Spm. nr. S 80 (omtrykt)

8) Til kulturministeren af:

Lars Barfoed (KF) (medspørger: Jørgen Arbo-Bæhr (EL) ) :

Henset til, at public service handler om at være der, hvor markedet ikke er, er det så ikke mærkeligt, at DR satser på områder som sport og unge, hvor markedet for tv i høj grad er til stede, mens der spares netop på et sted, hvor det kommercielle tv-marked aldrig vil kunne løfte opgaven?

Det næste spørgsmål er også til kulturministeren af Lars Barfoed med hr. Jørgen Arbo-Bæhr som medspørger. Værsgo.

Tak. Henset til at public service handler om at være der, hvor markedet ikke er, er det så ikke mærkeligt, at Danmarks Radio satser på områder som sport og unge, hvor markedet for tv i høj grad er til stede, mens man sparer netop på et sted, hvor det kommercielle tv-marked aldrig nogensinde vil kunne løfte opgaven?

Kulturministeren.

Jeg er mest glad, når jeg kan erklære mig enig med hr. Lars Barfoed, for vi er jo forligsbundne, og derfor er jeg ked af, at jeg bliver nødt til at præcisere i forhold til den udlægning, som hr. Lars Barfoed kommer med, om public service. Det handler ikke kun om at være der, hvor markedet ikke kan være. Det er en alt, alt for snæver definition af public service, og derfor skal man se i radio- og tv-lovgivningen, § 10, hvor der er en meget fyldig beskrivelse af, hvad public service er. Jeg er ret overbevist om, at hr. Lars Barfoed udmærket kender den.

Det handler om, at almenheden skal forsynes med et bredt udbud af programmer og tjenester, nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Jeg tror endda, at vi i den seneste medieaftale har tilføjet endnu en kategori, nemlig debat. Det handler om, at der skal tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Det handler om, at man skal være upartisk og saglig osv. Der er en lang række definitioner af, hvad der skal til, men først og fremmest er der en lang liste over forskellige typer af programmer. Derfor kan man ikke nøjes med at sige, at Danmarks Radio kun skal være der, hvor markedet ikke kan være.

Hr. Lars Barfoed.

Så vil jeg til gengæld erklære mig enig med ministeren i, at det kan man ikke nøjes med, hvis man skal definere public service. Nu er der begrænsede tekstmuligheder, når man skal formulere spørgsmål her; så må man jo sådan forenkle det lidt.

Jeg vil nu holde fast i, at det også handler om, selv om det ikke er den fulde juridiske definition, at være der, hvor markedet ikke er til stede. Det er vigtigt for os, at vi har en samfundsbærende kulturinstitution, der er til stede der, hvor de kommercielle tv-kanaler ikke er til stede, og som tilbyder befolkningen noget, uanset om der er nogle, som vil betale for, at reklamer ligger lige foran eller lige efter de udsendelser, så man kan tjene penge på det. Det er vigtigt, at vi kan formidle kultur og debat og nyheder og alt muligt andet, uden at vi skal tage hensyn til kommercielle interesser. Det er vigtigt for vores kultur og for dannelsen i vores samfund, og derfor er det, at jeg siger, at det – lad mig så sige – også handler om at være der, hvor markedet ikke er til stede.

Når man ser på Danmarks Radios prioriteringer, ser man, at det bl.a. er sport, unge, alle mulige ting, som kommercielle tv-kanaler godt kunne finde på at sende, f.eks. en konkurrence om, hvilke amatører der er bedst og måske engang kunne blive dygtige musikere. Det koster, jeg ved ikke hvor meget, men rigtig, rigtig mange penge at have f.eks. sådan en udsendelse kørende år efter år. Det gør man altså på bekostning af professionelle musikere, som i årtier til danskerne har leveret kvalificeret, professionel musik, bygget bro mellem generationer, bygget bro mellem musiktyper.

Det er en mærkelig prioritering, at lige præcis sådan noget som Underholdningsorkestret, som ingen private tv-kanaler kunne løfte, fjerner man altså, mens man bliver ved med at opprioritere det, som i virkeligheden er i konkurrence med private, kommercielle tv-kanaler, som sagtens kan løfte den del af det.

Kulturministeren.

Jeg er fuldstændig enig i, at en af de kategorier af programflader, som Danmarks Radio er forpligtet til at sende, selvfølgelig er musik. Det er jeg fuldstændig enig i. Det betyder ikke i princippet, at Danmarks Radio selv skal have de institutioner, der leverer musikken. Hvis man nu forestillede sig, at landsdelsorkestrene var lige så store som Det Kongelige Kapel, det vil sige med 125 musikere, og vi havde fem landsdelsorkestre, så kunne de måske levere rigtig meget af den musik, som Danmarks Radio kunne formidle på sine programflader.

Jeg siger bare, at det ikke er skrevet nogle steder på Mosestavlerne eller andre vigtige steder, at der skal være et bestemt antal orkestre i Danmarks Radio, for at man kan leve op til public service-kravet.

Hr. Lars Barfoed.

Nej, men der står dog i kontrakten, at der skal være et underholdningsorkester. Men lad det så lige ligge. Det vender vi jo tilbage til.

Men vi har jo skrevet f.eks. i vores medieaftale, at Danmarks Radio ikke skal konkurrere med private aktører, hvor det ikke tjener et public service-formål. Deri ligger jo, at der er noget, man skal overlade til det private marked, til de kommercielle tv-kanaler. Man skal koncentrere sig om det, som er public service. Det er derfor, jeg synes, det er en mærkelig prioritering, at man altså sparer et underholdningsorkester væk, som er i hvert fald et af de fornemste eksempler på public service og i den grad har en uvurderlig betydning for dansk musikliv. Det pakker man sammen med en enkelt beslutning på et eller andet sparemøde i ledelsen, og så opprioriterer man alt det andet. Det synes jeg er en mærkelig prioritering, og det er bare det, jeg gerne vil have ministeren til at forholde sig til.

Kulturministeren.

Det er jo Danmarks Radios opgave at levere public service til alle aldersgrupper i Danmark. Derfor er de i Danmarks Radio også nødt til at have en programflade, som kan fange alle forskellige aldersgrupper. Det, jeg foretrækker at se i fjernsynet, er ikke det, mine børnebørn foretrækker at se i fjernsynet. Derfor skal der være noget for begge grupper og for mange andre slags grupper. Derfor er det vigtigt for mig at understrege, at der skal være en mangfoldighed.

Når vi på politisk plan har sagt, at der skal gøres mere for at få fat i de unge, så må Danmarks Radio også se sig om efter, hvad der kan fange de unge ind, så de også får en nyhedsformidling, som passer til dem, så de kan blive hængende, som det hedder i fagsproget, ved tv'et og ikke forsvinder, når tv-nyhederne dukker op.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr som medspørger.

Jeg tror, at jeg vil tage fat i ministerens tidligere svar, hvor ministeren sagde, at Danmarks Radio har udvist rettidig omhu ved at nedlægge Underholdningsorkestret. Derfor vil jeg spørge: Er det rigtigt? For de siger selv, at de sparer 30 mio. kr. om året, men ikke mindst på grund af de tjenestemandsansatte koster det 50 mio. kr. plus 5 mio. kr., der bliver overført til andre orkestre. Det er 55 mio. kr. i udgift.

Så har Underholdningsorkestret mange koncerter, hvor de får billetindtægter. Alt i alt kommer det til at koste Danmarks Radio lige så mange penge som for en hel 4-årig periode at lukke Underholdningsorkestret nu, og en 4-årig periode passer jo med medieforliget. Så som udgangspunkt vil jeg spørge: Er det ikke rigtigt, at over en 4-årig periode sparer man i virkeligheden ingen penge i Danmarks Radio ved at lukke Underholdningsorkestret?

Kulturministeren.

Jeg var ikke forberedt på, at jeg skulle excellere i tal, så jeg kan ikke svare konkret på Jørgen Arbo-Bæhrs spørgsmål. Jeg må sige, at Danmarks Radio har en ledelsesopgave, og det er at disponere de midler, der er stillet til rådighed for Danmarks Radio i den næste 4-årige periode, og de må indrette den måde, de organiserer sig på, den prioritering de gør, så de kan opfylde de krav, medieaftalen pålægger dem.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Mit udgangspunkt er et svar, som ministeren selv har givet hr. Anders Samuelsen.

Når ministeren nu snakker om landsdelsorkestre, vil jeg spørge, om de kan opfylde det, som Underholdningsorkestret opfylder i dag? Underholdningsorkestret spiller jo til alle film og mange serier – bare til »1864« er ni tiendedele af musikken spillet af Underholdningsorkestret. Og vil Danmarks Radio tage hånd om landsdelsscenerne? De er jo selvstændige, så Danmarks Radio kan som udgangspunkt ikke gå ud fra, at landsdelsscener kan spille musik for dem.

Kulturministeren.

I en del af det nye i den medieaftale, vi indgik lige før sommerferien, fremgår det, at vi pålægger Danmarks Radio at prioritere regionerne. Derfor siger vi – endda helt udtrykkeligt – i aftalen, at Danmarks Radio ikke må spare på P4-stationerne rundt om i landet, fordi vi vil styrke det regionale udbud. Vi har også et andet sted i medieaftalen bedt om, at der skal være mere kultur fra regionerne rundtomkring i Danmark på Danmarks Radios programflade. Det vil sige, at Danmarks Radio skal ud og have fat i kulturlivet. Deri indgår landsdelsorkestrene. Det kan jo hverken erstatte Underholdningsorkestret eller Danmarks Radios symfoniorkester, men det kan bidrage til at formidle den kultur, der foregår ude i landet, til hele landet.

Så er det hr. Lars Barfoed for afslutning.

Jeg må bare afslutningsvis sige, at vi jo ikke er færdige med at diskutere det her. Vi skal også diskutere public service-kontrakt.

Jeg er om nogen – som jeg også sagde før – tilhænger af, at vi har et stærkt Danmarks Radio, og at vi har en stærk kulturinstitution som Danmarks Radio, der kan formidle det, som det kommercielle marked ikke kan. Selv om det ikke er hele definitionen på public service, er det for mig en vigtig del af forståelsen af det.

Jeg mener, at hvis beslutningen står ved magt, er det en kulturpolitisk skandale. Jeg mener, det er udtryk for et Danmarks Radio, der så fuldstændig svigter sin rolle og ikke forstår sin betydning i det her samfund, når man træffer den slags beslutninger. Jeg mener, at man undergraver sin egen betydning og eksistens i det her samfund, hvis man begynder mere og mere at drive virksomhed, som om man var en kommerciel tv-kanal, som bare er interesseret i at kapre så mange seere som muligt og ikke forstår, hvad meningen med at have en public service-kanal egentlig er. Jeg synes, det er dybt foruroligende, at det forholder sig på den måde, og det vil jeg da gerne høre ministerens kommentar til.

Så er det ministeren.

Nu syntes jeg, vi havde holdt debatten i et rimeligt toneleje.

Jeg vil gerne sige til hr. Lars Barfoed, at jeg er fundamentalt uenig i, at Danmarks Radios troværdighed som public service-station afhænger af, om Danmarks Radios Underholdningsorkester er der eller ikke er der. Jeg sætter selv rigtig, rigtig stor pris på Underholdningsorkestret, og det er der rigtig mange mennesker, der gør. Men der er mange andre musikgrene, der slet ikke har den mulighed – f.eks. folkemusik, som jeg også sætter meget stor pris på. Den har jo ikke samme bevågenhed i Danmarks Radio. Skal vi gå rundt og finde alle mulige kulturområder, som ikke har den samme position i Danmarks Radio, som orkester- og musiklivet har, og sige, at så opfylder Danmarks Radio ikke sine forpligtelser?

Folkemusikken er en kæmpestor folkelig tradition. Fanø har et fantastisk program og kan en hel masse, som vi kunne have glæde af i hele Danmark. Det burde vi eksportere til København, til Danmarks Radio, for at Danmarks Radio kunne opfylde sin public service. Men det er jo ikke sådan, vi tænker til daglig.

Så er vi færdige med det her spørgsmål. Jeg vil sige tak til kulturministeren, som også har svaret på de spørgsmål, der er kommet i dag, og til hr. Lars Barfoed, som har fået svar på de to spørgsmål, han har stillet.

Vi går videre til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, hvor der er stillet spørgsmål af Flemming Damgaard Larsen fra Venstre.