Åbent samråd om jordforurening
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Mødedato: 24-01-2019
Starttidspunkt: 10.30
Sluttidspunkt: 11.45
Lokale: 2-133
Miljø- og Fødevareudvalget har kaldt miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i samråd om forskellige problemstillinger i forhold til jordforureninger, herunder samspillet med kloakering og drikkevandsforsyningen samt betydningen af regeringens udspil om at nedlægge regionerne. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 24. januar 2019, kl. 10.30-11.45 i vær. 1-133 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren oplyse, hvilke pligter og muligheder vandselskaberne har for at forhindre, at jordforureninger trænger ind i kloakrør og drikkevandsforsyning. Ligeledes skal ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at kommuner og vandselskaber aktivt bidrager til indsatsen for at eliminere de såkaldte generationsforureninger - f.eks. i kloak- og vandforsyningen i Grindsted og Thyborøn - og jordforureninger generelt. Samtidig skal ministeren forklare, hvad regeringen agter at gøre for at forhindre, at jordforurening med stoffer med sundhedsfarlige egenskaber trænger ind i kloakrør eller drikkevandsledninger. Endelig er ministeren blevet bedt om at forholde sig til, at der i seks ud af ti stikprøver fra Grindsteds kloaksystemer er fundet kræftfremkaldende stoffer, som overskrider Miljøstyrelsens afdampningskriterium.

På baggrund af regeringsudspillet om nedlæggelse af regionerne skal ministeren ligeledes redegøre overfor udvalget, hvad regeringens risikoanalyser m.v. viser om konsekvenserne af tabet af regionernes viden og kompetencer, hvis staten overtager jordforureningsområdet, hvordan vil regeringen i givet fald modvirke negative konsekvenser, og hvad regeringen vil gøre for at forhindre, at oprydningen af generationsforureningerne udskydes endnu mere, hvis staten overtager kompetencen uden at tilføre området nye midler.

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S) og Pia Olsen Dyhr (SF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Camilla Brask Lentz
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Anna Steen Tvergaard
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Tommy Jørgensen
3337 5534
Send e-mail