Spm. nr. US 28

Tak for det, og tak for den indledende redegørelse fra statsministeren. Jeg er helt enig i, at vi er i en svær tid, hvor det hver eneste morgen er lidt uforudsigeligt, hvad der er af meldinger fra amerikanerne. Derfor ser jeg også meget frem til mødet i Statsministeriet i morgen formiddag, og jeg er da også glad for at være inviteret med den her gang.

I Danmarksdemokraterne er vi klar til at investere mere i forsvaret og også at få sat mere fart på indkøbene. Det mener jeg ganske enkelt at tiden er kommet til. I den forbindelse vil jeg gerne høre lidt fra statsministeren om proceduren for indkøb. For mig er det helt generelt vigtigt, at vi selvfølgelig vælger de mest kvalificerede våbenproducenter, og jeg ønsker ikke, at vi skal udelukke nogen på forhånd.

Det er en kendt sag, at jeg er en nær og god ven af Israel, og derfor tænker jeg selvfølgelig også på de israelske kandidater, der er blandt de reelt set fem kandidater i konkurrencen om at levere et jordbaseret luftforsvar til os her i Danmark. Jeg er også fuldstændig pinligt bevidst om, at der er partier her i Folketinget, der jo igennem længere tid har stået fast på, at man netop ikke vil have, at vi fra dansk side køber netop israelske våben. Derfor vil jeg gerne spørge statsministeren her i dag, om regeringen kigger helt åbent på alle kandidaterne, når det handler om bl.a. et jordbaseret luftforsvar, og om statsministeren i dag vil give en garanti for, at man ikke af politiske eller ideologiske årsager vil udelukke våbenproducenter på forhånd, bare fordi – ja, for at sige det, som det er – nogle på venstrefløjen ikke bryder sig om Israel.

Statsministeren.

Må jeg ikke kraftigt appellere til, at vi starter den diskussion, vi skal have de næste par dage, et helt andet sted og i første omgang fokuserer på Danmark? Vi er i en langt sværere, tungere og farligere sikkerhedssituation, end vi har været i min levetid. Det her er værre end den kolde krig. Vi står over for et Rusland, som i løbet af ganske kort tid, afhængigt af hvordan krigen udvikler sig i Ukraine, afhængigt af hvad der sker i USA, og afhængigt af vores evne til at opruste og dermed gøre os mere robuste, vil kunne angribe enten igen i Ukraine eller i et andet europæisk land på en meget, meget kort bane. Det er det, vi står i. Derfor har vi behov for at få vores kampkraft op hurtigt. Vi skal kunne forsvare vores land og vores kongerige, og vi skal bidrage til det, vi kalder det kollektive forsvar af NATO-alliancen på en helt anden måde og på et helt andet niveau, end vi har været vant til.

Vi kommer til at præsentere vores plan i morgen. Den handler om præcis det her, altså vores evne til at forsvare os selv, og et af de budskaber, vi kommer til at have med til Folketingets partier, er, at det bliver nødt til at være forsvarschefen, der træffer beslutningerne i de kommende år. Vi har ikke tid til lange politiske diskussioner og drøftelser. Det har vi ikke i EU, det har vi ikke i NATO, det har vi ikke i Danmark. Vi skal forsvare vores land og vores alliance, og det kommer til at kræve hastighed før noget andet.

Derfor har vi besluttet som regering, at vi har fuld tillid til, at forsvarschefen kan træffe de beslutninger, der skal træffes for at få det maksimale forsvar for Danmark så hurtigt som overhovedet muligt. Sagt med andre ord: Det bliver nødt til at være forsvarschefen, der nu får muligheden for og pengene til at kunne træffe de beslutninger, der skal til, så forsvaret for Danmark kommer op hurtigt.

Fru Inger Støjberg.

Det her er netop at fokusere på Danmark, fordi det handler om at sikre danskerne. Derfor tænker jeg også, at den dag, hvor der er brug for et jordbaseret luftforsvar, sidder man ikke og tænker, at det er vigtigt, at det er købt i et land, der ikke er Israel, frem for om det virker. Bare lige kort sagt: De israelske systemer er de mest afprøvede, desværre, i hele verden. Jeg går ud fra, at når forsvarschefen skal til at indkøbe, vil det også være på baggrund af nogle af de signaler. Hvis f.eks. regeringen fuldstændig udelukker at ville købe fra Israel, vil det jo komme til at indgå i hans overvejelser.

Men der er noget helt andet, der også handler om tryghed og utryghed, som jeg vil spørge ind til her, for jeg er faktisk enig i, at tiden ikke er til, at vi står her og pindehugger om Grønland eller Ukraine eller noget som helst – der er vi sådan set fuldstændig enige. I søndags var jeg på tur i det vestjyske, hvor der hersker en enorm utryghed, og det er omkring ulven. I Oksbøl er det en kendt sag, at ulvene går rundt i gaderne og skaber enorm utryghed. Folk laver deres levevis om simpelt hen. Man går ikke ud med hundene om aftenen efter mørkets frembrud og sådan nogle ting. Derfor er det vigtigt for mig at sige, at fra Danmarksdemokraternes side mener vi slet ikke, at der er plads til ulve i Danmark, og vi mener, at de skal aflives. Men jeg vil gerne spørge statsministeren til, hvordan regeringen ser på spørgsmålet om at få udryddet ulven i Danmark.

Statsministeren.

Vi har virkelig et træls dilemma her – lad mig sige det på den måde. Jeg forstår altså godt, at det skaber utryghed. Nogle gange skal man bare lave den der helt korte øvelse med sig selv, nemlig at det var en selv, der havde en barnevogn stående uden for døren med en lille 1-årig, der lå og sov, eller en anden sammenlignelig situation fra ens eget liv. Jeg forstår godt, at man er bange for det her; det ville jeg også selv være.

Omvendt så elsker jeg natur, også den lille natur, også de farlige dyr, som er en del af naturen. Jeg er jo meget, meget tilhænger af, at vi også passer på de farlige dyr; ikke kun i Danmark, men i hele verden. Jeg synes, at det, vores minister for grøn trepart har sagt, faktisk har været det rigtige, nemlig at vi skal se på at finde en måde til at få det her reguleret. Så vi passer på mennesker, for det er nu engang vores vigtigste og første opgave, og vi skal se på, om vi kan finde en måde, så vi har plads til noget natur i Danmark. Vi kan ikke have plads til den natur, man kan have andre steder; vi skal have plads til natur i Danmark, men vi skal have det i respekt for de mennesker, der skal have en hverdag til at fungere.

Jeg håber, at det er den løsning, vi kan finde. Det er egentlig bare for at sige, at jeg altså anerkender, at det her i et lokalsamfund mildest talt er træls.

Fru Inger Støjberg med et afsluttende spørgsmål.

Det kan jeg sige til statsministeren også er meldingen fra Vestkysten, nemlig at det ikke bare er træls, men er direkte utrygt. Jeg forstår til fulde de mennesker, der er udsat for de her ting.

Problemet er jo i Danmark, at ulven ikke har nogen naturlig fjende i form af andre dyr. Altså, den eneste fjende, en ulv kan have i Danmark, er i virkeligheden mennesket; men problemet er, at de ulve, der er i Danmark, netop ikke viser den skyhed over for mennesker, som man normalt mener de skal. Det er jo derfor, at de bl.a. går rundt inde i gaderne i Oksbøl.

Det er fint nok, at vi har en minister, der rejser ned til EU og taler om de her ting, men det gør bare ikke de mennesker, der nu lever i det her til daglig, mere trygge. Det er lidt svært at forstå – det har jeg i hvert fald svært ved at forstå – at det er EU-regulativer, der skal have forrang over for helt almindelige danskers tryghed. Derfor er mit spørgsmål selvfølgelig også, om regeringen – ligesom jeg – kan se perspektivet i at få ulven fuldstændig udryddet i Danmark. Der er ikke plads til ulve i Danmark.

Statsministeren.

Jeg ved ikke, hvor vi præcis skal lande i det her, men jeg håber, at man kan finde en løsning, der kan balancere flere forskellige hensyn. Udgangspunktet bliver selvfølgelig nødt til at være, at når man er borger i Danmark, skal man være tryg, og det skal man også, som jeg sagde det før, når man stiller sin barnevogn ud foran døren. Det skal man i øvrigt også være, når man er ung i nattelivet, i forhold til at der ikke er nogen overfalder en. Så tryghed bliver jo nødt til at være et udgangspunkt for alt, hvad vi snakker om. Det synes jeg for øvrigt at vi er meget, meget enige om, og vi må så se, om ikke vi kan finde en eller anden måde at balancere det på. Det gælder jo så i forhold til en lokalbefolkning eller lokale befolkninger, der er udfordret af det her; og det er også i forhold til nogle fåreholdere og nogle landmænd, som er udfordret. Jeg forstår, at der er en dialog, både hvad angår andre dyr, og så selvfølgelig hvad angår lokalsamfundet.

Jeg håber, at der kan findes en løsning, men det vil jo nok kræve en eller anden form for regulering af ulven, for vi skal jo ikke regulere, om mennesker kan få lov til at leve det liv, de nu engang skal kunne leve i Danmark. Så vi bliver nødt til at regulere den der ulv noget mere. Hvordan man præcis gør det, tror jeg ikke jeg er fuldstændig ekspert på, men jeg håber, at der her er et sted, hvor vi kan finde en løsning, for jeg anerkender problemet.

Tak for det. Vi siger tak til fru Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til fru Pia Olsen Dyhr var Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

(Talen er under udarbejdelse)