Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1997945_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 279 (MOF alm. del) stillet den 28.
november efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF) og Christian Rabjerg Madsen (S)
Spørgsmål nr. 279
”Hvad
kan ministeren oplyse om reglerne for placering af kloakledninger i forurenet jord? Hvor
mange km kloak er i dag placeret i forurenet jord i Danmark?”
Svar
Placering af offentlige kloakledninger sker primært i vejnettet.
Hvis der skal iværksættes anlægsarbejder på et privat areal, der er kortlagt som forurenet efter
jordforureningsloven, skal der som oftest meddeles en tilladelse efter jordforureningslovens § 8.
Hensigten med at give en § 8-tilladelse er at sikre, at myndighederne får mulighed for at afgøre, om det
påtænkte projekt medfører en miljømæssig betydende ændring, som nødvendiggør, at myndigheden
stiller vilkår til projektet.
Registreringen af forurenet jord sker som udgangspunkt på to måder. Dels som områdekortlægninger,
hvor fx alle arealer i byzone som udgangspunkt klassificeres som lettere forurenet jord. Dels som
punktkilder ved regionernes kortlægning. Forureningstyperne er forskellige, og kortlægningerne har
forskellige formål jf. jordforureningsloven.
Der er ikke et nationalt overblik over, hvor mange kilometer kloakledning, der er placeret i områder,
som enten er områdeklassificeret som forurenet eller er kortlagt som punktkildeforurening.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk