Agter ministeren at iværksætte en grundig undersøgelse af såvel fordele og ulemper ved den eksisterende ordning med nej tak til reklamer samt fordele og ulemper ved en eventuel ja tak ordning, således at Folketinget sikres et kvalificeret beslutningsgrundlag?
Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil »undersøge, om der kan etableres en »ja tak til reklamer«-ordning«. En sådan ordning indebærer, at forbrugerne selv vil skulle tilmelde sig, hvis de ønsker at modtage husstandsomdelte tilbudsaviser. En ændring kan få store konsekvenser for konkurrencen i detailhandlen, prisniveauet, miljøet, forbrugeradfærden, virksomhedernes kommercielle ytringsfrihed, beskæftigelsen m.v.