Hvilke planer har ministeren om at tilpasse straffelovens § 239 om drab efter begæring til Sundhedsstyrelsens melding i 1998, hvoraf det fremgik, at "en patients tilkendegivelse forud for iværksættelse af respiratorbehandling, om at behandlingen skal ophøre på et bestemt stadium, er en udøvelse af patientens selvbestemmelsesret. En sådan tilkendegivelse skal respekteres, også selvom dette medfører dødens indtræden" og i forlængelse heraf om ministeren er bekendt med sager, hvor læger er blevet sigtet eller tiltalt for overtrædelse af § 239 for at have slukket for respiratorer?

Spørgeren er blevet bekendt med, at lægers retsstilling i forbindelse med passiv dødshjælp synes at være noget uklar. Ved afbrydelse af behandling af patienter lidende af amyotrofisk lateral sklerose, der på forhånd har tilkendegivet, at de ønsker respiratoren slukket på et specifikt tidspunkt, risikerer lægerne at blive anklaget efter straffelovens § 239 om drab efter begæring. Ifølge lektor i sundhedsret ved Københavns Universitet, Mette Hartlev, ændrer Sundhedsstyrelsens udtalelse fra 1998 om, at patientens tilkendegivelse, forud for iværksættelse af respiratorbehandling, om at behandlingen skal ophøre på et bestemt stadium skal respekteres, også selvom døden måtte indtræde i kraft heraf, fratager ikke efter Mette Hartlevs opfattelse lægerne for skyld i medfør af straffelovens § 239. Både Etisk Råd og Lægeforeningen har ønsket en klare retstilstand på området, så læger ikke risikerer at blive tiltalt for blot for at have efterkommet en uhelbredelig syg patients ønske. Spørgeren ser gerne, at ministeren tager skridt til at skabe juridisk klarhed på området og ønsker samtidig, at ministeren redegøre for, om han er bekendt med, at der er blevet rejst sigtelse eller tiltale mod læger, der har overtrådt straffelovens § 239.