Spm. nr. S 1126

9) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Sandra Elisabeth Skalvig (LA):

Er ministeren enig i, at Folketingets beslutning fra 1985 om, at atomkraft ikke skulle indgå i Danmarks energiplanlægning, udgør en barriere for forskning i atomkraft?

Spm. nr. S 1126

9) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Sandra Elisabeth Skalvig (LA):

Er ministeren enig i, at Folketingets beslutning fra 1985 om, at atomkraft ikke skulle indgå i Danmarks energiplanlægning, udgør en barriere for forskning i atomkraft?

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Er ministeren enig i, at Folketingets beslutning fra 1985 om, at atomkraft ikke skulle indgå i Danmarks energiplanlægning, udgør en barriere for forskning i atomkraft?

Ministeren.

Tak for det. Og tak for spørgsmålet. Folketingets beslutning fra 1985 om, at atomkraft ikke skal indgå i Danmarks energiplanlægning, indebærer ikke, at der er lovgivningsmæssige eller finansielle barrierer for forskning i atomkraft. Det er tilladt at forske i atomkraft, og forskere kan søge om offentlig støtte til forskning i atomkraft. Således har regeringen med aftalen af fordeling af forskningsreservemidlerne for i år sammen med aftalepartierne f.eks. afsat 369 mio. kr. under Danmarks Innovationsfond til at understøtte strategisk forskning og innovation inden for kritiske teknologier, herunder partikelforskning, og det kan jeg huske at spørgeren jo personligt havde en aktie i skete. På EU-niveau deltager Danmark i programmet Euratom, hvor danske forskere kan søge om støtte til forskning og udvikling inden for både fusion og fusionsforskning, ligesom Danmark også indgår i andre internationale samarbejder om forskning i atomenergi.

Der er mig bekendt ikke foretaget en egentlig analyse af, om der måtte være øvrige barrierer for forskning i en situation, hvor der eksisterer et forbud mod, at atomkraft kan indgå i energiforsyningen. Når det så er sagt, vil jeg ikke udelukke, at folketingsbeslutningen fra 1985 potentielt kan påvirke forskeres eller virksomheders incitamenter til at udføre og investere i forskning på området. Jeg vil også gå så langt som til at sige, at personligt kan jeg godt forestille mig, at det nok er tilfældet, men det er selvfølgelig min forestilling og ikke min viden.

Spørgeren.

Tak til ministeren for et, synes jeg faktisk, rigtig godt og nuanceret svar. Jeg tror ikke, at ministeren er i tvivl om, at vi i Liberal Alliance længe har kæmpet for, at atomkraft skulle spille en større rolle, når det kommer til energiplanlægning. Vi har derfor også foreslået at ophæve forbuddet fra 1985 og nedsætte en Niels Bohr-kommission, så vi kan få undersøgt atomkraft noget mere og derved også stoppe med på forhånd at udelukke mulige energikilder. Vi er også rigtig glade for, at det forlyder fra flere af regeringspartierne, at man også ønsker et opgør med det her forbud fra 1985, inklusive ministerens eget parti.

Men ét er en undersøgelse i forhold til energiplanlægning, noget helt andet er jo gode muligheder for, at vi kan forske i atomkraft også i Danmark. Der er tilsyneladende rigtig mange forskellige opfattelser af, hvilken påvirkning folketingsbeslutningen fra 1985 har haft. Klima-, energi- og forsyningsministeren har eksempelvis sagt i den tidligste debat, at ministeren ikke mener, at forbuddet er en hindring for at forske på området, hvorimod rektor på DTU har været ude at udtale sig om, at det kan være, at det er en eller anden form for barriere for forskning.

Men man kan sige, at i forlængelse af det forbud, der blev lavet her i Folketinget, er det jo efterfølgende blevet bestemt, at nukleare produktionsanlæg, også kendt som atomkraftværker, ikke må etableres, hvis det er med henblik på elproduktion. Jeg kunne derfor godt tænke mig at spørge ministeren, om ministeren ikke mener, at det er en hindring for forskning i atomkraft som energikilde i Danmark.

Ministeren.

Jeg tror, det nogle gange er sådan, at to modstridende synspunkter sådan set godt kan være rigtige begge to samtidig, selv om det virker ulogisk. For her bliver vi nødt til at sondre mellem, hvad skal man sige, formelle barrierer og uformelle barrierer. De formelle barrierer er, om det er forbudt, og om man ikke må søge penge til det og sådan noget, og der er sådan set ikke nogen formelle barrierer. Findes der så nogle uformelle barrierer? Det kan man jo ikke vide. Det tror jeg der gør. Altså, hvis man er forsker og skal finde ud af, hvad man gerne vil forske inden for, er det så sandsynligt, at der er en stor entusiasme omkring at kaste sig over et forskningsfelt, som, hvis det skulle blive til noget en dag, det så vil være forbudt at gå videre med? Det tror jeg da udgør en uformel barriere.

Tak. Spørgeren.

Jeg tror, ministeren har ret i dele af det, ministeren siger, også i forhold til forskning inden for atomkraft. For jeg giver ministeren ret i, at der ikke er noget, der ligesom forbyder, i hvert fald ikke i den indledende fase, forskning i atomkraft. Men hvis det kommer til forskning inden for atomkraftværker, altså bygningen af værker i Danmark med, hvad kan man sige, det for øje, at det skal være en energikilde, så bliver det lige pludselig svært, fordi vi har et forbud mod at bruge atomkraftværker i forbindelse med atomkraft som energikilde i Danmark. Og det er egentlig det, jeg spørger om, altså om ministeren ikke godt kan se, at det ligesom er en barriere i forhold til at kunne forske inden for atomkraft.

Tak. Ministeren.

Men den analyse tror jeg at spørgeren har ret i. Og når jeg siger tror, er det for at understrege, at vi jo er sådan lidt ude på dybt vand, i forhold til at vi ikke rigtig ved noget om det. Jeg synes ikke, det er svært at forestille sig, at det skulle være tilfældet, og på den måde kan man jo sige, at så har både hr. Anders Overgaard Bjarklev, som er rektor på DTU, og klima-, energi- og forsyningsministeren, som spørgeren refererede til før, sådan set begge to ret på samme tid.

Spørgeren for det afsluttende spørgsmål. Værsgo.

Det lyder, som om ministeren måske er lidt usikker i forhold til den del, der handler om det her med forskning inden for atomkraftværker og det her med, hvor langt man kan gå i forskning også på dansk jord. Så der vil jeg egentlig bare høre, om ministeren vil sørge for ligesom at følge op på den del, så vi kan få nogle klare svar, fordi for mig handler det om, at jeg ønsker klare svar på, om vi har nogen former for barrierer i forhold til forskning i atomkraft, og hvis vi har, synes jeg, de skal belyses. Jeg synes også, vi skal se på, om det ikke er på tide, at vi ophæver dem.

Tak. Ministeren.

Men som jeg startede med at sige, findes der ikke nogen formelle barrierer, og det er jo dem, vi sådan pr. lovgivning eller andet kan fjerne. Der er sådan set ikke nogen formelle barrierer for, at man kan forske løs i atomkraft i Danmark. Det kan man sagtens. Man kan også godt få offentlig støtte til det. Så det er hverken forbudt eller noget andet, og vi vil også gerne understøtte det fra statens side. Så det kan man godt.

Hvis der så er nogle uformelle barrierer, er det jo lidt vanskeligt at give sig i kast med det. Men spørgeren refererede sådan set også før, synes jeg, meget fint til holdningsskiftet ikke bare her i Folketinget, men i den danske befolkning, til atomkraft. Er det så også med til at flytte et paradigme omkring de uformelle barrierer, der måtte være? Det tror jeg da, og det synes jeg ville være fint.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Da spørgsmål nr. 10 til transportministeren er udgået, går vi til spørgsmål nr. 11, som er stillet af hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Da spørgsmål nr. 10 til transportministeren er udgået, går vi til spørgsmål nr. 11, som er stillet af hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.