Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 25. april 2019
Forslag
til
Lov om ændring af lov om friskoler og
private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og
lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser
(Øgede frihedsgrader, rammer for
donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.)
§ 1
I lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1111 af 30. august 2018, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og
senest ved § 2 i lov nr. 278 af 26. marts 2019, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 5, stk. 6, 1. pkt.,
indsættes efter »hinanden«: », jf. dog 2.
pkt., § 5 b og kapitel 8 b og 8 c«.
2. I
§ 5, stk. 6, 2. pkt., udgår
»dog«.
3. I
§ 5 indsættes som stk. 12 og 13:
»Stk. 12.
Bestyrelsesmedlemmer på skoler, der er godkendt efter §
7 a, skal ved deres tiltræden underskrive en erklæring
om overholdelse af § 1, stk. 2, 2. pkt., og § 5, stk. 2,
der skal offentliggøres på skolens hjemmeside.
Stk. 13.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
indholdet af den erklæring, der er nævnt i stk.
12.«
4.
Efter § 5 a indsættes:
»§ 5 b.
Undervisningsministeren kan godkende, at en fri grundskole
(hovedskolen), der modtager statstilskud efter denne lov, uanset
§ 5, stk. 6, 1. pkt., kan oprette og drive en afdeling, hvor
indskrevne elever på afdelingen gives undervisning efter
§ 1. Hovedskolen og dens afdelinger har den samme bestyrelse,
jf. § 5, stk. 7, den samme leder, jf. § 6, stk. 1, 1.
pkt., og den samme forældrekreds, jf. § 9.
Stk. 2.
Undervisningsministerens godkendelse efter stk. 1 sker efter de
regler, der gælder for oprettelse af nye skoler. Det er
endvidere en betingelse for godkendelse efter stk. 1, at den
enkelte afdeling er beliggende i samme kommune (skolekommunen) som
hovedskolen eller i en nabokommune til hovedskolens skolekommune,
og at hovedskolen maksimalt har to afdelinger som nævnt i
stk. 1 og § 2 c i lov om private institutioner for gymnasiale
uddannelser.
Stk. 3. En
hovedskoles beslutning om at oprette en afdeling, jf. stk. 1, skal
træffes i overensstemmelse med skolens procedure for
vedtægtsændring og indarbejdes i vedtægten,
når oprettelsen er godkendt. Beslutning om nedlæggelse
af en afdeling skal træffes i overensstemmelse med skolens
procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i skolens
vedtægter.
Stk. 4. For
undervisning på en afdeling, jf. stk. 1, gælder de
samme krav som til en fri grundskole. Undervisningen i en afdeling
kan dog uanset § 2, stk. 1 og 2, begrænses til at
omfatte elever i børnehaveklassen til og med 4. klassetrin.
For en afdeling omfattet af 2. pkt. gælder:
1) For en
nyoprettet afdeling skal kravet i § 2, stk. 1, nr. 1,
være opfyldt i afdelingens tredje skoleår, og kravet i
§ 2, stk. 1, nr. 2, i afdelingens femte skoleår.
2) Uanset
elevtalskravene i § 19, stk. 1, 1. og 2. pkt., ydes tilskud i
henhold til denne lov, hvis afdelingen har mindst 20 elever.
3) Uanset
elevtalskravene i § 19, stk. 1, 4. pkt., skal en nyoprettet
afdeling i det første skoleår pr. 5. september have
mindst 9 elever og i det andet skoleår pr. 5. september have
mindst 15 elever.
Stk. 5. Eleverne
i en afdeling, jf. stk. 1, tæller ikke med ved beregningen af
klassetrinskrav som nævnt i § 2, stk. 1 og 2, for
hovedskolen eller andre afdelinger af hovedskolen.
Stk. 6. Ved
beregning af statslige tilskud efter kapitel 4 betragtes en
hovedskole og afdelinger, jf. stk. 1, som en samlet skole, jf. dog
stk. 5.
Stk. 7. Den
kommune, hvori en afdeling er beliggende, anses for afdelingens
skolekommune, jf. § 3, stk. 4, § 8, stk. 1, § 9 b,
stk. 1, § 9 g, stk. 1, § 11 b, stk. 2, nr. 2, og §
23.
§ 5 c. En fri grundskole, der
modtager statstilskud efter denne lov, kan i medfør af en
skriftlig aftale mod vederlag varetage administrative opgaver for
andre frie grundskoler omfattet af denne lov.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelserne
for skolernes varetagelse af administrative opgaver for andre frie
grundskoler, herunder om karakteren og omfanget af de
administrative opgaver.«
5. I
§ 7 a, stk. 3, ændres
»og frister herfor« til: », om frister for
indsendelse, om personlig underskrift på materialet, om
personligt fremmøde ved underskriften og afleveringen af
materialet og om offentliggørelse af visse dele af
materialet på skolens hjemmeside senest ved starten af
undervisningen.
6. I
§ 9 f indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2.
Undervisningsministeren kan som led i et tilsyn med en skole
pålægge bestyrelsesmedlemmer at underskrive en
erklæring om overholdelse af § 1, stk. 2, 2. pkt., og
§ 5, stk. 2, der skal offentliggøres på skolens
hjemmeside.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
indholdet af den erklæring, der er nævnt i stk.
2.«
7. I
§ 20 b, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »om skolernes drift i øvrigt« til:
»om skolernes drift i øvrigt og om bestyrelsens
medlemmer, jf. § 5, stk. 8 og 9,«.
8. I
§ 22, stk. 1, udgår
»fra en donator« og »på over 20.000 kr.
eksklusive moms«.
9. I
§ 22 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Skolen skal inden 30 dage efter modtagelse af en donation på
over 20.000 kr. eksklusive moms skriftligt redegøre for, om
der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse
af donationen opfylder kravene i § 1, stk. 2, 2. pkt., og
§ 5, stk. 2. Den skriftlige redegørelse underskrives af
skolens bestyrelse.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
10. I
§ 22, stk. 2, der bliver stk. 3,
indsættes efter »stk. 1«: »eller
2«.
11. I
§ 22, stk. 3, der bliver stk. 4,
ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
12. I
§ 22, stk. 4, der bliver stk. 5,
ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
13. Overskriften før § 22 a og § 22 a ophæves, og i stedet
indsættes:
»§ 22 a. Skolen må
ikke modtage donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms
fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer
fra lande uden for EU og EØS, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Skolen
må ikke indgå aftaler om leje af lokaler, bygninger
eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller
juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, jf. dog
stk. 3.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan efter ansøgning godkende, at en
skole modtager en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms
fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer
fra lande uden for EU og EØS, og at en skole indgår
aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en
offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra
lande uden for EU og EØS, hvis der efter ministerens
skøn er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved
modtagelse af en donation omfattet af stk. 1 og ved indgåelse
af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer omfattet
af stk. 2 opfylder kravene i § 1, stk. 2, og § 5, stk.
2.
Stk. 4. Skolen
skal i sin ansøgning om godkendelse efter stk. 3 skriftligt
redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for,
at skolen ved modtagelse af en donation omfattet af stk. 1 og ved
indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller
arealer omfattet af stk. 2 opfylder kravene i § 1, stk. 2, og
§ 5, stk. 2.
Stk. 5. Modtager
en skole donationer i strid med stk. 1, skal skolen returnere
donationen til donatoren inden 90 dage fra modtagelsen. Har skolen
inden 90 dage efter modtagelsen af en donation ansøgt
undervisningsministeren om godkendelse heraf, jf. stk. 3, og har
ministeren afslået ansøgningen, skal skolen returnere
donationen til donatoren inden 30 dage efter skolens modtagelse af
undervisningsministerens afslag på skolens ansøgning.
Donationer, der ikke kan returneres til donatoren inden fristerne i
1. og 2. pkt., skal overføres til en konto hos
Undervisningsministeriet inden for fristerne.
Stk. 6. En
donator, hvis donation er overført til en konto hos
Undervisningsministeriet, jf. stk. 5, kan, indtil 6 måneder
efter at donationen er overført, kræve donationen
tilbagebetalt fra Undervisningsministeriet.
Stk. 7.
Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for
fristen i stk. 6, tilfalder statskassen.«
14.
Efter § 23 indsættes i kapitel
4:
»Sociale klausuler
§ 23 a.
Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til frie
grundskoler stille vilkår, der fremmer formålet i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler).
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler
herom.«
15. I
§ 33, stk. 1, indsættes
efter »§ 20 b, stk. 2, 1. pkt.,«: »§
22, § 22 a«, og »§ 37, stk. 4-6«
ændres til: »§ 37, stk. 4 og 5«.
16. § 33,
stk. 1, affattes således:
»Bestemmelserne i §§ 5 og 7, i
kapitel 4 bortset fra § 20 b, stk. 2, 1. pkt., og §§
22 a og 23, i kapitel 5 og i kapitel 6 bortset fra § 31 og i
§ 37, stk. 4 og 5, gælder ikke for frie grundskoler, som
ikke modtager statstilskud efter denne lov.«
17. Overskriften til kapitel 8 a affattes
således:
»Kapitel 8 a
Dagtilbud,
heltidsskolefritidsordninger og klubtilbud fra 4.
klassetrin«.
18. I
§ 36 b indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3.
Frie grundskoler kan for børn fra 4. klassetrin etablere og
drive klubtilbud efter dagtilbudslovens regler. Den overordnede
ledelse af en fri grundskoles klubtilbud for børn fra 4.
klassetrin påhviler skolens bestyrelse.
Stk. 4. Skolen
indgår aftale med kommunalbestyrelserne i børnenes
bopælskommuner om tilskud til ordningen.
Forældrebetaling skal sammen med eventuelle kommunale og
private tilskud dække alle direkte driftsudgifter til
ordningen. Skolen skal føre et særskilt regnskab for
ordningen. Regnskabet skal være en del af skolens samlede
regnskab, jf. § 24.«
19. § 37,
stk. 6, ophæves.
§ 2
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. februar 2018, som
ændret ved § 7 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, § 2 i
lov nr. 1736 af 27. december 2018, lov nr. 175 af 27. februar 2019
og § 4 i lov nr. 209 af 5. marts 2019, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Skolerne skal efter deres formål og hele deres virke
forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med
frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske
dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende
friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem
kønnene.«
2.
Efter § 5 c indsættes i kapitel
2:
»§ 5 d. Ved godkendelse
af en skole til tilskud efter § 1, stk. 1, 1. pkt., med
henblik på start af undervisningen inden den 1. august 2029
skal undervisningsministeren påse, om
1) den nye
skoles formål og virke må skønnes at ville
være i overensstemmelse med § 1, stk. 5,
2) personkredsen
bag oprettelsen af den nye skole har eller har haft et virke, der
ikke er foreneligt med § 1, stk. 5, og som konkret må
skønnes at kunne få betydning for den nye skoles
opfyldelse af § 1, stk. 5,
3) der er
gennemsigtighed omkring sammensætningen af en eventuel
skolekreds el.lign. og
4) den nye skole
vil kunne opfylde kravet i § 6, stk. 1, nr. 2.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
behandling af en ansøgning om godkendelse efter stk. 1,
herunder om krav til materiale, der skal indsendes til brug for
behandlingen, om frister for indsendelse, om personlig underskrift
på materialet, om personligt fremmøde ved
underskriften og afleveringen af materialet og om
offentliggørelse af visse dele af materialet på
skolens hjemmeside senest ved starten af undervisningen.«
3. I
§ 7 indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7.
Bestyrelsesmedlemmer på skoler, der er godkendt efter §
5 d, skal ved deres tiltræden underskrive en erklæring
om overholdelse af § 1, stk. 5, og § 6, stk. 1, nr. 2,
der skal offentliggøres på skolens hjemmeside.
Stk. 8.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
indholdet af den erklæring, der er nævnt i stk.
7.«
4. I
§ 10, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»En skole, der vil lade hovedparten af skole-
og undervisningsvirksomheden overgå fra at foregå i
bygninger eller lokaler, som skolen ejer, til at foregå i
lejede bygninger eller lokaler, skal, forinden skolen indgår
endelige salgs- og lejeaftaler, senest 4 uger før skriftligt
orientere undervisningsministeren herom, herunder fremsende udkast
til de påtænkte salgs- eller lejeaftaler.«
5.
Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Skolen må
ikke modtage anonyme donationer.
Stk. 2. Skolen
skal inden 30 dage efter modtagelse af en donation på over
20.000 kr. eksklusive moms skriftligt redegøre for, om der
er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af
donationen opfylder kravene i § 1, stk. 5, og § 6, stk.
1, nr. 2. Den skriftlige redegørelse underskrives af skolens
bestyrelse.
Stk. 3. Modtager
en skole donationer i strid med stk. 1 eller 2, skal skolen
returnere donationen til donatoren inden 30 dage fra modtagelsen.
Donationer, der ikke kan returneres til donatoren inden 30 dage fra
modtagelsen, skal overføres til en konto hos
Undervisningsministeriet inden for samme frist.
Stk. 4. En
donator, hvis donation er overført til en konto hos
Undervisningsministeriet, jf. stk. 3, kan, indtil 6 måneder
efter at donationen er overført, kræve donationen
tilbagebetalt fra Undervisningsministeriet.
Stk. 5.
Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for
fristen i stk. 4, tilfalder statskassen.
§ 11 b. Skolen må ikke
modtage donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra
offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra
lande uden for EU og EØS, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Skolen
må ikke indgå aftaler om leje af lokaler, bygninger
eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller
juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, jf. dog
stk. 3.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan efter ansøgning godkende, at en
skole modtager en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms
fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer
fra lande uden for EU og EØS, og at en skole indgår
aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en
offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra
lande uden for EU og EØS, hvis der efter ministerens
skøn er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved
modtagelse af en donation omfattet af stk. 1 og ved indgåelse
af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer omfattet
af stk. 2 opfylder kravene i § 1, stk. 5, § 2, stk. 1, 1.
pkt., § 2, stk. 4, 2.-4. pkt., og § 6, stk. 1, nr. 2.
Stk. 4. Skolen
skal i sin ansøgning om godkendelse efter stk. 3 skriftligt
redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for,
at skolen ved modtagelse af en donation omfattet af stk. 1 og ved
indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller
arealer omfattet af stk. 2 opfylder kravene i § 1, stk. 5,
§ 2, stk. 1, 1. pkt., § 2, stk. 4, 2.-4. pkt., og §
6, stk. 1, nr. 2.
Stk. 5. Modtager
en skole donationer i strid med stk. 1, skal skolen returnere
donationen til donatoren inden 90 dage fra modtagelsen. Har skolen
inden 90 dage efter modtagelsen af en donation ansøgt
undervisningsministeren om godkendelse heraf, jf. stk. 3, og har
ministeren afslået ansøgningen, skal skolen returnere
donationen til donatoren inden 30 dage efter skolens modtagelse af
undervisningsministerens afslag på skolens ansøgning.
Donationer, der ikke kan returneres til donatoren inden fristerne i
1. og 2. pkt., skal overføres til en konto hos
Undervisningsministeriet inden for fristerne.
Stk. 6. En
donator, hvis donation er overført til en konto hos
Undervisningsministeriet, jf. stk. 5, kan, indtil 6 måneder
efter at donationen er overført, kræve donationen
tilbagebetalt fra Undervisningsministeriet.
Stk. 7.
Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for
fristen i stk. 6, tilfalder statskassen.«
6. I
§ 48 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
§ 5 d finder anvendelse for en skole, der inden den 1. august
2029 vil generhverve tilskudsretten, jf. stk. 1.«
7. I
§ 52 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2.
Undervisningsministeren kan som led i et tilsyn med en skole
pålægge bestyrelsesmedlemmer at underskrive en
erklæring om overholdelse af § 1, stk. 5, og § 6,
stk. 1, nr. 2, der skal offentliggøres på skolens
hjemmeside.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
indholdet af den erklæring, der er nævnt i stk.
2.«
8. I
§ 52 a, 1. pkt., indsættes
efter »skolerne«: », herunder ved
skolebesøg,«, og efter »drift i
øvrigt«: »og om bestyrelsens medlemmer, jf.
§ 7, stk. 2 og 3,«.
9. I
§ 52 a indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2.
Undervisningsministeren kan som led i et tilsyn med en skoles
overholdelse af loven beslutte, at Undervisningsministeriet
deltager som observatør ved skolens bestyrelsesmøder
og eventuelle generalforsamlinger og forældremøder.
Undervisningsministeriet kan udpege en observatør til at
deltage i de nævnte møder på ministeriets
vegne.
Stk. 3.
Videregiver undervisningsministeren til brug for udøvelsen
af tilsynet dokumenter, der ifølge lov om offentlighed i
forvaltningen eller forvaltningsloven er interne, til en udpeget
observatør, mister dokumenterne ikke som følge heraf
deres interne karakter. Dokumenter, der er udarbejdet af
observatøren og ikke afgivet til udenforstående, anses
i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven for interne dokumenter, selv om de er videregivet
fra observatøren til ministeren, hvis dette sker som led i
udøvelsen af tilsynet.«
10.
Efter § 52 b indsættes i kapitel
11:
»§ 52 c.
Undervisningsministeriet skal have et telefonnummer og en
e-postadresse, hvortil enhver kan henvende sig om mulige
lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på en
skole omfattet af denne lov. Undervisningsministeriet skal oplyse
om ordningen på en hjemmeside på internettet.
Stk. 2.
Myndigheder og personer, der modtager oplysninger efter stk. 1, og
enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, har under ansvar
efter straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn
til enhver oplysning omfattet af stk. 1, som de under deres
virksomhed får kendskab til. Straffelovens § 152 f
finder ligeledes anvendelse.
Stk. 3.
Undervisningsministeriet må ikke over for skolen eller andre
oplyse, at ministeriet har modtaget en henvendelse omfattet af stk.
1, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Den, der
har henvendt sig til Undervisningsministeriet gennem det
telefonnummer eller den e-postadresse, som er nævnt i stk. 1,
kan over for ministeriet samtykke i, at ministeriet over for skolen
eller andre oplyser, at ministeriet har modtaget henvendelsen.
Vedkommende kan samtykke i, at ministeriet over for skolen eller
andre oplyser navnet på den, der har rettet henvendelse.
Vedkommende kan helt eller delvis samtykke i, at ministeriet over
for skolen eller andre videregiver henvendelsens
indhold.«
§ 3
I lov om private institutioner for gymnasiale
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 3. juli 2017,
som ændret ved § 16 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og
§ 6 i lov nr. 1736 af 27. december 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 3, indsættes efter
nr. 1 som nyt nummer:
»2) skolen
eller kurset indgår lejemål eller andre aftaler, der
indebærer en nærliggende risiko for, at skolen eller
kurset styres af andre,«.
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
2.
Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. Skolen eller
kurset skal efter sit formål og hele sit virke forberede
eleverne eller kursisterne til at leve i et samfund som det danske
med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes eller
kursisternes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt
for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder
ligestilling mellem kønnene.
§ 1 b. Ved godkendelse efter
§ 1, stk. 1, 1. pkt., af en skole eller et kursus med henblik
på start af undervisningen inden den 1. august 2029 skal
undervisningsministeren påse, om
1) den nye
skoles eller det nye kursus' formål og virke må
skønnes at ville være i overensstemmelse med § 1
a,
2) personkredsen
bag oprettelsen af den nye skole eller det nye kursus har eller har
haft et virke, der ikke er foreneligt med § 1 a, og som
konkret må skønnes at kunne få betydning for den
nye skoles eller det nye kursus' opfyldelse af § 1 a,
3) der er
gennemsigtighed omkring sammensætningen af en eventuel
skolekreds el.lign. og
4) den nye skole
eller det nye kursus vil kunne opfylde kravet i § 2, stk. 6,
1. pkt.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
behandling af en ansøgning om godkendelse efter stk. 1,
herunder om krav til materiale, der skal indsendes til brug for
behandlingen, om frister for indsendelse, om personlig underskrift
på materialet, om personligt fremmøde ved
underskriften og afleveringen af materialet og om
offentliggørelse af visse dele af materialet på
skolens eller kursets hjemmeside senest ved starten af
undervisningen.«
3. I
§ 2, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »hinanden«: », jf. dog 2.
pkt. og § 2 c«.
4. I
§ 2, stk. 4, 2. pkt., ændres
»Dog kan skoler« til: »Skoler«, og
»give« ændres til: »kan give«.
5. I
§ 2, stk. 6, 3. pkt., ændres
«nr. 1-4« til: »nr. 1-5«.
6.
Efter § 2 b indsættes:
»§ 2 c.
Undervisningsministeren kan godkende, at en skole eller et kursus
(hovedinstitutionen), der modtager tilskud efter denne lov, uanset
§ 2, stk. 4, 1. pkt., kan oprette og drive en afdeling, hvor
indskrevne elever eller kursister gives undervisning efter lov om
de gymnasiale uddannelser. Hovedinstitutionen og afdelingerne har
den samme bestyrelse, jf. § 4, stk. 1, og den samme rektor,
jf. § 5.
Stk. 2.
Undervisningsministerens godkendelse efter stk. 1 sker efter de
regler, der gælder for oprettelse af nye skoler eller kurser.
Det er endvidere en betingelse for godkendelse efter stk. 1, at
1) den enkelte
afdeling er beliggende i samme kommune (skolekommunen) som
hovedinstitutionen eller i en nabokommune til hovedinstitutionens
skolekommune og
2)
hovedinstitutionen maksimalt har to afdelinger som nævnt i
stk. 1 og § 5 b i lov om friskoler og private grundskoler
m.v.
Stk. 3.
Hovedinstitutionens beslutning om at oprette en afdeling, jf. stk.
1, skal træffes i overensstemmelse med skolens eller kursets
procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i
vedtægten, når oprettelsen er godkendt. Beslutning om
nedlæggelse af en afdeling skal træffes i
overensstemmelse med hovedinstitutionens procedure for
vedtægtsændring og indarbejdes i skolens eller kursets
vedtægt. I tilfælde af en afdelings nedlæggelse,
hvor eleverne eller kursisterne ikke kan fortsætte deres
skolegang på hovedinstitutionen, har undervisningsministeren
ansvaret for sikring af elevernes eller kursisternes fortsatte
skolegang.
Stk. 4. For
undervisning på en afdeling, jf. stk. 1, gælder de
samme krav som til en skole eller et kursus. For en afdeling
gælder dog årselevtalskravet som nævnt i §
17, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og regler om nyoprettede skolers eller
kursers opfyldelse heraf fastsat i henhold til § 17, stk.
2.
Stk. 5. Elever
og kursister i en afdeling, jf. stk. 1, tæller ikke med ved
beregningen af årselevtallet, jf. § 17, stk. 1, nr. 1,
for hovedinstitutionen eller andre afdelinger af
hovedinstitutionen.
Stk. 6. Ved
beregning af statslige tilskud efter kapitel 3 betragtes
hovedinstitutionen og afdelinger, jf. stk. 1, som en samlet skole,
jf. dog stk. 5.«
7. I
§ 4 indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7.
Bestyrelsesmedlemmer på skoler eller kurser, der er godkendt
efter § 1 b, skal ved deres tiltræden underskrive en
erklæring om overholdelse af § 1 a og § 2, stk. 6,
1. pkt., der skal offentliggøres på skolens eller
kursets hjemmeside.
Stk. 8.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
indholdet af den erklæring, der er nævnt i stk.
7.«
8. I
§ 5, 3. pkt., ændres
»gymnasiets eller hf's fagrækk« til:
»fagrækken i uddannelsen til almen studentereksamen
eller uddannelsen til hf-eksamen«.
9. I
§ 16, stk. 3, indsættes som
2. pkt.:
»En skole eller et kursus, der vil lade
hovedparten af skole- eller kursus- og undervisningsvirksomheden
overgå fra at foregå i bygninger eller lokaler, som
skolen eller kurset ejer, til at foregå i lejede bygninger
eller lokaler, skal, forinden skolen eller kurset indgår
endelige salgs- og lejeaftaler, senest 4 uger før skriftligt
orientere undervisningsministeren herom, herunder fremsende udkast
til de påtænkte salgs- eller lejeaftaler.«
10.
Efter § 18 indsættes:
»§ 19. Skolen eller
kurset må ikke modtage anonyme donationer.
Stk. 2. Skolen
eller kurset skal inden 30 dage efter modtagelse af en donation
på over 20.000 kr. eksklusive moms skriftligt redegøre
for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller
kurset ved modtagelse af donationen opfylder kravene i § 1 a
og § 2, stk. 6, 1. pkt. Den skriftlige redegørelse
underskrives af skolens eller kursets bestyrelse.
Stk. 3. Modtager
en skole eller et kursus donationer i strid med stk. 1 eller 2,
skal skolen eller kurset returnere donationen til donatoren inden
30 dage fra modtagelsen. Donationer, der ikke kan returneres til
donatoren inden 30 dage fra modtagelsen, skal overføres til
en konto hos Undervisningsministeriet inden for samme frist.
Stk. 4. En
donator, hvis donation er overført til en konto hos
Undervisningsministeriet, jf. stk. 3, 2. pkt. kan, indtil 6
måneder efter at donationen er overført, kræve
donationen tilbagebetalt fra Undervisningsministeriet.
Stk. 5.
Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for
fristen i stk. 4, tilfalder statskassen.
§ 20. Skolen eller kurset
må ikke modtage donationer på over 20.000 kr.
eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller
juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, jf. dog
stk. 3.
Stk. 2. Skolen
eller kurset må ikke indgå aftaler om leje af lokaler,
bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller
fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og
EØS, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan efter ansøgning godkende, at en
skole eller et kursus modtager en donation på over 20.000 kr.
eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller
juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, og at en
skole eller et kursus indgår aftale om leje af lokaler,
bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller
fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og
EØS, hvis der efter ministerens skøn er
tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset ved
modtagelse af en donation omfattet af stk. 1 og ved indgåelse
af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer omfattet
af stk. 2 opfylder kravene i § 1 a og § 2, stk. 6, 1.
pkt.
Stk. 4. Skolen
eller kurset skal i sin ansøgning om godkendelse efter stk.
3 skriftligt redegøre for, om der er tilstrækkelig
sikkerhed for, at skolen eller kurset ved modtagelse af en donation
omfattet af stk. 1 og ved indgåelse af en aftale om leje af
lokaler, bygninger eller arealer omfattet af stk. 2 opfylder
kravene i § 1 a og § 2, stk. 6, 1. pkt.
Stk. 5. Modtager
en skole eller et kursus donationer i strid med stk. 1, skal skolen
returnere donationen til donatoren inden 90 dage fra modtagelsen.
Har skolen inden 90 dage efter modtagelsen af en donation
ansøgt undervisningsministeren om godkendelse heraf, jf.
stk. 3, og har ministeren afslået ansøgningen, skal
skolen returnere donationen til donatoren inden 30 dage efter
skolens modtagelse af undervisningsministerens afslag på
skolens ansøgning. Donationer, der ikke kan returneres til
donatoren inden fristerne i 1. og 2. pkt., skal overføres
til en konto hos Undervisningsministeriet inden for fristerne.
Stk. 6. En
donator, hvis donation er overført til en konto hos
Undervisningsministeriet, jf. stk. 5, kan, indtil 6 måneder
efter at donationen er overført, kræve donationen
tilbagebetalt fra Undervisningsministeriet.
Stk. 7.
Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for
fristen i stk. 6, tilfalder statskassen.«
11. I
§ 24 indsættes før
stk. 1 som nyt stykke:
»Undervisningsministeren fører tilsyn
med, at skolerne og kurserne overholder lovens bestemmelser,
herunder betingelserne for statstilskuddene.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
12. I
§ 24 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3.
Undervisningsministeren kan som led i et tilsyn med en skole eller
et kursus pålægge bestyrelsesmedlemmer at underskrive
en erklæring om overholdelse af § 1 a og § 2, stk.
6, 1. pkt., der skal offentliggøres på skolens eller
kursets hjemmeside.
Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
indholdet af den erklæring, der er nævnt i stk.
3.«
13. I
§ 25, stk. 1, ændres
»jf. § 24« til: »jf. § 24, stk. 2 og
3«.
14. I
§ 26, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »om skolernes og kursernes drift i
øvrigt« til: »om skolernes og kursernes drift i
øvrigt og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 4, stk. 3 og
4,«.
15. I
§ 26 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4.
Undervisningsministeren kan som led i et tilsyn med en skoles eller
et kursus' overholdelse af denne lov eller lov om de gymnasiale
uddannelser beslutte, at Undervisningsministeriet deltager som
observatør ved skolens eller kursets bestyrelsesmøder
og eventuelle generalforsamlinger og forældremøder.
Undervisningsministeriet kan udpege en observatør til at
deltage i de nævnte møder på ministeriets
vegne.
Stk. 5.
Videregiver undervisningsministeren til brug for udøvelsen
af tilsynet dokumenter, der ifølge lov om offentlighed i
forvaltningen eller forvaltningsloven er interne, til en udpeget
observatør, mister dokumenterne ikke som følge heraf
deres interne karakter. Dokumenter, der er udarbejdet af
observatøren og ikke afgivet til udenforstående, anses
i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven for interne dokumenter, selv om de er videregivet
fra observatøren til ministeren, hvis dette sker som led i
udøvelsen af tilsynet.«
16.
Efter § 26 indsættes:
»§ 26 a.
Undervisningsministeriet skal have et telefonnummer og en
e-postadresse, hvortil enhver kan henvende sig om mulige
lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på en
skole eller et kursus omfattet af denne lov.
Undervisningsministeriet skal oplyse om ordningen på en
hjemmeside på internettet.
Stk. 2.
Myndigheder og personer, der modtager oplysninger efter stk. 1, og
enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, har under ansvar
efter straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn
til enhver oplysning omfattet af stk. 1, som de under deres
virksomhed får kendskab til. Straffelovens § 152 f
finder ligeledes anvendelse.
Stk. 3.
Undervisningsministeriet må ikke over for skolen, kurset
eller andre oplyse, at ministeriet har modtaget en henvendelse
omfattet af stk. 1, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Den, der
har henvendt sig til Undervisningsministeriet gennem det
telefonnummer eller den e-postadresse, som er nævnt i stk. 1,
kan over for ministeriet samtykke i, at ministeriet over for
skolen, kurset eller andre oplyser, at ministeriet har modtaget
henvendelsen. Vedkommende kan samtykke i, at ministeriet over for
skolen, kurset eller andre oplyser navnet på den, der har
rettet henvendelse. Vedkommende kan helt eller delvis samtykke i,
at ministeriet over for skolen, kurset eller andre videregiver
henvendelsens indhold.«
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. august 2019.
Stk. 2. § 5, stk.
12 og 13, § 9 f, stk. 2 og 3, og § 22 i lov om friskoler
og private grundskoler m.v. som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 3, 6 og 8-12, § 5 d, § 7, stk. 7 og 8, § 10,
stk. 1, 2. pkt., § 11 a, § 48, stk. 2, § 52, stk. 2
og 3, § 52 a, stk. 2 og 3, og § 52 c i lov om efterskoler
og frie fagskoler som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2-7, 9
og 10, og § 1 b, § 4, stk. 7 og 8, § 16, stk. 3, 2.
pkt., § 19, § 24, stk. 3 og 4, § 26, stk. 4 og 5, og
§ 26 a i lov om private institutioner for gymnasiale
uddannelser som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, 7, 9, 10,
12, 15 og 16, ophæves den 31. juli 2029.
Stk. 3. § 1, nr.
16, træder i kraft den 1. august 2029.
Stk. 4. § 1 b i lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser som affattet
ved denne lovs § 3, nr. 2, og § 5 d i lov om efterskoler
og frie fagskoler som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2,
finder ikke anvendelse for private institutioner for gymnasiale
uddannelser, efterskoler eller frie fagskoler, der har indgivet
ansøgning om godkendelse inden den 1. august 2019 med
henblik på at starte skolevirksomhed senest fra starten af
skoleåret 2019/20.
Stk. 5. § 22 a,
stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., § 11
b, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler og § 20,
stk. 2, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, § 2, nr. 5, og
§ 3, nr. 10, finder ikke anvendelse for aftaler om leje af
lokaler, bygninger og arealer indgået før den 1.
august 2019.