Spm. nr. S 948

7) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Peder Hvelplund (EL):

Hvordan kan ministeren forsvare, at man med den nye bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter eksplicit udelukker sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle fra at opnå titler som klinisk adjunkt, lektor og professor, når man derved risikerer at fjerne grundlaget for mange faggruppers kliniske forskning, hvilket møder massiv kritik fra både universiteter, regioner og ledende medarbejdere i sundhedsvæsenet?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det, formand. Hvordan kan ministeren forsvare, at man med den nye bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter eksplicit udelukker sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle fra at opnå titler som klinisk adjunkt, lektor og professor, når man derved risikerer at fjerne grundlaget for mange faggruppers kliniske forskning, hvilket møder massiv kritik fra både universiteter, regioner og ledende medarbejdere i sundhedsvæsenet?

Ministeren.

Tak for det, og tak for at rejse et godt spørgsmål. Det er jo rigtigt, at der er lavet en ændring i den bekendtgørelse, som vedrører stillingsstrukturer for videnskabeligt personale ved universiteterne. Formålet med den ændring har været at indføre en ny stillingsbetegnelse som klinisk adjunkt i den bekendtgørelse. Den ændring har ikke betydning for, hvilke faggrupper der kan ansættes i de nævnte kliniske stillinger. Det har hele tiden været sådan, dvs. inden ændringen, at stillingskategorierne som klinisk lektor og klinisk professor har været rettet mod læger. Den nye stillingskategori som klinisk adjunkt følger egentlig bare samme linje. Ændringen skal dermed ikke ses som et udtryk for et ønske om at ændre, hvilke faggrupper der kan ansættes i de nævnte kliniske stillinger – faktisk tværtimod.

Så er det også sådan, at af de høringssvar, som er kommet ind, fremgår det, at der muligvis kan være andre faggrupper, som har fået ansættelsen i en honorarlønnet klinisk stilling, og derudover har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen oplyst, at der i høringssvarene tegner sig en bred opbakning fra bl.a. universiteterne til at udvide de kliniske stillingskategorier til andre faggrupper, herunder bl.a. sygeplejersker. Jeg bakker op om, at man ser på, hvordan stillingskategorierne kan justeres, så de imødekommer de behov, som bl.a. universiteterne peger på. Derfor vil Uddannelses- og Forskningsstyrelsen også tage kontakt til universiteterne med henblik på at få afdækket og beskrevet behovet for en ændring i stillingskategorierne.

På den baggrund vil der forventelig kunne ske en ændring i bekendtgørelsen, når det bl.a. i fællesskab er fastlagt, hvad der skal være gældende for de nye faggrupper i stillingskategorierne, både hvad angår opgaver og de kvalifikationskrav, der hører til, og løn- og ansættelsesvilkår. Med det burde der være grundlag for at få ændret stillingsstrukturerne for videnskabeligt personale ved universiteterne, så bl.a. sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle kan blive ansat i kliniske stillingskategorier på universiteter.

Spørgeren.

Tak for det svar. Det lyder rigtig positivt, og jeg er også rigtig glad for den imødekommelse, der er i forhold til problemstillingen, for det er paradoksalt. Når vi står med et sundhedsvæsen nu, hvor vi også med den nye sundhedsreform anerkender behovet for, at der er brug for større tværfaglighed, at der er brug for at udnytte alle de kompetencer, der ligger hos de forskellige faggrupper, skal vi også sikre, at de karrieremuligheder, der er, tilgodeser alle faggrupper inden for sundhedsvæsenet. Så med baggrund i det, ministeren har svaret, og med den tilkendegivelse af, at man nu vil gå ind og lave en revision af bekendtgørelsen, der kan sikre, at alle sundhedsfaglige grupper inden for sundhedsvæsenet fremover kan få muligheden for at få både titlen af klinisk adjunkt eller lektor eller professor.

Så jeg tænker egentlig bare, at vi kan afslutte spørgsmålet her, og så er det klart, at vi kommer til at følge udviklingen fremover. Men med den positive tilkendegivelse, der er, har jeg sådan set ikke noget behov for at følge yderligere op, andet end at jeg selvfølgelig vil følge med i, hvordan den revision af bekendtgørelsen kommer til at forløbe.

Ministeren.

Det vil jeg gerne kvittere for. Og jeg vil måske også bare for det første sige, at jeg synes, det er positivt, at det er blevet taget op her. Jeg er enig i behovet – enig i behovet for den praksisnære forskning, altså at den er enorm vigtig. Det gør vi også i alle mulige andre sammenhænge anstrengelser for, og så er det jo ærgerligt, kan man sige, processuelt, at det så på den her måde bliver åbenbart, at de stillinger aldrig har været rettet imod det sundhedsfaglige personale. Så kan man sige, at virkeligheden overhaler os. Det gør den jo nogle gange, og så er det op til også sørge for at tilrette systemerne, så de faktisk passer til både virkeligheden, men også til de helt konkrete behov, der er. Så tak for det.

Tak til spørgeren og ministeren. Det var fremragende hurtigt. Gode løsninger. Det næste spørgsmål er til klima-, energi- og forsyningsministeren af fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.