Spm. nr. US 46

Mange tak. Der er blevet talt rigtig meget om Grønland siden den sidste udvidede spørgetime, som vi havde. Der er sket rigtig mange ting, og USA har jo også tydeligvis forsøgt at sætte en kile ind mellem os. Jeg vil gerne starte med at rose statsministeren for håndteringen af den nok største diplomatiske krise, som der har været i rigsfællesskabet i nyere tid. Tusind tak for det.

Truslen fra USA har bragt os tættere sammen, men den har også åbnet vores øjne for nogle nye opgaver, vi er nødt til at være opmærksomme på. Vi har brug for allierede, som vi kan regne med, og som respekterer den selvbestemmelsesret, som Grønland har. Derfor ved vi nu, at vi kan regne med Danmark, men vores skepsis i forhold til USA er øget. At USA som en af vores tætteste naboer, en af vores allierede, taler om at købe, kontrollere eller endda ikke afvise at bruge militær magt, er mig stadig væk meget ubegribeligt.

Når man bor i Grønland, er truslen reel, og den er mærkbar. Derfor er det også vigtigt, at vi tænker i konkrete løsninger i Grønland sammen, også sammen med Danmark. Og ét kritikpunkt, som USA er kommet med, er der brug for at vi kan diskutere. USA kritiserer Danmark for at underinvestere i Grønland. Gode politiske beslutninger er truffet på forsvarsområdet, men ikke ført ud i livet. Erhvervslivet i Grønland efterspørger investeringsmuligheder. Og vi ser, at USA har en tættere føling med erhvervsudviklingen i Grønland, end Danmark har, og det er vi nødt til at tale lidt mere om.

For nylig havde vi valg i Grønland. Vælgerne har talt. Der er sat en retning, og det er en retning, som jeg har tænkt mig at følge. Der er også et fokus på, at vi skal stå sammen, og alle partier på nær et bakker op omkring, at vi gerne vil sikre et mere ligeværdigt samarbejde med Danmark.

Vi har skabt en lang række resultater for grønlændere i Danmark, ikke mindst en anbringelseslov, men også en handlingsplan mod racisme, og det viser jo, at når den politiske velvilje er der, og når vi står sammen, så kan rigtig meget lade sig gøre. Derfor vil jeg starte med at spørge statsministeren: Hvordan kan vi sikre et tættere og et mere ligeværdigt samarbejde mellem vores lande?

Tak. Statsministeren.

For det første vil jeg gerne have lov til at takke for det meget gode og tillidsfulde samarbejde, jeg har haft med mange dele af det grønlandske samfund, herunder spørgeren, i den her tid, som har været svær. Og jeg bliver nødt til at sige, at den ikke er slut endnu. Det er min bedste overbevisning. Det, der er blevet sagt, er ment alvorligt, og derfor skal vi selvfølgelig være meget, meget bevidste om, at diskussionen kan vende tilbage på et tidspunkt.

Selvfølgelig har Grønland selvbestemmelsesret over sin egen fremtid. Alene det, at det skal diskuteres internationalt og desværre også nogle gange her i Folketingssalen, er mig helt ubegribeligt, for Grønland er grønlændernes. Det er jeres land, og det er jeres fremtid. Af historiske årsager og af nutidige årsager er der et rigsfællesskab, og det er vores opgave, alle os, der er her, sammen med naalakkersuisut, sammen med det grønlandske parlament, sammen med vores to befolkninger, at gøre det samarbejde så godt som overhovedet muligt.

Jeg oplever – det vil jeg ikke lægge skjul på – en stigende dansk bevidsthed omkring rigsfællesskabet og omkring Grønland. Det er jo ofte sådan, er når der sker noget rigtig alvorligt – og det er ikke, fordi man nogen sinde skal håbe på det – har det tit også lige den konsekvens, at nogle af os åbner øjnene og tænker: Okay, her er noget, vi skal gøre anderledes. Mit store håb – og det er også det, jeg arbejder på – er, at vi bruger den her situation til netop at gøre rigsfællesskabet stærkere, ligeværdigt og respektfuldt.

Jeg synes, vi har lagt stenene til det her igennem en årrække. Og hvordan gør man det? Vi gør det jo gennem vores meget, meget tætte samarbejde mellem naalakkersuisut og den danske regering i vores kontaktudvalg, i vores meget, meget tætte dialog og i vores samarbejde. Mit håb er også, at parlamenterne kommer til at gøre mere af det, for jo mere vi taler sammen, jo oftere vi mødes, jo flere fælles projekter vi har, jo mere er det med til at forstærke os.

Så er der den, kan man sige, mere tekniske del, altså spørgsmålet om hjemtagne områder, og hvordan det skal finansieres, og hvordan vi også styrker hele investeringssporet i forhold til den grønlandske økonomi.

Så jeg synes, der er rigtig meget at gøre på rigtig mange forskellige områder. Jeg er i gang med det hele og er glad for, at vi har sat så meget godt arbejde i gang.

Fru Aaja Chemnitz.

Mange tak, og også tak for det gode samarbejde. Det er jo ingen hemmelighed, at dengang præsident Trump var præsident allerførste gang, så vi jo en langt større diplomatisk indsats fra det amerikanske konsulats side. Vi har set, at de har fingeren på pulsen i forhold til både foreningslivet, men sådan set også i forhold til erhvervslivet. Det betyder også, de har en forståelse for det lokale behov, for udvikling, og det er jo også en udvikling i forhold til en infrastruktur. På trods af at vi har fået afsat penge – f.eks. 10 mio. kr. til mikroinfrastruktur i Grønland til at øge turismen – så ser vi jo sådan set også et langt større behov.

Et eksempel er søkablerne, som er meget sårbare, hvis du kapper et af søkablerne over. Så kan man sige, at det her jo sådan set også er stormagternes spil og interesse for Grønland, som skaber en større usikkerhed og sårbarhed i det grønlandske samfund.

Et andet eksempel er adgang til bostederne. På trods af at vi i fællesskab har investeret i en lufthavn i Nuuk og Ilulissat, så ser vi jo også, at f.eks. Kangerlussuaq og Narsarsuaq bliver lukket mere eller mindre ned. Derfor er det også et spørgsmål om infrastruktur, som jo er noget af det, man har talt rigtig meget om, og om vi ikke skal til at blive lidt mere konkrete på, hvordan vi investerer i infrastruktur, og hvor og hvordan skal vi ligesom gøre det.

Statsministeren.

Jeg talte for noget tid siden med en amerikaner, der glædede sig over, at USA havde finansieret en ny lufthavn i Nuuk. Det har USA ikke. Det er rigsfællesskabet, og det er Grønland og Danmark, der i fællesskab har sørget for, der kommer en bedre infrastruktur. Infrastruktur er helt afgørende i forhold til erhvervsudvikling, det er helt afgørende i forhold til turisme og dermed helt afgørende i forhold til fundamentet under den grønlandske økonomi. Jeg ser helt klart et yderligere behov, men også flere muligheder for et endnu tættere samarbejde, hvad angår kritisk infrastruktur.

I forhold til søkablerne er det rigtigt, at det er en af de sårbarheder, vi har i den frie verden, fordi der er mange, der vil os det ondt, ikke mindst Rusland. Det gælder søkablerne til Grønland, men det gælder også hele Østersøområdet. Vi har masser af kritisk infrastruktur, der ligger under havoverfladen. Jeg vil pege på, at en af de ting, som vi arbejder sammen om i rigsfællesskabet, men også med andre naboer, er lige præcis varetagelsen af sikkerheden omkring den kritiske infrastruktur. Så det er et oplagt område at dykke endnu mere ned i og arbejde med.

Fru Aaja Chemnitz.

Mange tak. Noget andet, der er blevet talt rigtig meget om, er investeringer i erhvervsudvikling, og vi så jo for nylig, at statsministeren sammen med formanden for naalakkersuisut, hr. Jens Frederik Nielsen, var på besøg hos Dansk Industri og mødtes med en række erhvervsorganisationer og investorer. Det vigtige lige nu handler i virkeligheden om at blive ret konkrete, for jeg tror sådan set, at det er fair at sige, at investorerne står klar, erhvervslivet står klar både i Grønland og i Danmark. Vi ved, at regeringen står klar, vi ved, at naalakkersuisut står klar. Så der ligger en kæmpestor opgave i at konkretisere.

Noget af det, som IA tidligere arbejdede på, bl.a. sammen med Radikale Venstre, var at være fortaler for en arktisk investeringsfond. Det vil sige, at hvis man kan lægge en form for en bund, altså en statsgaranti, så kan man være med til at tiltrække både private investorer, men også pensionskasser og gøre det mere sikkert at investere i udviklingen af det grønlandske samfund.

På trods af at bloktilskuddet stadig væk er stort og fylder rigtig meget i de offentlige indtægter i Grønland, tror jeg sådan set det giver rigtig god mening at have et fælles mål om at erhvervsudvikling og private indtægter på sigt bør fylde noget mere i den grønlandske økonomi. Det kunne jeg godt tænke mig at høre statsministeren kommentere på.

Statsministeren.

Jeg er meget, meget enig i, og det er også et af de spor, vi er gået i gang med at arbejde på, at offentlige investeringer kan noget. Jeg havde selv lejlighed til, da jeg var i Grønland sidst, at mødes med grønlandsk erhvervsliv. Noget af det, der efterspørges, er i lighed med dansk erhvervsliv noget risikovillig kapital, og det må meget gerne være privat. Jeg synes, det er helt oplagt at se ned i, hvordan vi fra dansk side kan være med til at understøtte det.

Da den nye formand for naalakkersuisut var her i sidste uge, var vi også til møde i Dansk Industri. Vi havde møde med både dansk industri, altså konkrete virksomheder, med dansk fagbevægelse og med EIFO for netop at se, hvor der kunne være nogle veje til yderligere investeringer. Jeg er meget, meget enig både i analysen og i, at det er et af de steder, vi skal kigge hen.

Det afslutter spørgsmålet. Qujanaq (tak) til fru Aaja Chemnitz, Inuit Ataqatigiit.

Så vil jeg sige, at Præsidiet løbende evaluerer vores tolkning. Det er klart, at der altid er rum for noget forbedring, og det er der selvfølgelig også i forhold til at få det til at fungere lidt skarpere, men det er altså noget, vi hele tiden prøver at holde øje med i Præsidiet. Det er jo en forholdsvis ny ordning, så det kræver lige lidt indføring, hvis nogle af jer skulle sidde tilbage med oplevelsen af, at det ikke var helt nemt hele tiden at følge med.

Den næste, der får ordet, er fru Anna Falkenberg, Sambandsflokkurin.