Åbent samråd om støjbelastning af naboerne til Flyvestation Skrydstrup
Udvalg: Forsvarsudvalget
Mødedato: 28-05-2020
Starttidspunkt: 10.30
Sluttidspunkt: 10.30
Lokale: 1-133
Folketingets Forsvarsudvalg har indkaldt forsvarsminister Trine Bramsen (S) i åbent samråd om støjbelastningen af Flyvestation Skrydstrups naboer, som indgår i Folketingets behandling af lovforslag L 166 om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup. Samrådet finder sted torsdag den 28. maj 2020 kl. 10.30 i vær. 1-133.

Udvalget har bedt forsvarsministeren om at forholde sig til en henvendelse fra foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer, hvor foreningen peger på en række uoverensstemmelser mellem lovforslaget og den politiske aftale om støjkompensation, der ligger til grund for den del af lovforslaget, der vedrører støjgener fra anvendelsen af F-35 kampfly på Flyvestation Skrydstrup

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Hans Chr. Schmidt (V). Samrådet bliver transmitteret live her på ft.dk og vises desuden på Folketingets tv-kanal. OBS! Ingen tilhørere under samrådet

Pga. risikoen for coronasmitte er det desværre ikke muligt at overvære det åbne samråd som tilhører under selve mødet. Du har dog mulighed for at følge samrådet direkte og forskudt via tv-transmissionen på Folketingets hjemmeside:
https://www.ft.dk/da/aktuelt/tv-fra-folketinget

Kontakt
Udvalgsassistent
Per Movritsen
3337 5540
Send e-mail