Spm. nr. S 1181

8) Til børne- og undervisningsministeren af:

Karina Adsbøl (DD):

Hvad mener ministeren om, at mere end en fjerdedel af folkeskoleeleverne i Lolland Kommune dumper i dansk og matematik, mens næsten alle består i kommuner som Allerød, Gentofte og Lyngby-Taarbæk, og hvad er ministerens holdning til at sætte ind med initiativer, der her og nu minimerer de geografiske forskelle og i højere grad sikrer, at folkeskolen løfter elever i hele landet?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Flere end hver tiende folkeskoleelev dumper i dansk eller matematik« fra Avisen Danmark den 24. maj 2025.

Værsgo.

Tak for det. Jeg skal lige have mikrofonen ned i højde. Jeg oplæser spørgsmålet: Hvad mener ministeren om, at mere end en fjerdedel af folkeskoleeleverne i Lolland Kommune dumper i dansk og matematik, mens næsten alle består i kommuner som Allerød, Gentofte og Lyngby-Taarbæk, og hvad er ministerens holdning til at sætte ind med initiativer, der her og nu minimerer de geografiske forskelle og i højere grad sikrer, at folkeskolen løfter elever i hele landet?

Ministeren.

Det er skidt, at mere end en fjerdedel dumper i Lolland. Det er godt, at næsten alle består i Allerød. Jeg ser med stor alvor på andelen af folkeskoleelever, som forlader folkeskolen uden at have bestået dansk og matematik, og jeg ser særlig alvorligt på de geografiske og sociale forskelle. Folkeskolen skal sende alle godt videre i uddannelse og job uanset bopæl og familiebaggrund.

Dansk og matematik er i øvrigt kernefag med stor betydning for, at eleverne også lykkes i andre af skolens fag, og vi har derfor fra regeringens side igangsat flere initiativer, som netop skal styrke undervisningen i dansk og matematik. Med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram fra sidste år blev der afsat 0,5 mia. kr. årligt fuldt indfaset til indsatser for de ca. 10 pct. af eleverne, der har de største udfordringer i dansk og matematik, i alle kommuner. Det gør vi for at løfte udfordrede elever i hele landet.

Men den udfordring, skoler og kommuner står over for, er ikke lige stor i hele landet, og derfor har regeringen også sidste år afsat 40 mio. kr. til efteruddannelse og flere læse- og matematikvejledere i de 20 kommuner, der har den højeste andel elever, som ikke består dansk og matematik. Det handler bl.a. om Lolland Kommune.

Med den nye læreruddannelse er der også fokus på at styrke lærernes muligheder for at undervise elever med forskellige forudsætninger, ligesom regeringen har igangsat et omfattende arbejde med at udvikle nye fagplaner, der skal give dem mere plads til variation og faglig fordybelse i undervisningen, særlig til glæde for de børn, der i dag slår sig på skolen. Fagfornyelsen kalder vi det, og over 100 skoler kommer til at deltage i udviklingen af de nye fagplaner.

Samtidig bliver der fra næste skoleår indført en juniormesterlæreordning, der bl.a. skal give nogle af de elever, der kæmper med motivationen, i de sidste skoleår mulighed for at komme ud i en virksomhed og se, hvad det er, man laver, og hvordan det, man laver i skolen, kan bruges i praksis, samtidig med at de kan fokusere på kernefagene, dansk og matematik, i de resterende skoledage.

Så der er meget sat i gang, og der er måske behov for endnu mere. Det hele handler om at hjælpe unge i hele landet med at bestå afgangseksamen og komme godt videre i livet. Tak for ordet.

Spørgeren.

Tak for ministerens besvarelse. Jeg lytter mig til, at ministeren ser med alvor på det. Jeg lyttede mig også til, at der ikke kom et svar på, hvordan ministeren vil sikre, at vi løfter det her og nu. Det er mere i forhold til fremtiden og i fremtidige aftaler, end hvad der kommer til at ske her og nu.

Det er sådan, at halvdelen af en ungdomsårgang i dag søger 10. klasse, og det kan være et år, hvor elever løftes fagligt og desuden bliver mere afklarede med hensyn til job og uddannelse. Nu sløjfer regeringen jo så den mulighed for de unge fra 2030. Jeg tænker bare på, hvordan ministeren kan forsvare det og forsvare den beslutning set i lyset af de tal, vi kan se her. Vidner det ikke netop om, at der er brug for, at vi ikke her lukker dørene til et fagligt og et socialt frirum for de unge, men sørger for, at de faktisk får en chance, selv om de ikke har fået de bedste forudsætninger med fra folkeskolen? Og er ministeren ikke enig i, at 10. klasse i dag kan være et frirum, der giver mulighed for faglig, personlig og social udvikling?

Ministeren.

I forhold til tiltag på lang og kort sigt anerkender jeg, at den nye læreruddannelse jo er noget, der først vil virke på lidt længere sigt, al den stund at den først er trådt i kraft sidste år. Men på kort sigt betyder det noget at efteruddanne flere læse- og matematikvejledere, altså skoleledere på de enkelte skoler, som bliver efteruddannet i, hvordan man underviser i dansk og matematik og kan hjælpe kollegerne med at hjælpe eleverne med at bestå.

I forhold til 10. klasse er det, der gennemføres nu, jo meget, meget bedre for dem, der ikke består dansk og matematik, end den eksisterende lovgivning.

Spørgeren.

Tiden her passer ikke helt med, hvornår formanden rejser sig, så jeg bliver lidt forvirret, i forhold til hvor meget tid jeg har.

Til ministeren vil jeg sige, at det jo er sådan, at i Schweiz er det kun 5-7 pct. af en ungdomsårgang, der står uden uddannelse. Jeg ved ikke, om ministeren har kigget på Schweiz. Hvad er det, de gør anderledes? For jeg synes ikke, vi kan vente med at sætte initiativer ind i forhold til den her dagsorden.

Noget andet, vi også haft en drøftelse om tidligere, og som jeg egentlig ikke ved hvor ligger henne nu, er talblindhed. Vi har haft meget fokus på ordblindhed, men for lidt fokus på talblindhed. Så måske ministeren også kan oplyse om, hvordan det går med det arbejde.

Ministeren.

Det er lidt mange spørgsmål, der stritter i mange retninger. Men hvis jeg skal starte ét sted, så mener jeg, at tallene fra Schweiz jo viser, at vi ikke kan være tilfredse med situationen i Danmark. Det bør være sådan, at markant flere danske unge er i uddannelse eller arbejde, og vi skal hjælpe de unge noget mere. Det er bl.a. en af årsagerne til, at vi ligesom Schweiz nu begynder at investere meget mere i vores erhvervsskoler og vores erhvervsuddannelser. Der er blevet afsat næsten 1 mia. kr. ekstra til det.

I forhold til 10. klasse vil jeg sige, at de unge, der ikke består dansk og matematik, jo i fremtiden får ret til at starte på fgu. Det er noget nyt. Det er et meget dyrere tilbud end 10. klasse, men jeg tror, der er behov for, at vi investerer i den her gruppe af unge.

Spørgeren.

Ja, det var mange spørgsmål. Men minister, vi kan jo ikke vente med at sætte initiativer ind. Spørgsmålet om talblindhed kan jo også have noget at gøre med, hvordan resultatet ser ud i matematik. Så jeg tænker også, at tingene måske kan hænge sammen, så det må ministeren godt svare på. Hvor er det arbejde henne i forhold til også at få udviklet prøver, ligesom vi har på ordblindeområdet?

Så spurgte jeg også vedrørende Schweiz. Der kan man se, at der er meget få, der står uden en uddannelse. Hvad kan vi lære fra dem?

Ministeren.

Jeg har selv været inspireret af Schweiz igennem mange år. For mange år siden skrev jeg faktisk en bog, hvor der var et helt kapitel om erhvervsuddannelsessystemet i Schweiz, som jeg mener er et eksempel til efterfølgelse.

En af årsagerne til, at jeg er gået så meget op i, at der skal investeres nogle flere penge i handelsskoler, social- og sundhedsskoler, landbrugsskoler og tekniske skoler, er, at jeg tror på, at hvis vi har kvalitet de steder, vil mange af de unge, vi står og taler om her i dag, også kunne gennemføre de uddannelser, de faktisk starter på. For mange af de unge, vi står og taler om i dag, starter faktisk på en erhvervsuddannelse, men de dropper ud, og der har vi behov for mere kvalitet og mere støtte til de unge, så de kan gennemføre de uddannelser.

Vi kan bare se, at der er rigtig store forskelle mellem land og by. Jeg ved godt, at folkeskoleaftalen sætter penge af til en intensiv undervisning målrettet ca. 10 pct. af eleverne med de svageste faglige forudsætninger på hver folkeskole. Men spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt, at alle skoler får det samme, når vi kan se, at der tydeligvis er store udfordringer i forhold til land og by.

Ministeren.

For mig er det ikke enten Gentofte eller Lolland. Det skal gerne være både-og. Vi skal have en folkeskole, der rummer hele landet, og i dag kan vi konstatere, at vi ikke får støttet skolevæsenet på Lolland, i Ishøj, Odsherred og andre steder, og at der er for mange elever der, som ikke lykkes med at bestå dansk og matematik. Det er jeg fuldstændig enig i. Det er også en af årsagerne til, at nogle af de særlige indsatser, der bliver sat i gang, bl.a. efteruddannelse af dansk- og matematiklærere, går til de kommuner, hvor vi kan se at der er flest, der ikke består. Så der er en geografisk skævvridning af de investeringer, og det mener jeg er helt på sin plads.

Tak til børne- og undervisningsministeren og fru Karina Adsbøl som spørger fra Danmarksdemokraterne.

Så er der spørgsmål til skatteministeren, og det er af hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

(Talen er under udarbejdelse)