Agter ministeren at gøre det strafbart for kommunale embedsmænd og lokalpolitikere at negligere indberetninger om mistanke om grove overgreb mod børn, så de kommunale embedsmænd i fremtiden tager den slags indberetninger langt mere seriøst?
Ministeren kan ved selvsyn konstatere, at der lige nu florerer en række incestsager i retssystemet, herunder om en mand i Esbjerg, der hærgede i flere årtier. En mand i Rebild kommune er også under anklage for andre dybt alvorlige overgreb mod børn. Dertil kommer en række andre sager, hvor såkaldte nomadefamilier i kombination med kommuner, der enten overhører eller ignorerer alvorlige indberetninger om stærk mistanke om omsorgssvigt og seksuelt misbrug i et uskønt fællesskab, forhindrer tvangsfjernelse af børn.