Spm. nr. US 40

Spm. nr. US 40

Tak for det, formand, og også tak til statsministeren for en, synes jeg, vigtig indledning og i det hele taget for i den seneste tid at have strammet retorikken over for Trump, både på dansk og på engelsk, og sagt, at Danmark selvfølgelig ikke bøjer sig for de her trusler. Det synes jeg har været vigtigt. Der er noget, der tyder på, at den mere tilbageholdende linje er blevet taget forkert ned i Det Hvide Hus som udtryk for en slags svaghed eller eftergivenhed. Så tak for en mere klar og hård linje.

Det fører mig til det, jeg gerne vil spørge til, og det er nemlig den her aftale om amerikanske baser i Aalborg, Karup og Skødstrup. Det er jo en aftale, som er kontroversiel i den forstand, at den giver nogle meget vidtgående beføjelser til de her amerikanske styrker, hvor vi f.eks. ikke har nogen garanti for, at amerikansk militært personel vil kunne forfølges efter den danske straffelov, hvis de begår kriminelle handlinger i Danmark, f.eks. vold eller voldtægt, og hvor der også øjensynligt er lejesoldater, som skal kunne gå bevæbnet rundt i Danmark. Det har vi i Enhedslisten været bekymret for fra starten, og derfor har vi også været kritiske. Det er en velkendt uenighed mellem os og regeringen.

Men der er jo sket noget dramatisk i de seneste måneder efter valget af Trump i forhold til den meget, meget fjendtlige adfærd, han har over for Danmark og rigsfællesskabet og over for vores allierede, og angiveligt en tættere alliance med vores fjende Putin. Derfor har jeg svært ved forstå, at man bare har fremsat det samme forslag til vedtagelse i uændret form, som om verden har stået stille i de seneste måneder, og det skal så behandle i Folketinget i den her uge. Det virker ærlig talt ikke trygt i en situation, hvor Trump ikke udelukker at gøre brug af militær magt for at stjæle en del af rigsfællesskabet.

Så mit spørgsmål til statsministeren er: Vil regeringen være med til at udsætte behandlingen af det her lovforslag om den her baseaftale, indtil vi har fået styr på situationen om Grønland, altså indtil vi har en sikkerhed for, at Trump ikke med magt vil tage Grønland?

Statsministeren.

Tak for spørgsmålet. Hvis vi lige går nogle skridt tilbage, har vi fra dansk side ønsket at have det, vi kalder en bilateral forsvarsaftale med amerikanerne, i lighed med en række andre europæiske lande, herunder de nordiske lande, som har lignende aftaler. Så det har været et ønske fra vores side at få lavet den her aftale, og jeg er glad for, at den er faldet på plads. Det var det første.

Det andet er, at Europas problem lige nu er ikke et for stort amerikansk engagement i Europas sikkerhed. Det er det modsatte. Det er risikoen for, at amerikanerne trækker sig væk fra Europa, tager tropper væk fra Europa eller stopper donationerne til Ukraine og ikke længere har det samme engagement på det, vi kalder NATO's østlige flanke. Det er det, der er den europæiske bekymring. Det er ikke, at amerikanerne er for meget til stede.

For virkeligheden er bare den, om vi kan lide det eller ej, at vi har bygget forsvaret af Europa op på den transatlantiske alliance, på vores NATO-medlemskab. Jeg er i tvivl om, om Enhedslisten stadig væk formelt er imod NATO. Jeg håber, man har fået ændret det synspunkt, for hvis ikke vi var medlem af NATO, ville vi være i langt større problemer i Europa, end vi er i dag. Men forsvaret af Europa er bygget op på det transatlantiske, og det ønske vi at holde fast i, ikke bare fra Danmarks side, men fra Europas side. Og derfor skal vi i mine øjne også gennemføre den her aftale, for vi ønsker et amerikansk tilstedevær, og vi ønsker et amerikansk engagement.

Jeg synes så, at vi sideløbende med det skal gøre os så stærke i Europa, at vi kan forsvare os selv, altså at vi har et egentlig totalforsvar for vores eget kontinent. Og der håber jeg jo så selvfølgelig, at Enhedslisten vil bakke op om alle de beslutninger, vi træffer, når det handler om indkøb af militært isenkram og oprustning og prioriteringen af dansk forsvar.

Hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Jeg er klar over, at vi, når det gælder den her baseaftale, fra starten har haft en uenighed. Altså, vi synes, at der er elementer i den her aftale, som er meget, meget bekymrende, og det kan jeg også se at mange danskere synes i de meningsmålinger, der har været, og ikke mindst nogle af naboerne til baserne, som ikke synes, det trygt, at der skal rende lejesoldater eller amerikanske soldater rundt og ikke kan straffes, hvis de begår kriminalitet mod naboerne.

Men det er en kendt uenighed, så hvis vi bare lige lægger den til sige, tænker jeg, at uanset hvad man mener, burde vi vel kunne være enige om, at hvis Trump fortsætter med sine planer om at annektere Grønland med magt, så skal Trump ikke have baser i Danmark. Det tænker jeg alle kan være enige om, og det regner jeg også med at statsministeren er enig i, og derfor vil jeg prøve at reformulere mit spørgsmål og sige: Kunne vi ikke som et absolut minimum ændre det her lovforslag, sådan at det siger, at aftalen om amerikanske baser først skal træde i kraft, når og hvis regeringen har fået en klar garanti fra Trump om, at han ikke vil stjæle Grønland med magt og militære midler?

Statsministeren.

Men vi har sagt meget klart både fra den danske regerings side, fra den nye leder i Grønland, men også fra den nyligt afgående leder i Grønland, at USA ikke skal eje Grønland, at USA ikke kan tage en del af kongeriget Danmark. Vi forventer, at alle, selvfølgelig i særdeleshed vores egne allierede, respekterer vores suverænitet og de landegrænser, som nu engang er defineret. Og det er jo det, vi arbejder for, og det, vi arbejder med, og det er også det, vi forventer fra amerikanerne.

Så vil jeg sige, at om nogen begræder jeg da den usikkerhed, amerikanerne selv skaber i det danske samfund lige nu. Altså, vi har altid, i hvert fald siden anden verdenskrig, været en befolkning og et land, der har holdt af USA. Vi har beundret dem, vi har været taknemlige over, at de kom og reddede vores kontinent i anden verdenskrig. Og masser af danskere har jo været enige, mig selv inklusive, i meget af det, USA har gjort også for verdensfreden igennem tiden. Så om nogen begræder jeg den usikkerhed, der er skabt, som jeg godt kan forstå. Men det ændrer ikke på, at hvis Europa begynder at opsige aftaler med USA lige nu, mener jeg faktisk, at vi stiller Europa et endnu dårligere sted.

Hr. Pelle Dragsted med et afsluttende spørgsmål.

Tak for det. Jeg tror bare ikke, jeg fik et helt klart svar. Altså, det, jeg spørger ind til, er – og det kan jeg næsten ikke forestille mig at statsministeren faktisk mener – at vi stadig væk skal have de amerikanske baser i Danmark, hvis Trump samtidig fortsætter med sine trusler og planer om at stjæle Grønland med magt. Det tænker jeg vil være helt absurd. Lad os sige, at der pludselig står amerikanske soldater i Nuuk, eller at det her på anden vis bliver optrappet fra amerikansk side, at vi så stadig væk skulle invitere soldater ind, som Trump jo er øverstbefalende for, som naboer til Aalborg eller Viborg eller andre danske byer.

Så mit spørgsmål er meget enkelt: Kunne vi forestille os, at statsministeren ville være med til at stille en betingelse for, at aftalen kan træde i kraft, altså at vi vedtager den aftale, men den kan først træde i kraft, når Trump har givet en klar garanti til regeringen for, at han ikke vil tage Grønland med magt? Det synes jeg ikke er et urimeligt krav at stille en allieret. Det modsatte virker til gengæld meget urimeligt.

Statsministeren.

Jeg synes, det er vigtigt at huske på, at det lovforslag, der skal behandles, jo udmønter en aftale, der allerede er indgået, og vi lægger selvfølgelig til grund, at vi kan regne med og stole på den aftale. Jeg forventer egentlig også, at et meget bredt flertal her i Folketinget bakker op om den aftale. Og så kommer jeg ikke til, og det er af helt principielle årsager, at forholde mig til hypotetiske situationer. Det gør jeg ikke i nogen sammenhæng, og det gør jeg heller ikke i den aktuelle. Men jeg vil gerne gentage, hvad jeg har haft lejlighed til også at sige tidligere: Man kan ikke annektere et andet land. Det kan man ikke. Og man kan heller ikke gøre det med sikkerhedspolitiske argumenter.

Vi siger tak til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Jeg byder nu velkommen til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.