Spm. nr. S 1153

2) Til udenrigsministeren af:

Peter Skaarup (DD):

Hvad mener ministeren om, at EU’s økonomiske sanktioner mod Syrien ophæves?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Løfter alle sanktioner« bragt på bt.dk den 20. maj 2025.

Værsgo.

Tak for det. Jeg læser spørgsmålet op: Hvad mener ministeren om, at EU’s økonomiske sanktioner mod Syrien ophæves?

Ministeren.

Og jeg svarer, at det mener jeg sådan set godt om. Efter Assadregimets fald sidste år står Syrien nu ved en skillevej, hvor der jo både er et positivt udfaldsrum og der også er et negativt, men hvor der er hårdt brug for, at der både skabes politiske og økonomiske fremskridt, hvis det her vindue for en forandring skal holdes åbent, og derfor har vi bakket op om, at EU løfter de økonomiske sanktioner mod Syrien. Det er helt afgørende for at genrejse økonomien, og for at den syriske befolkning kan genopbygge deres land, og det sender også et signal fra EU's side om, at vi har en vilje til at hjælpe den syriske befolkning.

Når det er sagt, er det jo vigtigt at sige, at der også er sanktioner, der opretholdes, altså i forhold til våben og andet, der kunne bruges til at undertrykke befolkningen, sanktioner imod personer, der knytter sig til det gamle Assadregime, og det er jo også vigtigt at få sagt, at den her sanktionsløftning følges op af, at hele situationen overvåges ganske nøje, således at man hurtigt kan genindføre sanktioner, hvis vi efterlades skuffede – hvis man kan udtrykke det på den måde – og på den måde følger den her linje, kan man sige, jo også den kurs, amerikanerne har lagt, ved at give det nye styre i Syrien en chance.

Spørgeren.

Tak for det. Det er jo rigtigt, som udenrigsministeren siger, at det er vigtigt at give det her styre en chance. Det er ikke sikkert, det hele falder positivt ud, men nu har man taget forskellige initiativer. I forbindelse med den her beslutning lagde jeg mærke til, at udenrigsministeren over for DR udtalte, og jeg citerer lige: Hvis ikke vi giver det nye styre i Syrien en mulighed for at skabe noget udvikling i deres land, kommer det ikke til at lykkes.

På den baggrund tænker jeg, at det kunne være relevant at stille udenrigsministeren forskellige spørgsmål. Bl.a. synes jeg jo, det er relevant at spørge, om ministeren ikke mener, at det at genopbygge et land forudsætter, at man har de rigtige ressourcer og de rigtige redskaber. Jeg vil jo i den forbindelse også lige nævne for ministeren, at der er mange syrere, der har opholdt sig i Danmark i årevis, og at nogle af dem også har fået uddannelse, erfaringer og redskaber med herfra.

Er det så ikke på tide, at udenrigsministeren tager det fly til Damaskus og forsøger at få lavet en aftale, sådan at de syrere, der er kommet til Danmark, kan komme til at hjælpe med til, at nogle af de ting, der ligger i forhold til beslutningen om at fjerne sanktionerne, kan komme til en udførelse, så vi kan få sendt nogle af de syrere, der i dag er i Danmark, hjem for at få genopbygget deres eget land? Det er jo det, der skal til, altså at landet bliver genopbygget, sådan et rigtig mange kan vende tilbage, hvad de også allerede nu er begyndt på at gøre.

Ministeren.

Nu kan man jo sige, at spørgsmålet om hjemsendelser ikke er mit ressort, og at spørgsmålet om asyltildelingen heller ikke er mit ressort, og at det i øvrigt også er på armslængde af det politiske system, og at de myndigheder, der sidder på det, mig bekendt har berostillet asylsagsbehandlingen for folk, der kommer fra Syrien.

Men man kan jo i hvert fald sige, at en grundforudsætning ligesom er, at Syrien ved den skillevej, Syrien står ved, drejer den rigtige vej, altså at der kommer en håbefuld udvikling, og man ser jo også, at der er folk, der vender hjem, og nu taler jeg ikke specifikt om Danmark, men også nabolandene. Der har altså også været en bevægelse den anden vej. For alt har jo ikke været godt. Vi så jo f.eks. tilbage i marts måned de her forfærdelige hændelser, som også skal følges til dørs. Men en grundforudsætning er jo, at der kan skabes en økonomisk udvikling, og det er jo derfor, at de her sanktionslettelser handler om eksportkredit, at det handler om garantier og forsikringer, at det handler om den syriske centralbank, og at det handler om, at Den Europæiske Investeringsbank på ny kan yde dem lån og den slags ting. Så det er en grundforudsætning.

Så vil jeg da også gerne udtrykke det håb, at det fører til, at der kommer en udvikling i Syrien, så folk, der er flygtet ud af Syrien, hvor de end er flygtet hen til, får en mulighed for at vende tilbage.

Spørgeren.

Nu siger udenrigsministeren, at det ikke er udenrigsministerens ressort at sende folk tilbage, men det er da alligevel regeringens ressort eller regeringens beslutning, der skal til, for at syrere, der er kommet til Danmark, og som kan hjælpe med til at genopbygge deres land, kommer tilbage, og hvis regeringen sidder på hænderne og man ikke rigtig gør noget, så er det jo ligesom regeringens skyld eller regeringens manglende indsats, og herunder jo også udenrigsministerens manglende indsats. Så på den måde kan man jo ligesom ikke skyde det væk og sige: Det er ikke min sag; det er der nogle andre der skal kigge på. Det er vel regeringen og dermed også ethvert af de tre partier, der sidder i regeringen, der har ansvaret for, at det sker.

Lad mig bare lige minde om, at 500.000 syriske flygtninge er vendt tilbage. Det oplyser FN's Flygtningehøjkommissariat. I Danmark er det 83, der er vendt tilbage siden Assads fald. Det er ikke mange.

Ministeren.

Nej. Jeg har nu også det indtryk, at langt de fleste syrere, der er vendt tilbage, er vendt tilbage fra nabolandene, altså fra Syriens nærområde. Men igen vil jeg sige, at vi støtter aktivt op omkring EU's arbejde for at forbedre levevilkårene i Syrien, hvilket er en grundforudsætning for, at syriske flygtninge kan vende hjem. Det er jo derfor, vi har støttet, at vi ophæver de her sanktioner, og det er også det, spørgsmålet til mig i dag handler om. Men vi ved også godt, at dommerne, havde jeg nær sagt, er ude i forhold til hvad for en vej det går, og at vi også er nødt til at stå fast på det med transparens, inklusion og den slags ting, så vi også er parate til hurtigt at kunne gennemføre dem.

Jeg håber selv, at jeg får mulighed for at besøge Syrien. Det har jeg faktisk haft planlagt med af to omgange, og hvor det så af forskellige – primært logistiske – grunde ikke blev til noget. Men det indgår stadig i min egen rejseplanlægning, og det er selvfølgelig med henblik på at knytte tråde til det nye styre i Syrien i forhold til alle de dimensioner, som vi skal bruge sådan et bilateralt samarbejde til.

Spørgeren.

Altså, vi hepper på udenrigsministeren, og at den tur til Damaskus bliver til noget. For det er vel sådan noget, der skal til, for at der både bliver lagt et pres, men at der også kommer en gulerod til, at de folk kan vende tilbage. Lad mig også bare lige sige, at vi i Danmarksdemokraterne jo faktisk er kommet med vores bud på, hvordan man kan sende syrerne tilbage – det var allerede mellem jul og nytår – og så tænker jeg bare, hvordan det kan være, at ministeren og regeringen ikke har gjort mere, for f.eks. at fremme frivillig hjemrejse, når der tydeligvis også er en bevægelse i gang i andre lande.

Kunne regeringen og ministeren ikke have gjort mere i stedet for at gennemføre en lovgivning, der betyder, at syrere bliver hængende i Danmark? Der var f.eks. den lovgivning, man indførte, med, at folk i sundhedssektoren skulle blive i Danmark. Er der brug for arbejdskraft i Syrien, så er det vel f.eks. inden for sundhedssektoren, der skal nogle til, som kan hjælpe Syrien med de udfordringer, de har nu, og så duer det jo ikke, at de bliver hængende i Danmark, fordi regeringen laver en lovgivning.

Tak til spørgeren. Ministeren.

Jeg bliver nødt til at sige, at hvis man vil gerne vil have en diskussion omkring repatrieringsreglerne og den slags ting, så skal det jo ikke rettes til mig, men til udlændinge- og integrationsministeren. Så det må jeg henvise til, og det er de relevante danske myndigheder, der har ansvaret for at vurdere, om forholdene i Syrien aktuelt har et stadie, hvor det er sikkert nok til, at man kan vende tilbage, og det betyder jo bl.a. noget for asylsagstildelingen.

Det, der er min opgave, og det kan jeg svare på her, er at føre en udenrigspolitik, der sikrer, at vi skaber nogle grundforudsætninger for, at det her kan komme til at ske, og det er i det lys vi har hævet sanktionerne. Det er også i det lys, at den ambassade, der står derude, og som har stået tom, nu også besøges af vores sideakkrediterede ambassadør, og det er også i det lys, jeg selv planlægger med at tage til Syrien, når det ellers kan komme til at passe ind.

Vi siger tak til spørgeren, hr. Peter Skaarup, og tak til udenrigsministeren.

Vi går videre til det tredje spørgsmål i dag, som er til justitsministeren, og spørgeren er fru Helene Brydensholt, Alternativet.