Tak til ministeren for svaret på mit spørgsmål. Jeg er jo egentlig grundlæggende enig i det, ministeren siger, nemlig at bare fordi man er født og opvokset i Danmark, så er det ikke ensbetydende med, at man ikke skal opfylde visse krav.
Men når jeg alligevel stiller det her spørgsmål, er det, fordi jeg undrer mig lidt over den balancegang, der lige præcis er i forhold til den her specifikke gruppe. Som ministeren sagde, handler det jo om nogle, der er født i en specifik periode. Personerne er født af en dansk mor og en udenlandsk far, men på grund af den lovgivning, der var på daværende tidspunkt, har personerne arvet faderens statsborgerskab.
Hvis man ser på den her gruppe og kigger på dem, der har bopæl i Danmark, så skal du, når det er, du ønsker at søge statsborgerskab på baggrund af den her bestemmelse, opfylde reglerne om danskkundskaber og indfødsretsprøven. Men har du bopæl i udlandet – og i den forstand kan man sådan set altid have været bosat i udlandet, og det vil sige, at man har en mindre relation til Danmark – så er du faktisk under nogle regler, der betyder, at du har nogle lempeligere danskkundskabskrav, for du skal som udgangspunkt ikke bestå danskprøve 3, og at du er undtaget fra kravet om indfødsretsprøve.
Det er jo det, der egentlig undrer mig; det er jo, at jeg mener, at vi for den her gruppe burde lave en anderledes balance eller i hvert fald kigge på, om balancen er rigtig i forhold til det her med, at man skal have en eller anden relation til Danmark, og at man skal have kendskab til dansk historie. Det får vi bare ikke rigtig dokumenteret for dem, der så har bopæl i udlandet.
Derfor er jeg egentlig interesseret i at høre, om ministeren mener, at vi lige præcis i forhold til den her bestemmelse har lavet den rette balance i forhold til det bopælskrav, der er.