Spm. nr. US 50

I går var det 80-årsdagen for befrielsen, og jeg synes, det er fint, at vi slutter spørgetimen i dag med at synge bl.a. »En lærke letted«. Man kan sige, at verden omkring os mildest talt er ganske urolig, og derfor er det måske vigtigt at have ens historie i baghovedet.

En af de ting, vi oplever, er et stigende trusselsniveau rundtomkring, ikke mindst i forhold til cybersikkerhed. I sidste uge oplevede vi, at store dele af Sydeuropa, først og fremmest Spanien og Portugal, stod uden strøm det meste af et døgn. Der har været lidt forskelligt fremme om de mulige årsager. Det er ved at blive undersøgt; det er fint nok. Men hospitaler, trafiklys, offentlig transport, pengeautomater var lammet i timevis. I Spanien gik man i undtagelsestilstand i nogle timer. Uanset årsagerne er det en demonstration af, hvor afhængigt vores samfund er af stabilitet og kontinuitet i vores energiforsyning, og hvor hurtigt centrale funktioner i vores samfund kan rammes

Danmark er som bekendt et af verdens allermest digitaliserede lande, og vi er særlig sårbare over for cyberangreb. Vores afhængighed af strøm er snart sagt i alle vores funktioner, og derfor er vi ekstra sårbare. Det gælder både dem, der er syge, og dem, der rammes af ulykker. Dem, der har de dårligste muligheder for at forberede sig, rammes først, og de rammes hårdest.

Da regeringen udpegede en beredskabsminister, var jeg begejstret. Desto større er min skuffelse over den manglende indsats i forhold til konkrete initiativer og konkrete planer. Ansvaret for de forskellige udfordringer ligger stadig væk i de forskellige sektorministerier, og nu er der blevet indkaldt til et samråd, så man kan diskutere det på tværs – bare for at få en antydning af, hvad regeringens strategi er. Jeg havde håbet, at ministerposten skulle bruges til at skabe et overblik i forhold til handling på kryds og tværs af sektorerne. Det er ikke sket. Derfor vil jeg i virkeligheden gerne høre, om statsministeren i dag her i Folketinget vil engagere sig personligt i spørgsmålet om vores cybersikkerhed og beskyttelsen af kritisk infrastruktur og sikre, at der kommer konkrete beredskabsplaner, både til Folketinget og regioner og kommuner.

Statsministeren.

Jeg vil sige, at jeg er meget engageret i det her spørgsmål allerede nu og er enig i det meste af indledningen, nemlig at den situation, der var i Sydeuropa, jo viser vores kæmpestore sårbarhed i det moderne samfund. Og det ved vores fjender godt. Vores fjender ved godt, at det er her, vi er sårbare. Og ligesom vi nu er i gang med en markant oprustning af dansk forsvar, fordi det tidligere er blevet skåret for langt ned, så skal vi jo også opruste bredere beredskabsmæssigt. Det tror jeg sådan set vi er enige om.

Jeg er altid åben for gode idéer, men jeg er ikke sikker på, at det er klogt at gå væk fra sektoransvaret. Nu vil jeg bare lige dele noget: Vi har for nylig haft møde i regeringen omkring hele beredskabet, og på sådan et møde kan man selv som statsminister blive overrasket over, hvor mange elementer der er i vores samfund, når vi taler beredskab. På den måde minder det lidt om noget, vi to har prøvet tidligere, nemlig at skulle lukke og genåbne et samfund i forbindelse med en pandemi. Jeg tror, det er vigtigt at holde fast i, at det er ude i den enkelte sektor, man er klogest; f.eks. at man på ældreområdet er klogest, hvad angår plejehjemmene, og hvad der er behov for. For i tilfælde af f.eks. en brand, er der altså forskel på at drive et plejehjem og så f.eks. at drive et Folketing. Så jeg tror egentlig, at sektoransvaret er det rigtige.

Når vi gerne vil have et Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab i Danmark – jeg er glad for, at vi har fået det – er det jo, fordi det, når krisen rammer os, givet ikke vil være én krise; så vil det givet gå på tværs af forskellige myndigheder og forskellige sektorer. Og der er det vigtigt, at der både er tænkt og planlagt, og at der kan reageres hurtigt, bl.a. af Den Nationale Operative Stab, som jo er, kan man sige, detsamlende myndighedssamarbejde, vi har i Danmark.

Så er beredskabsministeren i fuld gang med sammen med de ansvarlige ministre og kommuner og regioner at kigge ned i beredskabsplaner på alle områder, og det gælder selvfølgelig også på energiområdet, apropos det, der skete i Spanien. Og så håber jeg på, at vi, når vi når frem til efteråret og der skal forhandles finanslov, måske i fællesskab kunne prioritere det her område mere, for beredskab koster også mange penge, og derfor er det vigtigt, at Folketinget også engagerer sig i styrkelsen af beredskabet.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Dengang vi forhandlede det nationale kompromis og efterfølgende også lavede en stor forsvarsaftale, var en af de ting, SF var oprigtigt optaget af, cybersikkerhed. Og igen og igen, vi er det mest digitaliserede land i verden, men vi ligger som nr. 17 i verden i forhold til at have cybersikkerhedsforanstaltninger, så vi har brug for at steppe op. Og når vi har to sygehuse, to af landets store sygehuse, der for 1 år siden blev lagt ned på grund af strømsvigt i Danmark, hvor et af dem endda stod med en åben operationsstue, som man ikke kunne arbejde videre i, mens den anden ikke havde den nødgenerator, der skal til, viser det jo sårbarheden i virkelighedens verden.

Det er ikke, fordi jeg har tænkt mig at nedlægge de forskellige sektorer, men jeg vil bare gerne have, at der er beredskabsplaner, og beredskabsplanerne burde jo ligge hos beredskabsministeren, så man får sørget for, at de forskellige sektorer er i gang med det. Jeg ved, at man er i gang på ældreområdet, fordi vores egen ordfører har stillet ufattelig mange spørgsmål til ældreministeren, men jeg er optaget af, at det her sker systematisk, og ikke fordi der er nogle enkeltsager, der dukker op i medierne, men at vi faktisk har lagt planerne, før russerne eller kineserne, eller hvem det nu skulle være, angriber vores systemer.

Statsministeren.

Det er til gengæld helt rigtigt, at alle forgreninger og alle dele af vores samfund nu skal vide, hvad man gør i tilfælde af en eller anden form for angreb. Og vores forventning er jo den, at cyberangreb, hybridangreb, potentielt angreb på kritisk infrastruktur kommer vi til at se meget mere af i de kommende år. Vi ser hele tiden masser af forsøg på det, og ofte lykkes det faktisk også, bl.a. fra Rusland. Vi har lige set, hvad jo også er et angreb, og det er så på den fungerende formand i Folketinget lige nu, fra Ruslands side. Og Rusland har tænkt sig at angribe vores samfund på alle tænkelige måder, og det gælder også de andre europæiske lande, så alle skal nu forberede sig på de former for angreb, der kan komme.

Det er jo selvfølgelig i høj grad et politisk ansvar, og det er vigtigt at diskutere det her i Folketinget. Men det betyder også, at alle på alle niveauer i vores samfund skal tænke, og det gælder ude på den enkelte skole, på det enkelte plejehjem, i den enkelte virksomhed osv.: Hvad gør vi, hvis der sker noget, hvordan forbereder vi os bedst? Og det skal alle være i gang med nu. Det er jeg enig i.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Det er jo noget af det, vores kommunalbestyrelsesmedlemmer siger til os: Det har vi ikke. Vi har efterlyst det flere gange i regeringen, fordi vi faktisk i vores kommune er optaget af, hvad det er, der skal til, hvis f.eks. strømmen ryger i København. Hvad kræver det i forhold til vores plejehjem? Hvad kræver det i forhold til vores sygehus? Hvad kræver det?

For vi skal jo ikke have det sådan, at hver eneste kommune laver deres særlige plan. Altså, man kan jo godt sige, at der kunne være en standard for plejehjem, i forhold til hvordan man håndterer det, eller hvordan man håndterer det på en skole eller noget andet, så vi ikke hver især skal opfinde noget; om ikke andet lærte vi jo det under corona, at det er en god idé på en eller anden måde at lære af hinandens erfaringer, fordi vi så står stærkere.

Det er i virkeligheden bare det, vi har en inderlig bøn til regeringen om. Det er, at vi skal op i et andet tempo nu, og det skal i virkeligheden rulles ud i kommuner og regioner. Det er SF klar til. Men det kræver sådan set også, at handlingen følger med.

Statsministeren.

Det er jo rigtigt, at hvert plejehjem ikke skal sidde at udtænke den dybe tallerken, og det behøver man heller ikke at gøre i hver enkelt kommune, men bevidstheden om, at det kan ske, og hvem der gør hvad i en krisesituation, bliver også nødt til at være forankret lokalt. For man kan lave nok så mange overordnede og måske lidt mere teoretiske planer, men det skal jo være forankret i virkeligheden.

Derfor er noget af det, jeg forventer der kommer i vores umiddelbare fremtid, jo også mange flere øvelser lokalt, kommunalt, regionalt og i landsdelene for at være sikker på, at alle kan tale sammen. Det var også noget af det, vi så i Spanien er afgørende. Så det er nødvendigt med et stærkere nationalt fokus. Det er regeringen i fuld gang med. Men det er også vigtigt med et lokalt fokus, altså helt lokalt, ude i den enkelte familie, på den enkelte institution og i den enkelte virksomhed.

Tak. Det afslutter spørgsmålet. Tak til fru Pia Olsen Dyhr, SF.

Næste spørger er fru Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliance.