers negative indtægt ved personligt arbejde også skal udgå af indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension og seniorpension. Forslaget er en ændring af de regler, der blev vedtaget ved lov nr. 875 af 21. juni 2022, hvorefter der per 1. januar 2023 bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde.

Forslaget vil indebære, at der ved opgørelsen af en ægtefælles eller samlevers indtægtsgrundlag ikke skal fratrækkes negativ indtægt fra selvstændig virksomhed, hvis drift pågældende tager aktiv del i, fra i anden positiv personlig indkomst, men at der også skal bortses fra en ægtefælles eller samlevers negative indtægt ved personligt arbejde ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for folkepension, førtidspension og seniorpension.

Den foreslåede ændring vil være til ugunst for nogle pensionister, hvis ægtefælle eller samlever har en negativ indtægt ved personligt arbejde. Forslaget sikrer imidlertid en kongruent udmøntning af den politiske aftale om Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked, og det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det ikke er hensigten med den politiske aftale at stille nogle pensionister uforholdsmæssigt bedre sammenlignet med andre pensionister, hvis ægtefælle eller samlever driver en selvstændig virksomhed med overskud, eller som ikke er selvstændige.

Da den foreslåede ændring kan være til ugunst for nogle pensionister, foreslås det, at ændringen først træder i kraft per 1. januar 2024, således at pensionister har mulighed for at indrette sig på ændringerne.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11, og § 2, nr. 11.

Beskæftigelsesministeriet vurderer endvidere, at det ikke har været hensigten med den politiske aftale at ændre på den grundlæggende sammenhæng mellem pensionslovgivningens regler om opgørelse af indkomster og personskattelovgivningens regler. Det drejer sig blandt andet om regler vedrørende fradrag, overførsel og fremførsel af negativ indkomst.

Det foreslås derfor at fastholde, at Udbetaling Danmark, som administrerer udbetalingen af pension, fortsat indhenter og anvender de skattemæssige opgørelser af personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst fra Skattestyrelsen. Dermed skal Udbetaling Danmark ved pensionsberegningen foretage de samme fradrag, overførsler og fremførsler, som foretages i de skattemæssige opgørelser og med de samme beløb.

Med lovforslaget vil der fremover skulle bortses fra indtægt ved personligt arbejde ved dele af pensionsberegningen. Det kan derfor have betydning for pensionsberegningen i hvilken af følgende indtægtsgrupper, en indkomst placerer sig: indtægt ved personligt arbejde eller øvrig indkomst.

Det foreslås i forlængelse heraf, at Udbetaling Danmark opgør indkomsten i indtægtsgrupperne hver for sig i forbindelse med vurderingen af, om det er oplysninger fra indkomstregisteret eller oplysninger som anført i forskudsopgørelsen eller som oplyst af borgeren, der skal anvendes i den løbende beregning.

Ændringen vil medføre, at hvis det f.eks. kun er summen af indtægtsgruppen for indtægt ved personligt arbejde, som ifølge indkomstregistreret er højere, end hvad der fremgår af forskudsopgørelsen, så er det kun i forhold til denne indtægtsgruppe, at der anvendes den registrerede indkomst på baggrund af oplysninger fra indkomstregistreret i stedet for den forskudsregistrerede indkomst. Oplysninger fra forskudsopgørelsen vil i et sådant tilfælde fortsat kunne anvendes i pensionsberegningen i forhold til den øvrige indkomst.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8, og § 2, nr. 3.

Ændringerne, hvorefter folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg ikke skal nedsættes af pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde, skal gælde med virkning fra den 1. januar 2023. Pensionisterne vil i forbindelse med efterreguleringen af deres pension for 2023, som finder sted i 2024, få efterbetalt den del af grundbeløbet og pensionstillægget, der er blevet nedsat som følge af indtægt ved personligt arbejde.

Efterregulering foretages på baggrund af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers årsopgørelse. Det indebærer, at pensionen ikke efterreguleres, hvis pensionisten afgår ved døden i løbet af kalenderåret, idet der som udgangspunkt ikke udarbejdes årsopgørelser for afdøde, og at der således ikke foreligger det fornødne grundlag for at kunne efterregulere pensionen. Endvidere vil der i nogle tilfælde, hvor en ægtefælle eller samlever afgår ved døden, heller ikke ske en efterregulering af den efterlevendes pension, for den periode, hvor pensionen blev beregnet efter reglerne for samlevende eller gifte, idet efterreguleringen sker på baggrund af både pensionistens og dennes ægtefælles eller samlevers årsopgørelse. Efterlevende pensionister vil således ikke få efterbetaling for perioden før samleverens eller ægtefællens dødsfald af den del af pensionstillægget, som i 2023 er nedsat på grund af indtægt ved personligt arbejde. Efterlevende pensionister vil dog få efterbetalt grundbeløbet, da det er forudsætningen med ændringerne i nærværende lovforslag, at der foretages en regulering af grundbeløbet for 2023 for de levende pensionister. Dødsboet efter en afdød pensionist vil endvidere ikke få efterbetaling for perioden før dødsfaldet af den del af grundbeløbet eller pensionstillægget, som i 2023 er nedsat på grund af pensionistens indtægt ved personligt arbejde.

Det er imidlertid Beskæftigelsesministeriets vurdering, at efterlevende pensionister, som i 2023 har haft indtægt ved personligt arbejde, men som ikke får deres pensionstillæg efterreguleret på grund af en ægtefælle eller samlevers dødsfald, skal have mulighed for at ansøge om efterbetaling af den del af pensionstillægget, som er nedsat på grund af indtægt ved personligt arbejde, men som ikke bliver efterreguleret i perioden før ægtefællens eller samleverens dødsfald. Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at dødsboet til en afdød pensionist, der har haft indtægt ved personligt arbejde i 2023, men hvor pensionen som følge af dødsfaldet ikke bliver efterreguleret, skal have mulighed for at ansøge om efterbetaling af den del af grundbeløbet og pensionstillægget, som er nedsat på grund af indtægt ved personligt arbejde, men som ikke bliver efterreguleret på grund af dødsfaldet.

Det foreslås derfor, at der fastsættes særlige regler for ansøgning om beregning og efterbetaling af pension til en efterlevende folkepensionist og dødsboet efter en afdød folkepensionist, hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 39 b, stk. 1, i lov om social pension. Det er hensigten, at reglerne vil blive fastsat i en bekendtgørelse, og at reglerne alene vil finde anvendelse i sager, hvor dødsfaldet er sket i 2023, og som derfor ikke automatisk vil få efterbetalt den del af pensionen, som i 2023 har været nedsat på grund af indtægt ved personligt arbejde.

Der henvises til stk. 4 og stk. 5 i ikrafttrædelsesbestemmelsen og bemærkningerne hertil.

2.2. Justering af reglerne med henblik på mere rimelige pensionsberegninger

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Indtægtsgrundlag

Efter reglerne i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. indtægtsreguleres folke-, senior- og førtidspension på baggrund af indkomst.

Indtægtsgrundlaget for folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg m.v., førtidspension (ny ordning, dvs. tilkendt efter reglerne gældende fra den 1. januar 2003) og seniorpension fastsættes efter §§ 27, 29 og 32 a i lov om social pension, mens indtægtsgrundlaget for førtidspensionens grundbeløb og pensionstillæg m.v. (gammel ordning, dvs. tilkendt efter reglerne gældende før den 1. januar 2003) fastsættes efter §§ 25 og 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Indtægtsgrundlaget for folkepensionens grundbeløb opgøres efter pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde.

Indtægtsgrundlaget for folkepensionens pensionstillæg m.v., førtidspension (ny ordning) og seniorpension opgøres efter pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, dog bortset fra bl.a. en ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde, samt positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Indtægtsgrundlaget for førtidspensionens grundbeløb (gammel ordning) opgøres på grundlag af pensionistens samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, dog bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Førtidspensionens pensionstillæg m.v. (gammel ordning) opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, dog bortset fra bl.a. ægtefællens eller samleverens positive indtægt ved personligt arbejde samt positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, dog bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Den opgjorte indkomst nedsættes med et eller flere fradragsbeløb afhængigt af indtægtsgrundlaget og pensionistens personlige forhold, hvorefter pensionen nedsættes for året med en vis procentdel af indkomsten, som overstiger fradragsbeløbene.

Efter § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension, fradrages en folkepensionists egen indtægt ved personligt arbejde, hvis indtægten overstiger 122.004 kr. (bundfradrag) i et kalenderår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillægget og for de ydelser, der udbetales på baggrund af den personlige tillægsprocent, dvs. varmetillæg, helbredstillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse (ældrecheck). Det maksimale fradrag reduceres som udgangspunkt forholdsmæssigt, hvis pensionisten kun modtager folkepension i en del af året.

2.2.1.2. Årlig fastsættelse af pensionen og opgørelsesperiode

Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører.

Opgørelsesperioden er et helt kalenderår, når opgørelsesperioden regnes fra kalenderårets start - den 1. januar - til udgangen af året, uanset at pensionsudbetalingen ophører eller omregnes på grund af ændringer i de personlige forhold i løbet af året.

Ved den årlige fastsættelse af pensionen pr. 1. januar, jf. § 39, stk. 1, i lov om social pension, er opgørelsesperioden et helt kalenderår, og pensionen fastsættes derfor på grundlag af oplysningerne i forskudsopgørelsen, jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 4.

Fremgår det af forskudsopgørelsen, at pensionisten har indtægt ved personligt arbejde på 122.004 kr. eller mere, indgår det maksimale fradrag på 122.004 kr. i beregningen.

Opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, når opgørelsesperioden regnes fra et senere tidspunkt end den 1. januar, f.eks. ved overgang til pension i løbet af året, eller når pensionen omregnes i løbet af året med virkning for resten af året f.eks. som følge af en ægtefælles eller samlevers overgang til pension.

Ved beregning af pension for en kortere periode end et helt kalenderår sker beregningen som udgangspunkt på grundlag af oplysninger fra borgeren om indkomsterne fra opgørelsesperiodens start og resten af året.

Når opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret, er det alene indtægt i opgørelsesperioden, der indgår i beregningen af pensionen for perioden, ligesom der anvendes forholdsmæssigt nedsatte pensions- og fradragsbeløb ved beregningen. Indkomst, som ikke fremgår af indkomstregisteret, indgår dog med en forholdsmæssig andel af den årlige indtægt.

2.2.1.3. Omregning i løbet af året

Omregnes pensionen i løbet af året har det virkning for pensionen i resten af kalenderåret.

Pensionen omregnes endvidere i løbet af året, hvis der sker indtægtsændringer, jf. § 39, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension og § 38, stk. 2, nr. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Omregning som følge af indtægtsændringer sker med virkning for hele opgørelsesperioden, dvs. med tilbagevirkende kraft til opgørelsesperiodens start, jf. § 39, stk. 3, i lov om social pension og § 38, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Ved omregning anvendes de samme pensions- og fradragsbeløb og samme nedsættelsesprocent til den nye beregning. Det er således alene indkomstens størrelse, der er ændret i den nye beregning.

Det følger af § 39, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om social pension og § 38, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at pensionen endvidere omregnes i løbet af året, hvis der sker en ændring af de personlige forhold, f.eks. ved en ændring af pensionistens samlivsstatus eller ved ægtefællens eller samleverens overgang til social pension, eller hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør, hvilket ligeledes vil betyde en ændring af pensionistens samlivsstatus. Forskellige pensionsdele, herunder folkepensionens pensionstillæg m.v., førtidspension, seniorpension og førtidspensionens grundbeløb og pensionstillæg m.v. (gammel ordning), afhænger til en vis grad af en eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst og pensioniststatus. Endvidere gælder forskellige pensions- og fradragsbeløb afhængig af samlivsstatus, ligesom der gælder forskellige nedsættelsesprocenter afhængig af, om ægtefællen eller samleveren også modtager social pension. Det er således nødvendigt at omregne pensionen, hvis ændringen betyder, at pensionen fremover skal beregnes ud fra andre beløb m.v.

Omregning som følge af en ændring af de personlige forhold sker som udgangspunkt med virkning fra den 1. i måneden efter de ændrede forhold, jf. bestemmelsernes stk. 4, mens omregning som følge af pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfald sker med virkning fra dagen efter dødsfaldet eller med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespension, jf. stk. 5. Ved omregningen dannes en ny opgørelsesperiode fra det tidspunkt, pensionen omregnes med virkning fra, til kalenderårets udgang.

Omregnes pensionen i løbet af året som følge af ændringer af de personlige forhold eller dødsfald, jf. de gældende regler i § 39, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om social pension, skal beregningen ved omregning af pensionen tage højde for uudnyttet bundfradrag i perioden før omregning.

2.2.1.4. Efterregulering

Udbetaling Danmark foretager en årlig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, det vil sige en endelig beregning af pensionen for året, når de endelige oplysninger om årets indkomst foreligger i forbindelse med den skattemæssige årsopgørelse. For meget udbetalt pension kan kræves tilbagebetalt, og for lidt udbetalt pension efterbetales.

Der kan opstå tilbagebetalings- og efterbetalingskrav, når den endeligt opgjorte indkomst for perioden afviger fra den forventede indkomst (ifølge forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren), som pensionen er beregnet på grundlag af i løbet af året. En pensionist vil derfor skulle betale pension tilbage eller have efterbetalt pension ved den årlige efterregulering, hvis den endeligt opgjorte indkomst for perioden viser sig at være enten højere eller lavere end forudsat ved beregningen i løbet af året.

Pensionens bestanddele efterreguleres på grundlag af indtægten opgjort efter et eller flere af indtægtsgrundlagene i pensionslovene om henholdsvis folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg m.v., førtidspension og seniorpension og førtidspensionens grundbeløb og pensionstillæg m.v. (gammel ordning). Reglerne om efterregulering er fastsat i § 39 b i lov om social pension og § 38 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Omregnes pensionen i løbet af året på grund af ændringer i de personlige forhold eller ved dødsfald, opdeles efterreguleringen i henholdsvis perioden før omregning og perioden efter omregning.

Ved efterregulering af pensionen udbetalt for perioden før omregningens virkningstidspunkt er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget det tidspunkt, pensionen er beregnet og udbetalt med virkning fra, til kalenderårets udgang. Det gælder også, selv om udbetalingen af pensionen ophører i løbet af året.

Ved efterregulering af pension udbetalt for perioden efter omregning på grund af en ændring af de personlige forhold er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget som udgangspunkt den samme ved beregning af den foreløbige pension (månedlige udbetaling) og ved beregningen af den endelige pension for perioden, som sker ved efterreguleringen, jf. § 39 b. Dette gælder dog ikke, hvis der efterfølgende er sket en ny omregning på grund af ændringer i de personlige forhold.

Foreligger der ikke en skattemæssig årsopgørelse, f.eks. hvis pensionisten dør i løbet af året, vil der ikke ske efterregulering af pensionen. Er der en årsopgørelse for en efterlevende ægtefælle eller samlever som er pensionist, skal der ske efterregulering af pensionen for perioden efter omregning til enlig for den efterlevende pensionist.

2.2.1.5. Opsat og hvilende pension

Det følger af reglerne om opsat pension og optjening af venteprocent i kapitel 2 a i lov om social pension, at folkepensionister kan opsætte, dvs. udsætte, udbetalingen af folkepension, jf. § 15 a, stk. 1, og optjene venteprocent i opsætningsperioden til beregning af tillæg for den opsatte pension efter reglerne i §§ 15 d-15 f. Førtids- og seniorpensionister har lignende muligheder for at gøre deres pension hvilende, jf. §§ 26 e og 43 a, dog uden at de optjener venteprocent.

For en førtids- eller seniorpensionist, der efter overgang til folkepension senere samme år vælger at opsætte sin pension, vil indtægten, som optjenes i perioden med opsat pension, indgå ved beregningen af førtidspensionen for perioden, før pensionen blev opsat. Tilsvarende gælder for så vidt angår indtægt, der er optjent i en periode med hvilende førtids- eller seniorpension.

2.2.1.6. Fradrag for eller bortseelse fra visse indtægter

Det fremgår af § 29, stk. 4, og § 32 a, stk. 3, i lov om social pension, og § 25, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at i indtægtsgrundlaget efter hhv. § 29, stk. 1 og 3, i lov om social pension, og § 32 a, stk. 1 og 2, i lov om social pension, og § 25, stk. 1 og 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., foretages fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension, og for pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland.

Det fremgår endvidere, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner, der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages, jf. hhv. § 29, stk. 4, nr. 1, 2. pkt., og § 32 a, stk. 3, nr. 1, 2. pkt., i lov om social pension, og § 25, stk. 3, nr. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det følger videre af § 29, stk. 4, nr. 2-5, og § 32 a, stk. 3, nr. 2-3 og 5-6, i lov om social pension, at ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår, også medfører fradrag.

Det følger af § 32 a, stk. 3, nr. 4, i lov om social pension, at der endvidere foretages fradrag for sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 32 d, stk. 1. I forhold til § 25, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. foretages der endvidere fradrag for sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 30, stk. 1.

Det fremgår af § 25, stk. 3, nr. 3-7, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at der i indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 desuden foretages fradrag for pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 30, stk. 1, hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik, samt for indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.

Efter hidtidig praksis - frem til januar 2022 - har fastlæggelsen af størrelsen af den sociale pension, i de tilfælde, hvor størrelsen af den sociale pension har en betydning for pensionen, være genberegnet et større antal gange for at finde størrelsen af og fradraget for den sociale pension, som svarer til den samlede skattepligtige sociale pension, som pensionisten er berettiget til, og som udbetales til pensionisten (grundbeløb og pensionstillæg).

Denne praksis har betydet, at det ikke er den registrerede sociale pension på forskudsopgørelsen og årsopgørelsen, der indgår, men derimod den "korrekte" sociale pension, dvs. den pension, som pensionisten også får udbetalt i løbet af kalenderåret eller ender med at få endeligt opgjort ved efterreguleringen.

I forbindelse med implementering af Ankestyrelsens praksisændringer fsva. omregning af pension, jf. afsnit 2.2.1.8 om praksisændring og kalenderårsmodellen nedenfor, har det været nødvendigt at gennemføre nogle andre afledte ændringer i praksis, herunder at der ses bort fra social pension, frem for at den fradrages. Den ændrede praksis er, ligesom praksisændringerne som følge af Ankestyrelsens afgørelse, sket med tilbagevirkende kraft, dog således at der ikke blev dannet et tilbagebetalingskrav mod pensionisterne, hvis kravet alene var opstået på grund af, at der ved den løbende beregning og udbetaling af pensionen har været anvendt en anden praksis.

Efter Udbetaling Danmarks og Ankestyrelsens nuværende praksis ses der således bort fra den sociale pension. Derudover bortses der efter gældende praksis fra ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.

I forhold til § 32 a, stk. 3, i lov om social pension bortses der endvidere fra sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 32 d, stk. 1. I forhold til § 25, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., bortses der endvidere fra pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension samt sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 30, stk. 1.

Disse ovennævnte ydelser indgår derfor ikke i pensionsberegningen, idet der bortses fra disse ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

2.2.1.7. Oplysninger fra indkomstregistret

Ved beregningen af social pension anvendes oplysninger fra indkomstregisteret f.eks. i forbindelse med opgørelse af indkomstgrundlaget, omregning og efterregulering. Oplysninger, der indhentes fra indkomstregisteret, er bl.a. oplysninger om indkomstens art, størrelse og skattemåned.

Efter de gældende regler i §§ 27, 29 og 32 a i lov om social pension og i §§ 25 og 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. beregnes social pension på grundlag af pensionistens og, i nogle tilfælde, en eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst.

Det fremgår af den gældende § 39 b i lov om social pension og § 38 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at Udbetaling Danmark årligt foretager en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. dog stk. 4, hvorefter helbredstillæg ikke efterreguleres. Efterreguleringen sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Afgørelse om efterregulering af pensionen genoptages ikke som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, medmindre genoptagelsen af årsopgørelsen medfører en ændring af pensionistens eller dennes ægtefælles eller samlevers årsindkomst på mindst 25.000 kr., jf. stk. 3. I opgørelsen af de 25.000 kr. indgår bl.a. indtægt ved personligt arbejde fra pensionisten selv eller en eventuel ægtefælle eller samlever.

Den foreløbige pension for et kalenderår beregnes, når opgørelsesperioden starter den 1. januar, som udgangspunkt på grundlag af forskudsopgørelsen. Det gælder også, selvom pensionisten senere på året f.eks. går på opsat pension, og pensionsudbetalingen derfor ophører. I de tilfælde, hvor pensionen beregnes for en opgørelsesperiode, som starter på et andet tidspunkt end den 1. januar, beregnes pensionen på grundlag af oplysninger fra pensionisten om indtægten fra opgørelsesperiodens start og resten af kalenderåret. I disse tilfælde anvendes forskudsopgørelsen således ikke længere til beregning af den foreløbige pension.

I løbet af året beregnes pension på grundlag af forskudsopgørelsen, oplysninger fra indkomstregisteret og/eller oplysninger fra borgeren. Overstiger den registrerede indkomst ifølge indkomstregisteret det hidtidige anvendte beregningsgrundlag, og det har betydning for pensionen, anvendes i stedet den registrerede indkomst.

Ved efterregulering af pension sammenholdes den foreløbige beregning af pensionen, som er sket på baggrund af forskudsopgørelsen, oplysninger fra indkomstregisteret og/eller oplysninger fra borgeren med den endelige beregning af pensionen på grundlag af den skattemæssige årsopgørelse og i nogle tilfælde oplysninger fra indkomstregisteret. Oplysninger fra indkomstregisteret er f.eks. nødvendige, når efterreguleringen sker for en opgørelsesperiode, der starter senere end den 1. januar. Hvis pensionen i løbet af året er omregnet på grund af ændringer i de personlige forhold eller dødsfald, sker efterreguleringen tilsvarende periodeopdelt.

Ved lov nr. 659 af 8. juni 2017 blev det præciseret, at de enkelte indkomster henføres til den måned og det år, som de skattemæssigt henføres til. Det fremgår af forarbejderne til lovændringen, at Udbetaling Danmark skal lægge skattemyndighedernes afgørelse herom til grund, således som denne kommer til udtryk i registreringen i indkomstregisteret, og at det må bero på skattemyndighedernes vurdering, om en indtægt er korrekt registreret i indkomstregisteret, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 147 som fremsat, side 14. Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til lovændringen, at det må bero på skattemyndighedernes vurdering, om en indtægt er korrekt registreret i indkomstregisteret. Udbetaling Danmark må derfor henvise en pensionist, der mener, at en registrering i indkomstregisteret er forkert, til at kontakte skattemyndighederne.

Det følger således af praksis, at oplysninger fra indkomstregisteret lægges uprøvet til grund ved afgørelsen om beregning af social pension. Gør en borger opmærksom på, at en indkomst er registreret i den forkerte skattemåned, vejledes borgeren om at rette henvendelse til sin tidligere arbejdsgiver eller skattemyndighederne for at få rettet oplysningerne i indkomstregisteret.

Når pensionen beregnes for en del af året, kan det være afgørende for pensionsberegningen, hvilken måned i året en indkomst skattemæssigt henføres til, f.eks. når en pensionist overgår til pension i løbet af året. I sådanne sager er det alene indkomst ifølge indkomstregisteret, som skattemæssigt henføres til perioden efter overgangen til pension, der vil indgå ved pensionsberegningen. Indkomst, som ikke fremgår af indkomstregisteret, indgår forholdsmæssigt.

2.2.1.8. Praksisændring og kalenderårsmodellen

Reglerne om beregning og efterregulering af social pension (kalenderårsmodellen) blev indført med virkning fra den 1. januar 2015 ved lov nr. 574 af 10. juni 2014 om anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af social pension og boligstøtte m.v. Hensigten var bl.a. at indføre mere objektive kriterier for opgørelsen af indtægtsgrundlaget, hvorefter sagsbehandlingen - for så vidt angår beregning af pensionen - kunne objektiveres og automatiseres, navnlig ved den årlige fastsættelse af pensionen, ved omregning af pensionen i løbet af året som følge af indkomstændringer og ved den indførte årlige efterregulering af pensionen.

Det er et af kalenderårsmodellens hovedprincipper, at indkomstens fordeling over året så vidt muligt ikke skal kunne påvirke pensionens størrelse. Det følger af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, som indførte kalenderårsmodellen, at kalenderårsprincippet svarer til velkendte principper fra skatteberegning, hvor det er indkomsten i kalenderåret, der bestemmer skatten, hvor indkomstens fordeling over året ikke har betydning for skattens størrelse, og hvor der sker en årlig efterregulering efter kalenderårets udgang. Herudover følger det, at et af hovedformålene med indførelsen af kalenderårsmodellen var at undgå, at personer, som i kalenderåret har en indtægt, der er under de fradragsfrie indtægtsgrænser, alligevel kan få nedsat pensionen, hvis indtægten ikke er jævnt fordelt over kalenderåret, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 166 som fremsat, side 11.

Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end et helt kalenderår, når pensionen ophører i løbet af året, herunder f.eks. når pensionen opsættes i løbet af året efter en periode med pensionsudbetaling, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 166 som fremsat, side 34. Dette svarer til Udbetaling Danmarks praksis forud for den vejledende udtalelse og praksisændringen.

Ankestyrelsen har ved afgørelse af 14. september 2018 fastlagt praksis for, hvordan pensionen skal efterreguleres, når pensionen har været omregnet i løbet af året som følge af en ændring af de personlige forhold. Efter denne praksis er indtægtsgrundlaget for opgørelsesperioden den samme som ved den foreløbige beregning i løbet af året, som ligger til grund for den månedlige udbetaling og den endelige beregning af pensionen ved efterreguleringen. Ved efterregulering af pension udbetalt for perioden før omregningens virkningstidspunkt er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget det tidspunkt, pensionen er udbetalt fra til kalenderårets udgang. Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er den samme, selv om perioden for pensionsudbetalingen er kortere.

Ankestyrelsens praksis betyder, at der ved efterreguleringen som udgangspunkt alene opstår tilbagebetalings- eller efterbetalingskrav, når den endeligt opgjorte indkomst for perioden afviger fra den forventede indkomst, som pensionen er beregnet på baggrund af i løbet af året. En pensionist vil derfor som udgangspunkt alene skulle betale pension tilbage eller have efterbetalt pension ved den årlige efterregulering, hvis den endeligt opgjorte indkomst for perioden viser sig at være enten højere eller lavere end forudsat ved beregningen i løbet af året.

Ankestyrelsen har endvidere i en afgørelse af 8. oktober 2018 slået fast, at folkepensionens grundbeløb ikke skal omregnes i løbet af året ved en ændring i de personlige forhold, fordi hverken pensionistens samlivsstatus eller en ægtefælles eller samlevers indtægt påvirker grundbeløbet, der - efter gældende regler - alene afhænger af pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde.

2.2.1.9. Minimumsudbetaling

Pensionen udbetales ikke i løbet af kalenderåret, hvis den udgør mindre end minimumsbeløbet, svarende til 1/40 af den samlede folkepension eller 1/40 af førtidspensionen (ny ordning), jf. de nu ophævede bestemmelser i § 31, stk. 4, jf. § 49, stk. 1, nr. 12, og § 32 c, stk. 2, jf. § 49, stk. 1, nr. 13. Reglerne om minimumsudbetaling blev ophævet ved lov nr. 442 af 8. maj 2018 om ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkeders Tillægspension, pensionsbeskatningsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtig udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.).

Med lovændringen blev der i stedet indført en bagatelgrænse for retten til at få udbetalt pension, som har baggrund i reglerne om optjening af pension, og som således ikke er baseret på et minimumsbeløb.

Der blev dog fastsat en overgangsbestemmelse i ovennævnte ændringslov jf. § 6, stk. 1, hvorefter reglerne om minimumsbeløb fortsat finder anvendelse for personer, som ved lovens ikrafttræden er tilkendt folkepension eller førtidspension, eller for hvem der er påbegyndt sag herom. Det fremgår endvidere af samme ændringslov § 6, stk. 2, at reglen om minimumsbeløb finder anvendelse for personer, der når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025.

Reglerne om minimumsudbetaling til førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension efter reglerne gældende før den 1. januar 2003 (gammel ordning), er fortsat gældende. Det følger således af § 29, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at pensionen ikke udbetales, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb. Minimumsbeløbet er fastsat i lovens § 48, stk. 1, nr. 16, hvorefter minimumsbeløbet udgør 1/40 af den samlede førtidspension.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.1. Præcisering og ændring af reglerne om omregning af pension

Formålet med indførelse af kalenderårsmodellen var bl.a. at sikre en mere objektiv sagsbehandling i forbindelse med beregning og efterregulering af pensionen på baggrund af kendte principper fra skatteberegning og på baggrund af oplysningerne fra Skattestyrelsen.

På den baggrund kan det udledes af Ankestyrelsens afgørelse af 8. oktober 2018, jf. afsnit 2.2.1.8 ovenfor, at reglerne må forstås sådan, at der skal ses på de enkelte indtægtsgrundlag for sig, således at der alene skal ske omregning af pensionen i henhold til et indtægtsgrundlag, hvis ændringen har betydning for pensionens størrelse i forhold til det pågældende indtægtsgrundlag. Der skal herefter ikke foretages en omregning af folkepensionens grundbeløb som følge af en pensionists ændrede personlige forhold.

I forbindelse med praksisændringerne har Ankestyrelsen ikke ændret på praksis vedrørende omregning af folkepensionens grundbeløb i tilfælde af dødsfald, jf. § 39, stk. 2, nr. 3. I modsætning til § 39, stk. 2, nr. 2, om omregning som følge af ændrede personlige forhold, fremgår det ikke af ordlyden i § 39, stk. 2, nr. 3, om omregning ved dødsfald, at begivenheden skal have betydning for pensionen. Ifølge Udbetaling Danmarks og Ankestyrelsens praksis sker der fortsat omregning af både grundbeløb og pensionstillæg, når en pensionists ægtefælle eller samlever dør, til trods for, at grundbeløbet ikke afhænger af en ægtefælle eller samlevers økonomiske forhold, men kun pensionistens egne økonomiske forhold.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de hensyn, der ligger bag Ankestyrelsens afgørelse, imidlertid er de samme, når der sker en ændring af de personlige forhold, som når en pensionists ægtefælle eller samlever dør. Det er også i disse situationer hovedformålet, at indtægtens fordeling over kalenderåret så vidt muligt ikke skal få betydning for pensionsberegningen, og det er på den baggrund uhensigtsmæssigt, at der sker omregning af både grundbeløb og pensionstillæg i forbindelse med dødsfald, da en omregning af grundbeløbet i løbet af året, kan betyde, at pensionisten får mindre udbetalt resten af året, hvilket ikke nødvendigvis var sket, såfremt grundbeløbet ikke var blevet omregnet, da pensionisten da havde haft hele årets fradragsbeløb.

Det er en del af lovforslaget at afskaffe indtægtsregulering af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af egen arbejdsindtægt. Som konsekvens heraf vil folkepensionister, der har optjent fuld ret til folkepension, fremover have ret til at modtage det fulde grundbeløb. Til trods for dette og som følge af Ankestyrelsens seneste praksis om omregning i forbindelse med ændrede personlige forhold, er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der er behov for at ændre og præcisere reglerne om omregning af pension.

Det foreslås på den baggrund at præcisere bestemmelserne om omregning, således at de enkelte pensionsdele (grundbeløb og pensionstillæg m.v.) alene vil skulle omregnes, når der sker en ændring af de personlige forhold, og dette har betydning for beregningen af pensionen.

Det foreslås endvidere at ændre bestemmelserne om omregning, således at de enkelte pensionsdele (grundbeløb og pensionstillæg m.v.) alene vil skulle omregnes, når der sker et dødsfald, og dette har betydning for beregningen af pensionen.

Det vil f.eks. betyde, at i forhold til førtidspensionister, der er tilkendt pension efter reglerne gældende før den 1. januar 2003 (gammel ordning), vil pensionen kun skulle omregnes, hvis en ændring i de personlige forhold eller dødsfaldet har betydning for beregningen af pensionen. Grundbeløbet for en førtidspensionist (gammel ordning) vil således ikke skulle omregnes i tilfælde af, at førtidspensionistens ægtefælle overgår til social pension, eller hvis førtidspensionistens samlever afgår ved døden. Derimod vil det være nødvendigt at omregne grundbeløbet, hvis førtidspensionisten ændrer civilstatus f.eks. fra samlevende til gift eller ved en ægtefælles dødsfald, idet enlige og samlevende førtidspensionister (gammel ordning) har et højere fradragsbeløb end gifte.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 38 og 39, og § 2, nr. 14 og 15, samt bemærkningerne hertil.

2.2.2.2. Præcisering og ændring af reglerne om efterregulering af pension

Efter gældende praksis skal beregning af den foreløbige pension og den endelige beregning ved efterregulering ske på grundlag af samme indkomstperiode og med samme fradragsbeløb og pensionsbeløb. Dermed sker efterreguleringen på baggrund af de endelige indkomster fra samme periode, som den foreløbige beregning skete på baggrund af, og som pensionisten er blevet oplyst om i forbindelse med den foreløbige udbetaling af pension.

Dette foreslås præciseret i § 39 b, stk. 2 og 3, i lov om social pension og i § 38 a, stk. 2 og 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., hvormed det er pensionsudbetalingen i løbet af året, der er bestemmende for opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget ved efterreguleringen.

I overensstemmelse med gældende praksis vil opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget være den samme ved beregningen af den foreløbige udbetaling af pension og den endelige beregning af pension for året. Pensionen vil ved efterreguleringen dermed blive beregnet ud fra samme forudsætninger som den månedlige pensionsudbetaling, det vil sige ud fra samme indkomstperiode og med anvendelse af samme fradragsbeløb og pensionsbeløb. Virkningen heraf er, at når der er sket en omregning af pensionen i løbet af året som følge af en ændring af de personlige forhold eller dødsfald, vil der som udgangspunkt ved efterregulering af pensionen kunne opstå krav, hvis den faktiske indkomst i opgørelsesperioden viser sig at være enten højere eller lavere end forudsat ved udbetalingen i løbet af året.

Konsekvensen af gældende praksis er dog, at for personer, der får omregnet pensionen i løbet af året som følge af en ændring af de personlige forhold og i den forbindelse ændrer samlivsstatus fra gift eller samlevende til enlig, indgår den tidligere ægtefælles eller samlevers indkomst for perioden efter samlivets ophør i efterreguleringen af pensionen i perioden før omregningen.

Eksempel (gældende praksis): En folkepensionist er samlevende fra årets start og får derfor beregnet sit pensionstillæg på grundlag af egen og samlevers samlede indkomst. Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er perioden fra den 1. januar til den 31. december. Samlevers årsindkomst er ifølge forskudsopgørelsen 340.000 kr. Dette beløb indgår i beregningen, som også indeholder årlige fradragsbeløb og pensionsbeløb. Pensionisten bliver enlig i juni måned og får omregnet pensionen med virkning fra den 1. juli. Ved efterreguleringen af pensionen for perioden fra den 1. januar til den 1. juli er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget den samme som ved udbetalingen, dvs. fra den 1. januar til den 31. december. Den nu tidligere samlevers årsindkomst er ifølge årsopgørelsen 400.000 kr. Pensionen efterreguleres på grundlag af den højere indkomst, hvilket medfører, at pensionisten modtager et tilbagebetalingskrav.

Eksemplet viser, at pensionen for perioden før samlivsophævelsen også efterreguleres på grundlag af indkomst i perioden efter samlivsophævelsen. Beregningen ved efterreguleringen sker uden hensyn til på hvilket tidspunkt, at indkomsten er indtjent. I eksemplet er det således uden betydning for beregningen, om indkomsten, der medfører afvigelsen på 60.000 kr. mellem forskudsopgørelsen og årsopgørelsen, er indtjent før eller efter samlivsophævelsen.

Det betyder, at der vil kunne opstå tilbagebetalingskrav ved efterreguleringen, fordi pensionistens tidligere ægtefælle eller samlever har en højere indkomst end forventet ved den løbende udbetaling af pensionen i perioden før samlivsophævelsen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en pensionist ikke bør skulle tilbagebetale pension, såfremt tilbagebetalingskravet er opstået på grund af en tidligere ægtefælle eller samlevers indkomst for en periode, hvor de ikke længere er gift eller samlevende. Det skyldes, at pensionisten ikke længere har de økonomiske fordele ved at være gift eller samlevende med vedkommende.

Det foreslås på den baggrund at ændre § 39 b, stk. 4, i lov om social pension og § 38 a, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., således at der i efterreguleringen af pensionen for perioden før omregning skal bortses fra en tidligere ægtefælles eller samlevers personlige indkomst for perioden efter omregningen.

De foreslåede ændringer vil skulle gælde i tilfælde, hvor pensionen omregnes som følge af ændringer i de personlige forhold, og hvor pensionistens samlivsstatus samtidig ændres fra gift eller samlevende til enlig.

Forslaget medfører, at der i efterregulering af perioden før omregning skal bortses fra den tidligere ægtefælles eller samlevers personlige indkomst fra perioden efter omregningen. Hermed vil indkomst for perioden før omregningen, hvor parret fortsat var gifte eller samlevende, fortsat indgå i beregningen, mens der bortses fra personlig indkomst for perioden, hvor de ikke er gifte eller samlevende.

Den personlige indkomst, der skal bortses fra, omfatter indkomster, der fremgår af indkomstregisteret. Dermed vil personlig indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret, samt kapitalindkomst og aktieindkomst fortsat indgå for hele året, da disse indkomster fordeles med et forholdsmæssigt beløb over året.

Forslaget betyder, at en pensionist ikke risikerer at skulle tilbagebetale pension på baggrund af en tidligere ægtefælles eller samlevers indkomst, der hidrører fra en periode, hvor de ikke længere er gifte eller samlevende.

Forslaget ændrer ikke ved, at pensionisten eventuelt vil skulle tilbagebetale pension, fordi pensionistens egen indkomst viser sig at være højere end forudsat ved beregningen i løbet af året. Ligeledes vil pensionisten fortsat skulle tilbagebetale pension, hvis den tidligere ægtefælle eller samlevers personlige indkomst, der stammer fra den periode, hvor de stadig var gift eller samlevende, viser sig højere end forudsat ved forskudsopgørelsen. Det samme vil gælde, hvis den tidligere ægtefælle eller samlevers aktieindkomst eller kapitalindkomst viser sig at være højere end forudsat ved den løbende beregning.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 42, og § 2, nr. 17.

2.2.2.3. Ændring af reglerne om opsat og hvilende pension

Gældende praksis har den afledte konsekvens, at hvis pensionen bliver opsat eller gjort hvilende i løbet af året, vil pensionen frem til dette tidspunkt blive beregnet på grundlag af indkomsten for hele året. For personer, der opsætter pensionen eller gør pensionen hvilende efter en periode med pensionsudbetaling, betyder det, at indtægten i opsætningsperioden vil kunne nedsætte pensionen, der er udbetalt i starten af året, eller de kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav i forbindelse med efterreguleringen, når året er omme.

Det har efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse ikke været hensigten med kalenderårsmodellens indførelse, at indtægt ved personligt arbejde, der er indtjent i perioder med opsat eller hvilende pension, skulle kunne medføre et tilbagebetalingskrav for pensionen udbetalt før opsætningsperioden eller tidspunktet, hvor pensionen er gjort hvilende.

Det foreslås på den baggrund at ændre reglerne for de berørte persongrupper, således at indtægt ved personligt arbejde fra en periode, hvor pensionen er opsat eller hvilende, ikke indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af pensionen. Den foreslåede ændring vil medføre, at pensionister i disse tilfælde ikke vil risikere at blive mødt med et tilbagebetalingskrav i forbindelse med efterreguleringen på grund af indtægt ved personligt arbejde for en periode, hvor de ikke har modtaget pension.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, hvorefter folkepensionistens egen indtægt ved personligt arbejde med forslaget fremover ikke vil skulle indgå i pensionsberegningen for grundbeløbet og pensionstillægget. Forslaget vil dog fortsat have betydning for beregning af den personlige tillægsprocent og de pensionsydelser, der udbetales efter denne, samt for beregning af førtidspension og seniorpension.

Hvis en pensionist, hvis pension beregnes på baggrund af forskudsopgørelsen, og som planlægger at gå på opsat eller hvilende pension i løbet af året, ønsker, at Udbetaling Danmark allerede i den løbende beregning af pensionen fradrager for indtægt under en planlagt periode med opsat eller hvilende pension, vil pensionisten selv skulle oplyse Udbetaling Danmark herom, herunder oplyse om sin forventede indtægt ved personligt arbejde under perioden med opsat eller hvilende pension. Dette vil blive betragtet som en indkomstændring, som vil betyde, at de gældende regler for omregning af pensionen finder anvendelse.

Det skyldes, at Udbetaling Danmark ikke automatisk er i besiddelse af disse oplysninger, og dermed ikke ved den foreløbige beregning af pensionen på baggrund af oplysningerne i forskudsopgørelsen kan tage højde for, at en del af indtægten forventes at hidrøre fra en periode med opsat eller hvilende pension. Ved den foreløbige beregning af pension for kalenderåret vil oplysninger om forventet indkomst således indgå og dermed have betydning for beregning af den personlige tillægsprocent, og de pensionsydelser, der udbetales efter denne, samt for beregning af førtidspension og seniorpension.

Retter en pensionist henvendelse til Udbetaling Danmark og oplyser, at vedkommende på et senere tidspunkt i indeværende kalenderår i en nærmere angivet periode har til hensigt at overgå til opsat eller hvilende pension og forventeligt vil have en bestemt indtægt, kan Udbetaling Danmark lægge disse oplysninger uprøvet til grund. Det skyldes, at Udbetaling Danmark ikke har mulighed for at efterprøve oplysningerne.

Det bemærkes, at hvis pensionisten vælger ikke at gå på opsat pension, eller at en større del af indtægten ved efterreguleringen viser sig at hidrøre fra en periode, hvor pensionisten ikke var på opsat eller hvilende pension, vil pensionisten kunne risikere at blive mødt med et tilbagebetalingskrav på baggrund af indkomstændringer i forbindelse med efterreguleringen af pensionen.

Det er ikke hensigten at ændre på reglerne om indtægtsregulering af pension i øvrigt. Det betyder, at der som hidtil vil kunne ske nedsættelse i pensionen på baggrund af øvrig personlig indkomst fra f.eks. private pensioner eller fra aktieindkomst og kapitalindkomst, der er indtjent i en periode med opsat eller hvilende pension. Det vil således alene være indtægt ved personligt arbejde fra perioden med opsat eller hvilende pension, der med forslaget fremover ikke vil skulle indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget, og dermed ikke vil kunne medføre nedsættelse af pensionen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12 og 25, og til § 2, nr. 4, samt bemærkningerne dertil.

2.2.2.4. Præcisering af reglerne om bundfradrag

Det følger af de gældende bestemmelser om bundfradrag efter § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension, at det maksimale fradrag reduceres forholdsmæssigt, hvis pensionisten kun modtager folkepension i en del af året. Det betyder, at opstarter pensionsudbetalingen i løbet af året, f.eks. ved tilgang til pension, vil pensionisten have et forholdsmæssigt bundfradrag.

Det følger af gældende praksis, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er den samme ved beregningen af den foreløbige (månedlige udbetaling) og den endelige pension for perioden ved efterregulering.

Har pensionen været ophørt i løbet af året som følge af opsat pension, udlandsophold, fængselsophold m.v., er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget ved efterreguleringen også den samme som ved udbetalingen, dvs. det tidspunkt, pensionen er udbetalt fra på baggrund af beregningen, til kalenderårets udgang. Ved efterreguleringen af pensionen for perioden før ophøret svarer bundfradragets størrelse til længden af opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget og ikke kun den periode, som pensionen opgøres for.

Det foreslås derfor at præcisere bestemmelsen om bundfradrag, jf. § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension, således at det fremgår, at bundfradraget ikke kan reduceres til et lavere beløb end et forholdsmæssigt fradrag svarende til opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget. Samtidig præciseres det, at et eventuelt uudnyttet fradrag fra en tidligere opgørelsesperiode, hvor der er beregnet en personlig tillægsprocent, vil skulle overføres til en ny opgørelsesperiode med pensionstillæg, når pensionstillægget omregnes i løbet året, eller hvis pensionsudbetalingen er ophørt i løbet af kalenderåret, og udbetalingen herefter genoptages i samme kalenderår.

For nærmere om præcisering af reglerne om bundfradrag henvises til forslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

2.2.2.5. Fradrag for eller bortseelse fra visse indtægter

Beskæftigelsesministeriet finder, at det vil være hensigtsmæssigt at præcisere reglerne om fradrag for social pension m.v. i forbindelse med opgørelsen af pensionistens indkomstgrundlag således, at det fremgår, at der bortses fra skattepligtig social pension m.v.

Efter tidligere praksis blev den sociale pension fradraget i pensionsberegningen således, at indkomstgrundlaget inklusive social pension m.v. først blev opgjort, for dernæst at foretage fradrag for samme pensioner og indkomster i opgørelsen af indkomstgrundlaget. Denne administration var kompliceret at forklare for borgerne og uforenelig med praksisændringen fra 2018, jf. afsnit 2.2.1.8 ovenfor.

Efter gældende praksis fortolkes bestemmelsen om, at der skal ske fradrag af den sociale pension m.v., når indkomstgrundlaget opgøres således, at der helt bortses fra disse indtægter ved opgørelsen af indkomstgrundlaget.

Det foreslås derfor at kodificere den allerede gældende praksis således, at det fremgår af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget bortses fra de i § 29, stk. 4, og § 32 a, stk. 3, i lov om social pension og i § 25, stk. 3, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. nævnte ydelser.

Forslaget vil betyde, at der skal bortses fra skattepligtig social pension og skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger af 29. april 2009, pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension, og pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland.

Der vil endvidere skulle ses bort fra ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik, og indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.

I forhold til § 29, stk. stk. 4, nr. 4, og § 32 a, stk. 3, nr. 5, vil der desuden skulle ses bort fra engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, i lov om social pension.

I forhold til § 32 a, stk. 3, nr. 5, i lov om social pension, vil der herudover skulle bortses fra sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 32 d, stk. 1.

I forhold til § 25, stk. 3, nr. 3 og 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. vil der endvidere skulle bortses fra pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 30, stk. 1.

Endelig videreføres beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at kunne fastsætte regler for, hvorledes der skal bortses fra pensioner, der ikke er skattepligtige her i landet, jf. § 29, stk. 4, og § 32 a, stk. 3, i lov om social pension og i § 25, stk. 3, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13-18 og 26-32, og til § 2, nr. 5-10, samt bemærkningerne dertil.

2.2.2.6. Ændring af reglerne om anvendelse af oplysninger fra indkomstregisteret

Af lovforarbejderne til lov nr. 659 af 8. juni 2017, som trådte i kraft den 1. juli 2017, fremgår det bl.a., at Udbetaling Danmark skal lægge skattemyndighedernes afgørelse om skattemåned til grund, således som denne kommer til udtryk i registreringen i indkomstregistret. Det fremgår endvidere af lovforarbejderne, at Udbetaling Danmark må henvise en pensionist, der mener, at en registrering i indkomstregisteret er forkert, til at kontakte skattemyndighederne. På den baggrund er det fast praksis, at en borgerens sag afgøres, uden at Udbetaling Danmark har vurderet en eventuel indsigelse fra borgeren og undersøgt spørgsmålet om eventuelle fejl i indkomstregisteret. For at få rettet en oplysning i indkomstregistret henvises den berørte borger derfor til f.eks. at kontakte dataindberetteren.

Det følger af almindelige principper inden for forvaltningsretten, at myndigheder skal partshøre over indhentede oplysninger, og at myndigheder skal oplyse en sag tilstrækkeligt, inden sagen afgøres. Formålet med disse principper er at sikre, at der træffes materielt lovlige og rigtige afgørelser.

Den hidtidige praksis har været genstand for en nærmere undersøgelse i forbindelse med svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 134 almindelig del (Folketingsåret 2018-19) vedrørende praksis i sager om feriegodtgørelse ved fratrædelse, som fejlagtigt indgår ved pensionsberegningen. Det er fortsat Beskæftigelsesministeriet opfattelse, at det vil være bedst i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler og praksis, herunder officialprincippet, at Udbetaling Danmark skal vurdere en borgerens indsigelse om, at oplysningerne i indkomstregisteret ikke er korrekt registreret. Beskæftigelsesministeriet finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at ansvaret for at få rettet fejlregistreringer i indkomstregisteret alene påhviler den enkelte pensionist.

På baggrund af lovbemærkningerne, hvoraf det bl.a. fremgår, at Udbetaling Danmark må henvise en pensionist, der mener, at en registrering i indkomstregistret er forkert, til at kontakte skattemyndighederne, er det Beskæftigelsesministeriet vurdering, at der er behov for at nyaffatte pensionslovenes regler om anvendelse af oplysninger fra indkomstregisteret, hvis Udbetaling Danmark ikke fremover skal kunne lægge oplysninger fra indkomstregisteret uprøvet til grund i forbindelse med en indsigelse fra en borger.

De foreslåede ændringer til §§ 29, stk. 1, nr. 2, og 32 a, stk. 1, nr. 2, i lov om social pension og § 25, stk. 1, nr. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. vil betyde, at Udbetaling Danmark fremover skal undersøge indsigelser fra borgeren, hvis borgeren har sandsynliggjort, at oplysninger fra indkomstregisteret muligvis ikke er korrekte. Det gælder blandt andet, når en borger gør gældende, at en indkomst er registreret i den forkerte skattemåned inden for samme kalenderår, eller hvis størrelsen på den registrerede indkomst er forkert, og dette har betydning for beregningen af pensionen. Oplysninger fra indkomstregisteret kan herefter ikke lægges uprøvet til grund, når en borger mener, at der kan være fejl i registeret.

Hvis borgeren f.eks. ved at fremlægge lønsedler kan sandsynliggøre, at oplysningerne i indkomstregisteret ikke er korrekte, vil Udbetaling Danmark efter en sædvanlig vurdering af borgerens oplysninger kunne lægge disse til grund og dermed træffe afgørelse i sagen.

Hvis Udbetaling Danmark vurderer, at der kan rejses tvivl om de fremlagte oplysninger, eller f.eks. tvivl om det korrekte beskatningstidspunkt, som er registreret i indkomstregisteret, vil Udbetaling Danmark skulle forelægge spørgsmålet for skattemyndighederne med henblik på deres vurdering.

Den foreslåede ændring vil f.eks. være relevant i sager om feriegodtgørelse ved fratrædelse, hvor arbejdsgiver indbetaler feriepengene til en feriekasse/feriekonto, og indkomsten fejlagtigt er registreret i indkomstregisteret med udbetalingsmåned som beskatningsmåned. Det følger således af § 20, stk. 3, i kildeskattebekendtgørelsen nr. 2104 af 23. november 2021, at feriegodtgørelse ved fratrædelse beskattes i fratrædelsesåret, og at skatteindeholdelsen skal foretages i fratrædelsesmåneden. Som følge heraf skal feriegodtgørelse ved fratrædelse efter pensionsloven henføres til fratrædelsesmåneden. Er pensionisten fratrådt før overgangen til pension, skal feriegodtgørelsen således ikke indgå i indtægtsgrundlaget for pensionsberegningen. Kan en borger således sandsynliggøre, at der er tale om feriegodtgørelse ved fratrædelse, og at borgeren er fratrådt inden overgang til pension, vil Udbetaling Danmark således kunne lægge borgerens oplysninger til grund for afgørelsen. Det bemærkes, at i tilfælde, hvor arbejdsgiver selv udbetaler feriepengene, bliver pengene først beskattet på udbetalingstidspunktet.

Det forudsættes med lovforslaget, at der ikke herudover ændres ved den måde, pensionssystemet er indrettet på i dag. Det vil sige, at pension fortsat som udgangspunkt vil skulle beregnes på grundlag af oplysninger fra indkomstregisteret, og at partshøring fortsat vil kunne ske i form af agterskrivelser. Udbetaling Danmark må på sædvanlig vis lægge til grund, at oplysninger fra indkomstregisteret er korrekte, når borgeren ikke har gjort indsigelse i forbindelse med partshøringen eller senere.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og § 2, nr. 2, samt bemærkningerne dertil.

2.2.2.7. Ophævelse af reglerne om minimumsudbetaling

Reglerne om minimumsudbetaling er uklare i forhold til, hvorvidt reglerne også skal finde anvendelse i efterreguleringen eller alene i den løbende beregning og udbetaling af pension, og Udbetaling Danmark har derfor fortolket reglen således, at den ikke finder anvendelse i efterreguleringen.

Reglerne om minimumsudbetaling er endvidere uforenelige med reglerne om omregning, jf. § 39, stk. 2, i lov om social pension og § 38, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Inden praksisændringen og nærværende lovforslag var det muligt at nedsætte minimumsbeløbet forholdsmæssigt, fordi opgørelsesperioden af grundbeløbet og pensionstillægget altid var den samme. Efter praksisændringen og som konsekvens af nærværende lovforslag er det imidlertid ikke længere altid tilfældet, da grundbeløbet og pensionstillægget kan have forskellige opgørelsesperioder, hvilket medfører, at det ikke er muligt at administrere reglen i overensstemmelse med den nuværende ordlyd.

Samtidig vil reglen på grund af nærværende lovforslag ingen reel betydning have for udbetaling af folkepensionen, fordi pensionsudbetalingen altid vil svare til mindst minimumsbeløbet. Det skyldes, at når grundbeløbet ikke nedsættes på grund af indkomst, vil det mindste grundbeløb herefter være 1/40, svarende til minimumsudbetalingen.

Det foreslås i forlængelse heraf at ophæve reglerne om minimumsudbetaling således, at de får virkning tidligere end det fastsatte i overgangsbestemmelserne, hvorefter reglen om minimumsbeløb fortsat finder anvendelse for personer, som ved ændringslovens ikrafttrædelse var tilkendt eller havde påbegyndt en sag om folke- eller førtidspension, samt for personer, der når folkepensionsalderen inden den 1 juli 2025, jf.§ 6, stk. 1 og 2, i lov nr. 442 af 8. maj 2018.

For nærmere herom henvises til lovforslagets § 2, nr. 13 og 21, og § 3, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.3. Omformulering af gældende bestemmelser om regulering af fradragsbeløb

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 49 c i lov om social pension og § 48 b i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at fradragsbeløbene, som anvendes i forbindelse med fastsættelse af pension, jf. § 49, stk. 1, nr. 6 og 7, i lov om social pension og § 48, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., forhøjes med 15.000 kr. og 30.000 kr. for henholdsvis enlige og gifte eller samlevende. Disse beløb nedsættes med henholdsvis 1.000 kr. og 2.000 kr. for årene 2020-2034 og vil dermed gradvist blive udfaset henover perioden. Forhøjelsen af fradragsbeløbene vil således være udfaset i 2034.

Fradragsbeløbene i § 49, stk. 1, nr. 6 og 7, i lov om social pension og § 48, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. reguleres en gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, jf. § 49, stk. 3, i lov om social pension og § 48, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Beløbene i § 49 c i lov om social pension og § 48 b i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., som fradragsbeløbene forhøjes med, reguleres med en beregnet procentsats ved reguleringen den 1. januar for hvert af årene 2021-2033. Procentsatsen beregnes ved at gange de anvendte procentsatser efter § 49, stk. 3, 1. pkt., for årene 2020 til og med det pågældende reguleringsår med hinanden. Reguleringen afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at ordlyden af de gældende bestemmelser i § 49 c, stk. 3 og 4, i lov om social pension og § 48 b, stk. 3 og 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. kan give anledning til tvivl om, hvad der ligger til grund for reguleringen. Det skyldes, at når det angives som procentsatser, der ganges med hinanden, forstås herved ikke nødvendigvis de afledte reguleringsfaktorer, sådan som det er intentionen med reguleringsmetoden. Efter praksis opreguleres satserne i 2019-niveau til pågældende års niveau med opgjorte reguleringsfaktorer på baggrund af de udmeldte reguleringsprocenter. På dette grundlag vurderes det hensigtsmæssigt at præcisere ordlyden i bestemmelserne.

Det foreslås at omformulere de to bestemmelser således, at det fremgår, at beløbene reguleres med en beregnet reguleringsfaktor til det pågældende finansårsniveau for hvert af årene 2021-2033. Reguleringsfaktoren vil skulle beregnes på grundlag af den opgjorte regulering efter § 49, stk. 3, 1. pkt., i lov om social pension og § 48, stk. 3, 1. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. for årene 2020 til og med det pågældende finansår.

Den ændrede formulering vil ikke have betydning for, hvordan regulering foregår i praksis, men foretages alene ud fra et retssikkerhedsmæssigt hensyn således, at ordlyden præciseres i henhold til hensigten med og metoden for regulering.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 53, og § 2, nr. 22, samt bemærkningerne dertil.

2.4. Præcisering af boligstøttelovens 250 kroners grænse

2.4.1. Gældende ret

§ 47 i lov om individuel boligstøtte indeholder en række regler om tilbagebetaling og efterbetaling af boligstøtte. Der er dog fastsat en bagatelgrænse for, hvornår det skal ske.

Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte § 47, stk. 4, kan Udbetaling Danmark således ikke kræve tilbagebetaling efter reglerne i § 47, stk.1 eller 3, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår samlet udgør mindre end 250 kr. Udbetaling Danmark kan ikke efterbetale beløb efter stk. 1, hvis den samlede efterbetaling for et kalenderår udgør mindre end 250 kr.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den gældende formulering af bestemmelsen har givet anledning til tvivl om, hvorvidt bagatelgrænsen på 250 kr. også finder anvendelse ved omberegning i løbet af året eller kun gælder ved efterregulering.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark ikke kan kræve tilbagebetaling efter stk. 1 eller stk. 3, hvis tilbagebetalingskravet ved efterregulering for et kalenderår samlet udgør mindre end 250 kr. Udbetaling Danmark kan ikke efterbetale beløb efter stk. 1, hvis den samlede efterbetaling ved efterregulering for et kalenderår udgør mindre end 250 kr.

Den foreslået ændring vil indebære, at det præciseres, at bagatelgrænsen på 250 kr. kun finder anvendelse ved efterregulering.

For nærmere herom henvises til lovforslagets § 4, nr. 1 og 2, samt bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget udmøntes den del af delaftalen om Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked som led i Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi, der vedrører en afskaffelse af modregning af egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg og nødvendige systemtilpasninger i Udbetaling Danmark med henblik på at sikre, at administrationen af social pension er i overensstemmelse med intentionen med reglerne, samt forskellige mindre tekniske ændringer og præciseringer i eksisterende lovgivning. Lovforslaget finansieres i henhold til aftalen.

For folkepensionister gælder det, at indtægt ved personligt arbejde over et vist niveau medfører en nedsættelse af den udbetalte ydelse. Med lovforslaget ændres reglerne, så indtægt ved personligt arbejde ikke længere indgår i indtægtsreguleringen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Det betyder, at der helt ses bort fra indtægt ved personligt arbejde i forbindelse med opgørelse af indtægtsgrundlaget, der ligger til grund for udbetalingen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg.

Indtægt ved personligt arbejde over et vist niveau vil fortsat indgå i opgørelse af indtægtsgrundlaget for den personlige tillægsprocent, der ligger til grund for udbetaling af den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) samt tillægsydelser til folkepensionister såsom helbredstillæg, varmetillæg og mediechecken. Med lovforslaget opretholdes således målretningen af den supplerende pensionsydelse og tillægsydelserne til pensionister med lavest supplerende indtægter.

Det forventes, at omkring 40.000 folkepensionister i 2023 stigende til 50.000 folkepensionister i 2025 med lovforslaget ikke længere vil opleve en reduktion i den løbende ydelse som følge af indtægt ved personligt arbejde. De berørte pensionister skønnes i gennemsnit at modtage godt 30.000 kr. mere i årlig udbetalt pensionsydelse (før skat). Forslaget vil således medføre øgede statslige udgifter til folkepension. Forslaget vurderes herudover at medføre adfærdsmæssige konsekvenser, der indebærer en provenugevinst for det offentlige som følge af ændret arbejdsudbud blandt pensionister grundet et øget økonomisk incitament til beskæftigelse. Adfærdsvirkningen afspejler en forventet afledt stigning i arbejdsudbuddet svarende til ca. 950 fuldtidspersoner i 2023 stigende til ca. 1.050 fuldtidspersoner i 2025.

Det vurderes på dette grundlag, at en afskaffelse af indtægtsregulering som følge af egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg vil indebære ydelsesmæssige statslige merudgifter på 1.444,1 mio. kr. i 2023, 1.557,4 mio. kr. i 2024, 1.657,3 mio. kr. i 2025 og varigt 1.692,3 mio. kr. årligt. Efter skat, tilbageløb og adfærd skønnes merudgifterne at udgøre 410,3 mio. kr. i 2023, 397,7 mio. kr. i 2024, 440,9 mio. kr. i 2025 og varigt 452,3 mio. kr. årligt, jf. tabel 1. Der vurderes ikke at være ydelsesmæssige merudgifter for kommunerne som følge af lovændringen.

Det skønnes endvidere, at forslaget vil medføre administrative konsekvenser for Udbetaling Danmark, der administrerer pensionsområdet på vegne af kommunerne. Hertil oplyser Udbetaling Danmark, at der kan forventes implementeringsomkostninger til systemtilretning samt driftsomkostninger til øget sagsbehandling, som følge af de nødvendige systemtilpasninger i Udbetaling Danmark med henblik på at sikre, at administrationen af social pension er i overensstemmelse med intentionen med de ændrede regler. De samlede administrative konsekvenser skønnes af Udbetaling Danmark at udgøre 2,0 mio. kr. i 2022, 67,3 mio. kr. i 2023, 27,7 mio. kr. i 2024, 2,9 mio. kr. i 2025 og 2,2 mio. kr. i 2026.

Lovforslagets forskellige elementer vedrørende mindre tekniske ændringer og præciseringer i eksisterende lovgivning vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.

De administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter i forbindelse med DUT-processen.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for regionerne.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget er der taget stilling til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, som gennemgås nedenfor.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare regler, da lovforslaget tager udgangspunkt i klare og veldefinerede begreber, der allerede eksisterer i pensionslovgivningen, som f.eks. begreberne indtægt ved personligt arbejde, indtægtsgrundlag, kalenderåret, omregning, efterregulering og bortseelse fra visse indtægter.

Lovforslagets hovedelementer indeholder ikke elementer, hvor princip 2 om digital kommunikation er relevant, da der med lovforslaget ikke ændres på de eksisterende digitale kommunikationsløsninger og selvbetjeningsløsninger. Der bliver indført en midlertidig selvbetjeningsløsning, som skal sikre, at efterlevende pensionister og dødsboet efter en afdød pensionist kan ansøge om at få efterbetalt nedsat pension fra 2023 som følge af indtægt ved personligt arbejde, dermed vil denne leve op til princip 2.

Det vurderes, at lovforslaget lever op til princip 3 om automatisk sagsbehandling, idet der hos Udbetaling Danmark bliver foretaget en automatisk sagsbehandling i forhold til beregning af pensionen, som sker på baggrund af en allerede kendt og it-understøttet løsning. Lovforslaget ændrer således ikke på, hvordan den automatiske sagsbehandling er konstrueret.

Lovforslaget vurderes endvidere at leve op til princip 4 om ensartede begreber og genbrug af data, idet den automatiske sagsbehandling vil blive baseret på data, som Udbetaling Danmark i forvejen indhenter fra Skattestyrelsen via forskudsopgørelsen, årsopgørelsen samt indkomstregisteret.

Lovforslaget vurderes herudover at være i overensstemmelse med princip 5 om tryg og sikker datahåndtering, idet lovforslaget ikke ændrer på den it-understøttede sagsbehandling, der allerede foregår i Udbetaling Danmark i dag. Udbetaling Danmark skal således som hidtil overholde de eksisterende krav til datasikkerhed samt anvende de eksisterende it-løsninger, som Udbetaling Danmark anvender i sagsbehandlingen i dag.

For så vidt angår princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur anvendes kendte offentlige it-infrastrukturer (NemLogin, NemId/MitID, Nemkonto, borger.dk og Digital Post). Lovforslaget indeholder ikke forslag, der ændrer herpå.

Lovforslaget lever i det væsentligste op til princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl, da det er hensigten med lovforslaget, at der fortsat skal indhentes oplysninger om bl.a. indkomst fra offentlige registre. ¬

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de fem principper for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for nærværende lovforslag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil betyde, at borgere ikke længere skal rette henvendelse til Skattestyrelsen eller dataindberetter med henblik på at på rettet eventuelle fejlregistreringer i indkomstregistret, idet Udbetaling Danmark fremover vil skulle vurdere indsigelser fra borgeren, hvis borgeren har sandsynliggjort, at oplysninger fra indkomstregisteret muligvis ikke er korrekte.

Lovforslaget vil endvidere betyde, at efterlevende pensionister og dødsboet efter en afdød pensionist selv skal ansøge om at få efterbetalt den del af pensionen, der i 2023 er blevet nedsat som følge af indtægt ved personligt arbejde. Til formålet stiller Udbetaling Danmark en selvbetjeningsløsning til rådighed.

Lovforslaget har herudover ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden fra den 27. februar 2023 til den 20. marts 2023. Årsagen til den forkortede høringsperiode på tre uger er, at lovprocessen har været påvirket af valgudskrivelse og regeringsdannelse, samt at lovforslaget skal fremsættes i indeværende samling således, at de nye regler kan have virkning fra den 1. januar 2024 samt have tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2023.

Lovforslaget har været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadeforeningen (AVS), BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Patienter, Danske Seniorer, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Faglige Seniorer, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kristelig Fagforening (KRIFA), Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Lægeforeningen, Nationalbanken, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 14 a, stk. 6, i lov om social pension lægger kommunalbestyrelsen ved sin afgørelse om ydelse af helbredstillæg Udbetaling Danmark afgørelse om størrelsen af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue efter §§ 14 b og 14 c og den personlige tillægsprocent efter § 31, stk. 3, til grund.

Det foreslås, at henvisningen til § 31, stk. 3, i § 14 a, stk. 6, ændres til § 31, stk. 2.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22, hvorved det foreslås at ophæve § 31, stk. 1, hvilket vil medføre en ændret nummerering.

Der er ikke med forslaget tiltænkt ændring af retstilstanden i øvrigt.

Til nr. 2

Efter § 14 b, stk. 1, i lov om social pension udbetales helbredstillæg efter § 14 a ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 8.

Det fremgår af § 14 b, stk. 3, at der ved opgørelsen af formuen efter stk. 2 først beregnes summen af værdierne efter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 8, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7.

Det foreslås, at henvisningerne til § 49, stk. 1, nr. 8, i § 14 b, stk. 1 og stk. 3, 2. pkt., ændres til henvisninger til § 49, stk. 1, nr. 7.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 46, hvorved det foreslås at ophæve af § 49, stk. 1, nr. 2, hvilket vil medføre en ændret nummerering.

Der er således alene tale om konsekvensændringer uden indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 3

Efter § 14 e, stk. 2, i lov om social pension er retten til mediecheck efter § 14 e, stk. 1, betinget af, at pensionistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100, jf. § 31, stk. 3.

Det foreslås, at henvisningen til § 31, stk. 3, i § 14 e, stk. 2, ændres til henvisning til § 31, stk. 2.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22, hvorved det foreslås at ophæve § 31, stk. 1, hvilket vil medføre en ændret nummerering.

Der er ikke med forslaget tiltænkt ændring af retstilstanden i øvrigt.

Til nr. 4

Den gældende § 15, stk. 1, i lov om social pension fastsætter, at grundbeløbet til folkepensionister ikke nedsættes på grund af indtægt, dog bortset fra indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27 i lov om social pension.

Det foreslås at ændre § 15, stk. 1, således, at det udgår af bestemmelsen, at grundbeløbet til folkepensionister nedsættes af indtægt ved personligt arbejde.

Den foreslåede ændring af § 15, stk. 1, vil medføre, at grundbeløbet til folkepensionister ikke vil skulle nedsættes af indtægter, hvorved grundbeløbet ikke vil være indkomstafhængigt. Folkepensionister, der har optjent ret til fuld folkepension, vil med forslaget skulle have udbetalt det fulde grundbeløb. Grundbeløbet vil dog som hidtil blive nedsat for de pensionister, der ikke har optjent ret til fuld ydelse (brøkpension eller procentandel pension), jf. § 5 i lov om social pension.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Den gældende § 27 i lov om social pension fastsætter reglerne for opgørelse af indtægtsgrundlaget for grundbeløbet til folkepensionister.

Grundbeløbet til folkepensionister indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde, jf. § 15, stk. 1, i lov om social pension. Indtægtsgrundlaget opgøres efter lovens § 27.

Forudsætningen for, at en indtægt indgår i indtægtsgrundlaget som indtægt ved personligt arbejde, er, at indtægten indgår i den personlige indkomst efter personskatteloven. Beskæftigelsesministeren har bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27, stk. 1, 2. pkt., i lov om social pension.

Indtægt ved personligt arbejde omfatter lønindtægt eller indtægt, der midlertidigt træder i stedet herfor, samt indtægt fra egen virksomhed, hvis drift den pågældende tager aktivt del i, såfremt disse indtægter indgår i den personlige indkomst efter § 3, stk. 1, i personskatteloven, jf. §§ 34 og 35 i bekendtgørelse nr. 379 af 11. april 2023. Yderligere er der tilknyttet praksis til lov om social pension § 27, hvorefter f.eks. efterløn betragtes som indtægt ved personligt arbejde.

Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører. Indkomster henføres til den måned og det år, som de skattemæssigt henføres til, jf. § 27, stk. 2, i lov om social pension. Indkomster, der ikke fremgår af indkomstregisteret, fordeles ligeligt over kalenderåret, jf. lovens § 27, stk. 3. Indtægtsgrundlaget opgøres foreløbigt hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen. Er opgørelsesperioden kortere end kalenderåret, opgøres indtægtsgrundlaget på grundlag af oplysninger fra borgeren, jf. lovens § 27, stk. 4. Er den registrerede indkomst højere end den indkomst, der fremgår af forskudsopgørelsen, anvendes den registrerede indkomst, jf. lovens § 27, stk. 5.

Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget bortses fra tilgodehavende feriemidler, jf. § 27, stk. 6, i lov som social pension.

Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradragsbeløb, jf. § 27, stk. 8, i lov om social pension, på 359.200 kr. om året (2023-niveau), jf. lovens § 49, stk. 1, nr. 2, og stk. 3. Grundbeløbet nedsættes med 30 pct. af den del af indtægtsgrundlaget, som overstiger fradragsbeløbet, jf. lovens § 31, stk. 1.

Det foreslås, at § 27 ophæves.

Den foreslåede ændring har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, hvorved det foreslås, at grundbeløbet til folkepensionister ikke vil skulle nedsættes af indtægter og således ikke vil skulle være indkomstafhængigt, hvorfor det med forslaget ikke vil være relevant at skulle opgøre et indtægtsgrundlag til beregning af grundbeløbet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter § 29, stk. 1, nr. 1, i lov om social pension indgår personlig indkomst, jf. dog nr. 8-10, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte på op til 5.000 kr., i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse (ældrecheck).

Ved opgørelsen af den personlige indkomst efter § 29, stk. 1, nr. 1, skal der således bortses fra indtægter nævnt i § 29, stk. 1, nr. 8-10, dvs. tilbagebetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag, jf. stk. 1, nr. 8, tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, jf. stk. 1, nr. 9, og en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde, jf. stk. 1, nr. 10.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 1, at »nr. 8-10« ændres til »nr. 8-12«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås indsat nye numre i § 29, stk. 1, som der også vil skulle bortses fra ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 2, og 32 a, stk. 1, nr. 2, i lov som social pension, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører. Det fremgår endvidere, at de enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget henføres til den måned og det år, som skattemæssigt henføres til.

2. pkt. til bestemmelserne blev indført ved lov nr. 659 af 8. juni 2017, som trådte i kraft den 1. juli 2017. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7-9, og § 2, nr. 1, at de enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget for social pension skal henføres til den måned og det år, som de skattemæssig henføres til (skattemåneden), samt at Udbetaling Danmark skal lægge skattemyndighedernes afgørelse herom til grund, således som denne kommer til udtryk i registreringen i indkomstregistret.

Det fremgår endvidere, at hvis en arbejdsgiver f.eks. indberetter en lønperiode for januar med dispositionsdato den 31. januar, så henføres indtægten skattemæssigt til januar. Men hvis arbejdsgiveren f.eks. er for sent på den med lønberegningen, så dispositionsdatoen først bliver den 1. februar, så bliver indtægten skattemæssigt henført til februar, dvs. til den måned, hvor indtægten udbetales. Dette skal Udbetaling Danmark således lægge til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for social pension. Hvis pensionisten er overgået til social pension den 1. februar, vil denne indkomst indgå i indtægtsgrundlaget.

Yderligere fremgår det, at det må bero på skattemyndighedernes vurdering, om en indtægt er korrekt registreret i indkomstregistret. Udbetaling Danmark må derfor henvise en pensionist, der mener, at en registrering i indkomstregistret er forkert, til at kontakte skattemyndighederne.

Når Udbetaling Danmark anvender oplysninger fra indkomstregisteret i forbindelse med omregning af pensionen, skal Udbetaling Danmark partshøre over oplysningerne i overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom. Partshøringen kan ske ved agterskrivelse, det vil sige varsling af en ændring, som vil blive gennemført, medmindre borgeren gør indsigelse. Gør borgeren ikke indsigelse, gælder afgørelsen, hvor de indhentede oplysninger fra indkomstregisteret ligger til grund for afgørelsen om omregning af pensionen.

Med den foreslåede affattelse af § 29, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., og 32 a, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., i lov om social pension foreslås det, at de enkelte indkomster i indkomstgrundlaget henføres til den måned og det år, som de skattemæssigt kan henføres til.

Forslaget vil betyde, at Udbetaling Danmark fremover som udgangspunkt kan lægge skattemyndighedernes afgørelse til grund, således som denne kommer til udtryk i registreringen i indkomstregistret. Udbetaling Danmark vil således kunne lægge til grund, at oplysninger fra indkomstregisteret er korrekte, medmindre borgeren gør indsigelse f.eks. i forbindelse med partshøringen eller senere.

Forslaget vil endvidere indebære, at Udbetaling Danmark fremover vil skulle vurdere indsigelser fra borgeren om, at oplysninger fra indkomstregisteret muligvis ikke er korrekt registreret. Det vil f.eks. gælde, når en borger mener, at en indkomst er registreret i den forkerte skattemåned inden for samme kalenderår, i det omfang dette har betydning for beregning af pensionen. Oplysninger fra indkomstregisteret vil herefter ikke kunne lægges uprøvet til grund, når en borger mener, at der kan være fejl i registeret og kan sandsynliggøre dette.

Det vil f.eks. være relevant, hvis det fremgår af indkomstregistret, at en lønindtægt eller social ydelse er udbetalt og beskattet i marts måned, men at borgeren oplyser, at lønnen eller ydelsen reelt er udbetalt i februar måned. Hvis borgeren i et sådan tilfælde kan sandsynliggøre, at oplysningerne i indkomstregisteret ikke er korrekte, f.eks. ved at fremlægge lønsedler med dispositionsdato eller kontoudtog, vil Udbetaling Danmark skulle sørge for, at sagen oplyses i tilstrækkeligt omfang til, at Udbetaling Danmark vil kunne træffe afgørelse i sagen, jf. § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022, om at en myndighed har ansvaret for, at sager er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse og således lægge de korrekte oplysninger til grund ved afgørelsen. Hvis Udbetaling således vurderer, at borgerens oplysninger kan lægges til grund, og at disse er tilstrækkelige, vil Udbetaling Danmark kunne træffe afgørelse i sagen på baggrund af borgerens fremlagte oplysninger.

Ovenstående vil desuden indebære, at Udbetaling Danmark i tilfælde af fejlregistreringer vil skulle foretage en konkret og individuel vurdering om, hvorvidt der er grundlag for at henføre en indkomst til en anden skattemåned inden for samme kalenderår, end den fremgår af indkomstregisteret.

I tilfælde, hvor udbetalingen af pension ikke vil kunne nå at blive korrigeret, f.eks. fordi borgerens indsigelse tilgår Udbetaling Danmark efter, at Udbetaling Danmark har truffet afgørelse, eller at pensionen er overført til borgerens Nemkonto, vil ændringen få virkning fra den efterfølgende udbetaling. I sådanne tilfælde vil pensionen således blive omregnet i den efterfølgende måned efter de almindelige regler om omregning ved indkomstændringer, jf. § 39, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension.

Hvis Udbetaling Danmark derimod vurderer, at der kan rejses tvivl om de fremlagte oplysninger, herunder tvivl om det korrekte beskatningstidspunkt, som er registreret i indkomstregisteret, vil Udbetaling Danmark skulle forelægge spørgsmålet for skattemyndighederne med henblik på deres vurdering.

I tilfælde hvor en arbejdsgiver f.eks. er for sent på den med lønberegningen, så lønnen fra f.eks. januar først bliver udbetalt og beskattet den efterfølgende måned, vil Udbetaling Danmark som hidtil skulle lægge oplysningerne fra indkomstregistret til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for social pension.

Hvis borgeren oplyser, at en indkomst er registreret i det forkerte kalenderår, og således retmæssigt hidrører f.eks. det foregående år, vil fejlen skulle rettes hos skattemyndighederne. Dette skyldes, at en ændring i indkomstregistret på tværs at kalenderår og dermed skatteår vil kunne have afledte konsekvenser i form af en ændret årsopgørelse og dermed også have betydning for f.eks. efterregulering af pensionen.

Det forudsættes med forslaget, at der ikke herudover ændres ved den måde, pensionssystemet er indrettet i dag. Det vil sige, at pension fortsat vil skulle beregnes på grundlag af oplysninger fra indkomstregisteret, og at partshøring fortsat vil kunne ske i form af agterskrivelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter § 29, stk. 1, nr. 4, og § 32 a, stk. 1, nr. 4, i lov om social pension opgøres indtægtsgrundlaget foreløbigt hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen, når opgørelsesperioden er et helt kalenderår. Hvis opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, opgøres indtægtsgrundlaget på grundlag af oplysninger fra borgeren til Udbetaling Danmark om indkomsten i perioden. Begge regler fraviges efter hhv. § 29, stk. 1, nr. 5, og § 32 a, stk. 1, nr. 5.

Det følger af § 29, stk. 1, nr. 5, og § 32 a, stk. 1, nr. 5, i lov om social pension, at den registrerede indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren. Hvis den registrerede indkomst overstiger indkomstgrundlaget opgjort på grundlag af forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, opgøres indtægtsgrundlaget på grundlag af den registrerede indkomst i opgørelsesperioden.

Det betyder, at forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, jf. § 29, stk. 1, nr. 4, og § 32 a, stk. 1, nr. 4, ikke skal anvendes, hvis det i løbet af året viser sig, at den forskudsopgjorte indkomst eller oplysningerne fra borgeren er lavere end den registrerede indkomst i løbet af året. Forskudsopgørelsen eller oplysningerne fra borgeren antages i dette tilfælde at være forkert, hvorfor den ikke skal lægges til grund ved den løbende pensionsberegning, da det kan resultere i, at pensionisten vil få et tilbagebetalingskrav i efterreguleringen, når den faktiske indkomst kendes gennem årsopgørelsen.

Hvis det har betydning for pensionen anvender Udbetaling Danmark i stedet et indkomstgrundlag opgjort på grundlag af den registrerede indkomst i løbet af kalenderåret. Såfremt ændringen har betydning for pensionens størrelse, omregnes pensionen, jf. § 39, stk. 2, nr. 1. Udbetaling Danmark oplyser pensionisten om omregning af pensionen grundet forkerte oplysninger i forskudsopgørelsen via agterskrivelsen og opfordrer i den forbindelse pensionisten til at ændre forskudsopgørelsen.

Pensionen omregnes dog kun, hvis ændringen af indkomstskønnet fører til en ændret pension. Hvis det ikke er tilfældet, vil der heller ikke ske nogen ændring af de anvendte indtægtsgrundlag for beregning af pension.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., og § 32 a, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., at det tilføjes, at oplysningerne stammer fra indkomstregisteret.

Der er tale om en sproglig præcisering af bestemmelsen således, at det klart fremgår af bestemmelsen, at den registrerede indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge oplysninger fra indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren.

Det foreslås endvidere i § 29, stk. 1, nr. 5, og § 32 a, stk. 1, nr. 5, at indsætte et 3. og 4. pkt., hvori det fastsættes, at indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, opgøres enten i indtægtsgruppen indtægt ved personligt arbejde eller indtægtsgruppen øvrige indkomster. Overstiger indkomsten i den ene af de to indtægtsgrupper indkomsten ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, anvendes oplysningerne fra indkomstregisteret alene for så vidt angår denne indtægtsgruppe.

Den foreslåede ændring vil videreføre den administration af reglen, der har været gældende siden den 1. januar 2023, hvorefter Udbetaling Danmark anvender den registrerede indkomst i stedet for forskudsopgørelsen og oplysninger fra borgeren, jf. § 29, stk. 1, nr. 4, og § 32 a, stk. 1, nr. 4. Dog vil Udbetaling Danmark ved vurdering af, hvorvidt der vil skal anvendes den registrerede indkomst frem for forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, jf. § 29, stk. 1, nr. 4, og § 32 a, stk. 1, nr. 4, kunne fortage vurderingen for enten indtægtsgruppen indtægt ved personligt arbejde eller indtægtsgruppen øvrig indkomst.

Ændringen vil dermed betyde, at hvis det f.eks. kun er summen af indkomster for indtægtsgruppen indtægt ved personligt arbejde, som er højere ifølge indkomstregisteret, vil det kun være i forhold til denne indtægtsgruppe, at der vil skulle anvendes oplysninger fra indkomstregisteret i stedet for den forskudsregistrerede indkomst eller oplysninger fra borgeren. Dermed vil oplysninger fra forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, jf. § 29, stk. 1, nr. 4, og § 32 a, stk. 1, nr. 4, i et sådan tilfælde fortsat kunne blive anvendt i pensionsberegningen i forhold til den øvrige indkomst.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Ifølge § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension fradrages en folkepensionists egen indtægt ved personligt arbejde opgjort efter § 27 stk. 1-5, på op til i alt 122.004 kr. i et kalenderår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 7, at det udgår at bestemmelsen, at indtægten skal opgøres efter § 27, stk. 1-5.

Den foreslåede ændring har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås, at § 27 ophæves. Ændringen har dog ikke nogen betydning for praksis, og Udbetaling Danmark vil ved administrationen af reglen skulle opgøre indtægt ved personligt arbejde efter nuværende praksis. Ændringen er således en konsekvens af, at § 27 foreslås ophævet.

Som konsekvens af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 12, vil pensionstillægget fremover ikke skulle nedsættes af pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Dermed vil reglen om bundfradraget kun skulle anvendes ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget til brug for beregning af den personlige tillægsprocent og dermed udbetaling af varmetillæg, helbredstillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse (ældrecheck).

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Ifølge § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension fradrages en folkepensionists egen indtægt ved personligt arbejde opgjort efter § 27 stk. 1-5, på op til i alt 122.004 kr. i et kalenderår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6.

Efter de gældende regler skal folkepensionens grundbeløb efter § 27 indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens indtægt ved personligt arbejde. De indtægter, der omfattes af bundfradraget i § 29, stk. 1, nr. 7, afgrænses på samme måde.

Det følger af § 39, stk. 1, i lov om social pension, at pensionen fastsættes hver 1. januar opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a. Når opgørelsesperioden er et helt kalenderår, fastsættes pensionen derfor på grundlag af forskudsopgørelsen, jf. § 29, stk. 1, nr. 4. Følger det af forskudsopgørelsen, at pensionisten har indtægt ved personligt arbejde på 122.004 kr. eller mere, indgår det maksimale fradrag på 122.004 kr. i beregningen.

Det maksimale fradrag reduceres som udgangspunkt forholdsmæssigt, hvis pensionisten kun modtager folkepension i en del af året, f.eks. ved tilgang til pension i løbet af året.

Omregnes pensionen i løbet af året, jf. § 39, stk. 2, nr. 2 og 3, skal beregningen af pensionen tage højde for uudnyttet bundfradrag for perioden før omregning. Bundfradraget, som pensionisten har ret til efter § 29, stk. 1, nr. 7, nedsættes ved omregningen med den del af bundfradraget, der er udnyttet i perioden før omregning. Der vil her skulle indhentes oplysninger om den faktiske indtægt ved personligt arbejde i perioden før omregning. Har indtægten været lavere end det forholdsmæssigt opgjorte bundfradrag for perioden, nedsættes bundfradraget, som pensionisten har ret til efter § 29, stk. 1, nr. 7, med den faktiske indtægt i perioden. Har indtægten været højere end det forholdsmæssigt opgjorte bundfradrag for perioden, nedsættes bundfradraget med det forholdsmæssigt opgjorte bundfradrag for perioden.

Det udnyttede bundfradrag vil beregningsmæssigt ikke kunne udgøre mere, end det for perioden forholdsmæssigt opgjorte bundfradrag.

Eksempel 1: En pensionist bliver enlig i juni måned og får omregnet pensionen med virkning fra den 1. juli. Pensionisten har i perioden før omregning haft en arbejdsindkomst på 70.000 kr. Det for perioden forholdsmæssigt opgjorte bundfradrag er 61.002 kr. Indkomsten i perioden har derfor været højere, end det for perioden forholdsmæssigt opgjorte bundfradrag. Efter omregning nedsættes det fulde bundfradrag på 122.004 kr. med det anvendte bundfradrag, svarende til det for perioden forholdsmæssigt opgjorte bundfradrag. Dvs. at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved omregningen kan ske fradrag af indtægt ved personligt arbejde på op til 61.002 kr.

Eksempel 2: En pensionist bliver samlevende i juli måned og får omregnet pensionen med virkning fra den 1. august. Pensionisten har i perioden før omregning haft en arbejdsindkomst på 10.000 kr. Det for perioden forholdsmæssigt opgjorte bundfradrag er 71.169 kr. Arbejdsindkomsten i perioden har således været under, det for perioden forholdsmæssigt opgjorte bundfradrag. Efter omregning nedsættes det fulde bundfradrag på 122.004 kr., med det anvendte bundfradrag svarende til den arbejdsindkomst, der har været i perioden før omregning. Dvs. at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved omregning kan fradrages indtægt ved personligt arbejde på op til 112.004 kr.

Det følger af Ankestyrelsens praksis, jf. Ankestyrelsens afgørelse af 14. september 2018, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er den samme ved beregningen af den foreløbige (månedlige udbetaling) og den endelige pension for perioden ved efterreguleringen, jf. § 39 b.

Har pensionen været ophørt i løbet af året som følge af opsat pension, udlandsophold, fængselsophold m.v., er opgørelsesperioden ved efterreguleringen den samme som ved udbetalingen, dvs. det tidspunkt pensionen er udbetalt fra på baggrund af beregningen til kalenderårets udgang.

Ved efterregulering af pensionen for perioden før ophøret vil bundfradraget efter § 29, stk. 1, nr. 7, skulle svare til opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 7, at tilføje et 3. og 4. pkt., hvori det præciseres, at bundfradraget ikke kan reduceres til et lavere beløb end et forholdsmæssigt fradrag opgjort på grundlag af opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget. Uudnyttet fradrag fra en forudgående opgørelsesperiode, hvor der er beregnet en personlig tillægsprocent inden for samme kalenderår, overføres til den efterfølgende opgørelsesperiode.

Formålet med præciseringen er at tydeliggøre, at bundfradraget som minimum vil skulle indgå som et forholdsmæssigt opgjort bundfradrag ved omregning af pensionen i løbet af året, jf. § 39, stk. 1, nr. 2 og 3, samtidig med at uudnyttet fradrag kan overføres til perioden efter omregning. Årsagen er, at indkomsten i perioden efter omregning tilsvarende vil skulle indgå ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionen for perioden før omregning.

Herudover vil det med den foreslåede præcisering fremgå, at bundfradraget ikke vil skulle reduceres ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved efterreguleringen, selv om pensionen har været ophørt i løbet af året. Her vil længden af opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget også være bestemmende for bundfradragets størrelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) til folkepensionister opgøres på baggrund af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter, jf. § 29, stk. 1, i lov om social pension. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 10, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1, nr. 1, skal bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde. En ægtefælles eller samlevers negative indtægt ved personligt arbejde indgår således fortsat i pensionsberegningen.

Efter § 32 a, stk. 1, i lov om social pension opgøres indtægtsgrundlaget for førtidspension og seniorpension på baggrund af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., jf. lovens § 32 a, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af § 32 a, stk. 1, nr. 6, i lov om social pension, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 32 a, stk. 1, nr. 1, skal bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde. En ægtefælles eller samlevers negative indtægt ved personligt arbejde indgår således fortsat i pensionsberegningen.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 10, og § 32 a, stk. 1, nr. 6, at »positive« udgår af bestemmelsen.

De foreslåede ændringer vil medføre, at der ved opgørelsen af den samlede indtægt, jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 1, til beregning af indtægtsgrundlaget for folkepensionisters pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) også vil skulle bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers negative indtægt ved personligt arbejde.

De foreslåede ændringer vil endvidere medføre, at der ved opgørelsen af den samlede indtægt, jf. lovens § 32 a, stk. 1, nr. 1, til beregning af indtægtsgrundlaget for førtidspension og seniorpension også vil skulle bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers negative indtægt ved personligt arbejde.

Forslaget vil indebære, at der ved opgørelsen af en eventuel ægtefælles eller samlevers personlige indkomst efter § 29, stk. 1, nr. 1, og § 32 a, stk. 1, nr. 1, ikke vil skulle tages hensyn til et underskud fra en selvstændig virksomhed, hvor samleveren eller ægtefællen er aktiv i driften.

De foreslåede ændringer vil således betyde, at et eventuelt underskud ikke vil skulle fratrækkes i en samlevers eller ægtefælles eventuelle øvrige personlige indkomst f.eks. fra udbetalinger fra en privat pensionsordning.

De foreslåede ændringer har ikke til hensigt at ændre ved, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget fortsat vil skulle tages hensyn til overførsel af negativ indkomst til fradrag i andre indkomsttyper, f.eks. overførsel af negativ personlig indkomst til fradrag i positiv kapital indkomst, fremførsel af negativ indkomst til fradrag i senere års positive indkomst eller overførsel af negativ indkomst til fradrag i en ægtefælles positive indkomst, når overførslen sker som følge af personskattereglerne. Dermed vil Udbetaling Danmark fortsat skulle overføre i fuld overensstemmelse med de overførsler, der er sket ifølge personskattereglerne, og med de samme beløb, som fremgår af de skattemæssige opgørelser. Dermed er det ikke hensigten med ændringerne, at Udbetaling Danmark vil skulle foretage korrektioner i forhold til overførsler fra den skattemæssige opgørelse, hvor indtægt ved personligt arbejde fortsat vil indgå som en del af den personlige indkomst.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Lov om social pension, § 29, stk. 1, regulerer opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck til folkepensionister. Indtægtsgrundlaget opgøres på baggrund af pensionistens egen og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 1.

Efter § 29, stk. 1, nr. 2, er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører. Det fremgår videre, at de enkelte indkomster i indtægtsgrundladet henføres til den måned og det år, som de skattemæssigt henføres til.

Det følger af § 29, stk. 1, nr. 4, at indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 opgøres foreløbigt hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen, når opgørelsesperioden er et helt kalenderår. Hvis opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 på grundlag af oplysninger fra borgeren til Udbetaling Danmark.

Pensionsudbetalingen, dvs. den månedlige udbetaling, er således afgørende for, om opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er et helt kalenderår eller en del af et kalenderår. Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er perioden, pensionen udbetales fra, til kalenderårets udgang. Opgørelsesperioden er et helt kalenderår, når opgørelsesperioden løber fra kalenderårets start den 1. januar. Opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, når opgørelsesperioden starter den 1. februar eller senere, f.eks. ved overgang til pension i løbet af året eller når pensionsudbetalingen genoptages i løbet af året. Hvis opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret, anvendes forholdsmæssigt nedsatte pensions- og fradragsbeløb ved fastsættelse af pensionen, jf. § 49, stk. 6.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 10, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1, nr. 1, skal bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde.

Med lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det, at der fremover vil skulle ses bort fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde, herunder også negativ indtægt.

Efter § 27, stk. 1, 2. pkt., i lov om social pension kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde.

Indtægt ved personligt arbejde omfatter lønindtægt eller indtægt, der midlertidigt træder i stedet herfor, samt indtægt fra egen virksomhed, hvis drift den pågældende tager aktivt del i, såfremt disse indtægter indgår i den personlige indkomst efter § 3, stk. 1, i personskatteloven, jf. §§ 34 og 35 i bekendtgørelse nr. 379 af 11. april 2023. Yderligere er der tilknyttet praksis til lov om social pension § 27, hvorefter f.eks. efterløn betragtes som indtægt ved personligt arbejde.

Det fremgår af § 31, stk. 3, at varmetillæg efter § 14, stk. 2, og den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) efter § 72 d nedsættes afhængig af den personlige tillægsprocent, som beregnes på grundlag af indtægten efter § 29.

Det følger af reglerne om opsat pension og optjening af venteprocent i kapitel 2 a i lov om social pension, at folkepensionister kan opsætte udbetalingen af folkepension, jf. § 15 a, stk. 1, og optjene venteprocent i opsætningsperioden til beregning af tillæg for den opsatte pension efter reglerne i §§ 15 d-15 f.

Det følger af Ankestyrelsens praksis, jf. Ankestyrelsens afgørelse af 14. september 2018, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er den samme ved beregningen af den foreløbige (månedlige udbetaling) og den endelige pension for perioden ved efterreguleringen, jf. § 39 b. Har pensionen været ophørt i løbet af året som følge af opsat pension, udlandsophold, fængselsophold m.v., er opgørelsesperioden ved efterreguleringen den samme som ved udbetalingen, dvs. det tidspunkt, pensionen er udbetalt fra på baggrund af beregningen, til kalenderårets udgang. For pensionister, der i dag modtager pension i en periode og derefter opsætter pensionen i løbet af året, betyder reglerne om opgørelse af indtægtsgrundlaget, at indtægt ved personligt arbejde, som personen tjener i perioden, hvor pensionen opsættes, vil indgå ved beregningen af pensionen for perioden før, pensionen opsættes. Både ved den foreløbige beregning i løbet af året og den endelige beregning ved efterreguleringen.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at folkepensionens grundbeløb fremover ikke længere vil skulle nedsættes som følge af indtægter ved personligt arbejde. Som en konsekvens heraf foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 5, at § 27 om opgørelse af indtægtsgrundlaget for grundbeløb ophæves.

Det foreslås i § 29, stk. 1, at indsætte nr. 11-13 som nye numre.

Det foreslås i et nyt § 29, stk. 1, nr. 11, at der bortses fra pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 til beregning af pensionstillægget.

Den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 1, nr. 11, vil medføre, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillægget til folkepensionister vil skulle bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde.

Den foreslåede ændring vil både omfatte positiv og negativ indtægt ved personligt arbejde.

Der er med forslaget ikke tiltænkt ændringer ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillægget i forhold til andre indkomsttyper. Personlig indkomst, der ikke har karakter af indtægt ved personligt arbejde, vil således fortsat kunne medføre nedsættelse af pensionstillægget, ligesom kapitalindkomst og aktieindkomst også fortsat vil kunne medføre, at pensionstillægget nedsættes.

Der er med forslaget endvidere ikke tiltænkt ændringer i koblingen mellem pensionsberegninger og skattestyrelsens opgørelser af indtægter. Dermed vil der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillægget således fortsat skulle tages højde for overførsel af negativ indkomst til fradrag i andre indkomsttyper, f.eks. overførsel af negativ personlig indkomst til fradrag i positiv kapitalindkomst, fremførsel af negativ indkomst til fradrag i senere års indkomst eller overførsel af negativ indkomst til fradrag i en ægtefælles positive indkomst, når overførslen sker som følge af personskattereglerne. Dermed vil Udbetaling Danmark fortsat skulle overføre i fuld overensstemmelse med overførsler i henhold til personskattereglerne og med de samme beløb, som fremgår af de skattemæssige opgørelser. Dermed er det ikke hensigten med den foreslåede ændring, at Udbetaling Danmark vil skulle foretage korrektioner i forhold til overførsler fra den skattemæssige opgørelse, hvor indtægt ved personligt arbejde fortsat indgår som en del af den personlige indkomst.

Forslaget har udelukkende til hensigt at ændre i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillægget. Dermed vil der med den foreslåede ændring, ikke skulle ændres i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for varmetillægget, helbredstillægget, mediechecken og ældrechecken til folkepensionister.

Der er med forslaget ikke tiltænkt ændringer i forhold til børnetilskudsloven § 4, stk. 7. Det er således fortsat indtægtsgrundlaget til brug for beregning af pensionstillægget efter § 29 i lov om social pension, som skal anvendes ved vurderingen af, om børnetilskud skal nedsættes efter bestemmelsen.

Det foreslås endvidere i et nyt nr. 12, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode, hvor udbetalingen af folkepension opsættes i løbet af året, jf. § 15 a, efter en periode med pensionsudbetaling.

Forslaget vil medføre, at indtægt ved personligt arbejde, som er optjent i en periode med opsat pension, fremover ikke vil skulle indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved beregning af den personlige tillægsprocent.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagene om, at folkepensionistens egen indtægt ved personligt arbejde fremover ikke vil skulle indgå i pensionsberegningen for grundbeløbet og pensionstillægget, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, samt den foreslåede nye bestemmelse i § 29, stk. 1, nr. 11.

Forslaget vil betyde, at pensionister fremover i forbindelse med efterreguleringen ikke vil blive mødt med et tilbagebetalingskrav på baggrund indtægt ved personligt arbejde, som er optjent i en periode med opsat pension.

Udbetaling Danmark kan ikke automatisk indhente oplysninger om planlagte perioder med opsat pension, herunder om forventet indtægt under en planlagt periode med opsat pension.

En pensionist, der planlægger at gå på opsat pension i løbet af året, vil således selv skulle oplyse Udbetaling Danmark herom samt om sin forventede indtægt under perioden med opsat pension, hvis pensionisten ønsker, at Udbetaling Danmark bortser fra den forventede indtægt under den planlagte periode med opsat pension i den løbende pensionsberegning.

Hvis en pensionist retter henvendelse til Udbetaling Danmark og oplyser, at vedkommende på et senere tidspunkt i det indeværende kalenderår i en nærmere angivet periode har til hensigt at gå på opsat pension og oplyser at ville have en bestemt indtægt, vil Udbetaling Danmark kunne lægge disse oplysninger uprøvet til grund. Det skyldes, at Udbetaling Danmark ikke vil have mulighed for at kunne efterprøve oplysningerne. Dette vil blive betragtet som en indkomstændring, som vil betyde, at de gældende regler for omregning, jf. § 39, stk. 2, nr. 1, finder anvendelse.

Hvis pensionisten efterfølgende skulle vælge alligevel ikke at opsætte sin pension, eller hvis en større del af indtægten ved efterreguleringen viser sig at hidrøre fra en periode, hvor pensionisten ikke var på opsat pension, vil pensionisten på sædvanlig vis kunne risikere at blive mødt med et tilbagebetalingskrav i forbindelse med efterreguleringen af pensionen.

Pensionen efterreguleres på grundlag af de endelige indkomster for året, som følger af den skattemæssige årsopgørelse. Når opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret, vil det være nødvendigt at efterregulere pensionen på grundlag af oplysninger fra indkomstregisteret. Der kan dog også være behov for at anvende oplysninger fra indkomstregisteret, selvom opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget ikke er kortere end kalenderåret. Det vil f.eks. være tilfældet, når der skal ses bort fra indkomst fra en periode med opsat pension.

Der er med de foreslåede ændringer ikke tiltænkt nogen indholdsmæssig ændring af definitionen og afgrænsningen af indtægt ved personligt arbejde.

Det vil således fortsat være en forudsætning for, at en indtægt vil skulle indgå i indtægtsgrundlaget som indtægt ved personligt arbejde, at indtægten indgår i den personlige indkomst efter personskatteloven, og at den hidrører fra pensionistens egen arbejdsindsats. Indtægt ved personligt arbejde omfatter lønindtægt eller indtægt, der midlertidigt træder i stedet herfor, samt indtægt fra egen virksomhed, i hvis drift den pågældende tager aktivt del i, såfremt disse indtægter indgår i den personlige indkomst efter § 3, stk. 1, i personskatteloven, jf. §§ 34 og 35 i bekendtgørelse nr. 379 af 11. april 2023.

Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 5, ophæves beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde. Bemyndigelsesbestemmelsen anvendes efter hidtidig praksis bl.a. ved beregning af grundbeløbet til folkepensionister, jf. § 15, stk. 1, i lov om social pension, ved opgørelsen bundfradraget, jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 7, og ved bortseelse fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde, jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 10, og § 32 a, stk. 1, nr. 6, og § 26, stk. 1, 3. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås på den baggrund i § 29, stk. 1, nr. 13, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde.

Forslaget har til formål at sikre, at beskæftigelsesministeren fortsat vil kunne fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde.

Endvidere vil bemyndigelsen bl.a. skulle anvendes ved håndtering af de nye bestemmelser i lovens § 29, stk. 1, nr. 11 og 12.

Den foreslåede bemyndigelse forventes at blive udmøntet i en bekendtgørelse til at videreføre gældende regler for opgørelsen af indtægt ved personligt arbejde, samt at præcisere regler for opgørelsen yderligere.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 og 2.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13-18

Det fremgår af § 29, stk. 4, i lov om social pension, at der i indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages følgende fradrag:

1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension, og for pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.

3) Fradrag for hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.

4) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.

5) Fradrag for indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.

Efter gældende praksis bortses der fra social pension, ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår. Disse indtægter indgår derfor slet ikke i pensionsberegningen, idet der bortses fra dem ved beregningen af indtægtsgrundlaget.

Med de foreslåede ændringer af § 29, stk. 4, i lov om social pension, foreslås det at ændre ordlyden af bestemmelsen således, at Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 fremover vil skulle bortse fra de i stk. 4, nr. 1-5, nævnte ydelser.

De foreslåede ændringer af § 29, stk. 4, vil indebære en kodificering af den praksis, som i dag er gældende, hvorefter der vil skulle bortses fra de indkomster, der er nævnt i § 29, stk. 4, således vil indkomsterne ikke skulle indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget til brug for beregningen af pensionen. Herved vil bestemmelsen få samme ordlyd som de øvrige bortseelsesbestemmelser i § 29, stk. 1, nr. 8-12, hvilket vurderes at være hensigtsmæssigt, idet bestemmelserne i praksis administreres ens.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Det følger af § 29, stk. 5, i lov om social pension, at ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 5.

Efter § 29, stk. 7, nedsættes den opgjorte indtægt ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6.

Efter § 29, stk. 8, nedsættes den opgjorte indtægt ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 7.

Det foreslås, at henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 5, i § 29, stk. 5, ændres til § 49, stk. 1, nr. 4, at henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 6, i § 29, stk. 7, ændres til § 49, stk. 1, nr. 5, og at henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 7, i § 29, stk. 8, ændres til § 49, stk. 1, nr. 7.

Forslaget er en konsekvens af den ændrede nummerering som følge af, at det med lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås at ophæve § 49, stk. 1, nr. 2.

Der er således alene tale om konsekvensændringer uden indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 20

Det følger af § 29, stk. 5, i lov om social pension, at ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 5. Fradraget efter 1. pkt. skal dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra delpension, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.

Ved § 1, nr. 22, i lov nr. 624 af 8. juni 2016 blev lov om arbejdsløshedsforsikring ændret, hvorved kapitel 9 B om midlertidig arbejdsmarkedsydelse blev ophævet. Den sidste (teoretiske) person forlod ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse søndag den 1. juli 2018.

Ved § 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2019 blev lov om aktiv socialpolitik ændret således, at »integrationsydelse« blev ændret til »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«. Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2020, jf. lovens § 14, stk. 5.

Det foreslås derfor, at § 29, stk. 5, 2. pkt., ændres således, at »midlertidig arbejdsmarkedsydelse« og »integrationsydelse« udgår af bestemmelserne.

Ændringerne vil ikke indebære realitetsændringer med hensyn til beregning og regulering af social pension. Det skyldes, at en person senest kan have fået udbetalt midlertidig arbejdsmarkedsydelse den 1. juli 2018 og senest kan have fået udbetalt integrationsydelse i december 2019, og at efterregulering af pensionen for de pågældende perioder således som udgangspunkt er afsluttet.

Til nr. 21

Den gældende § 30, stk. 1, i lov om social pension fastsætter reglerne for, at der ved den årlige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for folkepensionens grundbeløb, jf. § 27, stk. 1, og ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse, jf. § 29, stk. 1, skal bortses fra covid-19-relateret merindtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022.

Det foreslås i § 30, stk. 1, at henvisningen til § 27, stk. 1, udgår af bestemmelsen.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter § 27 ophæves, da grundbeløbet til folkepensionister ikke vil skulle nedsættes af pensionistens indtægt ved personligt arbejde.

Forslaget vil ikke have betydning for, hvordan reglerne i § 30 vil skulle administreres, da bestemmelsen omfatter covid-19-relateret merindtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022. Forslaget om at ophæve § 27 vil efter nærværende lovforslag have virkning fra den 1. januar 2024. Det betyder, at for de sager, der behandles efter lovens § 30, stk. 1, finder de hidtil gældende bestemmelser anvendelse, og der er således alene tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 22

Efter § 31, stk. 1, i lov om social pension nedsættes grundbeløbet til folkepensionister med 30 pct. af den del af indtægtsgrundlaget, der er opgjort efter lovens § 27, der overstiger et nærmere fastsat fradragsbeløb, jf. lovens § 49, stk. 1, nr. 2, og stk. 3. For hver 100 kr. indtægtsgrundlaget overstiger fradragsbeløbet, nedsættes grundbeløbet med 30 kr.

Grundbeløbet til folkepensionister nedsættes alene af pensionisten egen indtægt ved personligt arbejde, jf. § 15, stk. 1, i lov om social pension.

Det foreslås, at § 31, stk. 1, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 4 og nr. 5, hvorefter grundbeløbet til folkepensionister ikke længere vil skulle nedsættes af pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Det vil indebære, at grundbeløbet ikke vil være indkomstafhængigt og ikke vil skulle nedsættes af indtægter, hvorved bestemmelsen i § 31, stk. 1, derfor ikke længere vil være relevant.

Til nr. 23

Det fremgår af § 31, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om social pension, at varmetillæg efter lovens § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes afhængig af den personlige tillægsprocent, som beregnes på grundlag af indtægten efter § 29. Efter § 31, stk. 3, 3. pkt., er den personlige tillægsprocent som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1. pct. for hvert beløb, jf. § 49, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1-4, overstiger fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 7.

Det foreslås at ændre henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 7, i § 31, stk. 3, 3. pkt., der bliver § 31, stk. 2, 3. pkt., til § 49, stk. 1, nr. 6.

Forslaget er en konsekvens af den ændrede nummerering i § 49, stk. 1, som følge af den foreslåede ophævelse af § 49, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 46.

Til nr. 24

Efter § 32 a, stk. 1, nr. 1, i lov om social pension indgår pensionistens egen og en eventuel ægtefælles eller samlevers personlige indkomst, jf. dog nr. 6-8, positive kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., i opgørelsen af de samlede indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension og seniorpension.

Ved opgørelsen af den personlige indkomst skal der således bortses fra indtægter nævnt i § 32 a, stk. 1, nr. 6-8. Det fremgår af § 32 a, stk. 1, nr. 6, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde. Det fremgår af § 32 a, stk. 1, nr. 7, at der ved opgørelse af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilbagebetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag. Det fremgår af § 32 a, stk. 1, nr. 8, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Det foreslås i § 32 a, stk. 1, nr. 1, at ændre henvisningen til nr. 6-8 til nr. 6-10.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 25, hvorved der foreslås indsat to nye numre i § 32 a, stk. 1.

Ændringen af § 32 a, stk. 1, nr. 1, har således til formål at fremhæve, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 32 a, stk. 1, nr. 1, ud over de i forvejen nævnte bestemmelser i nr. 6-8, også vil skulle bortses fra indtægter som nævnt i § 32 a, stk. 1, nr. 9-10.

Den foreslåede ændring har til formål at øge læsbarheden i bestemmelsen og medfører ikke i sig selv ændring i retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 25

Reglerne om beregning af førtidspension og seniorpension er fastsat i kapitel 4 a i lov om social pension. Det følger af § 32 a, stk. 1, at indtægtsgrundlaget for førtidspension og seniorpension opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, jf. § 32 a, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af § 32 a, stk. 1, nr. 2, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører, hvor de enkelte indkomster henføres til den måned og det år, som de skattemæssigt henføres til. Indkomst, herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret, fordeles ligeligt over kalenderåret, jf. § 32 a, stk. 1, nr. 3.

Videre fremgår det af bestemmelsens nr. 4, at indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 opgøres foreløbigt hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen, når opgørelsesperioden er et helt kalenderår. Er opgørelsesperioden kortere end kalenderåret, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 på grundlag af oplysninger fra borgeren til Udbetaling Danmark.

Det følger af Ankestyrelsens praksis, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11, at for en førtids- eller seniorpensionist, der efter overgang til folkepension senere samme år vælger at opsætte sin pension, vil indtægten, som optjenes i perioden med opsat pension, indgå ved beregningen af førtidspensionen eller seniorpensionen for perioden før, pensionen blev opsat. Tilsvarende gælder for så vidt angår indtægt, der er optjent i en senere periode med hvilende pension.

Det foreslås, at der indsættes to nye numre i § 32 a, stk. 1.

Det foreslås i et nyt § 32 a, stk. 1, nr. 9, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 skal bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode efter dennes overgang til folkepension, hvor udbetalingen af folkepension opsættes i løbet af året.

Forslaget vil indebære, at pensionistens indtægt ved personligt arbejde, der er optjent i en periode med opsat pension, ikke vil skulle indgå ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget i forbindelse med efterreguleringen af førtids- eller seniorpensionen for perioden før pensionistens overgang til folkepension.

Forslaget vil betyde, at en tidligere førtids- eller seniorpensionist, der efter overgangen til folkepension opsætter sin pension, fremover i forbindelse med efterreguleringen af førtids- eller seniorpensionen ikke vil blive mødt med et tilbagebetalingskrav på baggrund af indtægt ved personligt arbejde, som er optjent i en periode med opsat (folke)pension.

Det foreslås endvidere i et nyt nr. 10, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 skal bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode, hvor pensionen er gjort hvilende.

Forslaget vil medføre, at indtægt ved personligt arbejde, som er optjent i en periode med hvilende pension, fremover ikke vil skulle indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved beregning af førtids- og seniorpensionen.

Forslaget vil betyde, at førtids- og seniorpensionister fremover i forbindelse med efterreguleringen ikke vil blive mødt med et tilbagebetalingskrav på baggrund af indtægt ved personligt arbejde, som er optjent i en periode med hvilende pension.

Udbetaling Danmark er ikke automatisk i besiddelse af oplysninger om, at en pensionist planlægger at anmode om at få sin pension gjort hvilende og i den periode forventer at have en vis indtægt. Pensionisten vil derfor selv skulle oplyse Udbetaling Danmark herom samt om sin forventede indtægt under perioden med hvilende pension, hvis pensionisten ønsker, at Udbetaling Danmark bortser fra den forventede indtægt under den planlagte periode med hvilende pension i den løbende pensionsberegning. Dette vil blive betragtet som en indkomstændring, som vil betyde, at de gældende regler for omregning, jf. § 39, stk. 2, nr. 1, finder anvendelse.

Udbetaling Danmark vil kunne lægge en pensionists oplysninger om en planmæssig periode med hvilende pension og en forventet indtægt i denne periode uprøvet til grund ved den foreløbige beregning. Det skyldes, at Udbetaling Danmark ikke vil have mulighed for at kunne efterprøve oplysningerne.

Hvis pensionisten efterfølgende skulle vælge alligevel ikke at ansøge om at gøre pensionen hvilende, eller hvis en større del af indtægten ved efterreguleringen viser sig at hidrøre fra en periode, hvor pensionisten ikke var på hvilende pension, vil pensionisten kunne risikere at blive mødt med et tilbagebetalingskrav i forbindelse med efterreguleringen af pensionen. Tilsvarende gør sig gældende for opsat pension.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 26-32

Det fremgår af § 32 a, stk. 3, i lov om social pension, at i indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag:

1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension, og for pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.

3) Fradrag for hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.

4) Fradrag for sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbs-ydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 32 d, stk. 1.

5) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.

6) Fradrag for indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.

Efter gældende praksis bortses der fra den sociale pension, ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbs-ydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 32 d, stk. 1, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår. Disse indtægter indgår derfor slet ikke i pensionsberegningen, idet der ses bort fra dem ved beregningen af indtægtsgrundlaget.

Ved § 1, nr. 22, i lov nr. 624 af 8. juni 2016 blev lov om arbejdsløshedsforsikring ændret, hvorved kapitel 9 B om midlertidig arbejdsmarkedsydelse blev ophævet. Den sidste (teoretiske) person forlod ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse søndag den 1. juli 2018.

Ved § 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2019 blev lov om aktiv socialpolitik ændret således, at »integrationsydelse« blev ændret til »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«. Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2020, jf. lovens § 14, stk. 5.

Med de foreslåede ændringer af § 32 a, stk. 3, i lov om social pension, foreslås det at ændre ordlyden af bestemmelsen således, at Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 fremover vil skulle bortse fra de i stk. 3, nr. 1-6, nævnte ydelser.

De foreslåede ændringer af § 32 a, stk. 3, vil indebære en kodificering af den praksis, som i dag er gældende.

Forslaget vil således medføre en lovmæssig præcisering af, at der vil skulle bortses fra de indkomster, der er nævnt i § 32 a, stk. 3, således vil indkomsterne ikke skulle indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget til brug for beregningen af pensionen.

Den foreslåede ændring af § 32 a, stk. 3, nr. 4, vil desuden indebære, at »midlertidig arbejdsmarkedsydelse« og »integrationsydelse« udgår af bestemmelsen.

Ændringen vil ikke indebære realitetsændringer med hensyn til pensionsberegningen. Det skyldes, at en person senest kan have fået udbetalt midlertidig arbejdsmarkedsydelse den 1. juli 2018 og senest kan have fået udbetalt integrationsydelse i december 2019, således er det ikke længere er aktuelt at skulle bortse fra midlertidig arbejdsmarkedsydelse og integrationsydelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 33

Efter § 32 a, stk. 4, i lov som social pension nedsættes en ægtefælles eller samlevers indtægt, der indgår i indtægtsgrundlaget, for en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 10.

Efter § 32 a, stk. 5, kan ægtefællens eller samleverens indtægt opgjort efter stk. 1-4 højst udgøre et fastsat beløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 12.

Efter § 32 a, stk. 7, nedsættes den opgjorte indtægt efter stk. 6 med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 11.

Med lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås det at ophæve § 49, stk. 1, nr. 2, hvorved nr. 3-13 bliver nr. 2-12.

Som konsekvens af den ændrede nummerering i § 49, stk. 1, foreslås det at ændre henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 10, i § 32 a, stk. 4, til § 49, stk. 1, nr. 9, at ændre henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 12, i § 32 a, stk. 5, til § 49, stk. 1, nr. 11, samt at ændre henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 11, i § 32 a, stk. 7, til § 49, stk. 1, nr. 10.

Der er således alene tale om konsekvensændringer uden indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 34

Efter § 32 d, stk. 1, i lov om social pension fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontantydelse, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, i førtidspension og seniorpension, som efterbetales for en periode, der ligger forud for tilkendelsen, hvis ydelserne er udbetalt for samme periode.

Det fremgår af § 48 b, stk. 1, at i tidlig pension, som efterbetales for en periode, der ligger forud for tilkendelsen, fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontantydelse, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode.

Ved § 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2019 blev lov om aktiv socialpolitik ændret således, at »integrationsydelse« blev ændret til »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«. Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2020, jf. lovens § 14, stk. 5.

Det foreslås derfor, at § 32 d, stk. 1, og § 48 b, stk. 1, ændres således, at »integrationsydelse« udgår af bestemmelserne.

Ændringerne vil ikke indebære realitetsændringer med hensyn til beregning og regulering af social pension. Det skyldes, at en person senest kan have fået udbetalt integrationsydelse i december 2019, og at efterregulering af pensionen for den pågældende periode således som udgangspunkt er afsluttet.

Til nr. 35

Det følger af § 32 l, stk. 1, i lov om social pension, at ved den årlige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb, jf. § 27, stk. 1, og ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse, jf. § 29, stk. 1, samt ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af førtids- og seniorpension, jf. § 32 a, stk. 1, bortses fra merindtægt, jf. stk. 2 og 3, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et ansættelsesforhold omfattet af bestemmelsens stk. 4.

Det fremgår af stk. 2, at indtægten efter stk. 1 omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, og lignende indtægt fra Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over-eller underskud, er ikke omfattet heraf.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at indtægten, jf. stk. 1, omfatter folke-, førtids- og seniorpensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægt fra mer- eller overarbejde i henhold til en ansættelsesaftale, jf. stk. 4, herunder tilknyttede særlige bonusser og tillæg. For en folke-, førtids- og seniorpensionist og dennes ægtefælle eller samlever, der ansættes den 17. marts 2022 eller senere, bortses fra den fulde indtægt fra et ansættelsesforhold, jf. stk. 4.

Det fremgår af § 32 l, stk. 4, at de ansættelsesforhold, hvor der kan bortses fra en folke-, førtids- og seniorpensionists og dennes ægtefælles eller samlevers indtægt, er på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Det foreslås i § 32 l, stk. 1, at henvisningen til § 27, stk. 1, udgår af bestemmelsen.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter § 27 ophæves, da grundbeløbet til folkepensionister ikke vil skulle nedsættes af pensionistens indtægt ved personligt arbejde.

Forslaget vil ikke have betydning for administrationen af reglerne i § 32 l, da bestemmelsen omfatter indtægter fra ansættelsesforhold på arbejdspladser inden for velfærdssektoren, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022. Forslaget om ophævelse af § 27 vil efter nærværende lovforslag have virkning fra den 1. januar 2024, hvilket vil indebære, at for de sager, der behandles efter lovens § 32 l, vil de hidtil gældende bestemmelser finde anvendelse og der er således alene tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 36

Det fremgår af § 33 b, stk. 1, at personer, der modtager førtidspension eller seniorpension, kan betale bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 49, stk. 1, nr. 13.

Med lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås det, at § 49, stk. 1, nr. 2, ophæves, hvorefter nr. 3-13 bliver nr. 2-12.

Det foreslås i § 33 b, stk. 1, at ændre henvisningen fra nr. 13 til nr. 12.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 49, stk. 1, nr. 2, og den deraf ændrede nummerering. Der er ikke med forslaget tiltænkt ændring af retstilstanden i øvrigt.

Til nr. 37

Det følger af § 39, stk. 1, i lov om social pension, at pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a.

Det foreslås at ændre § 39, stk. 1, således, at »27« udgår af bestemmelsen.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 4 og nr. 5, hvorefter grundbeløbet til folkepensionister ikke længere vil skulle nedsættes af pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Det vil indebære, at grundbeløbet ikke vil være indkomstafhængigt, og dermed ikke vil skulle fastsættes på baggrund af indtægter opgjort efter § 27. Med de foreslåede ændringer vil grundbeløbet til folkepensionister heller ikke skulle omregnes eller efterreguleres, men vil fremover udgøre et fast beløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 1. Grundbeløbet vil alene skulle nedsættes, hvis pensionisten ikke har optjent ret til fuld pension.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 38

Det følger af § 39, stk. 1, i lov om social pension, at pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a.

Efter § 39, stk. 2, nr. 1, omregnes pensionen i løbet af året, hvis det månedligt opgjorte indtægtsgrundlag afviger fra det hidtil anvendte indtægtsgrundlag, og en beregning på grundlag af det opgjorte indtægtsgrundlag fører til en ændring af pensionens størrelse. Omregning som følge af indtægtsændringer sker med virkning for hele opgørelsesperioden, jf. § 39, stk. 3. Dette gælder dog ikke for helbredstillæg, som omregnes med virkning fra den 1. i førstkommende måned, hvor pensionen i øvrigt beregnes på grundlag af det nye indtægtsgrundlag.

Det følger af § 39, stk. 2, nr. 2, at pensionen omregnes i løbet af året, hvis der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis pensionisten ændrer samlivsstatus, pensionistens ægtefælle eller samlever bliver modtager af social pension, eller hvis pensionistens ægtefælles eller samlevers pensionsudbetaling ophører eller genoptages, f.eks. ved opsat pension eller visse udenlandsophold. I sådanne tilfælde vil det være nødvendigt at omregne pensionen efter §§ 29 og 32 a, fordi pensionen skal beregnes ud fra andre pensionsbeløb, fradragsbeløb eller en anden nedsættelsesprocent afhængig af, hvilken ændring af de personlige forhold, der er tale om.

I praksis omregnes pensionen således, når det er nødvendigt, fordi pensionen skal beregnes ud fra andre pensionsbeløb, fradragsbeløb eller en anden nedsættelsesprocent. Der kan være tilfælde, hvor resultatet af beregningen er det samme, f.eks. når høje indkomster nedsætter pensionstillægget til 0 kr. både før og efter omregning. I praksis sker der alligevel omregning af pensionen, selv om beløbet, der kommer til udbetaling, ikke er ændret. Årsagen er, at pensionen - efter ændringen af de personlige forhold - udbetales på baggrund af andre forudsætninger om pensionistens personlige forhold, og at pensionisten skal gøres bekendt med, at det efter omregning er disse forhold, der ligger til grund for beregningen.

Omregning efter § 39, stk. 2, nr. 2, som følge af ændringer i de personlige forhold, sker, jf. bestemmelsens stk. 4, med virkning fra den 1. i måneden efter de ændrede forhold, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor borgeren vidste eller burde vide, at pensionen skulle omregnes som følge af ændringer i de personlige forhold, jf. § 42.

Ved omregning som følge af en ændring af de personlige forhold, jf. § 39, stk. 2, nr. 2, ændres opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget til perioden fra det tidspunkt, pensionen omregnes med virkning fra, til kalenderårets udgang, jf. § 39, stk. 6. Det betyder, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret.

Det følger af Ankestyrelsens seneste praksis om omregning af pensionen som følge af en ændring af de personlige forhold, at folkepensionens grundbeløb ikke skal omregnes, fordi grundbeløbet alene afhænger af pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde, jf. Ankestyrelsens afgørelse af 8. oktober 2018. Afgørelsen ændrede den hidtidige praksis, hvorefter både grundbeløb og pensionstillæg blev omregnet samtidigt, når der skete en ændring af de personlige forhold.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at folkepensionens grundbeløb fremover ikke længere vil skulle nedsættes som følge af indtægt ved personligt arbejde. Forslaget vil indebære, at folkepensionister, der har optjent fuld ret til folkepension, fremover vil have ret til at modtage det fulde grundbeløb. Som en konsekvens heraf foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 5, at § 27, om opgørelse af indtægtsgrundlaget for grundbeløb, ophæves. De foreslåede ændringer vil indebære, at folkepensionens grundbeløb fremover ikke vil være indkomstafhængigt og ikke vil skulle omregnes eller efterreguleres, men kun satsreguleres eller eventuelt nedsættes ved brøkpension.

For så vidt angår pension efter § 29 om pensionstillæg og § 32 a om førtidspension og seniorpension, er det som udgangspunkt nødvendigt at omregne pensionen, når en ændring af de personlige forhold har betydning for beregningen. Der indgår forholdsmæssige fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 6, i beregningen efter omregning.

Det foreslås at ændre § 39, stk. 2, nr. 2, således, at det fremgår, at pensionen omregnes, hvis der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for beregningen af pensionen.

Forslaget har til formål at tydeliggøre, at der alene vil skulle ske omregning af pensionen ved ændring af de personlige forhold, hvis ændringen vil have betydning for den måde, hvorpå pensionen beregnes.

Forslaget vil endvidere indebære, at der alene vil skulle ske omregning af indtægtsgrundlagene efter §§ 29 (pensionstillæg) og 32 a (førtidspension og seniorpension). Det vil samtidig betyde, at reglen i § 39, stk. 6, om ændring af opgørelsesperioden, alene vil skulle finde anvendelse i forhold til §§ 29 og 32 a, hvorimod der ikke vil blive dannet en ny opgørelsesperiode for grundbeløbet.

Forslaget er til dels en kodificering af Ankestyrelsens praksis om omregning af pension samt en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, hvorefter folkepensionister altid vil have ret til det fulde grundbeløb i det omfang, de har optjent fuld ret til pension. Kodificeringen er således uden praktisk betydning for folkepensionens grundbeløb.

Herudover vil forslaget indebære en præcisering af, at der altid vil skulle ske omregning, selv om resultatet af den nye beregning efter omregning ikke nødvendigvis vil ændre pensionens størrelse, f.eks. når indtægten både før og efter omregning vil medføre, at pensionstillægget vil blive beregnet til 0 kr.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 39

Det følger af § 39, stk. 1, i lov om social pension, at pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a.

Efter § 39, stk. 2, nr. 3, omregnes pensionen i løbet af året, hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør. Det følger af § 39, stk. 5, at omregning efter § 39, stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfald. For en efterlevende ægtefælle eller samlever, der modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespension, jf. § 48. Det følger af § 48, at dør den ene af to samlevende ægtefæller eller samlevere, der begge modtager social pension, fortsætter udbetalingen af pensionisternes sammenlagte pensioner (efterlevelsespension) i en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet. Udbetalingen af efterlevelsespension sker til den længstlevende pensionist.

Ved omregning efter § 39, stk. 2, nr. 3, ændres opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget til perioden fra det tidspunkt, pensionen omregnes med virkning fra, til kalenderårets udgang, jf. § 39, stk. 6. Det betyder, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret, når pensionen omregnes i løbet af året som følge af, at pensionistens ægtefælle eller samlever dør. Det er indkomsten i perioden efter omregning, der indgår ved beregningen af pensionen i perioden. Samtidig nedsættes de årlige pensionsbeløb og fradragsbeløb forholdsmæssigt, når opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret, jf. § 49, stk. 6.

Efter gældende praksis sker der omregning af både grundbeløb og pensionstillæg, når en pensionists ægtefælle eller samlever dør, eller - i tilfælde, hvor der udbetales efterlevelsespension - dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespension. Virkningen heraf er, at der også for grundbeløbet dannes en ny opgørelsesperiode fra omregningstidspunktet til kalenderårets udgang. Det årlige fradragsbeløb ved beregning af grundbeløb indgår derfor alene med en forholdsmæssig andel i pensionsberegningen efter omregning. For visse pensionister med væsentlige indtægter placeret i slutningen af året betyder det, at grundbeløbet sættes ned, selv om den årlige indtægt ikke overstiger det årlige fradragsbeløb. Omvendt kan pensionister med væsentlige indtægter placeret i starten af året modtage en højere pension efter omregning, end der ville have været ret til, hvis der ikke var sket omregning.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at folkepensionens grundbeløb fremover ikke længere vil skulle nedsættes som følge af indtægt ved personligt arbejde. Forslaget vil indebære, at folkepensionister, der har optjent fuld ret til folkepension, fremover vil have ret til at modtage det fulde grundbeløb. Som en konsekvens heraf foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 5, at § 27 om opgørelse af indtægtsgrundlaget for grundbeløb ophæves. De foreslåede ændringer betyder, at grundbeløbet til folkepensionister fremover ikke vil være indkomstafhængigt, og dermed ikke vil skulle omregnes eller efterreguleres men kun satsreguleres.

Det foreslås at ændre § 39, stk. 2, nr. 3, således, at det fremgår, at der skal ske omregning af pensionen, hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør, og dødsfaldet har betydning for beregning af pensionen.

Forslaget vil betyde, at der alene vil skulle ske omregning af pensionen i henhold til et indtægtsgrundlag, hvis dødsfaldet har betydning for beregningen af pensionen i forhold til det pågældende indtægtsgrundlag.

Forslaget er en afledt konsekvens af Ankestyrelsens praksis om omregning af pension ved en ændring af de personlige forhold, hvorefter grundbeløbet efter gældende ret alene afhænger af pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde, idet de samme hensyn efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse også gør sig gældende i forhold til omregning af pension ved en ægtefælles eller samlevers død.

Med lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, hvorefter folkepensionister altid vil have ret til det fulde grundbeløb i det omfang, de har optjent fuld ret til pension, som vil medføre, at grundbeløbet aldrig vil skulle omregnes i løbet af året, er den foreslåede ændring uden praktisk betydning for folkepensionens grundbeløb.

Den foreslåede ændring svarer til præciseringen af § 39, stk. 2, nr. 2, efter forslagets § 1, nr. 38. Der henvises til de specielle bemærkninger hertil.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 40

Efter § 39 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om social pension træffer Udbetaling Danmark afgørelse om formuens størrelse på ny i løbet af året, hvis pensionistens anmoder herom og kan dokumentere, at den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 8.

Det foreslås, at henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 8, i § 39 a, stk. 3, 1. pkt., ændres til § 49, stk. 1, nr. 7.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås at ophæve § 49, stk. 1, nr. 2, hvorefter nr. 3-13 bliver nr. 2-12.

Der er således alene tale om konsekvensændringer som følge af den ændrede nummerering uden indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 41

Det fremgår af § 39 b, stk. 1, i lov om social pension, at Udbetaling Danmark årligt foretager en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. dog stk. 4. Efter § 39 b, stk. 4, efterreguleres helbredstillæg, jf. § 14 a, ikke.

Efter § 39 b, stk. 1, 2. pkt., sker efterreguleringen på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Efter § 39 b, stk. 1, 3. pkt., genoptages afgørelse om efterregulering ikke som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 4 i § 39 b, stk. 1, ændres til en henvisning til stk. 7.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 42, som medfører, at stk. 4 bliver til stk. 7.

Herudover foreslås det at ophæve 2. og 3. pkt. i § 39 b, stk. 1.

Forslaget er en konsekvens af, at reglen i § 39 b, stk. 1, 2. pkt., om at efterreguleringen sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret, foreslås videreført i § 39 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 42, samt at reglen i § 39 b, stk. 1, 3. pkt., om at afgørelse om efterregulering af pensionen ikke genoptages som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, foreslås at blive videreført i § 39 b, stk. 6, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 43. Der er således ikke tiltænkt en ændring af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 42 og 43.

Til nr. 42

Efter gældende regel i § 39 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om social pension foretager Udbetaling Danmark årligt en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår. Efterreguleringen sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret, jf. stk. 1, 2. pkt.

Det følger af § 39 b, stk. 5, at hvis efterreguleringen viser, at pensionisten har fået for lidt udbetalt i pension, efterbetaler Udbetaling Danmark den resterende pension. Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået for meget udbetalt i pension, skal den overskydende pension tilbagebetales til Udbetaling Danmark. Det følger af § 39 b, stk. 4, at helbredstillæg, jf. § 14 a, ikke efterreguleres.

I praksis efterreguleres pensionen på grundlag af indtægten opgjort efter indtægtsgrundlagene i §§ 27, 29 og 32 a. I praksis opgøres indtægten endeligt på grundlag af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Den endelige fastsættelse af pensionen for kalenderåret sker på grundlag af den endelige opgørelse af indtægtsgrundlaget. Den endeligt fastsatte pension for kalenderåret sammenholdes med den pension, der har været fastsat i løbet af året på grundlag af den foreløbigt opgjorte indtægt efter §§ 27, 29 og 32 a.

Indtægtsgrundlaget for grundbeløbet til folkepensionister opgøres efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27.

Efter § 29 opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg efter § 14, stk. 2, helbredstillæg efter § 14 a og mediecheck efter § 14 e på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, jf. § 29, stk. 1, nr. 1.

Det følger af § 31, stk. 3, at varmetillæg og helbredstillæg nedsættes afhængigt af den personlige tillægsprocent, som beregnes på grundlag af indtægten efter § 29.

Efter § 32 a, stk. 1, nr. 1, opgøres indtægtsgrundlaget for førtidspension og seniorpension på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt.

Det følger af §§ 27, 29 og 32 a, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører. De enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget henføres til den måned eller det år, som de skattemæssigt henføres til. Indkomster, herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, fordeles ligeligt over kalenderår.

Pensionsudbetalingen, dvs. den månedlige udbetaling, er afgørende for, om opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er et helt kalenderår eller en del af et kalenderår. Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er perioden, pensionen udbetales fra, på baggrund af den pågældende beregning, til kalenderårets udgang. Opgørelsesperioden er et helt kalenderår, når pensionen regnes fra kalenderårets start den 1. januar. Opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, når pensionen regnes fra et senere tidspunkt end den 1. januar, f.eks. ved overgang til pension i løbet af året, når pensionsudbetalingen genoptages i løbet af året, eller når pensionen har været omregnet i løbet af året f.eks. som følge af en ændring af de personlige forhold eller på grund af ægtefællens eller samleverens dødsfald. Er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget kortere end kalenderåret, anvendes forholdsmæssigt nedsatte pensions- og fradragsbeløb ved fastsættelse af pensionen, jf. § 49, stk. 6. Har en folkepensionist kun modtaget folkepension en del af året, reduceres det maksimale bundfradrag forholdsmæssigt, jf. § 29, stk. 1, nr. 7. Hvis en pensionist i løbet af året modtager pension i henhold til flere indtægtsgrundlag, fastlægges opgørelsesperioden for det enkelte indtægtsgrundlag hver for sig.

Når den endelige fastsættelse af pensionen for kalenderåret skal ske ved efterreguleringen, er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget som udgangspunkt den samme, som har været lagt til grund ved fastsættelsen af pensionen i løbet af året i forbindelse med den månedlige udbetaling.

Har pensionen i løbet af året været omregnet som følge af en ændring af de personlige forhold eller pensionistens ægtefælles eller samlevers død, jf. § 39, stk. 1, nr. 2 eller 3, vil efterreguleringen af pensionen skulle ske på baggrund af flere opgørelsesperioder i forhold til det pågældende indtægtsgrundlag (§§ 29 eller 32 a). Ved efterregulering af pension udbetalt for perioden før omregningens virkningstidspunkt er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget det tidspunkt, pensionen er udbetalt fra på baggrund af den pågældende beregning, til kalenderårets udgang. Ved efterregulering af pensionen udbetalt for perioden efter omregningens virkningstidspunkt er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget det tidspunkt, pensionen er omregnet med virkning fra, til kalenderårets udgang.

Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget vil efter omregning være kortere end kalenderåret. Ved fastsættelse af pensionen anvendes forholdsmæssigt nedsatte pensions- og fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 6. For perioden efter omregning nedsættes det bundfradrag, pensionisten har ret til efter § 29, stk. 1, nr. 7, med det anvendte bundfradrag, dvs. den del af bundfradraget, der er anvendt i perioden før omregning. Bundfradraget kan dog ikke nedsættes til et beløb der er lavere end det forholdsmæssige bundfradrag.

Folkepensionens grundbeløb omregnes ikke i løbet af året, hvis der sker en ændring af de personlige forhold, fordi ændringen ikke har betydning for grundbeløbets størrelse. Der sker dermed heller ikke en ændring af opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter § 27. Ifølge praksis sker der derimod omregning af både grundbeløb og pensionstillæg, når en pensionists ægtefælle eller samlever dør.

Er pensionen ophørt i løbet af året som følge af opsat pension, udlandsophold, fængselsophold, m.v., er opgørelsesperioden ved efterregulering den samme som ved udbetalingen, dvs. det tidspunkt pensionen er udbetalt fra, til kalenderårets udgang.

Foreligger der ikke en årsopgørelse, f.eks. hvis pensionisten dør, vil der ikke ske en efterregulering. Er der en årsopgørelse for en efterlevende ægtefælle eller samlever der er pensionist, skal der ske efterregulering af perioden eller de perioder, hvor den pågældende ikke var gift eller samlevende med den afdøde.

Det foreslås i § 39 b at indsætte tre nye stykker efter stykke 1.

Det foreslås i § 39 b, stk. 2, 1. pkt., at pensionen efterreguleres på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 29 og 32 a, jf. dog stk. 3

Det præciseres herved, at den beregning af pensionen, der foretages ved efterreguleringen, vil skulle opgøres efter indtægtsgrundlaget i §§ 29 og 32 a, ligesom tilfældet er for beregningen, der ligger til grund ved fastsættelsen af pensionen i løbet af året i forbindelse med den månedlige udbetaling. Her sker beregningen dog ikke længere på baggrund af indtægterne fra forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, men i stedet på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Dog bortset fra indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, hertil anvendes oplysninger fra borgeren.

Præciseringen skal samtidig ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af § 27, da grundbeløbet til folkepensionister fremover ikke vil skulle være indtægtsafhængigt og dermed ikke vil skulle efterreguleres, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 5.

Det foreslås i 2. pkt., at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget ved efterreguleringen er det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen er udbetalt på baggrund af.

Det præciseres hermed, at opgørelsesperioden ved efterreguleringen skal være den samme, som har været lagt til grund ved fastsættelsen af pensionen i løbet af året i forbindelse med den månedlige udbetaling.

Bestemmelsen vil navnlig have betydning i sager, hvor pensionen er omregnet i løbet af året som følge af en ændring af de personlige forhold eller en ægtefælles eller samlevers død, eller hvor pensionen er ophørt i løbet af året. Pensionen, som er udbetalt i perioden før omregningen eller ophøret, er beregnet på grundlag af en opgørelsesperiode, der strækker sig fra det tidspunkt pensionen er udbetalt fra - på grundlag af den pågældende beregning - til kalenderårets udgang. Når den endelige pension for året vil skulle beregnes ved efterreguleringen, vil pensionen i perioden før omregningen eller ophøret skulle beregnes på grundlag af en opgørelsesperiode, dvs. indkomst for perioden og med anvendelse af samme pensions- og fradragsbeløb, som har været anvendt ved beregningen for perioden. Opgørelsesperioden vil dermed være længere end den periode, der er udbetalt pension i på grundlag af den pågældende beregning.

Bestemmelsen har den virkning, at der vil skulle efterbetales eller tilbagebetales pension, såfremt indkomsten i opgørelsesperioden viser sig at være lavere eller højere end forudsat ved beregningen i løbet af året.

Det foreslås i § 39 b, stk. 3, at efterreguleringen sker på grundlag af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret.

Der er tale om en videreførelse af den gældende regel i § 39 b, stk. 1, 2. pkt., som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 41. Bestemmelsen foreslås rykket af ordensmæssige hensyn.

Efter bestemmelsen efterreguleres pensionen på grundlag af de endelige indkomster for året, som følger af den skattemæssige årsopgørelse. Når opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret, vil det være nødvendigt at efterregulere pensionen på grundlag af oplysninger fra både årsopgørelsen og indkomstregisteret.

Foreligger der ikke en årsopgørelse, f.eks. hvis pensionisten dør, vil der ikke ske efterregulering af pensionen. Er en efterlevendes pension beregnet på grundlag af en afdød ægtefælles eller samlevers indkomst, vil der ikke ske efterregulering af de dele af pensionen, som er beregnet på grundlag af parrets samlede indkomst, når der ikke foreligger en årsopgørelse for den afdøde. Pensionen beregnet på grundlag af § 29 om pensionstillæg m.v. og § 32 a om førtidspension og seniorpension vil dermed ikke blive efterreguleret for den efterlevende for perioden før omregningen som følge af ægtefællens eller samleverens død.

Det foreslås i § 39 b, stk. 4, at når pensionen er omregnet i løbet af året som følge af en samlivsophævelse, jf. § 39, stk. 2, nr. 2, skal der i efterreguleringen for perioden før omregning bortses fra en tidligere ægtefælles eller samlevers personlige indkomst fra indkomstregisteret fra perioden efter omregning.

Baggrunden for forslaget er, at der efter gældende regler vil kunne opstå et tilbagebetalingskrav i forbindelse med efterreguleringen grundet pensionistens tidligere ægtefælles eller samlevers personlige indkomster i perioden efter skilsmissen eller samlivsophævelsen.

Forslaget vil medføre, at når pensionen for perioden før omregningen opgøres på baggrund af opgørelsesperioden, der strækker sig fra det tidspunkt pensionen er udbetalt fra til kalenderårets udgang, vil der skulle bortses fra en tidligere ægtefælles eller samlevers personlige indkomst for den del af opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget, hvor pensionisten ikke er gift eller samlevende.

Forslaget vil endvidere indebære, at der ikke vil opstå tilbagebetalingskrav ved efterreguleringen alene som følge af en tidligere ægtefælles eller samlevers personlige indkomst efter samlivsophævelsen.

Forslaget omfatter alene personlig indkomst, som fremgår af indkomstregistret, f.eks. udbetalinger af private pensionsindtægter, som er udbetalt efter en samlivsophævelse.

Forslaget omfatter ikke kapital- og aktieindkomst samt personlig indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret, da disse indkomster altid bliver fordelt forholdsmæssigt henover året, uanset hvornår de er optjent. En tidligere ægtefælle eller samlevers kapital- og aktieindkomster samt personlige indkomst, der ikke skattemæssigt kan henføres til en specifik periode, og som derfor fordeles forholdsmæssigt hen over året, vil derfor stadig kunne påvirke efterreguleringen af pensionistens pension for perioden før samlivsophævelsen.

Forslaget omfatter udelukkende en tidligere ægtefælle eller samlever. Det betyder, at hvis parret inden for samme kalenderår på ny bliver gift eller samlevende igen, vil der ikke længere skulle bortses fra ægtefællen eller samleverens personlige indkomst. Der vil dog fortsat skulle bortses fra indkomsten i den periode, hvor parret ikke har været samlevende.

Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse i efterreguleringen og ikke i den løbende beregning af pensionen. En pensionist vil således ikke i løbet af kalenderåret kunne anmode om, at der bortses fra indkomsten efter samlivsophævelse.

Forslaget ændrer ikke ved, at pensionisten eventuelt vil skulle betale pension tilbage, fordi pensionisten egen indkomst eller den tidligere ægtefælle eller samlevers indkomst for perioden før samlivsophævelsen viser sig at være højere end forudsat ved beregningen i løbet af året. Det vil fortsat være oplysningerne fra pensionistens årsopgørelse, som pensionen skal efterreguleres på grundlag af.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 43

Efter § 39 b, stk. 1, 3. pkt., i lov om social pension genoptages afgørelse om efterregulering af pensionen ikke som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 3.

Efter § 39 b, stk. 3, kan afgørelse om efterregulering genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af pensionistens eller dennes ægtefælles eller samlevers årsindkomst på mindst 25.000 kr.

Det foreslås, at reglen i § 39 b, stk. 1, 3. pkt., indsættes som 1. pkt. i den gældende § 39 b, stk. 3, der bliver stk. 6.

Forslaget er en videreførelse af den gældende regel i § 39 b, stk. 1, 3. pkt., der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 41. Der er herved ikke tiltænkt en ændring af den gældende retsstilling eller administration af reglen.

Til nr. 44

Efter § 39 b, stk. 5, i lov om social pension efterbetaler Udbetaling Danmark den resterende pension, hvis efterreguleringen viser, at pensionisten har fået for lidt udbetalt i pension. Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået for meget udbetalt i pension, skal den overskydende pension tilbagebetales til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 6.

Det følger af stk. 6, at Udbetaling Danmark ikke kan kræve tilbagebetaling efter stk. 5, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør mindre end 250 kr.

Det foreslås, at § 39 b, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres, så bestemmelsen henviser til stk. 9 i stedet for stk. 6, samt at ændre henvisningen i § 39 b, stk. 6, der bliver stk. 9, fra stk. 5 til stk. 8.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 42, som indebærer, at stk. 5 og 6 bliver til stk. 8 og 9.

Der er med de foreslåede ændringer ikke tiltænkt en ændring af den gældende retsstilling.

Til nr. 45

Det følger af § 46 d, stk. 1, nr. 7, at pensionen efter §§ 31 eller 32 c i en periode på 3 år højst kan udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en række ydelser, herunder integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Ved § 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2019 blev lov om aktiv socialpolitik ændret, således, at »integrationsydelse« blev ændret til »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«. Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2020, jf. lovens § 14, stk. 5.

Det foreslås på den baggrund at ændre § 46 d, stk. 1, nr. 7, således, at »Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse« ændres til: »Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse«.

Ændringen vil ikke indebære realitetsændringer med hensyn til beregning og regulering af social pension, idet en person senest kan have fået udbetalt integrationsydelse i december 2019.

Til nr. 46

Efter § 49, stk. 1, nr. 2, i lov om social pension udgør fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for grundbeløbet 359.200 kr. pr. år (2023-niveau). Det opgjorte indtægtsgrundlag efter lovens § 27 nedsættes således med fradragsbeløbet på 359.200 kr. pr. år (2023-niveau), jf. lovens § 27, stk. 8.

Det foreslås, at § 49, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 4 og nr. 5, hvorefter grundbeløbet til folkepensionister ikke længere vil skulle nedsættes af pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Dermed vil grundbeløbet ikke skulle være indkomstafhængigt, og det vil ikke være nødvendigt med et fradragsbeløb for grundbeløbet. Bestemmelsen i § 49, stk. 1, nr. 2, vil derfor ikke længere være relevant.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 47

Efter § 49, stk. 3, 1 pkt., i lov om social pension reguleres de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3 og 5-8, og § 69, en gang årligt den 1. januar med 2,0 pct., tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 49 a. Efter 2 pkt. reguleres de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 9-12, § 32 e, stk. 1, § 32 h, stk. 2, 3 pkt., og § 49 a, stk. 1, en gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 49 a. Efter 3. pkt. reguleres de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4 og 13, en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås, at henvisningerne til § 49, stk. 1, nr. 1-3 og 5-8, i § 49, stk. 3, 1. pkt., ændres til § 49, stk. 1, nr. 1, 2 og 4-7, at henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 9-12, i § 49, stk. 3, 2. pkt., ændres til § 49, stk. 1, nr. 8-11, og at henvisningerne til § 49, stk. 1, nr. 4 og 13, i § 49, stk. 3, 3. pkt., ændres til § 49, stk. 1, nr. 3 og 12.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås at ophæve af § 49, stk. 1, nr. 2, hvorefter nr. 3-13 bliver nr. 2-12.

Der er således alene tale om konsekvensændringer uden indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 48

Efter § 49, stk. 4, 1. pkt., i lov om social pension afrundes de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 9, 10 og 13, samt i § 69 til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. Efter 2. pkt. afrundes de beløb, der er nævnt i stk. 2, 5-8, 11 og 12, § 32 e, stk. 1, og § 32 h, stk. 2, 3 pkt., til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Efter 3. pkt. afrundes de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, til nærmeste kronebeløb.

Det foreslås, at henvisningerne til § 49, stk. 1, nr. 1, 3, 9, 10 og 13, i § 49, stk. 4, 1. pkt., ændres til § 49, stk. 1, nr. 1, 2, 8, 9 og 12, at henvisningerne til § 49, stk. 1, nr. 2, 5-8, 11, og 12, i § 49, stk. 4, 2. pkt., ændres til § 49, stk. 1, nr. 4-7, 10 og 11 og at henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 4, i § 49, stk. 4, 3. pkt., ændres til § 49, stk. 1, nr. 3.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås at ophæve af § 49, stk. 1, nr. 2, hvorefter nr. 3-13 bliver nr. 2-12.

Der er således alene tale om konsekvensændringer uden indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 49

Efter § 49, stk. 5, 1 pkt., i lov om social pension beregnes det beløb, der medfører, at varmetillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 3, som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6, og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 7, divideret med 100.

Det foreslås, at henvisningen til § 31, stk. 3, i § 49, stk. 5, 1. pkt., ændres til § 31, stk. 2, og at henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 6 og nr. 7, i § 49, stk. 5, 1. pkt., ændres til § 49, stk. 1, nr. 5 og nr. 6.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås at ophæve § 31, stk. 1, hvilket medfører en ændret nummerering, samt at det med lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås at ophæve § 49, stk. 1, nr. 2, hvorefter nr. 3-13 bliver nr. 2-12.

Der er således alene tale om konsekvensændringer uden indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 50

Efter § 49 a, stk. 1, i lov om social pension skal der ved den årlige regulering, jf. § 49, stk. 3, anvendes den beregnede procentsats efter § 49, stk. 3, med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2, ved reguleringen af de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1, 3 og 9, og § 48 a, stk. 1.

Det foreslås, at henvisningerne til § 49, stk. 1, nr. 1, 3 og 9, i § 49 a, stk. 1, ændres til § 49, stk. 1, nr. 1, 2 og 8.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås at ophæve § 49, stk. 1, nr. 2, hvorefter nr. 3-13 bliver nr. 2-12.

Der er således alene tale om konsekvensændringer uden indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 51

Efter § 49 b, 1. pkt., i lov om social pension forhøjes pensionstillægget, jf. § 49, stk. 1, nr. 3, hver 1. januar i perioden 2016-2023 med et kompensationstillæg.

Det foreslås, at henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 3, i § 49 b, 1 pkt., ændres til § 49, stk. 1, nr. 2.

Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås ophævelse af § 49, stk. 1, nr. 2, hvorefter nr. 3-13 bliver nr. 2-12.

Der er således alene tale om konsekvensændringer uden indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 52

Efter § 49 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om social pension forhøjes fradragsbeløbet, jf. § 49, stk. 1, nr. 6 og 7, med 15.000 kr. for enlige og 30.000 for gifte og samlevende i 2019. Efter 2. pkt., nedsættes forhøjelsen i hvert af årene 2020-2034 med 1.000 kr. for enlige og 2.000 kr. for gifte og samlevende.

Efter § 49, c, stk. 2, i lov om social pension reguleres beløbene, jf. stk. 1, som fradragsbeløbene, jf. § 49, stk. 1, nr. 6 og 7, forhøjes med, en gang årligt den 1. januar.

Det foreslås, at henvisningerne til § 49, stk. 1, nr. 6 og 7, i § 49 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres til § 49, stk. 1, nr. 5 og 6.

Forslaget er en konsekvens af, at § 49, stk. 1, nr. 2, med lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås ophævet, hvorefter nr. 3-13 bliver nr. 2-12.

Der er således alene tale om konsekvensændringer uden indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 53

Efter § 49 c, stk. 3, i lov om social pension reguleres beløbene ved reguleringen den 1. januar 2020 efter § 49, stk. 3, 1. pkt.

Det følger af § 49 c, stk. 4, at beløbene reguleres ved reguleringen den 1. januar for hvert af årene 2021-2033 med en beregnet procentsats. Procentsatsen beregnes ved at gange de anvendte procentsatser efter § 49, stk. 3, 1. pkt., for årene 2020 til og med det pågældende reguleringsår med hinanden.

Det foreslås at ophæve § 49 c, stk. 3 og 4, og i stedet indsætte et nyt stk. 3, hvorefter det fastsættes, at beløbene i stk. 1 ved reguleringen den 1. januar 2020 reguleres efter § 49, stk. 3, 1. pkt. Herefter reguleres beløbene med en beregnet reguleringsfaktor til det pågældende finansårsniveau for hvert af årene 2021-2033. Reguleringsfaktoren beregnes på grundlag af den opgjorte regulering efter § 49, stk. 3, 1. pkt., for årene 2020 til og med det pågældende finansår.

Forslaget vil ikke medføre ændringer i, hvordan reguleringen vil skulle ske efter bestemmelsen men vil medføre, at der vil være overensstemmelse mellem ordlyd i bestemmelsen og fremgangsmåden for beregning. Ordlyden af bestemmelsen vil herefter ikke kunne give anledning til misforståelse af grundlaget for regulering.

Det gældende stk. 5 vil herefter blive stk. 4.

Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit 2.3.

Til nr. 54

Det fremgår af § 69, stk. 3, i lov om social pension, at for personer, der den 1. januar 1984 har opsat begæring om folkepension i mindst 6 måneder efter det fyldte 67. år, og som ikke er omfattet af stk. 1 og 2, udbetales en venteydelse. Ydelsen udgør for hvert halve års opsættelse efter det 67. år 5 pct., dog højst 30 pct., af grundbeløbet ved venteperiodens afslutning. Det fremgår endvidere af 3. pkt., at venteydelsen også kan udbetales til personer, der ikke modtager pension på grund af reglerne i § 27.

Det foreslås, at § 69, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 27, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Der er ikke tilsigtet anden indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.

Til nr. 55

Efter § 72 d, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension udbetales den supplerende pensionsydelse ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 8.

Det foreslås, at henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 8, i § 72 d, stk. 2, 1 pkt., ændres til § 49, stk. 1, nr. 7.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det med lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås at ophæve af § 49, stk. 1, nr. 2, hvorefter nr. 3-13 bliver nr. 2-12.

Til nr. 56

Efter § 72 d, stk. 3, i lov om social pension nedsættes den supplerende pensionsydelse afhængigt af den personlige tillægsprocent, jf. § 31, stk. 3.

Det foreslås, at henvisningen til § 31, stk. 3, i § 72 d, stk. 3, ændres til henvisning til § 31, stk. 2.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22, hvorved det foreslås at ophæve § 31, stk. 1, hvilket vil medføre en ændret nummerering.

Der er ikke med forslaget tiltænkt ændring af retstilstanden i øvrigt.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 25, stk. 1, nr. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af grundbeløbet til førtidspensionister.

For ægtefæller og samlevende foretages opgørelsen individuelt. Ift. aktieindkomsten betyder det, at de hver har et fradragsbeløb på 5.000. Et eventuelt uudnyttet aktieudbyttefradrag kan ikke overføres fra en ægtefælle eller samlever ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for grundbeløbet, da grundbeløbet alene afhænger pensionistens egen indtægt.

Det fremgår af § 25, stk. 1, nr. 7, at der ved opgørelses af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilbagebetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag.

Det fremgår af § 25, stk. 1, nr. 8, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Det foreslås i § 25, stk. 1, nr. 1, at indsætte en henvisning til de nuværende og nye bortseelsesbestemmelser i nr. 7-10.

Forslaget skal ses i lyset af, at det med lovforslagets § 2, nr. 4, forslås at indsætte to nye numre i § 25, stk. 1, som vil medføre, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 i nr. 9 vil skulle bortses fra pensionisten indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode efter dennes overgang til folkepension, hvor udbetalingen af folkepensionen opsættes i løbet af året, jf. § 15 a. I nr. 10 vil skulle bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode, hvor pensionen er gjort hvilende.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det lovteknisk, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 25, stk. 1, nr. 1, vil skulle bortses fra indtægter som nævnt i § 25, stk. 1, nr. 7-10.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 25, stk. 1, nr. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører. Det fremgår endvidere, at de enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget henføres til den måned og det år, som skattemæssigt henføres til.

2. pkt. blev indført ved lov nr. 659 af 8. juni 2017, som trådte i kraft den 1. juli 2017. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7- 9, og § 2, nr. 1, at de enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget for social pension skal henføres til den måned og det år, som de skattemæssig henføres til (skattemåneden), samt at Udbetaling Danmark skal lægge skattemyndighedernes afgørelse herom til grund, således som denne kommer til udtryk i registreringen i indkomstregistret.

Det fremgår endvidere, at hvis en arbejdsgiver f.eks. indberetter en lønperiode for januar med dispositionsdato den 31. januar, så henføres indtægten skattemæssigt til januar. Men hvis arbejdsgiveren f.eks. er for sent på den med lønberegningen, så dispositionsdatoen først bliver den 1. februar, så bliver indtægten skattemæssigt henført til februar, dvs. til den måned, hvor indtægten udbetales. Dette skal Udbetaling Danmark således lægge til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for social pension. Hvis pensionisten er overgået til social pension den 1. februar, vil denne indkomst indgå i indtægtsgrundlaget.

Yderligere fremgår det, at det må bero på skattemyndighedernes vurdering, om en indtægt er korrekt registreret i indkomstregistret. Udbetaling Danmark må derfor henvise en pensionist, der mener, at en registrering i indkomstregistret er forkert, til at kontakte skattemyndighederne.

Når Udbetaling Danmark anvender oplysninger fra indkomstregisteret i forbindelse med omregning af pensionen, skal Udbetaling Danmark parts-høre over oplysningerne i overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom. Partshøringen kan ske ved agterskrivelse, det vil sige varsling af en ændring, som vil blive gennemført, medmindre borgeren gør indsigelse. Gør borgeren ikke indsigelse, gælder afgørelsen, hvor de indhentede op-lysninger fra indkomstregisteret ligger til grund for afgørelsen om omregning af pensionen.

Med den foreslåede affattelse af § 25, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., foreslås det, at de enkelte indkomster i indkomstgrundlaget henføres til den måned og det år, som de skattemæssigt kan henføres til.

Forslaget vil betyde, at Udbetaling Danmark fremover som udgangspunkt kan lægge skattemyndighedernes afgørelse herom til grund, således som denne kommer til udtryk i registreringen i indkomstregistret. Udbetaling Danmark vil således kunne lægge til grund, at oplysninger fra indkomstregisteret er korrekte, medmindre borgeren gør indsigelse i forbindelse med partshøringen eller senere.

Forslaget vil endvidere indebære, at Udbetaling Danmark fremover vil skulle vurdere indsigelser fra borgeren om, at oplysninger fra indkomstregisteret muligvis ikke er korrekte. Det vil f.eks. gælde, når en borger mener, at en indkomst er registreret i den forkerte skattemåned inden for samme kalenderår, i det omfang dette har betydning for beregning af pensionen. Oplysninger fra indkomstregisteret vil herefter ikke kunne lægges uprøvet til grund, når en borger mener, at der kan være fejl i registeret og kan sandsynliggøre dette.

Det vil f.eks. være relevant, hvis det fremgår af indkomstregistret, at en lønindtægt eller social ydelse er udbetalt og beskattet i marts måned, men at borgeren oplyser, at lønnen eller ydelsen reelt er udbetalt i februar måned, og borgeren kan sandsynliggøre dette f.eks. ved at fremlægge lønsedler med dispositionsdato eller kontoudtog.

I tilfælde hvor en arbejdsgiver f.eks. er for sent på den med lønberegningen, så lønnen fra f.eks. januar først bliver udbetalt og beskattet den efterfølgende måned, vil Udbetaling Danmark som hidtil skulle lægge oplysningerne fra indkomstregistret til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for social pension.

Det forudsættes med forslaget, at der ikke herudover ændres ved den måde, pensionssystemet er indrettet i dag. Det vil sige, at pension fortsat vil skulle beregnes på grundlag af oplysninger fra indkomstregisteret, og at partshøring fortsat vil kunne ske i form af agterskrivelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 7.

Til nr. 3

Efter § 25, stk. 1, nr. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. opgøres indtægtsgrundlaget foreløbigt hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen, når opgørelsesperioden er et helt kalenderår. Hvis opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, opgøres indtægtsgrundlaget på grundlag af oplysninger fra borgeren til Udbetaling Danmark om indkomsten i perioden. Reglen fraviges efter § 25, stk. 1, nr. 5.

Det følger af § 25, stk. 1, nr. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at den registrerede indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren. Hvis den registrerede indkomst overstiger indkomstgrundlaget opgjort på grundlag af forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, opgøres indtægtsgrundlaget på grundlag af den registrerede indkomst i opgørelsesperioden.

Det betyder, at forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, jf. § 25, stk. 1, nr. 4, ikke skal anvendes, hvis det i løbet af året viser sig, at den forskudsopgjorte indkomst eller oplysningerne fra borgeren er lavere end den registrerede indkomst i løbet af året. Forskudsopgørelsen eller oplysningerne fra borgeren antages i dette tilfælde at være forkert, hvorfor den ikke skal lægges til grund ved den løbende pensionsberegning, da det kan resultere i, at pensionisten vil få et tilbagebetalingskrav i efterreguleringen, når den faktiske indkomst kendes gennem årsopgørelsen.

I disse tilfælde anvender Udbetaling Danmark i stedet et indkomstgrundlag opgjort på grundlag af den registrerede indkomst i løbet af kalenderåret. Såfremt ændringen har betydning for pensionens størrelse, omregnes pensionen, jf. § 38, stk. 2, nr. 1. Udbetaling Danmark oplyser pensionisten om omregning af pensionen grundet forkerte oplysninger i forskudsopgørelsen via agterskrivelsen og opfordrer i den forbindelse pensionisten til at ændre forskudsopgørelsen.

Det foreslås i § 25, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., at det tilføjes, at oplysningerne stammer fra indkomstregisteret.

Der er tale om en sproglig præcisering af bestemmelsen, således at det klart fremgår, at den registrerede indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge oplysninger fra indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren.

Endvidere foreslås det i § 25, stk. 1, nr. 5, i et nyt 3. og 4. pkt., at fastsætte, at indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, opgøres i enten indtægtsgruppen indtægt ved personligt arbejde eller indtægtsgruppen øvrige indkomster. Overstiger indkomsten i den ene af de to indtægtsgrupper indkomsten i følge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, anvendes oplysningerne fra indkomstregisteret alene for så vidt angår denne indtægtsgruppe.

Den foreslåede ændring viderefører den administration af reglen, der har været gældende siden den 1. januar 2023, hvorefter Udbetaling Danmark anvender den registrerede indkomst i stedet for forskudsopgørelsen og oplysninger fra borgeren, jf. § 25, stk. 1, nr. 4. Dog vil Udbetaling Danmark ved vurdering af, hvorvidt der vil skulle anvendes den registrerede indkomst frem for forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, jf. § 25, stk. 1, nr. 4, kunne foretage vurderingen for enten indtægtsgruppen indtægt ved personligt arbejde eller indtægtsgruppen øvrig indkomster.

Ændringen vil dermed betyde, at hvis det f.eks. kun er summen af indkomster for indtægtsgruppen indtægt ved personligt arbejde, som er højere ifølge indkomstregisteret, vil det kun være i forhold til denne indtægtsgruppe, at der vil skulle anvendes oplysninger fra indkomstregisteret i stedet for den forskudsregistrerede indkomst eller oplysninger fra borgeren. Dermed vil oplysninger fra forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, jf. § 25, stk. 1, nr. 4, i et sådan tilfælde fortsat kunne blive anvendt i pensionsberegningen i forhold til indtægtsgruppen øvrig indkomst.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Reglerne om beregning af førtidspension efter den gamle ordning er samlet i kapitel 4 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Det fremgår af lovens § 25, stk. 1, nr. 1, at der i indtægtsgrundlaget for grundbeløbet indgår personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst samt aktieindkomst bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget følger reglerne i lov om social pension § 29. Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 12, for en nærmere gennemgang heraf.

Det følger Ankestyrelsens praksis, jf. afgørelse af 14. september 2018, at for en førtidspensionist, der har fået tilkendt førtidspension efter reglerne gældende før den 1. januar 2003 (gammel ordning), der efter overgang til folkepension senere samme år vælger at opsætte sin pension, vil indtægt, som optjenes i perioden med opsat pension, indgå ved beregningen af førtidspensionen for perioden før, pensionen blev opsat. Tilsvarende gælder for så vidt angår indtægt, der er optjent i en periode, hvor førtidspensionen er gjort hvilende. For en nærmere gennemgang af Ankestyrelsens afgørelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12.

Det foreslås, at der i § 25, stk. 1, indsættes to nye numre.

Det foreslås i et nyt nr. 9, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode efter dennes overgang til folkepension, hvor udbetalingen af folkepension opsættes i løbet af året, jf. § 15 a, i lov om social pension.

Forslaget vil indebære, at pensionistens indtægt ved personligt arbejde, der er optjent i en periode med opsat pension efter førtidspensionistens overgang til folkepension, ikke vil skulle indgå ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget i forbindelse med efterreguleringen af førtidspensionen.

Endvidere foreslås det i et nyt nr. 10, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 skal bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode, hvor pensionen er gjort hvilende.

Forslaget vil medføre, at indtægt ved personligt arbejde, som er optjent i en periode med hvilende pension, fremover ikke vil skulle indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved beregning af førtidspensionen.

Forslagene svarer til de foreslåede nye bestemmelser i § 32 a, stk. 1, nr. 9 og 10, i lov om social pension, jf. lovforslagets § 1, nr. 25, og vil betyde, at også førtidspensionister (gammel ordning) fremover i forbindelse med efterreguleringen ikke vil blive mødt med et tilbagebetalingskrav på baggrund af indtægt ved personligt arbejde, som er optjent i en periode med hvilende eller opsat pension.

Udbetaling Danmark er ikke automatisk i besiddelse af oplysninger om, at en pensionist planlægger at gå på hvilende pension og i den periode forventer at have en indtægt. Pensionisten vil derfor selv skulle oplyse Udbetaling Danmark herom samt om sin forventede indtægter under perioden med hvilende pension, hvis pensionisten ønsker, at Udbetaling Danmark bortser fra den forventede indtægt under den planlagte periode med hvilende pension i den løbende pensionsberegning. Dette vil blive betragtet som en indkomstændring, som vil betyde, at de gældende regler for omregning, jf. § 38, stk. 2, nr. 1, finder anvendelse.

Udbetaling Danmark vil kunne lægge en pensionists oplysninger om en planmæssig periode med hvilende pension og en forventet indtægt i denne periode uprøvet til grund ved den foreløbige beregning. Det skyldes, at Udbetaling Danmark ikke vil have mulighed for at kunne efterprøve oplysningerne.

Hvis pensionisten efterfølgende skulle vælge alligevel ikke at gøre pensionen hvilende, eller hvis en større del af indtægten ved efterreguleringen viser sig at hidrøre fra en periode, hvor pensionen ikke var hvilende, vil pensionisten kunne risikere at blive mødt med et tilbagebetalingskrav i forbindelse med efterreguleringen af pensionen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5-10

Det fremgår af § 25, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at i indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag:

1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension, og for pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland.

2) Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

3) Pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fradrages.

4) Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere fradrages.

5) Sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 30, stk. 1, fradrages.

6) Hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik fradrages.

7) Fradrag for indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.

¬Efter gældende praksis bortses der fra den sociale pension, pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 30, stk. 1, hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik, og indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår. Disse indtægter indgår derfor slet ikke i pensionsberegningen, idet der bortses fra dem ved beregningen af indtægtsgrundlaget.

Med de foreslåede ændringer af § 25, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., foreslås det at ændre ordlyden af bestemmelsen således, at Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 fremover vil skulle bortse fra de i nr. 1 og 3-7 nævnte ydelser. ¬

De foreslåede ændringer af § 25, stk. 3, vil indebære en kodificering af den praksis, som i dag er gældende.

Forslaget vil betyde, at det præciseres, at der bortses fra de indkomster, som er nævnt i § 25, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.5. i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter § 26, stk. 1, 1. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck til førtidspensionister på baggrund af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter.

Efter § 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., opgøres indtægtsgrundlaget efter lovens § 25, stk. 1-4. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., jf. lovens § 25, stk. 1, nr. 1.

For ægtefæller og samlevende foretages opgørelsen individuelt. Ift. aktieindkomst betyder det, at de hver har et fradragsbeløb på 5.000. Et eventuelt uudnyttet aktieudbyttefradrag kan overføres til en ægtefælle eller samlever, idet indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck til førtidspensionister baggrund af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter.

Det fremgår af § 26, stk. 1, 3. pkt., at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 25, stk. 1, nr. 1, skal bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde. En ægtefælles eller samlevers negative indtægt ved personligt arbejde indgår således fortsat i pensionsberegningen.

Det foreslås i § 26, stk. 1, 3. pkt., at »positive« udgår af bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ved opgørelsen af den samlede indtægt til beregning af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck til førtidspensionister også vil skulle bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers negative indtægt ved personligt arbejde.

Forslaget vil indebære, at der ved opgørelsen af en eventuel ægtefælles eller samlevers personlige indkomst efter § 26, stk. 1, 3. pkt., ikke vil skulle tages hensyn til et underskud fra en selvstændig virksomhed, hvor samleveren eller ægtefællen er aktiv i driften.

Den foreslåede ændring vil medføre, at et eventuelt underskud ikke vil skulle fratrækkes i en samlevers eller ægtefælles eventuelle øvrige personlige indkomst f.eks. fra udbetalinger fra en privat pensionsordning.

Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at ændre ved, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget fortsat vil skulle tages hensyn til overførsel af negativ indkomst til fradrag i andre indkomsttyper, f.eks. overførsel af negativ personlig indkomst til fradrag i positiv kapital indkomst, fremførsel af negativ indkomst til fradrag i senere års positive indkomst eller overførsel af negativ indkomst til fradrag i en ægtefælles positive indkomst, når overførslen sker som følge af personskattereglerne. Dermed vil Udbetaling Danmark fortsat skulle overføre i fuld overensstemmelse med de overførsler, der er sket ifølge personskattereglerne, og med de samme beløb, som fremgår af de skattemæssige opgørelser. Det er således ikke hensigten med ændringen, at Udbetaling Danmark vil skulle foretage korrektioner i forhold til overførsler fra den skattemæssige opgørelse, hvor indtægt ved personligt arbejde fortsat indgår som en del af den personlige indkomst.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af § 26, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 48, stk. 1, nr. 4. Det fremgår endvidere, at fradraget som minimum skal svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra delpension, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, på op til 10.000 kr.

Ved § 1, nr. 22, i lov nr. 624 af 8. juni 2016 blev lov om arbejdsløshedsforsikring ændret, hvorved kapitel 9 B om midlertidig arbejdsmarkedsydelse blev ophævet. Den sidste (teoretiske) person forlod ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse søndag den 1. juli 2018.

Ved § 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2019 blev lov om aktiv socialpolitik ændret, således at »integrationsydelse« ændres til »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«. Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2020, jf. lovens § 14, stk. 5.

Det foreslås derfor at ændre § 26, stk. 3, 2. pkt., således, at »midlertidig arbejdsmarkedsydelse« og »integrationsydelse« udgår af bestemmelsen.

Ændringen vil ikke indebære realitetsændringer med hensyn til beregning og regulering af førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Det skyldes, at en person senest kan have fået udbetalt midlertidig arbejdsmarkedsydelse den 1. juli 2018 og senest kan have fået udbetalt integrationsydelse i december 2019, og at efterregulering af førtidspensionen for den pågældende periode således er afsluttet.

Til nr. 13

Det følger af den gældende § 29, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at pensionen ikke udbetales, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb, jf. § 48, stk. 1, nr. 16. Af den gældende § 48, stk. 1, nr. 16, fremgår det, at minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 29, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.

Efter § 42 i den gældende bekendtgørelse nr. 1472 af 17. december 2019 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., skal der ved opgørelse af minimumsbeløb for udbetaling af pension efter lovens § 29, stk. 4, medregnes alle pensionsydelser efter loven, bortset fra tillæg efter § 17 og 18.

Som følge af kalenderårsmodellen, praksisændringen fra 2018 og nærværende lovforslag kan grundbeløbet og pensionstillægget have forskellige opgørelsesperioder, hvilket medfører, at reglen om minimumsudbetaling ikke kan administreres i overensstemmelse med ordlyden af bestemmelsen.

Det foreslås, at 29, stk. 4, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at personer, der har ret til at få udbetalt førtidspension, vil få det beregnede beløb udbetalt uanset beløbets størrelse. Da bestemmelsen efter gældende praksis ikke finder anvendelse ved efterreguleringen, vil ændringen ikke have nogen ydelsesmæssige konsekvenser.

Der henvises til afsnit 2.2.2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 21, og § 3.

Til nr. 14

Efter § 38, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fastsættes pensionen hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 25 og 26.

Det fremgår af § 38, stk. 2, nr. 2, at pensionen i kalenderåret omregnes i løbet af året, hvis der sker en ændring af de personlige forhold, herunder hvis pensionisten ændrer samlivsstatus, og det har betydning for pensionens størrelse.

I praksis omregnes pensionen således, når det er nødvendigt, fordi pensionen så skal beregnes ud fra f.eks. andre pensionsbeløb, fradragsbeløb eller en anden nedsættelsesprocent. Der kan være tilfælde, hvor resultatet af beregningen er det samme, f.eks. når høje indkomster nedsætter pensionstillægget til 0 kr. både før og efter omregning. I praksis sker der alligevel omregning af pensionen, selv om beløbet, der kommer til udbetaling, ikke er ændret. Årsagen er, at pensionen - efter ændringen af de personlige forhold - udbetales på baggrund af andre forudsætninger om pensionistens personlige forhold, og at pensionisten skal gøres bekendt med, at det efter omregning er disse forhold, der ligger til grund for beregningen.

Omregning efter § 38 stk. 2, nr. 2, som følge af ændringer i de personlige forhold, sker, jf. bestemmelsens stk. 4, med virkning fra den 1. i måneden efter de ændrede forhold, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor borgeren vidste eller burde vide, at pensionen skulle omregnes som følge af ændringer i de personlige forhold, jf. § 42.

Ved omregning som følge af en ændring af de personlige forhold, jf. § 38, stk. 2, nr. 2, ændres opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget til perioden fra det tidspunkt, pensionen omregnes med virkning fra, til kalenderårets udgang, jf. § 38, stk. 6. Det betyder, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret.

I de tilfælde, hvor en førtidspensionist, der har fået tilkendt førtidspension efter reglerne gældende før den 1. januar 2003 (gammel ordning), tilkendes en højere førtidspension, betragtes dette som en ny tilkendelse og således opstart af en ny pension. Dette medfører, at der dannes en ny opgørelsesperiode for både grundbeløbet og pensionstillægget, også selvom ændringen i sig selv ikke medfører ændringer i måden, grundbeløbet og pensionstillægget beregnes på.

De gældende regler om omregning af pensionen efter § 38, stk. 2, nr. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. svarer til reglerne omregning af pensionen efter § 39, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i bemærkningerne til § 1, nr. 38.

For så vidt angår grundbeløbet efter § 25 til førtidspensionister (gammel ordning), kan der være tilfælde, hvor det ikke vil være nødvendigt at omregne pensionen, fordi en ændring af de personlige forhold eller en ægtefælles eller samlevers dødsfald ikke har betydning for beregningen af grundbeløbet. Ved beregning af grundbeløb til førtidspensionister (gammel ordning) har det betydning, om førtidspensionisten er enlig eller gift, fordi der gælder forskellige fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb for henholdsvis enlige og gifte, jf. § 48, stk. 1, nr. 2, forudsat at man er samlevende med sin ægtefælle. Det vil derfor være nødvendigt at omregne grundbeløbet, hvis pensionisten f.eks. ændrer civilstatus fra enlig eller samlevende til gift. Det vil derimod ikke være nødvendigt at omregne grundbeløbet, hvis pensionistens ægtefælle eller samlever overgår til at modtage social pension, eller hvis pensionisten går fra at være enlig til samlevende eller fra samlevende til enlig uden samtidig at blive gift eller skilt. Denne ændring af de personlige forhold har ikke betydning for beregningen af grundbeløbet. Grundbeløbet afhænger alene af pensionistens egen indtægt, og nedsættelsesprocenten i § 29, stk. 1, er ikke afhængig af en eventuel ægtefælles eller samlevers status som pensionist.

For så vidt angår pensionstillægget efter § 26, vil det som udgangspunkt være nødvendigt at omregne pensionen, fordi en ændring af de personlige forhold eller en ægtefælles eller samlevers dødsfald har betydning for beregningen, der indgår samtidig forholdsmæssige fradragsbeløb i beregningen efter omregning, jf. § 48, stk. 6. Det betyder, at omregningen kan være til gunst for visse pensionister, der har høje indkomster i starten af året. Omregningen kan omvendt være til ugunst for visse pensionister, der har høje indkomster i slutningen af året.

Det foreslås at ændre § 38, stk. 2, nr. 2, således, at det præciseres, at der skal ske omregning af pensionen, når der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for beregningen af pensionen.

Med forslaget præciseres det, at der alene vil skulle ske omregning af de enkelte pensionsdele (grundbeløb og pensionstillæg m.v.), hvis ændringen af de personlige forhold har betydning for beregningen af pensionen. Det vil samtidig betyde, at reglen i § 38, stk. 6, om ændring af opgørelsesperioden, ikke skal finde anvendelse i alle tilfælde.

Forslaget præciserer endvidere, at der vil skulle ske omregning, selv om resultatet af den nye beregning efter omregning ikke nødvendigvis vil ændre pensionens størrelse, f.eks. når indtægten både før og efter omregning vil betyde, at pensionstillægget vil blive beregnet til 0 kr.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det følger af § 38, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 25 og 26.

Det fremgår af § 38, stk. 2, nr. 3, at pensionen omregnes i løbet af året, hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør. Det følger af § 38, stk. 5, at omregning efter § 38, stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfald. For en efterlevende ægtefælle eller samlever, der modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespension, jf. § 47.

Det følger af § 47, at dør den ene af to samlevende ægtefæller eller samlevere, der begge modtager social pension, fortsætter udbetalingen af pensionisternes sammenlagte pensioner (efterlevelsespension) i en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet. Udbetalingen af efterlevelsespension sker til den længstlevende pensionist.

Ved omregning efter § 38, stk. 2, nr. 3, ændres opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget til perioden fra det tidspunkt, pensionen omregnes med virkning fra, til kalenderårets udgang, jf. § 38, stk. 6. Det betyder, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret, når pensionen omregnes i løbet af året som følge af, at pensionistens ægtefælle eller samlever dør. Det er indkomsten i perioden efter omregning, der indgår ved beregningen af pensionen i perioden. Samtidig nedsættes de årlige pensionsbeløb og fradragsbeløb forholdsmæssigt, når opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret, jf. § 48, stk. 6.

Reglerne om omregning af pensionen efter § 38, stk. 2, nr. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. svarer i øvrigt til reglerne omregning af pensionen efter § 39, stk. 2, nr. 3, i lov om social pension. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 38.

Det foreslås, at reglen i § 38, stk. 2, nr. 3, ændres, så det fremgår, at der skal ske omregning af pensionen, hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør, og dødsfaldet har betydning for beregning af pensionen.

Forslaget er en afledt konsekvens af Ankestyrelsens praksis efter § 39, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, hvorefter folkepensionens grundbeløb ikke skal omregnes, når der sker en ændring af de personlige forhold, idet grundbeløbet efter gældende ret alene afhænger af pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde, og at de samme hensyn efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse også gør sig gældende i forhold til omregning af pension ved en ægtefælles eller samlevers død samt ved beregning af pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslaget vil betyde, at grundbeløbet for en førtidspensionist, der har fået tilkendt førtidspension efter reglerne gældende før den 1. januar 2003 (gammel ordning), ikke vil skulle omregnes i tilfælde af, at førtidspensionistens samlever afgår ved døden. Forslaget vil endvidere betyde, at grundbeløbet vil skulle omregnes ved indkomstændringer, der har betydning for grundbeløbet, idet der ikke vil blive dannet en ny opgørelsesperiode. Dette gælder også, selvom der udbetales efterlevelsespension. Den efterlevendes grundbeløb vil af denne årsag heller ikke skulle være en del af efterlevelsespension, fordi den ikke nødvendigvis vil svare til pensionen før dødsfaldet, det gælder også ved en ægtefælles dødsfald. Ændringen betyder også, at der skal ske efterregulering af hele årets grundbeløb, både fra før og efter dødsfaldet, da grundbeløbet ikke er blevet omregnet som følge af dødsfaldet. Det gælder også i de tilfælde, hvor der fortsat sker omregning af grundbeløbet som følge af ægtefælles dødsfald, fordi grundbeløbet i det hele fremadrettet vil være omfattet af de almindelige regler for omregning ved indkomstændringer og ikke længere være en del af efterlevelsespensionen.

Forslaget vil ikke ændre på, at grundbeløbet vil skulle omregnes ved en ægtefælles dødsfald. Det skyldes, at gifte førtidspensionister (gammel ordning) har et lavere fradragsbeløb end enlige og samlevende, hvormed den efterlevendes grundbeløb vil skulle omregnes til satsen for enlig i tilfælde af en ægtefælles dødsfald. Modtager den efterlevende førtidspensionist (gammel ordning) efterlevelsespension, vil grundbeløbet, ligesom det gælder for pensionstillægget m.v., dog først skulle omregnes fra tidspunktet for udløbet af efterlevelsespensionen. Ved indkomstændringer kan grundbeløbet blive omregnet i perioden, hvor der udbetales efterlevelsespension.

Den foreslåede ændring svarer herudover til ændringen af reglen i lov om social pension om omregning ved dødsfald efter forslagets § 1, nr. 39, og der henvises i øvrigt til bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Efter § 38 a, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. foretager Udbetaling Danmark årligt en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. dog stk. 4. Efter § 38 a, stk. 4, efterreguleres helbredstillæg, jf. § 18, ikke.

Det følger af § 38 a, stk. 1, 2. pkt., at efterreguleringen sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Efter § 38 a, stk. 1, 3. pkt., genoptages afgørelse om efterregulering af pensionen ikke som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages.

Det foreslås, at henvisning til stk. 4 i § 38 a, stk. 1, ændres til stk. 7.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 17, som medfører, at stk. 4 bliver stk. 7.

Det foreslås samtidig at ophæve § 38 a, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Reglen i § 38 a, stk. 1, 2. pkt., om at efterreguleringen sker på grundlag af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret, videreføres i § 38 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 17.

Reglen i § 38 a, stk. 1, 3. pkt., om at afgørelse om efterregulering af pensionen ikke genoptages som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, videreføres i § 38 a, stk. 5, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 18.

Der er herved ikke tiltænkt en ændring af den gældende retsstilling.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 17 og 18.

Til nr. 17

Efter § 38 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. foretager Udbetaling Danmark årligt en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår. Efterreguleringen sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret, jf. stk. 1, 2. pkt.

Reglerne om efterregulering af pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. svarer til reglerne om efterregulering af pension efter lov om social pension § 39 b. Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i bemærkningerne til nærværende lovforslags § 1, nr. 42.

Det foreslås at indsætte tre nye stykker efter stk. 1 i § 38 a.

Det foreslås indsat i § 38 a, stk. 2, 1. pkt., at pensionen efterreguleres på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 25 og 26.

Det præciseres herved, at den beregning af pensionen, der foretages ved efterreguleringen, vil skulle opgøres efter indtægtsgrundlaget i §§ 25 og 26 ligesom beregningen, der ligger til grund ved fastsættelsen af pensionen i løbet af året i forbindelse med den månedlige udbetaling.

Det foreslås i 2. pkt., at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget ved efterreguleringen er det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionen er udbetalt på baggrund af.

Det præciseres herved, at opgørelsesperioden ved efterreguleringen skal være den samme, som har været lagt til grund ved fastsættelsen af pensionen i løbet af året i forbindelse med den månedlige udbetaling.

Det foreslås i § 38 a, stk. 3, at efterreguleringen sker på grundlag af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret.

Der er tale om en videreførelse af den gældende regel i § 38 a, stk. 1, 2. pkt., som foreslås ophævet med lovforslagets § 2, nr. 16.

Efter bestemmelsen efterreguleres pensionen på grundlag af de endelige indkomster for året, som følger af den skattemæssige opgørelse.

Det foreslås i § 38 a, stk. 4, at når pensionen er omregnet i løbet af året, jf. § 38, stk. 2, nr. 2, skal der i efterreguleringen for perioden før omregning bortses fra en tidligere ægtefælles eller samlevers personlige indkomst, som fremgår af indkomstregisteret fra perioden efter omregning.

Baggrunden for forslaget er, at der efter gældende regler vil kunne opstå et tilbagebetalingskrav i forbindelse med efterreguleringen grundet pensionistens tidligere ægtefælles eller samlevers personlige indkomster i perioden efter samlivsophævelsen.

Forslaget vil medføre, at når pensionen for perioden før omregningen opgøres på baggrund af opgørelsesperioden, der strækker sig fra det tidspunkt pensionen er udbetalt fra til kalenderårets udgang, vil der skulle bortses fra en tidligere ægtefælles eller samlevers indkomst for den del af opgørelsesperioden, hvor pensionisten ikke er samlevende.

Forslaget vil endvidere indebære, at der ikke vil opstå tilbagebetalingskrav ved efterreguleringen alene som følge af en tidligere ægtefælles eller samlevers personlige indkomst efter samlivsophævelsen.

Forslaget omfatter personlig indkomst, som fremgår af indkomstregistret, f.eks. udbetalinger af private pensionsindtægter, som er udbetalt efter en samlivsophævelse.

Forslaget omfatter ikke kapital- og aktieindkomst samt personlig indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret, da disse indkomster altid bliver fordelt forholdsmæssigt henover hele året, uanset hvornår de er optjent. En tidligere ægtefælle eller samlevers kapital- og aktieindkomst samt personlige indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret, der er optjent efter samlivsophævelsen, kan derfor stadig påvirke efterreguleringen af pensionistens pension for perioden før skilsmissen eller samlivsophævelsen, da denne indkomst er fordelt forholdsmæssigt hen over hele året.

Forslaget omfatter udelukkende en tidligere ægtefælle eller samlever. Det betyder, at bliver parret samlevende igen, og det dermed ikke længere er en tidligere ægtefælle eller samlever, men i stedet en nuværende ægtefælle eller samlever, skal der ikke længere bortses fra ægtefællen eller samleverens personlige indkomst for den periode, hvor de igen er gifte eller samlevende.

Forslaget ændrer ikke ved, at pensionisten eventuelt vil skulle betale pension tilbage, fordi pensionistens egen indkomst eller den tidligere ægtefælle eller samlevers indkomst for perioden før samlivsophævelsen viser sig at være højere end forudsat ved beregningen i løbet af året, dog gælder det for kapital- og aktieindkomst samt personlig indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret, at disse indkomster altid bliver fordelt forholdsmæssigt henover hele året.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Efter § 38 a, stk. 1, 3. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. genoptages afgørelse om efterregulering af pensionen ikke, som følge af at afgørelse om årsopgørelsen genoptages.

Efter § 38 a, stk. 3, kan afgørelse om efterregulering genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af pensionistens eller dennes ægtefælles eller samlevers årsindkomst på mindst 25.000 kr.

Det foreslås, at reglen i § 38 a, stk. 1, 3. pkt., videreføres som 1. pkt. i den gældende § 38 a, stk. 3, der efter forslaget bliver stk. 6.

Forslaget er en videreførelse af den gældende regel i § 38 a, stk. 1, 3. pkt., der foreslås ophævet med lovforslaget § 2, nr. 16. Der er herved ikke tiltænkt en ændring af den gældende retsstilling.

Til nr. 19

Efter § 38 a, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. efterbetaler Udbetaling Danmark den resterende pension, hvis efterreguleringen viser, at pensionisten har fået for lidt udbetalt i pension. Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået for meget udbetalt i pension, skal den overskydende pension tilbagebetales til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 6.

Det følger af stk. 6, at Udbetaling Danmark ikke kan kræve tilbagebetaling efter stk. 5, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør mindre end 250 kr.

Det foreslås, at § 38 a, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres, så bestemmelsen fremover henviser til stk. 9 i stedet for 6, samt at ændre henvisningen i § 38 a, stk. 6, der bliver stk. 9, fra stk. 5 til stk. 8.

Der er tale om en konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 2, nr. 17, som indebærer, at stk. 5 og stk. 6 bliver stk. 8 og stk. 9.

Der er med de foreslåede ændringer ikke tiltænkt ændringer af den gældende retsstilling.

Til nr. 20

Det følger af § 45 d, stk. 1, nr. 7, at det beregnede grundbeløb og pensionstillæg, jf. § 29, i en periode på 3 år højst kan udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en række ydelser, herunder integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Ved § 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2019 blev lov om aktiv socialpolitik ændret således, at »integrationsydelse« ændres til »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«. Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2020, jf. lovens § 14, stk. 5.

Det foreslås derfor at ændre § 45 d, stk. 1, nr. 7, således, at »Integrationsydelse« udgår af bestemmelsen.

Ændringen vil ikke indebære realitetsændringer med hensyn til beregning og regulering af førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Det skyldes, at en person senest kan have fået udbetalt integrationsydelse i december 2019, og at efterregulering af førtidspensionen for den pågældende periode således er afsluttet.

Til nr. 21

Det følger af den gældende § 48, stk. 1, nr. 16, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 29, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet. Af den gældende § 29, stk. 4, fremgår det, at pensionen ikke udbetales, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb, jf. § 48, stk. 1, nr. 16.

Efter § 42 i den gældende bekendtgørelse nr. 1472 af 17. december 2019 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., skal der ved opgørelse af minimumsbeløb for udbetaling af pension efter lovens § 29, stk. 4, medregnes alle pensionsydelser efter loven, bortset fra tillæg efter § 17 og 18.

Med kalenderårsmodellen, praksisændringen fra 2018 og nærværende lovforslag er reglen om minimumsudbetaling uforenelig med ordlyden af bestemmelsen, da grundbeløbet og pensionstillægget kan have forskellige opgørelsesperioder, hvormed reglen ikke kan administreres efter ordlyden.

Det foreslås, at 48, stk. 1, nr. 16, ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring, da det med lovforslagets § 2, nr. 13, foreslås at ophæve af § 29, stk. 4, hvorefter bestemmelsen i § 48, stk. 1, nr. 16, ikke har betydning.

Den foreslåede ændring vil medføre, at personer, der har ret til at få udbetalt førtidspension, vil få det beregnede beløb udbetalt uanset beløbets størrelse.

Der henvises til afsnit 2.2.2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 13, og § 3.

Til nr. 22

Efter § 48 b, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. reguleres beløbene ved reguleringen den 1. januar 2020 efter § 48, stk. 3, 2. pkt.

Det følger af § 48 b, stk. 4, at beløbene reguleres ved reguleringen den 1. januar for hvert af årene 2021-2033 med en beregnet procentsats. Procentsatsen beregnes ved at gange de anvendte procentsatser efter § 48, stk. 3, 2. pkt., for årene 2020 til og med det pågældende reguleringsår med hinanden.

Det foreslås at ophæve § 48 b, stk. 3 og 4, og i stedet indsætte et nyt stk. 3, hvorefter beløbene i stk. 1 ved reguleringen den 1. januar 2020 reguleres efter § 48, stk. 3, 2. pkt. Herefter reguleres beløbene med en beregnet reguleringsfaktor til det pågældende finansårsniveau for hvert af årene 2021-2033. Reguleringsfaktoren beregnes på grundlag af den opgjorte regulering efter § 48, stk. 3, 2. pkt., for årene 2020 til og med det pågældende finansår.

Forslaget vil ikke medføre ændringer i, hvordan reguleringen vil skulle ske efter bestemmelsen, men vil medføre, at der vil være overensstemmelse mellem ordlyd i bestemmelsen og fremgangsmåden for beregning. Ordlyden af bestemmelsen vil herefter ikke kunne give anledning til misforståelse af grundlaget for regulering.

Det gældende stk. 5 vil herefter blive stk. 4.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.

Til § 3

Til nr. 1

Med § 1, nr. 14, i lov nr. 442 af 8. maj 2018, blev den dagældende § 31, stk. 4, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, ophævet. Reglen i § 31, stk. 4, fastsatte, at i tilfælde, hvor pensionen til en folkepensionist udgør mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 12, udbetales pensionen ikke.

Med § 1, nr. 15, i lov nr. 442 af 8. maj 2018, blev den dagældende § 32 c, stk. 2, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, ophævet. Reglen i § 32 c, stk. 2, fastsatte, at i tilfælde, hvor pensionen til en førtidspensionist udgør mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 13, udbetales pensionen ikke.

Med § 1, nr. 17, i lov nr. 442 af 8. maj 2018, blev den dagældende § 49, stk. 1, nr. 12 og 13, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, ophævet. Reglen i § 49, stk. 1, nr. 12, fastsatte, at minimumsbeløbet for folkepensionen er 1/40 af folkepensionens grundbeløb. Den dagældende § 49, stk. 1, nr. 13, fastsatte, at minimumsbeløbet til førtidspensioner er 1/40 af førtidspension.

Med § 6, stk. 1 og stk. 2, i lov nr. 442 af 8. maj 2018, blev der indført en overgangsbestemmelse, hvormed ophævelserne, som nævnt ovenfor, ikke finder anvendelse for personer, som ved lovens ikrafttræden er tilkendt folkepension eller førtidspension eller for hvem, der er påbegyndt en sag om førtidspension efter lov om social pension. Ophævelserne finder endvidere ikke anvendelse for personer, der når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025. For disse personer vil de dagældende regler i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, finde anvendelse.

Efter § 43 i den gældende bekendtgørelse nr. 379 af 11. april 2023 om social pension (førtidspension, seniorpension og folkepension) skal der for personer omfattet af § 6, stk. 2 eller 3, i lov nr. 442 af 8. maj 2018, ved opgørelse af minimumsbeløb for udbetaling af folkepension efter den hidtil gældende § 31, stk. 4, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, medregnes alle pensionsydelser efter loven, bortset fra tillæg efter lovens § 14 og § 14 a.

Med kalenderårsmodellen, praksisændringen fra 2018 og nærværende lovforslag er reglen uforenelig med ordlyden af bestemmelsen, da grundbeløbet og pensionstillægget kan have forskellige opgørelsesperioder, hvormed reglen ikke kan administreres efter ordlyden.

Endvidere får reglen mindre betydning i forbindelse med nærværende lovforslag, hvorefter grundbeløbet ikke er indkomstafhængig.

Det foreslås, at § 6, stk. 1 og stk. 2, ændres således, at lovens overgangsbestemmelse ikke vedrører lovens § 1, nr. 14, 15 og 17.

Den foreslåede ændring vil medføre, at overgangsbestemmelsen ikke vil have virkning, men at ophævelsen af bestemmelserne træder i kraft tidligere.

Den foreslåede ændring vil betyde, at personer, der har ret til at få udbetalt folkepension eller førtidspension, vil få det beregnede beløb udbetalt uanset beløbets størrelse.

Der henvises til afsnit 2.2.2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 47, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven) kan Udbetaling Danmark ikke kræve tilbagebetaling efter stk.1 eller 3, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår samlet udgør mindre end 250 kr.

Af § 47, stk. 1, i boligstøtteloven fremgår, at afviger den faktiske månedlige husstandsindkomst fra den husstandsindkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen, skal for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetales. For lidt udbetalt boligstøtte efterbetales, medmindre efterbetalingen skyldes ændring af husstandssammensætningen. Ændringer i husstandsindkomsten, der på grund af beløbets størrelse ikke har medført genberegning og justering efter § 8 d eller omberegning efter §§ 44 og 46, indgår i efterreguleringen. Tilbagebetaling og efterbetaling efter 1. og 2. pkt. skal ske, uanset om boligstøttemodtageren har givet oplysning om ændringerne i husstandsindkomsten i løbet af året.

Det fremgår af § 47, stk. 3, at har ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk. 1 undladt at give meddelelse som omhandlet i §§ 43, stk. 3, og 46, stk. 1, eller har ansøgeren mod bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal det beløb, der er oppebåret med urette, tilbagebetales.

Den gældende formulering af bestemmelsen i § 47, stk. 4, i boligstøtteloven har givet anledning til tvivl om, hvorvidt bagatelgrænsen på 250 kr. også finder anvendelse ved omberegning i løbet af året eller kun gælder ved efterregulering.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark ikke kan kræve tilbagebetaling efter stk. 1 eller 3, hvis tilbagebetalingskravet ved efterregulering for et kalenderår samlet udgør mindre end 250 kr.

Forslaget vil indebære, at det i § 47, stk. 4, præciseres, at bestemmelsen omfatter tilbagebetalingskrav på baggrund af efterregulering.

Forslaget vil indebære, at bagatelgrænsen på 250 kr. ikke finder anvendelse på krav på for meget udbetalt boligstøtte, der er opstået som følge af omberegning af boligstøtte.

Forslaget vil herudover indebære, at det fastsættes, at bagatelgrænsen på 250 kr. heller ikke gælder tilbagebetalingskrav ved opgørelse af boligstøtte ved flytning, og dette indebærer en ændring af gældende praksis fastsat af Ankestyrelsen i principmeddelelse 16-21 for så vidt angår tilbagebetalingskrav. Dermed bringes praksis tilbage til før principafgørelsen.

Den foreslået ændring vil således indebære, at bagatelgrænsen på 250 kr. kun vil finde anvendelse ved efterregulering.

Til nr. 2

Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte kan Udbetaling Danmark ikke efterbetale beløb efter stk. 1, hvis den samlede efterbetaling for et kalenderår udgør mindre end 250 kr.

Den gældende formulering af bestemmelsen har givet anledning til tvivl om, hvorvidt bagatelgrænsen på 250 kr. også finder anvendelse ved omberegning i løbet af året eller kun gælder ved efterregulering.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark ikke kan efterbetale beløb efter stk. 1, hvis den samlede efterbetaling ved efterregulering for et kalenderår udgør mindre end 250 kr.

Forslaget vil indebære, at det præciseres, at § 47, stk. 4, omfatter efterbetaling på baggrund af efterregulering. Derimod kan der som følge af løbende genberegning eller omberegning af boligstøtte også opstå krav på for lidt udbetalt boligstøtte. Her gælder bagatelgrænsen på 250 kr. ikke. Forslaget vil herudover indebære, at det fastsættes, at bagatelgrænsen på 250 kr. heller ikke gælder efterbetaling ved opgørelse af boligstøtte ved flytning.

Den foreslåede ændring vil således indebære, at bagatelgrænsen på 250 kroner kun vil finde anvendelse ved efterregulering.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2023.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 1-7, 9, 11-12, 19, 21-25, 33, 35-37, 39-44 og 46-56, § 2, nr. 1-2, 4, 11, 13, 15-19 og 21-22, og § 3 har virkning fra den 1. januar 2024.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1, nr. 1-6, 9, 19, 21-23, 33, 35-37, 40, 46-52 og 55-56, finder anvendelse i forbindelse med regulering af pensionen udbetalt for kalenderåret 2023. Det foreslås endvidere, at ændringerne til § 29, stk. 1, nr. 11 og 13, i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, finder endvidere anvendelse i forbindelse med regulering af pension udbetalt for kalenderåret 2023, dog således, at der ved regulering af pension udbetalt for kalenderåret 2023 alene bortses fra positiv indtægt ved personligt arbejde.

Virkningen af de foreslåede bestemmelser vil betyde, at Udbetaling Danmark ved den årlige efterregulering af pensionen for kalenderåret 2023 skal tage højde for de foreslåede ændringer. For pensionsudbetalinger for 2024 og frem gælder de foreslåede regler i den løbende pensionsudbetaling.

Udbetaling Danmark implementerer, at ændringerne skal gælde for pensionen for 2023 ved, at folkepensionister i forbindelse med efterreguleringen får reguleret deres grundbeløb og pensionstillæg efter de foreslåede ændringer.

De foreslåede bestemmelser vil endvidere betyde, at for personer, der søger om pension efter den 1. januar 2024 med tilbagevirkende kraft til kalenderåret 2023, vil de foreslåede regler være gældende, dog således, at der kun bortses fra positiv indtægt ved personligt arbejde for både pensionisten selv og en eventuel ægtefælle eller samlever.

Det foreslås i stk. 4 at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse, der giver beskæftigelsesministeren mulighed for at fastsætte særlige regler for beregning og efterbetaling af pensionstillægget m.v. til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er folkepensionist, hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 39 b, stk. 1, i lov om social pension, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal beregne pensionstillægget for 2023 fra pensionsudbetalingens start og frem til dødsfaldet eller udløb af efterlevelsespension.

Formålet er at sikre, at den efterlevende folkepensionist skal kunne ansøge om at få efterbetalt pensionstillægget m.v. for perioden inden dødsfaldet, og således få gavn af, at de ændrede regler gælder tilbage til den 1. januar 2023.

Grundbeløbet er ikke omfattet af dette forslag. Det skyldes forudsætningen om, at Udbetaling Danmark implementerer at ændringerne efter stk. 3, skal gælde for pension udbetalt for 2023, således at folkepensionister, i forbindelse med efterreguleringen, får reguleret deres grundbeløb efter de foreslåede ændringer. Dette vil også skulle omfatte efterlevende folkepensionister, der grundet en ægtefælles eller samlevende dødsfald ikke får en efterregulering eller kun får efterreguleret en del af pensionstillægget for perioden efter omregning til enlig.

Det bemærkes, at der ikke skal kunne ansøges om en efterbetaling af den efterlevendes varmetillæg, helbredstillæg, ældrecheck og mediecheck, som udbetales på baggrund af den personlige tillægsprocent. Det skyldes at de foreslåede ændring, der skal gælde fra 1. januar 2023, ikke medfører ændringer i opgørelsen af den personlige tillægsprocent.

Der foreslås i stk. 5, en bemyndigelsesbestemmelse, der giver beskæftigelsesministeren mulighed for at fastsætte særlige regler for beregning og efterbetaling af en afdød folkepensionists grundbeløb og pensionstillæg m.v. til dødsboet efter afdøde, hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 39 b, stk. 1, i lov om social pension, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal opgøre og beregne grundbeløbet og pensionstillægget for 2023 fra pensionsudbetalingens start og frem til dødsfaldet.

Formålet er at sikre, at dødsboet efter en afdød folkepensionist skal kunne ansøge om at få efterbetalt grundbeløbet og pensionstillægget m.v., og således få gavn af at de ændrede regler, der gælder tilbage til den 1. januar 2023.

Det bemærkes, at der ikke skal kunne ansøges om en efterbetaling af den afdødes varmetillæg, helbredstillæg, ældrecheck og mediecheck som udbetales på baggrund af den personlige tillægsprocent, det skyldes at de foreslåede ændringer, der skal gælde fra den 1. januar 2023, ikke medfører ændringer i opgørelsen af den personlige tillægsprocent.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Det skyldes, at lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte ikke gælder for eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov