Åbent samråd om afgørelse af sager vedrørende humanitært ophold for børnefamilier.
Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Mødedato: 20-05-2014
Starttidspunkt: 16.30
Sluttidspunkt: 18.00
Lokale: 2-080
Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik har kaldt justitsminister Karen Hækkerup i samråd om afgørelse af sager vedrørende humanitært ophold til børnefamilier i perioden 1. august 2010 frem til 20. november 2013, hvor der skete en praksisændring i Justitsministeriet. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 20. maj 2014. Samrådet starter når behandlingen af div. lovforslag i folketingssalen er færdigbehandlet, dvs. 5 min. efter 1. beh. af L 186, dog tidligst kl. 16.30 i lokale 2-080.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for:

- hvorvidt ministeren vil tage initiativ til en grundig undersøgelse af, hvorvidt og hvordan en vurdering af barnets tarv har indgået i Justitsministeriets afgørelser af sager vedrørende tildeling, inddragelse og forlængelse af humanitær opholdstilladelse til børnefamilier i perioden fra 1. august 2010, da lov nr. 572 af 31. maj 2010 trådte i kraft, og frem til den 20. november 2013, hvor der skete en praksisændring i Justitsministeriet.

- Herunder bedes ministeren redegøre for, hvad ministeren vil gøre for at rette op på eventuel forskelsbehandling af børnefamilier, hvis sager om forlængelse af humanitært ophold er behandlet før og efter november 2013.

Samrådsspørgsmål X er stillet efter ønske fra medlemmer af udvalget Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

Tilmelding til samrådet er nødvendig. Se kontaktinformation i boksen til højre på siden.

Kontakt
Udvalgssekretær
Cecilie Rahbek
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Cecilie Thorud
3337
Send e-mail