Åbent samråd om restancerne og SKATs inddrivelse
Udvalg: Skatteudvalget
Mødedato: 28-02-2013
Starttidspunkt: 10.30
Sluttidspunkt: 10.30
Lokale: 2-080
Folketingets Skatteudvalg har kaldt skatteminister Holger K. Nielsen i samråd om restancerne og SKATs måltal herfor på baggrund af Statsrevisorernes nylige kritik. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 28. februar 2013, 5 min. efter at det forudgående samråd om alm. del – samrådsspørgsmål Y og Z er afsluttet. Samrådet holdes i værelse 2-080.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvilke initiativer skatteministeren vil tage på baggrund af Statsrevisorernes bemærkninger af 13. december 2012 til opfølgning på beretningssagen 13/2009 om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Ministeren er specifikt bedt om at redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at få nedbragt restancerne, og hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at SKATs nye måltal for restanceinddrivelsen bliver retvisende og informative.

Samrådsspørgsmålene er stillet af udvalget.

Finansudvalget er inviteret til at deltage.

Tilmelding til samrådet er nødvendig. Se kontaktinformation i boksen til højre på siden.

Kontakt
Udvalgssekretær
Thea Halse
3337 3194
Send e-mail
Udvalgssekretær
Neel Christina Grønlund
3337 5556
Send e-mail
Udvalgsassistent
Jette Marlene Hansen
3337 5532
Send e-mail