Spm. nr. S 970 (omtrykt)

7) Til ministeren for grøn trepart af:

Kim Edberg Andersen (DD):

Mener ministeren, at ministeren selv er fri for ansvar i sagen om Naturstyrelsens grove misrøgt af dyrene i Mols Bjerge?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Naturstyrelsen betaler bøde i sag om dyrevelfærd i Mols Bjerge« fra TV2 Østjylland den 7. april 2025.

Værsgo.

Tak for det, formand. Mener ministeren, at ministeren selv er fri for ansvar i sagen om Naturstyrelsens grove misrøgt af dyrene i Mols Bjerge?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Der er tale om en både ulykkelig, alvorlig og også dybt beklagelig sag, hvor der i en periode hen over vinteren tilbage i 2020-21 ikke blev passet godt nok på dyrene i en besætning af kreaturer, der plejer naturen på Naturstyrelsens arealer i Mols Bjerge. Naturstyrelsen har gennem hele forløbet beklaget sagen og erkendt, at de skulle have handlet tidligere, så der var blevet taget bedre hånd om dyrene i tide, både over for Folketinget og over for offentligheden, og nu har styrelsen så også betalt en bøde i den her sag.

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en enkeltstående sag. Der går flere end 15.000 græssende dyr rundt på Naturstyrelsens arealer i hele Danmark, og dyrene løser en uvurderlig opgave med at pleje naturen og skabe gode levesteder for andre arter. Som en konsekvens af de fejl, der skete i den konkrete sag fra Mols, har Naturstyrelsen gennemført en lang række initiativer for at sikre dyrevelfærden i de statslige naturområder. Naturstyrelsen har altså skærpet arbejdsgangene og retningslinjerne for dyreforvaltningen.

I forhold til spørgsmålet om mit ansvar i den her sag er der jo tale om en over 4 år gammel enkeltstående sag, hvor Naturstyrelsen efterfølgende har taget de forskellige initiativer for at rette op og forebygge, at lignende sager kan opstå i fremtiden. Når det er sagt, erkender jeg fuldt ud, at jeg har et overordnet ansvar for at sørge for, at Naturstyrelsen har forudsætningerne for at udføre sit arbejde ordentligt, og derfor er jeg også glad for, at Naturstyrelsen har skærpet indsatsen for at sikre en ensartet og korrekt håndtering af dyrevelfærden ude på de statslige naturarealer i Danmark.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Til ministeren vil jeg sige, at jeg er fuldstændig vidende om, at det ikke var en minister med det samme navn, der dengang sad med ansvaret. Men jeg tror, det sådan er den største bøde, jeg lige har kunnet finde frem til der nogen sinde er blevet givet i en dyremishandlingssag, og den er så blevet givet til Naturstyrelsen, og det er jo så papirpenge, hvor den ene statsinstans giver penge til den næste statsinstans, og hvor der jo, som vi alle sammen ved, ikke er nogen straf i det for staten.

Det her er jo så vild en sag, man har tilladt, og så er det fint nok, at man nu står og siger, at man skærper det, og det er det også dejligt, men vi har i forhold til naturnationalparkerne, som vi herinde også lige om lidt snakker om, også en dispensationsmulighed. Mener ministeren så, hvis vi nu tager det ud ad den tangent, at man i Naturstyrelsen og for den sags skyld også ministeriet er voksne nok til at behandle dyrene på en sådan måde, at man nu har gjort det godt nok, og man derfor også har en ren straffeattest – eller det har man jo så retfærdigvis ikke længere – så man også kan give dispensationer? For det har man jo f.eks. tænkt sig at gøre i naturnationalparkerne. For mig at se er den mishandlingssag dernede så grov, og jeg tror faktisk også, at ministeren er enig med mig i, at det, der er sket med de dyr dernede, er så grimt, at det skal vi komme til bunds i.

Har ministeren måske i stedet for at sige, at okay, vi slap af sted med at sende en check fra den ene styrelse til den næste, og så ryger det alt sammen i statskassen, tænkt på at sige, at vi skal have undersøgt, hvad pokker der gik galt i styrelsen? Hvordan kan vi have en styrelse, der kan være så dårlig til at følge loven i Danmark, at det ender med en dom, hvor man får en bøde, der er på et beløb, der vel er det største nogen sinde i forhold til lignende sager i Danmark?

Ministeren.

Jeg synes faktisk, det er en alvorlig sag, og at den også er mere alvorlig, end at den fortjener den sådan ordrække, der her blev fremført. Der er også en straffesag kørende på to medarbejdere, som er verserende, og jeg må være ærlig og tilstå, at jeg egentlig ikke bryder mig så meget om den sådan pegen fingre ad, at det er en styrelse, hvor man bare lidt lemfældigt sidder og flytter noget fra den ene kasse til den anden. Den her sag er altså blevet taget dybt alvorligt, og der er rettet op på retningslinjerne. Er der nogen garanti for, at der aldrig kan ske noget lignende i fremtiden? Det er der jo ikke. Men det at sige, at man negligerer det, og at man ikke tager den her sag alvorligt, vil jeg ikke være med til.

Vi skal have meget mere natur, vi skal også have meget mere vild natur, og vi skal også have mange flere græssere, der går og gør noget godt, både for skoven og for den vilde natur og biodiversiteten. Alternativet med at lukke det hele inde i stalden tror jeg derfor ikke meget på.

Spørgeren.

Men virkeligheden er jo bare, at det, hvis skatteborgernes penge flyttes fra den ene offentlige styrelse til den næste offentlige styrelse, så stadig væk ikke er noget, som har den samme præventive virkning, som hvis du og jeg havde fået en bøde og vi skulle have pengene op af vores egen lomme. Det er jo sådan en slags pseduostraf, man giver. Ja, og det er nemlig rigtig, rigtig alvorligt, og det løber mig jo koldt ned ad ryggen, at vi har nogen, der er i stand til at få Danmarks højeste straf for mishandling af dyr nogen sinde, og vi så lige om lidt i samme åndedrag begynder at sige, at vi skal have græssere ud i det åbne land. Ja, det skal vi, men der skal vel da for pokker være nogen, der har et ansvar for det.

Jeg har overhovedet ingen interesse i at snakke ind i noget i forhold til den verserende sag – det må jo ligge for sig selv, og jeg tror faktisk også, vi i Folketinget altid er blevet belært om, at vi ikke udtaler os om det, og det gør ministre heller ikke, så det har jeg fulgt – nej, det, jeg spurgte om, var, om ministeren har tænkt sig at kigge ind i, om der i styrelsen er nogle ting, som skal gøres så meget anderledes, at de måske ikke er opgaven voksen.

Jeg beder lige den entusiastiske spørger om at moderere sprogbruget.

Med det giver jeg ordet til ministeren. Værsgo.

Jeg anfægter det slet ikke. Det er jo ikke en kritik af, at spørgeren skulle blande sig i den verserende sag – det er jeg helt med på – det er jo bare for at sige, hvad der er alvoren i det her, og at det ikke er slut med den bøde, der er modtaget af Naturstyrelsen. For der verserer to straffesager, og derfor er det jo en alvorlig sag. Det er jo det, der er min pointe, og jeg har selvfølgelig spurgt ind til det her, og der er, længe før jeg fik ansvaret, gennemført en lang række handlinger for at rette op på det, der er sket, og det har været tilstrækkeligt for min forgænger, og der er ingen grund til at tro, at det ikke også er tilstrækkeligt for mig.

Hr. Kim Edberg Andersen med et afsluttende spørgsmål.

Tak for det. Jeg bliver simpelt hen noget utryg, for jeg føler ligesom ikke bekymringen og angeren over det. Jeg har det sådan lidt, at nu har man fået betalt noget, og at det så helst skal gå væk. Men lad os så tage det på en anden måde.

I Danmarksdemokraterne har vi fuld tiltro til domstolene, og det ved jeg at ministeren og ministerens parti også har. Hvis det i forbindelse med den sag, som nu kører, viser sig – og nu snakker vi ikke om, hvem der er skyldige eller noget andet – at der er noget, der er interessant, at der kan være andre ting, andre spor, man har lyst til at forfølge, tænk nu, hvis der måske skulle komme en påstand fra en om, at det her er blevet styret lidt oppefra, er ministeren så villig til allerede nu at sige, at det har man efterfølgende tænkt sig at undersøge?

(Talen er under udarbejdelse)

Hvis der kommer nye oplysninger frem eller noget andet – man skal jo altid lære af sine erfaringer – så vil jeg hverken sige ja eller nej til det, men altid have et åbent sind. Jeg er også bare nødt til at sige, at jeg her i ugen op til påske var på Bornholm, og jeg sammen med Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening var rundt at se Almindingen, og jeg så bagefter blev overfaldet af folk, der mente, at det var helt forfærdeligt, at der for 10 år siden var blevet sat nogle bisoner ud. Det er de samme mennesker, som også fremfører argumenter i forhold til den her sag, og der er jeg jo nødt til at skuffe dem, der er kritikere og mener, at det aldrig skulle kunne lade sig gøre, og sige, at vi skal have mange flere dyr ud at lave græsning til gavn for både naturen og biodiversiteten, og jeg er altså ikke tilhænger af, at vi ikke kan bruge store græssere på vores naturarealer. For det tror jeg der er rigtig meget fornuft i

Tak for det, og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til ministeren for grøn trepart og tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.