Det er kommunerne, der har ansvaret for drikkevandsbeskyttelsen, og det har de haft siden 2007. Det er rigtigt, at der blev lavet en aftale i 2019, som hr. Søren Egge Rasmussen refererer til, der netop gav kommunerne opgaven at risikovurdere konkrete boringsnære beskyttelsesområder, altså drikkevandsboringerne, hvorefter områderne så skulle beskyttes. Det var i 2019, og derfor er det dybt skuffende, at alt for mange kommuner stadig væk ikke er i mål med det arbejde. Det er også grunden til, at Folketinget jo har vedtaget en lov, der indfører helt konkrete tidsfrister, som jo nu er overskredet.
En af betingelserne i tillægsaftalen fra 2019, som hr. Søren Egge Rasmussen refererer til, er jo, at en lodsejer, der ejer det jord, hvor der skal være sprøjteforbud, skal have fuldstændig erstatning, uden at det er i strid med statsstøttereglerne. Det er præcis det, som de gældende regler – dem, som vi vedtog i Folketinget sidste år – tager højde for, og hvis man lavede det, som hr. Søren Egge Rasmussen foreslår, så ville man ikke kunne løse det på den måde, hvor der er erstatning, og hvor det ikke er i strid med statsstøttereglerne.
Derudover er den valgte model præcis den, som blev foreslået af både DANVA og Danske Vandværker, som har som eneste formål at sikre rent drikkevand til danskerne. Det ændrer ikke på, at det ikke er tilfredsstillende, at den lov, vi har vedtaget i Folketinget, ikke blev overholdt af alle kommuner. De fleste kæmper med det, og de har fået en klar besked fra Miljøministeriet om, at de skal i mål, og vi har desværre også været nødt til at melde en række kommuner til Ankestyrelsen, netop fordi man nogle steder er alt for langt fra målet.