L 33 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove.

(Leveringsrettigheder for sukkerroer og genetablering af overgangsregel).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 04-10-2006
1. behandlet / henvist til udvalg 03-11-2006
Betænkning afgivet 22-11-2006
Ændringsforslag uden for betænkning afgivet 24-11-2006
2. behandlet/direkte til 3. behandling 28-11-2006
3. behandlet, vedtaget 14-12-2006
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Formålet med loven er at ændre skattereglerne om sukkerroekvoter, så de bliver som de regler, der gælder for betalingsrettigheder (ret til landbrugsstøtte) og mælkekvoter.
Disse regler er notificeret over for Europa-Kommissionen. Den har godkendt dem under forudsætning af, at sukkerroekvoter snarest bliver behandlet efter samme regler. Derfor skal reglerne om sukkerroekvoter have virkning fra den 4. oktober 2006, hvor lovforslaget fremsattes.
Efter loven skal udgifter til køb og indtægter fra salg af sukkerroekvoter gå ind på en fælles saldo for betalingsrettigheder, mælkekvoter og sukkerroekvoter.
Det anslås, at loven vil medføre en provenugevinst på ca. 5 mio. kr. om året i de to første år. For årene herefter skønnes loven ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
Endvidere genindføres personers mulighed for at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum for visse investeringsforeningsbeviser med virkning fra den 1. januar 2006. Denne del af loven har ingen sammenhæng med reglerne om sukkerroekvoter.
Afstemning:
Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 110 stemmer.