Spm. nr. US 49

Der var nok en sag, vi kunne være helt enige om, i forhold til hvordan man skal opføre sig i den politiske debat. Jeg vil endda også godt tage den et lille stykke videre og sige, at jeg synes, man skulle skamme sig, hvis man stiller sig op foran en slagterbutik og prøver på at ødelægge en families virksomhed. Jeg synes også, man skulle skamme sig, når man ødelægger et 1. maj-møde eller saboterer alle andre politiske møder, og jeg synes, at man skulle skamme sig, hvis man råber ad politikere eller spytter efter dem på gaden. Det tror jeg bare, vi er hundrede procent enige om, men det er ikke det, jeg vil spørge til.

Jeg tror, at vi alle sammen efterhånden har konstateret, at statsministeren sådan er relativt madinteresseret og måske endda nok lidt med en forkærlighed for makrelmadder, tør jeg godt at sige, og måske også leverpostejmadder, har jeg kunnet læse mig frem til. Der var jo engang, hvor statsministeren havde sådan et lidt mere internationalt blik på mad, kan man sige, og jeg tænker selvfølgelig på spaghetti med kødsovs.

Det var en sag, som statsministeren kastede sig meget ind i i valgkampen, hvor hun jo på direkte tv i en statsministerdebat lovede og sådan set ordret sagde, at for den enlige mor med tre børn, der alle sammen går til fodbold, måtte spaghettien med kødsovs ikke blive dyrere. Nu er vi i en situation, hvor hakket oksekød koster oppe omkring 171 kr. per kilo.

Derfor er mit spørgsmål til statsministeren selvfølgelig her i dag, hvordan hun forholder sig til det, og hvordan hun forholder sig til bruddet i forhold til det løfte, som hun ellers slog sig voldsomt op på i valgkampen, altså at det ikke skulle være dyrere at være dansker, og at den enlige mor, der jo så havde tre børn, der gik til fodbold alle sammen, måtte man forstå, selvfølgelig ikke skulle opleve, at spaghettien med kødsovs er blevet dyrere. Nu koster oksekød op imod 171 kr. per kilo.

Statsministeren.

Må jeg ikke sige i forhold til de stigende priser på i hvert fald nogle fødevarer, at det her ikke kun er et dansk problem; det er et europæisk problem, og det er et globalt problem, som vi oplever flere steder, og som jo bl.a. er relateret til Ruslands krig i Ukraine. Det er især kaffe og chokolade, der er blevet dyrere, men også oksekød, men det er ikke et dansk fænomen; det er et globalt problem, at priserne stiger.

Vi har forsøgt at imødegå det i Danmark, både med nogle skattelettelser, bl.a. til enlige forsørgere, men også ved at hæve folkepensionen, bl.a. for enlige folkepensionister. Men i og med at det er et globalt problem, kan man heller ikke se det isoleret hertil. Det, jeg sagde den aften – jeg kan tydeligt huske debatten, og jeg kan sagtens forstå, man gerne vil lave spaghetti kødsovs til sine børn; det har jeg selv gjort igennem rigtig mange år – var, at jeg ikke vil være med til at lave en stor afgift i Danmark, bl.a. på kød. Det har vi heller ikke gjort, og det synes jeg er vigtigt at sige til danskerne: Det har vi ikke gjort.

Vi har faktisk gjort nærmest det modsatte. Vi har været i gang med en udvikling på klimaområdet under en meget stærk hensyntagen til den sociale balance. Men de fødevarepriser, der er steget, nager også mig, og selvfølgelig vil jeg altid gerne være med til at se på, om vi kan gøre endnu mere.

Må jeg så ikke bare lige sige i forhold til det her med politikere, at hvis der er nogen i dansk politik, der har været udsat for meget mere, end hvad der er acceptabelt, så er det faktisk spørgeren. Det er urimeligt, at man i perioder af sit liv skal leve under politibeskyttelse, fordi man er dansk politiker.

Nogle af de ting, som spørgeren har været udsat for, både mens man har været på arbejde, men også i privatlivet har været fuldstændig uacceptable, og alle i den her sal bliver nødt til at forholde sig til, hvor meget af det kommer fra. Det kommer på grund af nogle, der er indvandret hertil, som ikke respekterer vores danske demokrati. Det er farligt, og det er forkert, og der burde være meget mere opstandelse over, at en af vores kolleger mange steder ikke kan gå i fred.

Fru Inger Støjberg.

Tak for opbakningen til det. Det betyder faktisk meget.

Jeg vil godt lige tilbage til mit spørgsmål, for statsministeren siger så, at man faktisk ikke har sat afgifter op, og at man nærmest har gjort det modsatte af at lave afgifter. Det er jo simpelt hen ikke rigtigt. Hvis man spørger Landbrug & Fødevarer i den situation, vi er i nu, siger de jo præcis, at en af hovedårsagerne til, at vi nu ser de stigende priser på kød, i høj grad er faldende kvægbestande; det er den enorme usikkerhed, man har skabt via den grønne trepart og CO2-afgiften, og selvfølgelig også stigende jordpriser.

Men det er jo alt sammen noget, der er sket i den her regeringsperiode, og det betyder så også, at statsministeren bliver nødt til at tage på sig, at hun i valgkampen siger, at det ikke må blive dyrere at være dansker; den enlige mor skal kunne lave spaghetti-kødsovs, som hun plejer at gøre. Men nu kan vi se, at den politik, der bliver ført med statsministeren i spidsen, betyder, at prisen på oksekød stiger.

Statsministeren.

Hvis jeg husker ret, har priserne på oksekød over de seneste 5-6 år bevæget sig i opadgående retning, og det vil altså sige, før vi overhovedet begyndte at diskutere en CO2-afgift i Danmark, og lang tid før der blev lavet en aftale om en grøn trepart.

Jeg synes, vi skal forholde os rigtigt til det her problem. Og det er jo et problem; det er et problem, at når man går ned i supermarkedet i dag, er smørret blevet meget, meget dyrere, end det var, og der er også nogle af poserne, der er blevet mindre, uden at priserne er fuldt med ned – jeg synes, det er et kæmpeproblem. Men vi bliver bare nødt til at have det hele med ind på bordet. For det er jo i høj grad, jeg siger ikke fuldstændig, men i høj grad drevet af nogle globale tendenser. Det er også derfor, kaffen og chokoladen er noget af det, der er blevet dyrest. Det dyrker vi jo trods alt ikke så meget af i Danmark. Så det er en del af de rystelser, der har været, også i den globale økonomi.

Jeg har også noteret mig, hvad man har sagt fra Landbrug & Fødevarers side, men jeg bliver nødt til at holde fast i, at i valgkampen i 2022 var der nogle, der sagde: Lad os gå ud og lægge en direkte høj afgift på på dansk oksekød. Og det har vi altså ikke gjort.

Fru Inger Støjberg.

Nej, men priserne er stadig væk steget dramatisk på det her område, og man bliver bare nødt til at forholde sig til, at der er kommet en CO2-afgift, at det er blevet meget vanskeligere at være landmand i Danmark og man er blevet pålagt ikke bare afgifter, men også ekstra byrder i form af bureaukrati, og at det jo alt sammen også betyder, at priserne på varerne kommer til at stige. Og det falder jo altså tilbage på den enlige mor med de tre børn, der spiller fodbold og skal have spaghetti-kødsovs. Derfor er det jo også helt relevant at spørge til.

Nu så jeg lige i TV 2 her den anden dag faktisk en mor, der siger, at det er blevet rigtig, rigtig dyrt, og at de er nødt til at spise noget mindre, ellers hænger det ikke sammen, slet ikke når man er en børnefamilie med to voksne og tre børn.

Derfor bliver man ligesom nødt til at spørge statsministeren, hvad statsministeren vil gøre ved det her. For man har kun gjort det både mere besværligt og dyrere at være landmand, og det falder altså tilbage på forbrugerne, der kommer til at betale mere for deres oksekød, og dermed sker der lige præcis det modsatte af det, statsministeren sagde i valgkampen.

Statsministeren.

Det sidste mener jeg ikke er rigtigt, for det, der var diskussionen tilbage i 2022, var, om vi skulle have en dansk høj afgift på bl.a. oksekød, og det har vi ikke indført. Jeg står fuldstændig på mål for, at der er indført en CO2-afgift, og modsat spørgeren er jeg jo glad for, at vi har gjort det, ikke alene i landbruget, men også på industrien, og at vi i det hele taget bevæger os fremad. For vi bliver nødt til også at håndtere klimakrisen, men det skal gøres på en balanceret måde. Derfor har vi jo også gjort det under meget, meget stor hensyntagen til dansk landbrug.

Der er jo mange kræfter, der gerne ville have, at vi nærmest skulle have rundbarberet dansk landbrug. Det har jeg selv været imod hele vejen igennem. Jeg synes, de skal svine noget mindre for at passe på vores drikkevand og vores indre farvande. Det har vi håndteret i den grønne trepart. Men jeg er jo grundlæggende glad for, at vi kan producere fødevarer i Danmark, og det mener jeg vi skal blive ved med at gøre.

Så selvfølgelig skal vi følge den her udvikling, men jeg synes, man bliver nødt til endnu en gang at sige, at det her er et globalt fænomen, og det er bl.a. chokoladen og kaffen, der er steget allermest, og det er altså ikke på grund af beslutninger, der er truffet i Danmark.

Det afslutter spørgsmålet. Tak til fru Inger Støjberg, Danmarksdemokraterne.

Næste spørger er fru Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti.