Spm. nr. S 819

17) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

Peter Skaarup (DD):

Hvad skal der efter ministerens opfattelse til, for at borgerinddragelse ved opsættelse af VE-anlæg på land kan betegnes som succesfuld?

Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet lyder sådan her: Hvad skal der efter ministerens opfattelse til, for at borgerinddragelse ved opsættelse af VE-anlæg på land kan betegnes som succesfuld?

Ministeren.

Tak til spørgeren. Borgerinddragelse er absolut supervigtigt, især når vi snakker om vedvarende energi og i øvrigt også andre ting, der påvirker os lokalt. Jeg mener, det er ret unikt, at vi i Danmark har fire kompensationsordninger til naboer og lokalsamfund. Mig bekendt er det ikke noget, vi har på andre områder, når f.eks. landbrug får lov til at sprede gylle eller der bygges motorveje, biogasanlæg eller andre store konstruktioner, som også kan ses lokalt.

Den grønne omstilling af Danmark vil medføre, at flere end i dag kommer til at kunne se vindmøller, solceller, biogasanlæg, brintproduktion osv., også folk, som ikke ønsker det, og det skal vi selvfølgelig tage alvorligt, og de skal føle sig inddraget. Der hviler et meget stort ansvar på dem, der udvikler de her projekter – et ansvar, som jeg ved at mange tager rigtig alvorligt.

Udbygning af vedvarende energi på land er en holdsport, og det er en holdsport, hvor man skal være inkluderende, hvor naboer og lokalsamfund selvfølgelig skal inddrages. I en succesfuld borgerinddragelse i min verden bliver der lyttet, og så skal man i fællesskab finde balancer mellem fremdrift og folkelig opbakning.

Jeg mener også, at borgerinddragelse skal ske tidligt og være et løbende element i udviklingen af nye projekter. Det handler om at finde ud af, hvad der er vigtigt for lokale interesser, og indarbejde disse ønsker i den tidlige udformning af projekterne. Derfor er det også godt, at det i Danmark er kommunerne, der bestemmer, om og hvor nye vedvarende energianlæg på land skal sættes op. De kender lokalsamfundet bedst.

Så vil jeg bare afslutningsvis nævne, at sidste år øgede vi betalingen til grøn pulje og VE-bonus med henholdsvis 150 pct. og 50 pct., så naboer og lokalsamfund får en større andel af gevinsterne ved udbygning på land. Og når pengene skal deles ud til f.eks. en ny lokal legeplads, har kommunen et stort ansvar for, at de også her tidligt inddrager borgerne i, hvordan pengene kan komme dem og lokalsamfundet til gode.

Spørgeren.

Tak til ministeren for besvarelsen her, og det lyder jo meget godt. Det lyder meget fint med de her gode ord om borgerinddragelse. Noget andet er jo så måske virkeligheden ude i det ganske land, for vi oplever desværre, at der er mange borgere, der føler sig taget ved næsen ved den her borgerinddragelse og ikke synes, at man har fået de rigtige informationer.

Nu kan jeg som et eksempel nævne et energianlæg omkring Maglebjerg i den vestlige del af Holbæk Kommune, som har været ret meget i vælten i de her dage. Der er allerede sat solceller op ved Maglebjerg – det her ret lille område – til stor skade for borgerne, synes man, fordi man ikke er glad for den her grimme jernmark, man har fået som udsigt. Som om det ikke var nok, vil Holbæk Kommune nu på den anden side af Maglebjerg opstille tre meget, meget store 150 m høje vindmøller, som også bliver til skade for beboerne, synes de, til skade for huspriserne i en nærliggende landsby, der hedder Sandby.

Det betyder jo så i realiteten, at sådan et lille område som Maglebjerg bliver pakket ind i solceller, jernmarker, på den ene side, og på den anden side de her skyhøje vindmøller. Kan ministeren ikke godt se, at der er eksempler på, at der er små samfund i vores land, ikke inde i København eller på Frederiksberg eller i Aarhus, men ude på landet, ude i vores landdistrikter, som i alt for stor grad må bære den her byrde, som det er at have enorme vindmøller og jernmarker omkring sig? Kan ministeren ikke godt se, at der er nogle borgere, der føler sig klemt, når man blev lovet, at der bliver lyttet til dem?

Ministeren.

Nu er det lang tid siden, jeg har været på Frederiksberg, så jeg ved faktisk ikke sådan helt præcis, hvad der sker på Frederiksberg. Så det kan jeg ikke rigtig sige noget om.

I mit principielle udgangspunkt er der to ting. Jeg har en klar forventning om, at det, de selskaber, som vil bygge noget, oplyser, er sandt, og at de professionelt arbejder med borgerinddragelse. Det er mit klare indtryk, at dem, der bygger noget, er blevet dygtigere, mere modne og mere professionelle i at håndtere det. Det har jeg en klar forventning om at selskaberne skal gøre, og det er, uanset om det er vedvarende energi eller noget andet stort, man vil bygge.

Den anden del går på, at det her er en lokal beslutning. Så kommunerne har et kæmpe ansvar for at sikre den borgerinddragelse, men jeg har lige så stor respekt for, at kommunerne på et tidspunkt når frem til en konklusion, hvor det lokale demokrati så taler efter alle høringsprocesser osv. og der træffer beslutningen om, hvor man lokalt vil have VE-anlæggene stående.

Spørgeren.

Ude i virkeligheden er det sådan, at den lokale borgmester i Holbæk har sagt, at man vil lytte, men realiteterne er bare, at man ikke lytter. Så siger ministeren, at der skal gives korrekte informationer, og at kommunerne har et stort ansvar. Der må jeg lige sige til ministeren, at Karen Thestrup Clausen, der er formand for Udvalget for Klima, Miljø og Natur i Holbæk, altså det her udvalg, der har med det at gøre, siger, at det er på grund af en målsætning for regeringen om en firdobling af VE, altså vindmølleenergi, på land, at man gennemfører de her initiativer. Er det overhovedet korrekt, at regeringen har en målsætning om en firdobling af vindmølleenergi på land?

Ministeren.

Målsætningen om firdobling af VE på land stammer fra et forlig, hvor spørgeren var medlem af et parti – vistnok på samme tidspunkt, som målsætningen blev indgået – som var en del af den aftale. Så det er et bredt forlig i Danmark, der har den ambition, og som jeg svarede på et tidligere spørgsmål, bygger den på to ting: lokal opbakning, og at der er økonomi i projekterne. Den ambition er uændret. Det vil sige, at hvad angår spørgsmålet om, hvor og om man vil i et lokalsamfund, er regeringens tilgang, at det bygger på, at det er kommunerne, der afgør det. Det synes jeg er rigtig, rigtig fint, og så er det kommunernes ansvar at lave den afvejning af lokale forhold.

Spørgeren med det sidste spørgsmål.

Så må jeg så bede ministeren om lige at slå op i arkiverne, for ministeren har faktisk allerede svaret skriftligt over for Folketinget, at det ikke er korrekt, hvad det er den her lokale udvalgsformand for Enhedslisten siger. Det er ikke en målsætning for regeringen med en firdobling af VE på land, nej, det er en målsætning om, at rammevilkårene kan muliggøre en firdobling af den samlede elproduktion for solenergi og vind. Den er sådan. Så det vil sige, at der altså er en udvalgsformand, der siger noget, der ikke passer, til lokalområdet. Kan ministeren så ikke godt her i Folketinget sige, at det tager man afstand fra, for det indgyder jo folk lokalt den tro, at det er regeringen, der vil det her, når det i virkeligheden åbenbart er en udvalgsformand fra Enhedslisten, der siger noget, der ikke passer?

Ministeren med en afsluttende besvarelse.

Nu ved jeg ikke stå og give karakterer eller bedømme mennesker, der har sagt noget, som refereres af en anden person, når jeg ikke kender konteksten, så det vil jeg ikke. Men helt overordnet set er det fantastisk, at vi har lokalt demokrati i Danmark. Vi skal have kommunevalg lidt senere i år, og den debat må så være lokalt om, hvad folk mener, og hvad de står på mål for. Det skal jeg ikke blande mig i. Jeg er glad for, at hr. Peter Skaarup gengav, hvordan målsætningen politisk er fastsat, og tak for det.

Tak. Det afslutter spørgsmålet. Tak til klima-, energi- og forsyningsministeren, og tak til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Næste spørgsmål er til social- og boligministeren og er stillet af hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne, der nu får ordet til oplæsning af spørgsmålet.