L 132 Forslag til lov om dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Kuwait.

Af: Skatteminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 09-02-2011
1. behandlet / henvist til udvalg 01-03-2011
Betænkning afgivet 06-04-2011
2. behandlet/direkte til 3. behandling 12-04-2011
3. behandlet, vedtaget 26-04-2011
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Loven betyder, at man har fået Folketingets samtykke til, at regeringen tiltræder en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Kuwait.

Efter overenskomsten kan renter kun beskattes i modtagerens bopælsstat. Royalties kan beskattes i kildestaten med 10 pct., hvis modtageren er hjemmehørende i den anden stat.

Kuwait har dog regler om skattefritagelse i vidt omfang. Det er derfor aftalt, at Danmark alligevel kan opkræve en skat på 15 pct. af udbytter fra danske datterselskaber til kuwaitiske moderselskaber, hvis den kuwaitiske skat af disse udbytter er under 15 pct.

Offentlige ydelser (herunder sociale pensioner) kan beskattes i kildestaten. Det samme gælder for private pensioner, hvis kildestaten har givet fradrag for indbetalingerne.

Dobbeltbeskatning ophæves ved creditmetoden, så Danmark som bopælsstat nedsætter sin skat af indkomst fra Kuwait med den skat, der er betalt i Kuwait af denne indkomst. Nedsættelsen kan dog højst udgøre et beløb svarende til den danske skat, der falder på den kuwaitiske indkomst.
Afstemning:
Vedtaget 113 stemmer for forslaget (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA, UFG) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget