Okay! Jamen vi kan da godt tage den på den måde, når ministeren agerer sådan. Altså, det, jeg hører – og det kan godt være, ministeren ikke har været i dialog med de forskellige organisationer og dem, der har barer osv. – igen i forhold til Ligebehandlingsnævnet, er, at hvis der er en, der klager, tager det måske 8-9-10 måneder, før Ligebehandlingsnævnet reelt set får afgjort noget. Hvis de så vurderer, at det eksempelvis er racisme, at man fra f.eks. et spillested eller et udskænkningssted har holdt eksempelvis utryghedsskabende indvandrergrupperinger ude, og hvis de så giver medhold i, at uha, det er racisme, og det måtte de ikke, så er det jo der, hvor de kan miste deres bevilling.
Det strider bare en lille smule imod alt det, som man også siger fra Københavns Kommune, i forhold til at restauratørerne og udskænkningsstederne skal hjælpe med at skabe tryghed i nattelivet. Det strider bare en lille smule mod det, hvis udskænkningsstederne ikke kan vide sig sikre på baggrund af en enkelt klage. Og det kunne jeg egentlig godt tænke mig at ministeren be- eller afkræftede. Men er vi enige om, at hvis de tager den her ene klage op efter 8-9-10 måneder i Ligebehandlingsnævnet eksempelvis, så har restauratørerne eller udskænkningsstederne jo ikke mulighed for at have hverken videooptagelser eller at kunne forsvare sig selv på nogen som helst måde. Så det kunne jeg egentlig godt tænke mig at ministeren satte nogle flere ord på.
Det, jeg i hvert fald hører fra branchen generelt, er, at det er præcis det, som jeg siger her, som de læser ind i den såkaldte racismeplan, som regeringen har lagt op til, altså at de er stillet væsentlig ringere, når de faktisk forsøger at passe på os, som gerne vil ud og have en hyggelig aften og ikke chikaneres af alle mulige skumle typer.