Tak for det, og tak til ministeren for besvarelsen. Baggrunden for spørgsmålet er jo, som det bl.a. er blevet beskrevet, et debatindlæg i Politiken den 20. marts her i år af Sally Khallash, som er en forsker bosiddende i Danmark, men som beskriver problemstillingen i USA, hvor man, efter at Trumpadministrationen er kommet til, har indført kriterier, hvor man forbyder forskning i lighed, i forskellighed og i køn, altså netop med baggrund i, at man ønsker en mindre divers tiltgang. Så det betyder jo, at det er sværere at få forskningsmidler, og bl.a. siger dr. Melissa Simon, der er professor i klinisk forskning ved Northwestern University:
»Jeg blev bedt om at rense mine hjemmesider for bestemte ord for at undgå straf. To årtiers arbejde bliver undermineret af en liste med forbudte ord«.
Det er også fuldstændig rigtigt, at ministeren er minister i Danmark, men man kan jo næsten beklage, at ministeren ikke er minister i USA, for der vil jo være brug for at have en helt anden tilgang til det. Men det ændrer jo ikke på, at det her også er noget, der har konsekvenser for den tilgang, vi har i Danmark. For dels er der jo et efterslæb, dels gør det, at man i USA efterlader et så stort et hul i forhold til forskningen i kvinders sundhed, jo, at der påhviler både Danmark og også Europa et større ansvar for at løfte den byrde, og der har vi jo i Danmark en problemstilling. For der er f.eks. et norsk studie, der viser, at den standardbehandling, man bruger mod blodprop i hjertet, ikke virker på 20 pct. af kvinderne, fordi blodproppen ikke skyldes forkalkede blodårer, men derimod et for højt blodtryk.
Så der er jo i forskningen i dag en række områder, som er underbelyst, og derfor er spørgsmålet til ministeren, om regeringen er villig til at afsætte yderligere midler, bl.a. til en national handleplan til kvinders sundhed, men også øremærkede midler til forskning i særlig kvindesygdomme.