Spm. nr. S 781

15) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Samira Nawa (RV):

Mener ministeren, at det er rimeligt, at unge danskere født i udlandet føler sig nødsaget til at søge om bevis for bevarelse af statsborgerskab inden det fyldte 22. år, selv om de ikke er omfattet af indfødsretslovens § 8?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Min mor var udsendt som diplomat af den danske stat, da jeg blev født. Nu risikerer jeg at blive de facto statsløs« fra berlingske.dk den 16. februar 2025.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Mener ministeren, at det er rimeligt, at unge danskere født i udlandet føler sig nødsaget til at søge om bevis for bevarelse af statsborgerskab inden det fyldte 22. år, selv om de ikke er omfattet af indfødsretslovens § 8?

Ministeren til besvarelse.

Tak for det. En dansk statsborger, som er født i udlandet, mister sit danske statsborgerskab, når den pågældende fylder 22 år, hvis personen aldrig har boet i Danmark eller opholdt sig i Danmark under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark. Det følger af indfødsretslovens § 8. Reglen indebærer, at man automatisk fortaber sit danske statsborgerskab, hvis man ikke inden det 22. år har haft bopæl i Danmark eller bevaret en vis tilknytning til landet.

En dansk statsborger, der er født i udlandet, men som derimod forud for sit fyldte 22. år f.eks. har taget bopæl i Danmark, vil derfor ikke fortabe sit danske statsborgerskab og skal derfor heller ikke søge om at bevare det. Der vil dog være nogle sammenhænge, hvor det er praktisk at have et bevis for, at man har bevaret statsborgerskabet. Det gælder f.eks., hvis man skal have udstedt eller fornyet et pas i udlandet. Jeg har selvfølgelig forståelse for, at en person, der har været dansk statsborger siden sin fødsel, kan opleve det som urimeligt at blive henvist til at søge om et bevis for sit danske statsborgerskab, men jeg synes ikke, at det er urimeligt, at myndighederne stiller krav om, at en person rent faktisk kan dokumentere sit danske statsborgerskab, eksempelvis i forbindelse med udstedelse af et dansk nationalitetspas.

Spørgeren.

Tak. Når jeg spørger ministeren om det her, er det jo bl.a., fordi en ung kvinde ved navn Madeleine Steenberg Williams har skrevet et indlæg i Berlingske, og hun beskriver sin egen situation, og hun er jo ikke alene med den. Hendes største brøde er at være født i udlandet af en dansk kvinde, som var udsendt og gjorde tjeneste som diplomat for Danmark. Det gør jo nu, at Madeleine her står i en situation, hvor hun skal søge om at bevare sit danske statsborgerskab, og der møder hun en sagsbehandlingstid på 13-15 måneder.

Mit spørgsmål er, om ikke det burde være muligt at tilrettelægge den her bevisførelse, som man jo skal, på en anden måde, f.eks. gennem opslag i CPR-registeret, så man ikke skal vente de her mange måneder, op til mere end 1 år, som det er tilfældet her. For det handler jo om, hvordan vi behandler børn af udsendte diplomater – diplomater, som tager af sted i fædrelandets tjeneste og jo så får børn i udlandet.

Ministeren.

Først vil jeg sige, at hvis man bor i Danmark, skal man ikke søge om at opretholde sit danske statsborgerskab, uanset hvor man er født henne. Hvis man har dansk indfødsret fra fødslen, vil man, uanset om man er født i udlandet eller i Danmark, hvis man bor i Danmark i sit 22. år, bevare det automatisk. Det, der kan være situationen, er, at man er bosiddende i udlandet i sit 22. år, og der har vi hidtil haft den praksis, at man har kunnet søge fra det 21. år. Nu har vi ændret det, så man kan søge, fra man er 20 år gammel, også i anerkendelse af, at sagsbehandlingstiden er meget langt.

Jeg vil her også bare for en god ordens skyld sige, hvis der var nogen, der skulle lytte med, er det ikke er sådan, at man, hvis sagsbehandlingen går ud over ens 22. år, så mister sit statsborgerskab. Det vil selvfølgelig blive fastholdt, indtil sagen afgjort.

Spørgeren.

Der er jo nogle mennesker, som måske har dobbelt statsborgerskab, hvor det kan give mening i en eller anden forstand, at man genansøger om sit danske statsborgerskab. Men der er jo også nogle mennesker som f.eks. Madeleine, som jeg fremhæver her, der alene har det danske statsborgerskab. Og i den situation synes det jo endnu mere urimeligt. Danes Worldwide er en organisation, som hjælper danskere i udlandet – også med at vende tilbage til Danmark, når de ligesom kommer hjem og skal skabe en tilknytning til Danmark igen. De peger på, at man ikke bliver oplyst om reglen her, hvis man er berørt af reglen. Hvad vil regeringen gøre for at oplyse yderligere?

Ministeren.

For så vidt angår folk, der er bosat i udlandet med et dansk statsborgerskab, altså indfødsret, er det jo svært at oplyse om det, fordi vi ikke har et fuldstændigt overblik. Der er jo eksempelvis en stor gruppe af somaliere, som fik statsborgerskab i 1990'erne, og som nu slet ikke har nogen tilknytning til Danmark. Men det, som vi i hvert fald har gjort, er at sikre, at der i det danske nationalitetspas, man har, står på side 2, hvad der er gældende regler for at sikre sig en fastholdelse af sit statsborgerskab ved det fyldte 22. år.

Jeg vil også sige – jeg vil bare også gentage – at man ikke mister sit statsborgerskab, fordi sagsbehandlingstiden er lang. Så længe man har søgt i inden sit 22. år, vil man ikke miste sit statsborgerskab.

Spørgeren med det afsluttende spørgsmål.

I sit første svar nævnte ministeren, at der skulle være en række krav, som man også blev mødt af. Jeg tænker heller ikke, at vi skal fjerne den her regel, men man kunne jo godt ændre den til det, som man f.eks. gør i Finland, hvor bare det, at man søger, er en aktiv tilkendegivelse af, at man fortsat ønsker at være finsk i deres tilfælde, og det kunne jo så være dansk for Danmarks vedkommende, og det er så nok til, at man får forlænget sit statsborgerskab, i stedet for at man skal ud og have den her lange sagsbehandling. Var det en mulighed?

Ministeren med den afsluttende besvarelse.

Det mener jeg også er tilfældet for de fleste, der søger, i og med at kravet i dag er, at man inden sit 22. år enten skal have boet sammenlagt i Danmark i 3 måneder eller opholdt sig i Danmark i sammenlagt 1 år. Og for folk, der tager på ferie i Danmark, hvis man nu gør det, vil det ene år jo være overskredet, så det vil man jo have opfyldt. Så for alle de mennesker vil det være sådan, at det øjeblik du søger, er du ligesom – hvis du opfylder kravene, hvad de fleste jo gør – sikret mod at miste det. Men der er jo nogle, som har dansk statsborgerskab, fordi de har fået det fra deres forældre, og som har boet i udlandet og ikke har nogen tilknytning til Danmark. Der synes jeg egentlig, det er fair nok, at man siger, at man ikke sådan opretholder det generation for generation, hvis man ikke har nogen som helst tilknytning til Danmark.

Det afslutter spørgsmålet. Tak til udlændinge- og integrationsministeren, og tak til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Det næste spørgsmål er til ministeren for grøn trepart og stillet af hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.