Skatteudvalget (SAU) alm. del spørgsmål

Din søgning gav 405 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Status Dato

SAU Alm.del Spørgsmål 141

Den nye lovgivning om banko rammer mindre foreninger, der typisk opererer med et-hvil-i-sig-selv-princip – er det hensigten med lovgivningen at lukke disse foreninger, eller kan ministeren anvise en vej, hvorpå aktiviteten kan fortsætte indenfor lovgivningen?

Endeligt besvaret

09-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 140

Vil ministeren oplyse om en løsning kunne være, at bankoforeninger med en mindre omsætning kunne få lov til at betale en procentdel, endda en højre andel end de 15 pct., men af overskuddet?

Endeligt besvaret

09-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 139

Hvis en mindre forening ikke kan opfylde kravet om at betale de 15 pct. af omsætningen, der følger af de nye regler om banko, f.eks. pga. svigtende tilslutning, skal en bestyrelse i en forening så personligt dække det manglende beløb? Og vil en forening, der f.eks. i år 1 ikke kan indbetale 15 pct. af omsætningen stadigvæk kunne forvente at opnå tilladelse fra Spillemyndigheden til år 2?

Endeligt besvaret

09-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 138

I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvordan/hvorfor man er havnet på 15 pct. af omsætningen og ikke 15 pct. af overskuddet?

Endeligt besvaret

09-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 137

Det hedder i den nye lov om banko, at 15 pct. af omsætningen skal gå til almennyttige formål. Hvad nu hvis, som i eksemplet fra Vestermarie Aktivitetsforening, at der ikke er plads i økonomien til det? Der henvises til artiklen ”Nye regler truer banko i Vestermarie på eksistensen”, TV2 Bornholm (tv2bornholm.dk), den 19. december 2024.

Endeligt besvaret

09-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 136

Højesterets afgørelse i SKM 2024.344.HR må anses som et foreløbigt punktum i et forløb, der startede med Landsskatterettens kendelse i SKM 2008.876.LSR; et forløb der altså har taget 16 år. Hvordan vil ministeren sikre, at Skattestyrelsen ikke på ny etablerer en praksis, som vil koste mange skattesager og tage lang tid igennem domstolssystemet med bekymringer og ressourceforbrug hos skatteyderne?

Endeligt besvaret

08-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 135

Advokat Michael Serup, der førte skatteyders sag for Højesteret jf. SKM 2024.344.HR, har i SR-SKAT 03 2024, ”Kursfastsættelse af udskudt skat ved succession”, beskrevet sagen og det for Højesteret gennemførte syn og skøn. Ud fra advokat Michael Serups artikel fremstår det sådan, at Skattestyrelsen i sit udkast til styresignal forbigår væsentlige elementer i den skønsrapport, som dannede grundlag for, at Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle for Højesteret. Det fremgår således af skønsrapporten i sagen, at uafhængige parter ikke vil forhandle sig frem til én bestemt ”nutidsværdi”, og at de derfor heller ikke vil forhandle en ”fordeling” af en kursnedskrivning. Det fremgår endvidere af skønsrapporten, at ”... køber [vil] kunne forhandle sig til en kursansættelse af skatteforpligtelsen tæt på kurs 100, og dermed opnå den væsentligste del af successionsfordelen.” Ligeledes fremgår det, at blot ”skatteforpligtelsen ansættes til en kurs lavere end kurs 100 er det for sælger en fordel at gøre brug af succession.” Når der således ikke findes en markedsmæssig målestok for disse elementer, hvorfor og hvordan kan/skal Skattestyrelsen så foretage ligningsmæssig censur af, om parterne i en successionsoverdragelse har anvendt en ”realistisk udskydelseshorisont”, og om de har foretaget en markedsmæssig ”fordeling” af en kursnedskrivning? Hvordan sikres det, at Skattestyrelsen rent faktisk løfter sin bevisbyrde i hvert enkelt tilfælde, så der ikke sker beskatning af ikke-eksisterende gaver, og at skatteyderne ikke i praksis pålægges en omvendt bevisbyrde?

Endeligt besvaret

08-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 134

Skattestyrelsen har udsendt udkast til styresignal vedrørende konsekvenserne af Højesterets dom i SKM 2024.344.HR. I sagen tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle vedrørende kursfastsættelsen af udskudt skat ved skattemæssig succession. I udkastet til styresignal lægger Skattestyrelsen op til, at man har fri ret til at tilsidesætte parternes kursfastsættelse og gennemføre gavebeskatning, hvis ”nutidsværdien” af skatteforpligtelsen ikke anses at være opgjort med en ”realistisk udskydelseshorisont”, eller hvis den konkrete fordeling af kursnedskrivningen af skatteforpligtelsen ikke kan anses som udslag af en forhandling mellem parterne. Skattestyrelsen forbigår i udkastet, at der kun kan ske gavebeskatning, hvis en given kursfastsættelse konkret kan anses som en gave, og at dette, også efter Højesterets dom, må forudsætte, at parternes kursfastsættelse afviger åbenbart fra den kursfastsættelse, som uafhængige parter må antages at ville have aftalt. Vil skatteministeren bekræfte, at det i hver enkelt sag påhviler Skattestyrelsen at godtgøre, at en aftalt kursfastsættelse er udtryk for en gave, og at parterne således ikke kan pålægges en omvendt bevisbyrde?

Endeligt besvaret

08-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 133

I forlængelse heraf: Hvor meget kan det generelle ”forsigtighedsnedslag” i vurderingen af erhvervsejendomme hæves (fra de nuværende 20 pct.), såfremt merprovenuet fra at fjerne skaleringsfaktoren for butik og kontor anvendes isoleret hertil?

Endeligt besvaret

07-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 132

Hvad forventer ministeren, at provenueffekten vil være, såfremt Folketinget følger anbefalingen fra arbejdsgruppen om vurdering af erhvervsgrunde om at fjerne skaleringsfaktoren for butik og kontor?

Endeligt besvaret

07-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 131

Vil ministeren angive hvor stor en andel af den godtgjorte elafgift for processtrøm, som ministeren vurderer, er kommet forbrugerne til gode?

Endeligt besvaret

07-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 130

Vil ministeren angive de 10 virksomheder, som har modtaget den største godtgørelse for processtrøm for elbiler årligt i perioden 2018-2024, samt hvilket beløb de respektive virksomheder har modtaget?

Endeligt besvaret

07-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 129

Vil ministeren opgøre, hvor mange penge der er brugt årligt i perioden 2018-2024 på godtgørelse af elafgift for processtrøm for elbiler?

Endeligt besvaret

07-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 128

Vil ministeren kommentere artiklen ”Ni år efter Panama Papers: Straffesager på stribe er lagt ned”, bragt i Berlingske den 6. januar 2025, herunder give en status over forløbet med Panama Papers samt - evt. med bidrag fra justitsministeren - redegøre for, hvorfor ingen sag om skatteunddragelse er ført til rejsning af en straffesag? I den forbindelse bedes kommenteret om forløbet kan skyldes uklar lovgivning.

Endeligt besvaret

06-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 127

Vil ministeren redegøre for, hvilke afgifter en elbilejer betaler for el i hjemmet til elbilen og hvilke de får refunderet for henholdsvis et firma som Clever og OK eller et firma som f.eks. Åbenlyst?

Endeligt besvaret

06-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 126

Er det ministerens vurdering, at walkie-talkie banko (banko vha. radiokommunikation) ville kunne drive banko forening under § 18 i spilleloven? Der henvises til artiklen ”Ny lov lukker helt særlig bankoklub”, TV2 Fyn (tv2fyn.dk), den 15. december 2024.

Endeligt besvaret

20-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 125

Vil ministeren desuden bekræfte, at den effektive marginalskat for de berørte personer med top-topskattens indførelse vil overstige 70 pct., samt at den vil være højere for selskaber i den finansielle sektor, der betaler højere selskabsskat?

Endeligt besvaret

20-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 124

Vil ministeren oplyse den provenumæssige konsekvens af at fjerne loftet over virksomheders fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter over 8,3 mio. kr. (2025-niveau) i forbindelse med top-topskattens indførelse fra 2026? Ministeren bedes oplyse provenutab før og efter dynamiske effekter samt den samfundsøkonomiske virkning.

Endeligt besvaret

20-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 123

Vil ministeren overveje at foreslå en ændring eller undtagelse i loven, der tillader alternative former for bankospil, som walkie-talkie-banko, for at bevare de sociale og kulturelle værdier, der er knyttet til sådanne arrangementer? Der henvises til artiklen ”Ny lov lukker helt særlig bankoklub”, TV2 Fyn (tv2fyn.dk), den 15. december 2024.

Endeligt besvaret

19-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 122

Er der blevet foretaget en konsekvensanalyse af, hvordan lovens krav om fysisk tilstedeværelse påvirker fællesskaber som Hesselager og omegns privatradioklub, hvor flere medlemmer har psykiske eller fysiske udfordringer, der gør fysisk fremmøde umuligt? Der henvises til artiklen ”Ny lov lukker helt særlig bankoklub”, TV2 Fyn (tv2fyn.dk), den 15. december 2024.

Endeligt besvaret

19-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 121

Var ministeren opmærksom på, at den nye lovs krav om fysisk tilstedeværelse forhindrer fjernbanko, som f.eks. walkie-talkie-banko, der har fungeret siden 1979 og er en vigtig del af fællesskabet for medlemmer med begrænsede fysiske muligheder? Kan ministeren forklare, hvorfor fysisk tilstedeværelse blev vurderet som nødvendigt i denne kontekst? Der henvises til artiklen ”Ny lov lukker helt særlig bankoklub”, TV2 Fyn (tv2fyn.dk), den 15. december 2024.

Endeligt besvaret

19-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 120

Er ministeren enig i, at de investeringer i CO2-reduktion, som fiskerierhvervet allerede har gennemført siden 1990, skal godskrives erhvervets CO2-afgift, således at 70 pct. reduktionsmålsætningen opfyldes, men ikke overopfyldes?

Endeligt besvaret

19-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 119

Vil ministeren besvare SAU alm. del - spørgsmål 13 af 10. oktober 2024 i fortrolig form?

Endeligt besvaret

19-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 118

Vil ministeren redegøre for, om et forsyningsselskab lovligt kan opkræve moms for afhentning af dagrenovation? Det ønskes herunder oplyst, om der er forskel på forsyningsselskabets konstruktion i relation til, om det skal eller må opkræve moms for afhentning af dagrenovation, for eksempel om der er tale om et offentligretligt selskab eller ej. Det ønskes desuden oplyst, hvem der i givet fald skal foretage den konkrete vurdering af, om et forsyningsselskab er offentligretligt eller ej.

Endeligt besvaret

19-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 117

Vil ministeren kommentere Dansk Industris opdaterede katalog med forslag til et enklere skattesystem, ”60+ skridt mod et simplere skattesystem”, DI.dk?

Endeligt besvaret

19-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 116

Med L 183 (2023-24) blev der indført en CO2-afgift på fiskeri. Af Skatteministeriets publikation ”Afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet Delanalyse 3” fra 2018 fremgår det, at en CO2-afgift på fiskeri: ”…vil også føre til landing af færre fisk i Danmark, da der er stor sammenhæng mellem, hvor fiskere tanker, og hvor de lander deres fangst. Dette må forventes at få erhvervsøkonomiske konsekvenser, også for andre end de, som påvirkes direkte. Færre landinger af fisk i Danmark vil fx alt andet lige have negative konsekvenser for de danske havne og de tilknyttede industrier mv.” Vil ministeren redegøre for, hvorledes dette forhold påvirker provenuet efter adfærd og tilbageløb fra en CO2-afgift på fiskeri, samt hvorledes forholdet indgår i beregningen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser af en CO2-afgift på fiskeri?

Endeligt besvaret

18-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 115

Vil ministeren kommentere artiklen ”Ny lov lukker helt særlig bankoklub”, TV2 Fyn (tv2fyn.dk), den 15. december 2024, og herunder oplyse, om afholdelse af walkie-talkie-banko på en eller anden måde kan falde ind under de nye regler?

Endeligt besvaret

17-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 114

Kan ministeren bekræfte, at der med et selskabsskattesystem som det estiske bl.a. sikres en ligestilling mellem egen- og fremmedkapitalfinansiering af virksomheder?

Endeligt besvaret

17-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 113

Vil ministeren redegøre for, hvilke særregler og værnsregler der vil være overflødige, hvis man indfører et selskabsskattesystem, som minder om Estlands?

Endeligt besvaret

17-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 112

I forlængelse af forrige spørgsmål bedes ministeren svare på, hvad svaret vil være, hvis man indfører det estiske selskabskattesystem – men indfører en årlig beskatning på 2 pct. af det opsparede overskud i virksomheden?

Endeligt besvaret

17-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 111

Vil ministeren redegøre for, hvad konsekvenserne vil være, hvis Danmark ændrer sit selskabsskattesystem, så det ligner det estiske – hvor skatten først bliver betalt i forbindelse med udlodninger/udbytteudbetalinger? I konsekvensopgørelsen bedes både de provenumæssige, arbejdsudbudsmæssige og produktivitetsmæssige/BNP oplyses.

Endeligt besvaret

17-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 110

Kan ministeren bekræfte, at Gældsstyrelsen i deres betalingsevnevurdering ikke accepterer, at pensionister har udgifter til bil, selvom de bor i landområder med dårlige transportforbindelser med bus/tog til indkøbsmuligheder?

Endeligt besvaret

10-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 109

Kan ministeren bekræfte, at Gældsstyrelsen i forbindelse med offentlig gæld i deres betalingsevneberegning accepterer biludgifter for borgere, der anvender en bil at transportere sig til et job, der ligger med stor afstand mellem hjemmet og jobbet?

Endeligt besvaret

10-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 108

Vil ministeren redegøre for, om Gældstyrelsen anvender den dokumentation, der bliver fremsendt af den gældsramte borger om ændrede indtægter umiddelbart efter, at styrelsen bliver gjort bekendt med en ny indtægtssituation? En indtægtssituation der ændrer sig fra en høj løn til dagpenge, der er mindre end halvdelen af lønnen forrige måned. Ifølge kilder vil Gældsstyrelsen ikke anerkende dokumentation fra kommune eller A-kasse for skiftet fra lønindtægt til dagpenge, men vil vente 1 måned og 11 dage, indtil at de kan se oplysningerne om ændringer i indtægter i systemerne. Der er risiko for yderligere gældsstiftelse i den måned, hvor der er stærkt forhøjede trækprocenter på en dagpengeindtægt. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, om det ikke er i strid med det forvaltningsrettens officialprincip. Især i en sag, hvor det er afgørelser, der er indgribende i borgeres daglige velfærd.

Endeligt besvaret

09-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 107

I SAU alm. del - endeligt svar på spørgsmål 214, folketingsåret 2023-24, fremgår det, at salg af nye bygninger kan være momsfritaget, hvis bygningen af sælger er opført til og udelukkende anvendt som led i momsfritaget udlejningsaktivitet. Vil ministeren redegøre for det statslige provenu ved at ophæve momsfritagelsen knyttet til salgsbeløbet ved salg af disse nye udlejningsejendomme?

Endeligt besvaret

09-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 106

Vil ministeren redegøre for, om boligejere, der har ejet en ejendom i årene 2011 til 2020, modtager meddelelse om for meget betalt boligskat, hvis ejendommen i perioden har været ejet af flere ejere, og hvor én af ejerne ikke længere er mulig at identificere i it-systemet? Det bedes tillige oplyst, hvor mange sådanne tilfælde der kan være tale om.

Endeligt besvaret

09-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 105

Vil ministeren redegøre for, om boligejere, der har solgt deres ejendom i årene 2011 til 2020, og derfor ikke længere modtager en ejendomsvurdering, modtager meddelelse om, at de har ret til at få for meget betalt boligskat retur, hvis de er omfattet af tilbagebetalingsordningen? Det bedes tillige oplyst, hvor mange sådanne tilfælde der kan være tale om.

Endeligt besvaret

09-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 104

Vil ministeren redegøre for, hvor mange sager der er afgjort efter ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 3, der hjemler mulighed for, at Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om, at tilbagebetalingsordningen ikke kan anvendes, når skiftende skatteministre har garanteret, at for meget boligskat vil blive betalt tilbage – krone for krone? Der henvises til tv-klip med skatteministeren i ”Boligejere loves milliarder, men nyt it-system fejler: Tusinder kan være ramt”, DR.dk, den 5. december 2024. Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage før afholdelse af samråd om SAU alm. del - samrådsspørgsmål E.

Endeligt besvaret

05-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 103

Vil ministeren redegøre for, hvor mange forgæves telefonopkald, der har været til Vurderingsstyrelsen, siden Vurderingsstyrensen i slutningen af november 2024 udsendte meddelelse til omkring 720.000 boligejere om, at de automatisk står til at få et tillægslån efter indefrysningsordningen?

Endeligt besvaret

05-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 102

Vil ministeren redegøre for, hvorfor skønnet for hvor meget betalt boligskat, der skal betales tilbage til boligejerne, har ændret sig fra 14 mia. kr. i 2019 oplyst af daværende skatteminister Morten Bødskov, til nu at være nedjusteret til 9,3 mia. kr.? Der henvises til tv-klip med skatteministeren i artiklen ”Boligejere loves milliarder, men nyt it-system fejler: Tusinder kan være ramt”, DR.dk, den 5. december 2024 samt pressemeddelelse fra Vurderingsstyrelsen af 4. december 2024 ”7 milliarder på vej tilbage til boligejerne”.

Endeligt besvaret

05-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 101

Vil ministeren redegøre for, om der skal betales ejendomsskatter af udstykkede byggegrunde, der endnu ikke er solgte, eller om der eksisterer en mulighed for, at beskatningspligten kan udskydes, til grunden(e) er solgt(e), samt oplyse om reglerne er ens, uanset om der er tale om private eller offentligt ejede grunde?

Endeligt besvaret

05-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 100

Vil ministeren oplyse den gennemsnitlige værdi for kuratoromsætning af insolvenssager i 2021, 2022 og 2023, der er tilfaldet hhv. Kammeradvokaten og andre advokathuse i en samlet gruppe?

Endeligt besvaret

04-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 99

Vil ministeren redegøre for, om der er en sammenhæng mellem Kammeradvokatens vurdering af, om en insolvenssag er kompliceret, og at sagen efterfølgende tilfalder Kammeradvokaten?

Endeligt besvaret

04-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 98

Kan ministeren bekræfte, at Kammeradvokaten indgår i vurderingen af hhv. kompleksiteten i insolvenssager og vurderingen af, hvem der skal løse sagerne, før disse sendes i udbud?

Endeligt besvaret

04-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 97

Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at Kammeradvokaten modtager så stor en andel af insolvenssagerne fra Skatteforvaltningen henset til, at statens indkøb af rådgivningsydelser i insolvenssager ikke er dækket af Kammeradvokatordningen?

Endeligt besvaret

04-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 96

Vil ministeren skematisk for årene 2021, 2022 og 2023 opliste sagsantal for indkøbt hhv. skattemæssig rådgivning og insolvensrådgivning købt hos Kammeradvokaten i relation til insolvenssager, før disse er blevet udbudt?

Endeligt besvaret

04-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 95

Vil ministeren redegøre for, om Kammeradvokaten leverer skattemæssig rådgivning eller insolvensrådgivning til Skatteforvaltningen om insolvenssager, før insolvenssagerne udbydes?

Endeligt besvaret

04-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 94

Vil ministeren uddybe, hvordan samarbejdet mellem Kammeradvokaten og Skatteforvaltningen fungerer i perioden op til en insolvenssag, og hvilken specifik værdi Kammeradvokaten tilfører i denne fase?

Endeligt besvaret

04-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 93

Vil ministeren oplyse, hvordan såkaldte ”gas fees” ved overførsel af krypto-aktiver mellem egne wallets indgår i opgørelsen af gevinst og tab?

Endeligt besvaret

03-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 92

Vil ministeren oplyse, under hvilke omstændigheder Skattestyrelsen i forbindelse med skattesager opgør ”negative” krypto-beholdninger?

Endeligt besvaret

03-12-2024
(2024-25)

Din søgning gav 405 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200