B 34 Forslag til folketingsbeslutning om større ledelsesbeføjelser til skoleledelserne.

Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2012-13
Status: Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 29-11-2012

Fremsat den 29. november 2012 af Merete Riisager (LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Mette Bock (LA) og Anders Samuelsen (LA)

20121_b34_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 29. november 2012 af Merete Riisager (LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Mette Bock (LA) og Anders Samuelsen (LA)

Forslag til folketingsbeslutning

om større ledelsesbeføjelser til skoleledelserne

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der sikrer, at skoleledelsernes ledelsesbeføjelser styrkes, så de selv får mulighed for at forestå ansættelse og afskedigelse af folkeskolelærere udenom kommunalbestyrelsen og den kommunale forvaltning.

Bemærkninger til forslaget

Liberal Alliance ønsker, at skoleledelsens (skoleleder og skolebestyrelse) kompetence styrkes med henblik på at sammensætte det bedste lærerteam for den enkelte skole. Retten til at hyre og fyre inden for gældende lov er essentiel for at kunne bedrive kompetent ledelse og for at kunne skabe den bedst mulige skole. Skoleledelsen er ansvarlig for en skoles funktion, resultater, arbejdsmiljø og de dertilhørende værdier - og med til det hører muligheden for at bestemme, hvem der skal være en del af lærerstaben.

Det følger i dag af folkeskolelovens § 40, stk. 6, at kommunalbestyrelserne har kompetencen til at træffe beslutninger om ansættelse af ledere og lærere i folkeskolen. Af samme lovs § 44, stk. 7, følger det videre, at »skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af ledere og lærere«. Når kommunalbestyrelser i dag ansætter en folkeskolelærer, foregår det således, at en liste over ansøgere til en bestemt lærerstilling samt disses indsendte ansøgninger sendes til den eller de skoler, hvor den pågældende lærer søger om job. Efter indhentelse af en udtalelse fra skolelederen afgiver skolebestyrelsen sin udtalelse og anbefaling til kommunalbestyrelsen. Det er som opridset kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at foretage den endelige ansættelse, og den er ikke juridisk forpligtet af de udtalelser, der er indkommet.

Ofte opnås der på den enkelte skole dog enighed om, hvem af ansøgerne der skal ansættes, hvorefter skolelederen kan foretage ansættelsen. Dermed er kommunalbestyrelsen og forvaltningens indblanding ikke altid eksisterende i praksis. Men skolerne skal ikke leve på kommunalbestyrelsen og forvaltningens nåde, og kompetencen til ansættelser skal derfor formelt ligge hos skolelederen.

Afskedigelse af folkeskolelærere sker med baggrund i en række forskellige regler og love. Som det er i dag, har skolelederne i mange tilfælde kun mulighed for at indstille lærere til afskedigelse, mens den endelige beslutning træffes på rådhuset. Det skyldes, at det er den kommunale forvaltning, der afholder udgifter til lærerfyringer, og at kommunen er forpligtet til at flytte en lærer fra en opsagt stilling til en ledig stilling et andet sted. I dag er det sådan, at skolebestyrelserne ikke nødvendigvis medvirker i afskedigelsessager, men alene kan afgive en udtalelse (som i tilfældet med ansættelser). Med dette forslag skal kommunalbestyrelsen og forvaltningen derfor ikke kunne nedlægge veto, når det kommer til ansættelse/afskedigelse i den enkelte skoles lærerstab, men kun kunne sætte rammer for antallet af ansatte, således at det formelle ansvar for at hyre og fyre uddelegeres til skoleledelsen.

Skriftlig fremsættelse

Merete Riisager (LA):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om større ledelsesbeføjelser til skoleledelserne.

(Beslutningsforslag nr. B 34)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.